| d.V,b.2,s.227 |
1a. Ps egen Tilførsel A. Pag. 89, hvor han siger i Anledning af Aager-affæren med Aalborgsætermændene: "at han, ved ikke paa den Maade (  ved at aagre) at forlige sig med dem kundepaa deres Bekostning endog have tjent det dobbelte". (!Yderst fortreffeligt!) En herlig Undskyldning for Aager. Ligesom ogsaa den at han af Andre turde tage og tog 20 Pcto "Som Røg" osv. *b. 3die V. siger, at Ps Fuldmægtig ( Han, der efter Ps' Erklæringtil Amtet ingen Ordre havde formentlig til at kjøbe) lovte Avlin- gen igjen mod Sikkerhed for Auctionsbeløbet; men lægger dog til "at denne vidste vel, at sligt var Vidnet umuligt i dets ud- blottede Tilstand og i den Hast hvormed det fordredes". "Som Røg" osv. *c. P. "tilbød" meget ædelmodigen 4de V. "at hente Melken af Koen (den i Fangenskab bortførte) paa Mork" ( en Vei hvorfor Praëmberegner sig 5 -- 8 Sp.). Men Vidnet fortsætter saaledes -- "Hvilket V. i sin frugtsommelige Stand og med sit spæde Barn i daarligt Føre ei kunde". -- "Som Røg" osv. d Ps Gaardskarl, 6te V., deponerer, at P. bad ham ei at gjøre Eriks Kone noget Ondt, naar han fulgte hende. ( "*bar hendebort"). Men vi behøve blot at erindre, at -- hun allerede havde faaet nok! -- "Som Røg" osv. *e Anne Venger skal have "takket" P: fordi Føderaadet ei paa Livstid bortsolgtes. Det er sært, at denne Kone forstaaer sig bedre paa Ironi end Praëm. (Cfr. hendes Depos.) P. roser sig af, at han tilbød at "tage en Actie med" i Føderaadskjøbet; men Uegennytten bliver liden naar man gjør et maadeligt Overslag over Føderaadets Værd.2 |
| d.V,b.2,s.228 |
*f Rosen over den honette Adfærd med Brustadfolkene for- mindskes indtil Atomlidenhed, naar man seer, at P. salareredes ved 3 idetmindste 2 af disse frivillige Auctioner hos disse arme Folk, udtog det Dobbelte af Gjelden; og, efterat have taget 60 Sp og Salarium, er det han praler af at have eftergivet 28 Sp. -- 3 NB. Jeg tilstaaer dog gjerne, at Rimeligheden er for, at Auc- tionerne kun hedte frivillige. Men P. forekommer mig rundelig betalt og vel saa det. *g P. praler af "at han aldrig har krævet Marthe Augustinsd. paa Sedsvold". Exsecutionsforretningen (denne ellers høist mærkelige) viser at P. forlangte for Mødet og 3 Miles Skyds hos disse for- armede Folk, der havde ladet ham tjene saa klækkeligt. (Skydsen kan ellers ei blive mere end 2 Mile eller 2 1/2). *h Exsecutionsforretning holden paa Næs Gaard (hvor Procura- toren ventelig havde andre Forretninger end just denne) viser, at den praemske Ædelmodighed og Godhed dog kan overgaaes; thi medens Praëm forlanger 8 Sp. for Møde frafalde Vidnerne sit lille Krav. Ligesaa hos Hans Heiret, hvor P. lod hele Hø- avlingen sælge for 28 Spd. -- Gjælden 5 -- 6 Sp. Prams Salærer 14 Sp. *i Forligelsescommissæren priser i høi Stiil Ps Humanitet. Men noget svulstigt bliver dog dette, naar man seer, at den arme Jens Nilsen har maattet give ham 2 Sp. for Mødet ved Commis- sionen. Cfr. hermed Lars Olsens Dep. om at have maattet give 5 Sp. o: fl. d. *j P. gjør sig meget til af, at han har liden Indkomst af Grinden; ja det er ikke langfra , at han regner sig det til en Fortjeneste |
| d.V,b.2,s.229 |
at have kjøbt langt under Taxten, en Ejendom af saalidet Værd for ham (For Halvor tør den vel have havt mere Værd). Imidler- tid sees af Bil 51 -- 55, at Forpagteren, der kun har det Halve af Plads og Huse og ingen Ret til Skogen svarer en Afgift der i Ps egen Contract anslaaes til 10 Sp. mere end Renter om P.end havde maattet give det 2dobbelte af hvad han gav. *k Den skammeligste Lovtale henter P: sig fra sin af Just. Falsen saa forfærdeligen charakteriserede Adfærd med Kjøbet af John Dokkens Gaard. Jeg veed, at denne Mand under nærværende Sag har villet anke for mig over P.s Behandling -- noget der neppe vilde falde En ind, der skulde have nydt saa stort et Gode af P., som denne selv siger. Jeg veed, at P. ved Auctionen kaldte Manden ud, og anmodede ham om ei at forhøje Budet over det ubetydelige hvorfor P. ville kunne faa sig Gaarden til- slagen, hvorpaa John skulde blive der siddende og saa faae den igjen. Ja -- John sad der et Par Aar; men -- -- udsagdes saa.4 Han gik til Byen den skuffede Mand som Daglønner. Det er ved praëmsk Godhed, at vore Jordbrugere maa forlade Hjemmet og blive Lejearbeidere. Det er ved praëmsk Godhed, at betlende Familier streife om i denne Bygd. Det er ved praëmsk Godhed at Fattigcassen belastes mere end ellers vilde være Tilfælde. Jeg kan fordre, at man skal trænge ind i det Indre af P.s Handlinger, og ikke lade sig nøje med Skinnet af Humanitet, som P. med mageløs Frækhed har forsøgt at give nogle af dem -- dog ingen mere og ingen med større Frækhed end denne Handling, der i sin Tid oprørte alle Menneskers Følelse. Jeg skal overbevise om at John Dokken har klaget bitterligen over at være bleven Offeret for Ps Underfundighed; og at dette ikke er denne Mands Hjertensmening og Sandheden hvormed P: i denne sin forresten Sa- gen quæst. uvedkommende, Deel af sit Forsvar, betræffende denne Affære figurerer. Til Praëms Forsvar, eller egentlig Forsvarsmidler, henhører ogsaa Følgende: 1. Hans evindelige Appell til en ubekjendt, aldrig fremlagt |
| d.V,b.2,s.230 |
saakaldet "Bog" eller "Hovedbog"5 -- "min Bog" som han kal- der det; 2. Understøttede Demonstrationer og Retfærdiggjørelser i Breve der Tid efter anden ere fabrikerede til Hauge, og af denne ind- tagne og paaberaabte; 3. Hans Maneer nu under Sagen at skynde sig med at opfylde forsømte Pligter, saasom at supplere Regninger, betale osv.6 Den affecterte Tillid, hvormed de 2 førstnævnte Forsvarsmidler anvendes, vil naturligvis kun blive hvad den er -- et Selvbedrag, som dog mere aabenbarer end skjuler Mangelen af bedre Forsvar. Selv om P. fremviste sin saakaldte "Bog", og deri fandtes Tal og Qvittancer saaledes som han opgiver dem -- hvad Trovær- dighed kunde dette have hos en Mand, som f. Ex. nu iler med at paaskrive den citerte Ole Trøgstads Regning, at han har fundet, at han derpaa havde anført Advocat Sørenssens Krav 5 Sp. for stort, og nu godtgjør dette? Forklare sig maa han; men at tillægge slig Forklaring større Troværd, end Vidners Udsagn tvertimod og Do- cumenter, gaaer dog ikke an. Hans Forsøg derpaa er især mærke- ligt i den fortvivlede Sag med Marthe Augustinusdtr Bjerke; og dri- stigst er hans Appel til Bogen imod den 80aarige Jens Braatens An- bud af Eed paa at han ei har quittert for de 29 Sp. i Lysagerboet. Paa Gravens Rand gjør en i alt agtværdig Mand og vel neppe Nogen Meen- eed, især da her ikke er Spørgsmaal om at vinde noget derved. Ligesaa findes i hiin fabuløse Bog, at Koen, som 2 Vidner erklære at være P. givet efter Krav derom for et Løfte, er der antegnet som godtgjort med 9 Sp. Og da Folkene, Giverne, i hvis Fordeel slig Godtgjørelse (saameget mere som vi see den voxe i Priis fra 9 til 15 -- til 20 Spd) jo maatte være, benegte, at sligt er kommet dem tilgode eller skulde komme dem tilgode, lader han dem sligt ved Beskikkelse forkynde, som om denne sildige Be- kræftelse kunde styrke det fra "Bogen" hentede Udsagn, og ikke |
| d.V,b.2,s.231 |
maatte meget mere berøve den al Troværdighed. Bemærkes maa ogsaa, at P. har forfattet Opgjørelsen med Jens Nilsen under denne Sag. Samt, at P. først 29 April 1833 har sikkret Christen Dønnum hans Plads. Cfr. Not. 10 Pag. 67. [s. 258.]. Cfr. Pag 63. [s. 251 -- 252.]. 4. Sandheden, flere Ankendes Krav paa mulig Erstatning har lidt nok ved den praëmske Cacheringsmethode, saaledes som denne mundtlig er forøvet ved utilbørlig Indvirken paa Vidnerne under Examinationen dels ved at lægge dem Svarene i Munden dels ved at dupere dem ved en al Retshandling afbrydende ra- sende Adfærd -- og hvorom jeg maa, uagtet Acten derom bærer mangfoldige Vidnesbyrd, og mine tregange gjentagne Klageskri- velser derover ere uigjendrevne, herved ærb. æske Dommerens udtrykkelige Attesteren enten særskilt eller i Præmisserne. -- Det vil derfor være en vidt overdreven Begunstigelse, om Ps forskjellige skrivtlige Cacheringer end ydermere skal tilstedes den tilsigtede fordærvelige Indflydelse. Det bærer Vidne om hvor slet Modpartens Sag er, at han tyer til saadanne Forsvarsmidler mod -- den Anklagede. 5. Praëm har ogsaa mellem disse endeel fordeelagtige Attester. Disse maae ligeledes i denne Sag komme i ingen Betragtning, saafremt de ikke indeholde Beviis mod noget enkelt af mig paa- staaet, hvilket ingen af dem dog gjør. Hvor fordeelagtige de end kunne være, angaae de dog hovedsagelig hvad her ei er Spørgs- maal om, nemlig P.s juridiske Evner; og forsaavidt de erklære, at P: ved Udstederne bekjendte Leiligheder har været i sin Be- handling mod Folk som han bør være, da skulde jeg troe, at dette maa være magtesløst imod den modsatte Adfærd, jeg kan paabevise ham ved andre7 Leiligheder. Desuden maae bemærkes, at et andet Indhold af Attesterne vilde ikke være synderlig andet end en Anklage; og dette vilde dog være saa sin egen Sag for alle Udstederne enten paa Grund af det private eller offentlige Forhold hvori de staae til P. Hvad de enkelte Attester angaaer, da formener jeg, at Fogdens, efter hvad forhen under No 3, Pag. 40 [s. 219 -- 220.], er godtgjort, taaler allehaande Modificationer. Sorenskriverens 1ste kan kun an- gaae den Tid P: var hos ham; og er af de senere afgivne en, der |
| d.V,b.2,s.232 |
skal være saa lidet fordeelagtig som en Embedsmand kan taale den, -- en nemlig fra 1825 -- 26, ikke fremkommet paa Opfor- dring8. Desuden taber enhver prisende Attest sin Glands ved Præmisserne i Gbrand Tønsagers Sag; og viser nærv. Bil. 5, at selv hiin Tid, da P. var hos Bsenius var hans Adfærd saaledes, at den paadrog ham dennes Irettesættelse. At han senere gav Anledning til at erholde en lignende se -- Bil. 6. Forligscommissæ- rens Erklæring contrasterer med eedf. V. Lars Dønnums Dep. 22 Juli/33, at P. tog 5 Sp. for Forligsmøde; og Forlig af 20 Sept/21 be- viser, at han af Lysagerenken ligeledes tog 5 Sp. og paa saa strenge Beting. at 299 Sp. skulde betales inden een Maaned; -- en Adfærd, hun, der havde givet P. som Incass. saameget at fortjene ellers, mindst fortjente. -- Muuses Attest angaaer blot Hørensagen. -- Byfoged Lyche, hos hvem P. har været, har ikke villet give nogen Attest, da han erklærede mig i Brev, at han ikke kunde harmo- nere med P. Forresten troer jeg, at P. har faaet sine Attester for Skranken i denne Sag af mangfoldige ved ham lidende og for- urettede Msker, og af de flere 100 Mænds Underskrivter, som til- lægge ham Ordet for Haardhed og Udsugelse.9 Mellem Modpartens Forsvarsmidler kan ogsaa regnes den sær- deles Anstrengelse han gjør sig for ret at faae ophobet Anke- poster i Mængdeviis imod sig, samt forat kaste Skygge paa den Maade hvorpaa jeg har erholdt saa anseelig mange Under- skrivter om hvad Rygte Praëm staaer i her i Bygden. I sidste Henseende, da er beviist, at jeg ikke Selv eller ved eget Bud, men ved Fjerdingmændene, hvem jeg alle paa eengang derom anmodede, fik dem samlede. At jeg viste en af disse ud af mit eget Værelse med Bebreidelse fordi han mundtlig i saa Manges Nærvær turde vedgaae, at P. var berygtet, men ikke skrivtlig, og fordi han imellem Fjerdingsmændene var den Eneste som ei var med i Almuebogsamlingen -- det skulde jeg troe gjør intet til at svække hine Rygtevidnesbyrds Troværd. Og betræffende Opdyngningen af Anker10, da viser dette jo |
| d.V,b.2,s.233 |
kun, at dog Saameget kan ligge i det Paapegede, -- at jeg alt- saa i moralsk Henseende var skyldløs, om jeg ikke kunne paa- bevise P. noget Ondt, men kun, at Sandsynligheden deraf var tilstede i en saadan Grad, at Selv andre end jeg kunde fristes til at specificere Beskyldninger. Der behøves imidlertid tilvisse ingen Mængde af Ankeposter til min Frifindelse. Deres Gehalt er alene isaahenseende det Af- gjørende. Der spørges om "Brud paa Sagførerens Pligter mod Staten og Menneskets mod Menneskeheden" eller Humaniteten. De første ere lette at mærke, da man har de positive Loves Alen at maale facta med; og mon ikke Vanskeligheden i at paavise noget imod den sidstes er alene tilsyneladende? De hellige Skrivter paastaae, at Mskhedens eller Mskelighedens -- som her maatte være det Samme -- Grundlove ere skrevne i alle Mskers selv i Hedningernes, Hjerter. Forhen er gjort Rede hvorfor her ei ganske nøje kan skilnes imellem Forbrydelser mod Staten og imod Mskeheden, saasom nemlig begge Disse gribe paa det allernøjeste ind i hinandens Principer, Tendenz og Midler. Ankerne ville derfor, enten de indeholde Forsvarsbeviis for begge disse 2 Dele af min Hovedanklage eller kun for hvilkensomhelst af dem, i Totaliteten falde sammen; og det vil være lige nær- gaaende denne Sag, om jeg paabeviser noget oprørende eller noget lovstridigt, og om jeg paabeviser det specificerende eller ikke. Det er dog ikke med Hensyn til hvad jeg selv billiger, at en mere, ja aldeles afgjørende Indflydelse maa tillægges det Lov- stridige fremfor hvad der alene ere inhumant og den almene Følelse oprørende; thi paa mig har det Sidste virket mere end Hint til at afgive Omdømmet quæst: om Praëm. Kun isaahen- seende kan maaskee Brud paa Mskets Pligter mod Msket til- kjendes en underordnet Plads mod Brud paa de borgerlige Love og Embedspligterne som der af hine fordres flere for at tilkjende En derfor sedligt Uværd mens en enkelt af disse bryder Staven over Embedsmanden. Man vil dog faae see nok af begge i det Følgende, nok af |
| d.V,b.2,s.234 |
hvad der er mere end "Splinter i Øjet" som Hauge med en frem- stikkende Erkjendelse af sin Parts -- "den lidende Uskyldigheds" -- Skyld, benævner det Praëm paabeviste, mod Stats og Mo- rals Love begangne. Procurator Praëm er overbeviist I) OM UDSUGELSER. a) Ved Aager. Beviser: 1) I Thingsvidne 18 Decbr 1833 ved Romedals Thing11 bekræfter eedfæstede12 Vidne Ole Hermansen Thorbjørnrud "at Praëm blev betalt 60 Spd. forat give Henstand med Betalingen, og for hvilket Beløb Anviisning gaves paa Incassator Cappelen". Vidnet til- lægger, at "det ikke troede, at deri var indbefattet Betaling for Møde eller Renter". Herom overbevises man og af Praëms Brev (Bil. 4-a). Vidnet tilføjede fremdeles "at Praëm forlangte disse 60 Sp". 2det V. Ole Dahl, ligeledes eedfæstet, bevidner "at han var en- gang med første V. hos Praëm, og da opgjorde denne en Bereg- ning over skyldige Renter, hvorefter han foruden disse forlangte for Henstand 20 Sp., hvorfor Ole Thorb. og Vidnet gave Beviis." Differencen imellem Provenes Opgaver forsvinder, da Ole Thorb. ogsaa omtaler 22 Spd., som skulle være erlagte. Desuden har Eenstemmigheden fuld Kraft, da begge samvidne i at Penge uden- for Renterne fordredes af Praëm og erholdtes. Naar man nu faaer høre hvorledes denne Mand ellers er bleven udsuget af P., har man et Exempel paa en af de Sager hvori det Lovstridige og Oprørende, omfattende hinanden, kjæmper om Overvægten. Men skal dette alene hedde, som P. siger "at være noget dyr", spørgende derefter "og hvad saa da?" Der er overbeviist Aager, skamløs Aager. Praems Adfærd i det Hele med Ole Thorbjørn- sen er saaledes, at Beviserne derfor alene maae bevirke mig fri- kjendt. |
| d.V,b.2,s.235 |
2) Forhør 22 Juli 1833. Deri bevidner edfæstede Lars Dønnum, at Praëm tog 30 Sp. af Vidnet og 50 af Ole Dokken for nogle Maaneders Henstand med Obligationsgjeld. Denne har rimelig- viis været den, hvorom Proces reiste sig, og hvori P. istedetfor 350 Sp. vedtog Forlig paa 70 Sp. (Cfr. ovenfor 2 Pag 40). [s. 219.] Ved citerte Forhør maae lægges Mærke til Modparternes An- strengelse for at faae Qvæstionen sløifet og Anbud af Eed om Aagersigtelse intendertes, samt til den noble Grund hvorfor Lars Dønnum slap ringere. 3) 34te og 35te V. Christen og Nils Nilsen erklære, at Praëm tog 10 Sp af 40 paa et halvt Aar, og endda 1 Sp. paategnet ind- tagne Regning eller Beviis paa 50 Sp., som Renter. Altsaa ud- laaner 40 Sp. mod Beviis paa 5013; og forat skjule det antegner 1 Sp. som Renter. "Den lidende Uskyldighed" tager vakkre Pro- center paa en kort Tid. Forliget gjør dette ubestrideligt fast at P. siger, at han -- dog kun for den enes Vedkommende -- har havt adskilligt Bryderi. 35te Vidne, for hvem dette Bryderi skulde være paataget, mælte ei et Ord derom, da han depon: om Aageren. Men denne Maneer at skjule sig paa, at paaskyde med ligesaa runde Ord som Tal Uleilighed osv er netop Aagerkarlenes egen. 4) Maaskee feiles ei saameget, om det kaldes "Aager", at han afkjøber for meget mindre Bjertnæsarvingerne deres Arvekrav, f: Ex. et paa 107 Sp. for 80, mod skadesløs Transport14; thi dette ophæver jo Resicoen, og mellem at "forskyde" En 80 Spd og "laane" En 80 Sp. mod Beviis paa 107 Sp. sees ingen Forskjel. P. havde ei givet 80 Sp. alene forat faae 80 med ordentligt Paaløbende igjen; han havde Udsigt til at faae 107 Sp. igjen. Trang lod Arvingerne indgaae slig Handel; og P. benyttede sig deraf. 5) Aageren (hedder "Documenteren" i Modpartens Stiil) med Aalborgsætermændene, hvilke fattige Folk fik 85 Sp. mod at Praem "som god Betaling" som han selv siger modtog Hafners Beviis paa 100 Sp., er (cfr. Lars Langvægs tredie understøttende |
| d.V,b.2,s.236 |
Prov) saa beviist i Acterne og af Hr Thesen saa klart lagt for Dagen, at videre herom er overflødigt. Praëms Undskyldning15 "at han, hvis han ei saaledes havde arrangeret det, vilde kunnet for- tjent meget mere, da Lars Langvæg skulde ud med Pengene", maa være et Uddrag af hans Levnetsviisdom trods dets al Ret- færdighedsfølelse parodierende Frækhed. Dog seer man Practiken strider ikke mod Theorierne. Thi hvor ædelmodigen end P. ar- rangerte det, gik det dog saa: 1) Langvæg, som skulde ud med 100 Sp. og troede at hente dem hos Aalborgsætermændene som Kjøbere til en Jordvei, han solgte forat klare sig, fik kun 85. 2) Aalborgs.mændene fik kun 85 mod Beviis paa 100, og have maaskee strax paa anden Maade maattet erstatte Langvæg dehave faaet omtrent 60 Sp. for 100. 3) Praëm fik derimod 100 Sp. for 80 og 85.16 Denne Handel er dog intet Gaardhandel-arrangement -- thi det var alt afgjort mellem Vedkommende -- men et Aager-arrange- ment af utvetydigste Slags. Den er blind eller uretfærdig som ikke indseer dette. Aagercapitlet sluttes med Hauges Erklæring "at han -- jeg med -- holder sig til Dem, som lære ham at Borgersikkerheden bedst fremmes ved de positive Loves ubetingede Anvendelse!" -- Det skee! En anden Classe af Udsugelser hvori P. til Overmaal har gjort sig skyldig lader sig ei saa skarpt og nøje betegne som forrige. Jeg faaer dog adskille de Kjendsgjerninger, som derunder maae sortere, fra dem der alene kunne henføres til Ubillighed og Ublu- hed i Pengefordringer, fremstillende dem som Udsugelser. |
| d.V,b.2,s.237 |
b) ved skaanselløs, oprørende Behandling af Debitorer, i Hensigt og med den Følge at tilvende sig ublu Fordeel endog med Disses aldeles Ødelæggelse. Beviser: 1) I Forh. 22 Juni 1833 deponere edfæstede Peder Bagstad med Kone, at P. lod afholde uvarslet17 Exsecution hos dem i begges Fravær. Ps Bil. 87 viser, at Praëm ved Extracommission 27de Juni/22 fik af P. Bagstad tiltransportert et Forlig paa Ole Thorbjørnrud af Romedal, stort 348 Sp. 70 &bmskilling;. med Renter fra 14 April 1815, og afsluttet Aaret tilforn. Bil. 8, a samt Thingsvidnet 18 Dec. f. A. viser, at Praëm ind- fandt sig allerede Formiddagen den 29 Juni 182218 med Exsecu- tionspersonale uvarslet hos Ole Thorbjørnrud, hvor han ved Trusel strax at lade Gaarden bortsælge fik ham til at forskrive sig for 526 Sp. og 80 &bmskilling;., hvori Praëms19 og Fogdens Salar indbefattedes, hvilke, mod Pant i Gaarden, taxert for 900 Sp., med frasagt Løsningsret m. m., skulde alle være betalte inden 1ste Mai 1823 med Renter. Hvilke glubske Overfald! Paa mindre end 2 Dage en slig For- øgelse i sit Tilgodehavende! Og vel maatte han indsee, at den ulykkelige Ole ei vilde kunne klare sig i slig Termin; men at han længe vilde vedblive at være plukbar. Hvilken frygtelig Hale er der ikke paa den bagstadske Sag? -- den, hvorom Hauge, uden at ymte det mindste om disse hedemarkske Sager, siger kort og godt "basta!" -- Thingsvidnet godtgjør nu, at Thorbjørnrud har betalt denne skamløst opskruede Gjeld med følgende Summer: 1) 200 Sp. 2) 200 Sp. 3) trende Oblig., hvis Beløb ei erindres, men som formenes indbefattet i de omsider betalte 182 Sp. (Skal efter Bil. 4-a være 188 Sp. 36 &bmskilling;.) 4) Aagerpengene 60 Sp. 5) 22 Sp. og hertil en Qvie. Bil. 4-a viser, at P. desuden har afholdt en Auction hos Ole Thorb. 29 Juni/29; og at en Christopher Kjeverud er bleven hans Debitor for 40 Sp., samt, at denne transportviis fra en Christopher Olsen Struberud er kommet i saadant For- |
| d.V,b.2,s.238 |
hold til P. Denne er neppe den samme som Syvert Larsen Struberud, der ogsaa i denne Sag sees paa samme Maade (cfr. Bil 8-b) fra Ole Thorb. directe at være bleven Ps Skyldner. Hvilken Række af Udsugelser; men hvor maa den afskyblan- dede Forbauselse stige, naar vi høre, at Bagstads Gjeld: de med Forliget paa Thorbjørnrud betalte 409 Spd. var for -- -- John Pedersen Dokkens Gaarddeel, den om hvis Salg Falsen philippi- querte i Storthinget!!! Vil man mere? vil man mere af Blodsugeri, Aager, Falskhed og Hykleri, for ei at sige noget mere? Pram kjøber en Gaard for et Par 100 Daler, besnakkende Manden, at det blot er en Finanzoperation til hans eget Bedste -- Denne sidder et Par Ord paa Praëms, udsiges (saa berettes der) eller -- hvad vist er -- udsteder Skjøde til P. Bagstad, mens Pengene, de 1000 Sp., gaae idetmindste for allerstørstedelen til Praëm og Manden med Bettel- staven til Byen fra Gaard og Grund. For Resten af Kjøbesum- men transporterer Bagstad til Praëm Forliget paa Thorbjørnrud og saa gaaer det, aagrende denne Mand Fant, gjennem ham og en, to, tre Folk til deroppe inden Ødelæggelsesraseriet er mættet. Det var kun den første Act i dette Sørgespil, som oprørte Falsen. Hvad vilde han sagt, og hvad siger min ærede Dommer til det Øvrige deraf; og først da til den mageløs frække Hyklerselvroes, som P. tillægger sig for sin Færd med John Dokken & sqq? Det er sandelig en grusom Spot med Sandheden og Retfærdigheden og al 2) Thesen har 15 Mai f. A. ved fremlagt Regning fra P: oplyst, at Praem ved Inddrivelse af 162 Sp. for Ole Trøgstad har be- lastet Denne med Udgivt af mere end 120 Sp., som forstørstedelen maa ansees for uhensigtsmæssig, saavelsom at P., for at liquidere Balancen fra Andre har ladet sig tiltransportere Fordringer paa ham uden hans Samtykke. Det er paa denne Regning, at P. har ifjor først "opdaget", at Adv. Sørenssens Regning var 5 Sp mindre. 3) At Pram virkelig er af et saadant Sind, at han ei blues ved aabenbare at udsige sin Hensigt enten af Egennytte ellerHevn at tilintetgjøre Folks Velfærd bekræfter eedfæst. 59 V. Marthe Julsrud, sigende, at Pram udlod sig saaledes: "da skal jeg komme i dit Huus og ruinere dere i Bund og Grund!" Hendes Svar paa Ps opbragte Erklæring, da hun negtede, at Koen |
| d.V,b.2,s.239 |
var tagen for Penge, og altsaa, idet hun talte sandt, berøvede sig en Fordeel, -- nemlig paa Ps Trudsel "at nu kunde hun være vis paa Auction" spørgende "om der var noget Andet end Penge P. vilde have?" giver Rum til en høist oprørende Formodning om hvorledes P. mætter sin Egennytte ved afpinte Gaver. Da Ole Thorbjørnrud sees at have drevet en Qvie til ham, synes det somom især Kjør falde i hans Smag. For en Jord- ejer ere de ogsaa ret brugbare. 4) 36te edfæstede V. Halvor Sundet laaner Halv. Grinden 50 Sp. af 20laanet, hvorfor han dog selv skulde blive staaende, og imod Brug af et Engstykke. Før han imidlertid fik Forliget herom thinglæst, tilslog Pram sig hele Klatten, og den selv fattige Laan- giver tabte alt. Se ellers foran 6. Pag. og 6te Note Pag. 5) Gjeld hos Hans Iversen Heiret paa 5 Sp. sees20 at være oplø- ben under Ps Hænder ved een Forretning til 28 Sp. (nær det 6dob- belte); og lod derfor en Høavling bortsælge, som Aar til andet gav 120 S  Hø, og uagtet Debitor bad om at maatte lade sigden tilslaae selv mod Caution af Den Samme som kjøbte Alt paa 6 Ugers Henstand. P. tog 6 Sp. Mødet; Vidnerne eftergave sit baade ved Auctionen og Exsecutionen, hvor P. tog 8 Sp. efter Forretn.21 Udskrivt af Arrestprotocollen viser, at P. for Møde hos samme Mand har taget 12 Sp. 30 &bmskilling;., mens Fogdens alene var 6 Sp. 114 &bmskilling;. Hiin uretfærdige Adfærd mod H. Heiret bidrog særdeles til Dennes Ødelæggelse -- en Bedrift, som senere fuldførtes ved den vold- somme, af begge højere Instancer underkjendte Arrest, som P. iværksatte; og derved at P. ved forskjellige Trudsler afskrækkede ham fra ifølge Hretsdommen at søge Erstatning hos Lars Larsen22, hvis hele Formue samt Kones Arv sees at være kommen i Ps Hænder. At denne Formue ikke har været ubetydelig viser Ole Eggers Prov 22 Juli/33 at han alene har betalt P. 80 Sp., som vare laante af L. Larsens Kone. Den løb op til nogle 100 Sp:, som |
| d.V,b.2,s.240 |
alle ere gangne samme Vei; og selv om der var Sandhed i eller blot Sandsynlighed for at denne Ps Client havde bekommet den eller Valuta derfor, da har jo P. ved sine ulovlige Trudsler for- aarsaget, at H. Heiret ei vovede videre at forfølge sin Protest mod at der skede Transactioner til hans Forfordeel. Det er af- gjort, at denne Mand er bleven ødelagt ved haard, af Domstolene som uretfærdig erkjendt Medfart af Praem23, og at denne har drevet sin Forfølgelse saavidt, at selv Dommens Satisfaction ikkun blev verbal, men forresten ei af den tilsigtede Nytte for ham i nogen anden Henseende. 6) Saavidt sees af Bil. 924 -- forhen i Afskrivt forelagt P. inden Retten i Tillid til hans i 1ste Forh. paa Gjestad Erklærede at ville forsvare sig mod enhver kun antydet Anke -- har P. beholdt paa det nærmeste 100 Spd. mere end ham tilkom. Om det er som Anklagersken siger, at angjæld. Familie derved er bragt til Armod, vides ikke. Dette afgjør dog kun lidet med Hensyn til Spørgsmaalet om det lovlige; men af Vigtighed er det ved Spørgs- maalet om det oprørende, det det Immoralske forstærkende i en Handling. 7.) Ved Bil. 10 med 5 Anhang25 er den Aager beviist P. paa, forsaavidt Klageren ved Documenter har godtgjort Rigtigheden af hiin egenhændig undertegne [de] med Vitterlighedsvidner forsynte Anke, som hans Vaadedød har forhindret ham fra at bekræfte inden Retten, at Praem forat udlægge for ham 8 Sp. 1 Mk. 9 &bmskilling;. tog Beviis paa 15 Spdlr. Det er blodsugende saaledes at benytte sig af en Mands for- knytte Stilling, idet han om 2 Dage ellers skulde møde Creditor for Retten. Og synderlig mildere kan det ikke benævnes hvad Klageren, og siden for Retten hans Søn erklære, at P., da han tilfældigviis var paa Naboegaarden, og disse Aagerpenge, som, med 1 Sp. for Commissionsmøde, opløbe til 17 Sp. 4 M. 8 &bmskilling;., sendtes til ham ved Konen, endnu dertil negtede at modtage dem før han fik 5 Spd. til. Dette er at pine Penge af fattige Folk. |
| d.V,b.2,s.241 |
8) Ps Medfart med Jens Nilsen Maler26 er saa tilstrækkeligen af Hr. Thesen beviist at være Udsugelse til Mandens og Fami- liens Ruin, at videre Beviis ei gjøres behov. Kun disse Anm: Paa det af P. Jens Nilsen forelagte, under denne Sag forfær- digede Regnskab bliver dog 78 Sp og noget over, som han ikke erkjender. Han siger vel, at han nu og da har faaet noget27 Smaat; men 78 Sp? Ellers troer jeg, at det er dette Regnskab eller Maaden hvorpaa han har udviklet det som Hauge meget betegnende kalder "en vel gjennemtænkt Plan". -- At det har gaaet underligt til med den hurtige Destillation af J. Nilsens For- mue, der som en velhavende Mand kom her til Sognet, er ind- lysende. Han besad dog 800 Sp. paa Hedemarken og fik 780 for Smedstad -- nu har han med Kone og Børn i mange Aar været Fattigvæsenet til Byrde; og man veed dog hverken om ham at han spiller, drikker eller ødsler; men kun at han er en stræb- som Arbeider, der har seet sin Formue forgaae, mens han gav P. saa anstændigt Salar som 200 Sp. for at drive en Sag, der tab- tes; og, som man seer, særskilt Betaling forat opgjøre hans Af- færer. Disse kom ved sligt Opgjør i den højeste Uorden; men desuagtet, og, som anført, uanseet det Meget P. derved ellers havde erhvervet sig, finder man i Regnskabet nu anført 10 Sp. "forat opgjøre Affærerne". Men ved at anføre sligt kommer man dog en praemsk Liquidationsbalance saameget nærmere, skjøndt saadant Opgjør vel er en nødvendig Følge af Forretningerne selv og altsaa godtgjøres i disses Salar. Cfr. ellers Nota 15. Pag 43. [s. 225.] 9) Fogdens Attest (cfr Not. 3, Pag [40] [s. 220.]) beviser, at P. hos den udarmede Gbrand Tønsager exsequerede 2gange samme Dag. |
| d.V,b.2,s.242 |
Act. 156 beviser, at han beregnede sig hos samme Mand 8 Sp. Møde (1/4 Miil) og Sundpenge 2gange, hvilke dog ikke erlægges af Folk, der boe i Eidsvold. Dette viser til hvilken smaalig Yder- lighed han gaaer i sin Vinding; men alligevel bør Størrelsen eller Ubetydeligheden af dette Tillæg ikke, naar dette er uretmæssigt, formindske Brøden. Denne Families Ødelæggelse herleder sig for største Delen fra Praëms ubarmhjertige hensynsløse Medfart. Der skal navnlig dengang der exsequ: 2gange have været hjerte- rystende Scener i dette Ulykkens Huus; og Folk troe Enken, naar hun med sine spæde Børn ved deres Døre jamrer til Jord og Himmel over Praem. -- c) ved overdrevne Beregninger. Dette er blot et mildere Udtryk for Udsugelse. Denne skeer derved. Dyrhed er vel ingen Forbrydelse; -- P. erkjender den ogsaa selv -- men Omstændigheder kunne dog gjøre den til et med Udsugelse, og da er det at den almene moralske Følelse fordømmer den som Brud paa Mskets Pligter mod Msket. Saa- danne Omstændigheder ere Debitors Armod; den oprindelige Gjelds Ubetydelighed; ringe Umag; at man ellers har fortjent meget af samme Folk, hvorved Erkjendtlighedsfølelsen maatte vækkes; at Andre ere langt billigere osv. Paa mig har i det mindste ublu Fordringer af P., eller Dyrhed, virket meget til at uddanne Begrebet om ham som en Bygdeplage28; og det kunde ikke andet end paafalde mig, at f. Ex Praëm tog 8 -- 10 Sp. for 1/4 Miils Vei, naar jeg vidste, at vor Lensmand for henved 6 Mile frem og tilbage til Gjødingsæter i Hurdalen blot tilkjendtes 2 1/2 Sp. Det maatte heraf forekomme mig, at Øvrigheden ved at bestemme slig Betaling factisk benegter Billigheden af hiin praemske. De særegne Omstændigheder ved endeel Tilfælde, hvori denne al- meene Følelse, som ogsaa erkjender hine Love og at Medliden- hed og Anstændighed bør sætte Havesygen Grændser, gjør dog, at jeg ikke indskrænker mig til de Beviser alene forat P. mang- foldige Gange har overskredet al Billighed i sit Krav, som for- hen ere anførte. (Bil. 8-a o. fl: -- Cfr. Noterne under Artiklen "Hvad P. anf. til Forsvar".) |
| d.V,b.2,s.243 |
Beviser: 1) Forlig af 20 Sept 21 angiver at han har taget 5 Sp. for Forligsmøde af Lysagerenken, i hvis Mands Boe han som Inc: havde erhvervet saa meget tilforn. Ligesaa af Lars Dønnum. Af Begge havde han ellers tjent (ikke fortjent) meget.29 2) Enken Live Hansdatter Ørbæks Regning fra Praëm er for plump i sin Opskruen til at burde tilhøre denne Regnemester. Opgaven har synligen været for denne Ynder af runde Tal at faae Debet netop drevet til 100 Sp., hvilket ogsaa naaes paa en Prik ved den pudserligste Renteregning. 3) For et Forlig mellem Hans Endridsen Aalborg og Ole Kind 15 Sp. af den Første, 6 Sp. af Denne. Begge vare fattige Folk; men selv Rigere maatte afskrækkes fra at indlade sig i Forlig paa slige Conditioner. Hans Aalborg havde desuden oftere været P. til god Indtægt. 5 -- 6 Sp. havde været det visse for Møde hos ham paa Nabogaarden. 4) Bil. 88 viser at Manden paa Fugleruds Gjeld, stor 84 Skil- ling voxte til 8 Sp. 39 &bmskilling;. Jeg hoslægger en Qvitt: fra P. til en Hans Fugelrud paa 13 Sp., i den Tro, at det er samme Sag be- træffende30. Qvitteringen er vedhæftet en anden af samme Form omtrent 1 Qvadrattomme stor -- formodentlig for desbedreat kunne gjemmes. 5) Sorenskriverens Erklæring Bil 5 om Ps paa egen Haand fore- tagne Opskruen af Incass. pcterne31, hvorved Sorenskr: antager at hans eget Navn kunde lide. Jeg erindrer og, at det almene Misnøje i disse Egne frempegede Dette af Hr. Praëm, og glemte ikke at bemærke, at en saadan Forøgelse var dobbelt ubillig i hine knappere og med Auctioner osv: overfyldte Tider. 6) Efter Regning af 1 Febr. 1830 for Møde ved Exsec. paa Kringler 10 Sp; mens Fogden kun har 2 Sp. 36 &bmskilling;. Der har han ogsaa forud taget Skadesløsbrev, som Ole Iversen negter at være sig oplæst. P. har ogsaa der som ogsaa ved |
| d.V,b.2,s.244 |
Auct. paa Findstad, ved Exsec. hos Marthe Bjerke ikke beregnet sig sin Skyds rigtig. Dog sees af Adv. Thesens Tilførsel paa sin Regning i det kringlerske Opbudsboe, at Skydsberegning ikke er den retskafne Sagfører ligegyldig med Hensyn til Rigtigheden. 7) Execut. forretn. af 14 Nov/27 viser32, at P. hos den udarmede Nils Toftnæs tog 2 Sp. for Forligsmøde og 6 Sp. for Exsec. møde begge Gange ved blot at skikke en Skriverdreng afsted. At Folkene vare arme, sees af at man maatte exsequere i den lille Jordvei efterat alt øvrigt kun strak til 17 Sp. P. søger nu vel i sit sidste Indlæg at undskylde sin Dyrhed, som han ellers "tilstaaer" med Begrebernes Forandring, saaledes at man nu vil ansee sig velbetalt med 10 Sp. hvor man før fik 20 -- 30; og hvilke forandrede Begreber han naturligviis kalder "ubillige". Men Retfærdigheden kjender ikke en saadan Foran- dring i Begreberne, og Billigheden udvikler sig som enhver Deel af det Moralske med Tiderne istedetfor at gaae tilbage; desuden tvivler jeg paa at saadanne formindskede Salarier tilkjendes af Folk, som lide af ubillige Begreber. 8) Fremlagte Brev fra Lars Stormoen af Oudal og Thorsten Sandholts Prov viser dog, at 20 -- 30 Sp. heller ikke forslaaer for Praëm; men at der maa 50 Sp. til før han finder Billigheden. Dette sees at have været Prisen for 2 1/2 Miles Reise med fri Skyds. 2gange senere har han taget 25 Sp. for samme Tour ved Auctionsmøde; men var 50 Sp. billigt førstegang, maae de vel have været det de senere Gange. 9) 47de edfæst. V: Gunder Elstad dep. 8 -- 10 Sp. for Møde ved Skriverkarlen 1/4 Miil borte paa Exsec: og Auct. For En- hver, som ikke har været Vidne til Ps uforsvarlige Adfærd med Vidnerne, maae det være uforklarligt, at dette Vidne siger "ikke at kunne erkjende P. for dyr ved Forretningerne"33; og |
| d.V,b.2,s.245 |
13 Linjer nedenfor staaer der "hvilket forekom Vidnet no- get dyrt." 10) Der sees virkelig, at Mathis Nordmyrer havde 20 Sp. at disponere over. Disse bortskjænkede den fattige Karl til sin ligesaa arme Svigerfader Christopher Melby til Udbetaling af Pram; men disse bleve hvor de vare, skjøndt denne Svigersøn- nens Vilje maatte for et Mske, der kunde føle det Ædelmodige deri, have et Legats Hellighed. Pram kan ikke, om han kan give nogen Grund hvorfor han ei lader Pengene komme den Gamle tilgode, naae dette uden ved umaneerligt at udvide sit Krav. Dog, var det ikke netop efter Opgjør med P. at disse 20 Sp. kom til Rest? 11) Kun ved en lignende Liquidationsavance kan P. sætte noget imod den døende Hans Jørgensen Vengers Forsikkring, at det Sølv- skatbrev P. solgte til Fogden ei er kommet ham tilgode. For mig idetmindste har en Erklæring paa Dødssengen megen Trovær- dighed34. 12) Selv Lars Næs, der endnu staaer i indviklede Forhold til P. i Pengesager erklærer (Hauges Act 270) "at P. havde været noget dyr ved Inddrivelser"35. Men herpaa behøves ingen flere Beviser. De due desuden kun forsaavidt de vise Ringeagt for almene sedlige Følelser saa- som Billigheds og Mskeligheds, ihvorvel det ikke kan negtes, at Dyrhed -- dette er virkelig et mildt Ord her -- i de fleste Til- fælde, for ei at sige altid strider mod Humaniteten, mod Mske- lighedens Love. -- Men Pram har begaaet voldsommere Brud paa Mskets Pligter mod Msket og Mskeheden, Forbrydelser mod Mskeheden, lige- fremme Angreb paa Moral og Humanitet. Som en Tyran har han ret baaret sig ad, idet ingen Alder, intet Kjøn, ingen Tilstand har været fri dels for Trudsler om legemlig Mishandling dels for denne selv, samt for Trudsler om anden Ulykke, som ligeledes ei er bleven borte. Praëm er overbeviist om |
| d.V,b.2,s.246 |
II) VOLDSOM, HENSYNSLØS, UMENNESKELIG ADFÆRD, a) ved Trudsler om legemlig Mishandling og anden Ulykke. "Oldingens Afmagt rørte ei ham. Han spotted den grædende Enke." Beviser: 1) Den 80aarige Jens Steffensen Braaten, der som Formynder kom i Forretninger til Praëm truedes af denne med Prygl af Ride- pidsken, hvilket er bekræftet af tilstedeværende eds. V. Morten Henriksen Lysager. Da jeg i 1ste Forh. paa Gjestad, i Nærvær af Retspersonalet, dog i Selskabsværelset, erklærede at dette maatte dog være en Forbryd: mod Mskeheden36, saasom det oprørte al Følelse, mente rigtignok P., idet han vedgik det, at det ei kunde modtage slig Betydning. Jeg appellerer dog med Tryghed til min Dommers og ethvert Mskes. Følelse, til alle Tiders og Folkeslags Moral og Tænkemaade. Selv som en enkelt Overilelse skulde dette være uundskyldeligt; men det bliver det endnu mere, naar man seer, at han har saadan oprørende Adfærd for Vane, brugende sligt haandgribeligt Duperings- og Opgjørelses-middel snart i Havesygens snart i den ublandede Harmes Tjeneste. -- 2) Jens Nilsen Maler, som P. ellers burde elske for hans Føje- ligheds Skyld, forklarer, at Praem i sit Huus, i Provstens Nærvær, saasom denne37 med Vidnet var didgaaen for fælleds at faae Greje paa noget Regnskab, "slog Skaade for Døren, overskjændte Vidnet, stod over det i truende Stilling med en Ridepidsk, og truede med snart at sælge dets Gaard, hvilket ogsaa skede." 3) 59de V. var lidende af Miltsyge og Melancholi; men dette for- hindrede ikke P. fra ligeledes at true det paa Krop og Formue. Marthe Julsrud, denne Ivers Søster, bevidner, at Broderen kom alterert hjem; og jeg erindrer, at han skjælvende og grædende kom til mig, som det var skeet, og fortalte det; men hans Sinds- rystelse maa have været særdeles heftig da den ei lagde sig paa den 3/4 Miil lange Hjemvei. |
| d.V,b.2,s.247 |
4) 24de V., Hans Heiret, truedes af Pram, at han skulde faae En til at prygle det op, dersom det ikke taug38 "det gjordeDemonstrationer" fordi Udlæg for 26 Sp. toges i en Avling værd 150 Sp; og ventelig fordi det bad om at maatte betroes Tilslaget med Caution af samme Mand (Svigersønnen) som erholdt det. Ligesaa truede P. samme Mand at "give ham lysteligt Prygl", dersom han ei afstod fra at protestere imod Lars Larsens Løs- øres Forauctioneren, og at ville, ifølge Hretsdommen, lægge Be- slag derpaa. Ved samme Leilighed var det P. udlod sig med "at ville føre det igjennem Processer til Hret 2 -- 3 gange" om han ei afstod fra saaledes at ville opfylde Hretsdommen. -- En smuk Maade for Retfærdigheden at komme frem paa. Højeste- ret maa vel glæde sig over at dens Domme respecteres saa af Sagførerne. 5) 30te Septbr 1832 truede P. inden Retten mig med at tage mig afdage39, hvorved Verden vilde skee en Tjeneste; dog lod han mig leve fordi jeg var en Plage for mig selv, hvorved han antog at hevne sig eftertrykkeligst. 6) Mine uigjendrevne, ugjendrivelige og ved Dommerens Attest 22 Jun/33 bekræftede 3 Klageskrivelser til Retten, en af 11 Mai/32 og en af 7de Dec/32 samt Tilførsel i Juni/33, hvor Retten atter an- raabes, og Praëms Tilstaaelse (Hauges Act 281 cfr med 293 hvoraf sees hvor velment den er) af sin Opførsels slette Natur mod Adv: Thesen vise hvor voldsom dette Mske selv i Retten tør være, og hvorlidet han ledes af almeensedlige Hensyn. Herom kræves udtrykkelig Dommerens nøjere Attestation enten særskilt eller i Præmisserne, hvilket er saameget nødvendigere som flere Vidner ved Ps Rasenhed ere blevne duperede. 7) Cand: Krogh har bevidnet, at Pram erklærte: "kan jeg ikke hevne mig paa Henr Wergeland skal jeg hevne mig (el: naae) hans Fader.(!) Efter denne al Mskehed oprørende, unaturlige Udladelse af- gjøre man nu, om der, efter Kroghs contradictoriske Sigende, alligevel var hos P. Spoer af Rest af Godhed for min Fader. Jeg opfordrer ogsaa Dommeren til at erklære sig om Praem ikke oftere har, uden Anledning, paa en den sønlige og al Følelse |
| d.V,b.2,s.248 |
dybt krænkende Maade inden Retten udladt sig om min Fader. Sligt er efter al sund Moral unaturligt og mod Mskehed forbry- dersk. Ved Siden af 1ste Passus i denne Artikel er det maaskee ikke afveien at opstille Kroghs Prov: "at jeg ved Sagens Begyn- delse yttrede Ønske om at Sagen ei maatte føres med formegen Bitterhed." b) ved virkelig Mishandling og Haardhed forøvrigt. 1) Det er vel ei bleven beviist, at 3die Vidnes Erik Jahnsens "frugtsommelige Kone med et Spædbarn paa Armen" som hun paastaaer, er af Pram bleven truet med Svøbeslag, da hun paa Quindeviis formodentlig med Graad og Jammer bad at maatte beholde sin Ko og Faar, der skulde ernære dem. Derimod er det sat udenfor al Tvivl hvad Konen ellers forklarer, ihvorvel hiint ogsaa har Sandsynligheden for sig. Efterat hun nemlig har deponert "at hun næste og anden Dag efter Bortførelsen var paa Mork og bad med Taarer om idetmindste at faae Koen igjen, da dens Melk var hendes og Børns eneste Næring" -- men hvilket negtedes, indtil Koen af sig selv kom tilbage, med hensynsløs Grusomhed og saameget mere uden Skin af Retfærd, som 46de edfæst: V., ved at bekræfte "at Konen udjagede selv fremmede Kreaturer af Ps Avling paa Fossum" har tilintetgjort Sandsynlig- heden af at hun slap sine egne ind -- (at de kom ind kunde dog skee, da edf.32V: bekræfter at "Grinden var maadelig saa fremmede Kreaturer kunde komme ind"; men som dog ialfald ei med Vilje er skeet, da samme V: siger "at Koen havde Tjor" da han paa P's Ordre bortførte den) . . . og efterat hun uimodsagt har oplyst "at hun seent om Høsten atter forgjeves bad om sine Faar, og saa, da hun gik hen paa Jordet forat see til dem og fandt et af dem klippet, drev dem henmod Gaarden forat faae Lov til at klippe de andre 2": da var det "Praem kneb hende i Armen, saa hun længe var guul og blaa og skjød og puffede hende uagtet hun var sin Nedkomst meget nær". Hun erklærer og, at hun derover blev "altereret" og at de Brystsmerter, hun siden da har lidt af ere Følger af denne Behandling. Det lader til, at P. har selv følt det Oprørende og mod Mske- heden forbryderske i denne sin Færd; thi han har ret anstrenget sig forat give den kolde Grusomhed at berøve en forhen pjalte- |
| d.V,b.2,s.249 |
plukket Familie dens eneste usle Næring Skin alene af streng Gjengjeldelsesret og Ejendomsomsorg, og forat give sine Folk Skylden for Mishandlingsmærkerne paa Armen. Videre har han gjort sit, forat faae Konen skildret i den højeste Affect, ikke betænkende, at, om saa var, da har den for sine Børns Hungers Skyld selv rasende Moder det allerhøjeste Krav paa Medlidenhed. Men Sandheden skinner igjennem selv de af sine Tjeneres Prov som Praëm til sit Forsvar fremkalder, ja selv igjennem Pains (eller Prams aldeles Afhængige og, efter Attester en "nichtswür- dig" Karl). Denne siger, "at Praem holdt hende med Haanden fra sig"; og ligesaa edf. 32 V. siger "at P. tog hende med Vrede i Armen, da hun brugte Mund" hvilket sidste han forklarer, læggende til, at han dog "ikke fornam Skjældsord, men at hun græd, jamrede sig, og fulgte ham". Dette V's Prov, at han ei saa hverken Pain eller John Mork tilstede dengang, fortjener at lægges Mærke til; ligesaa, at Pain siger at hun var "som en vild Purke (om huskes ret)" uden at han dog hørte "hvorfor hun saaledes teede sig."40 Til ydermere Bestyrkelse cfr man nu, at Konen strax bekla- gede sig og viste Armen for 6te V. Prams Gaardskarl, hvilket af ham er godtgjort; samt baade, at Lensmand Kaasen har ved- gaaet, at hun kom til ham beklagende sig, og at han raadede hende at stevne Praem, og at Konen selv under Forhøret, i Borchsenius' Nærvær, uimodsagt erklærte, at hun ligeledes gik til Sorenskriveren, som, da han -- ventelig efter flere Dage -- saae Mishandlingsmærkerne, i Lune spurgte hende, om P. der havde bidt hende. Selv Hauge gaaer ind paa, at P. har mis- handlet Konen, men slig Bedrivt er kun "af et cholerisk Tempe- rament, og hvad 100 i lige Tilfælde vilde gjøre". Jeg troer dog om Hauge, at han meget vil frabede sig at blive regnet mellem disse 100. Factum er her; og nu imod dette Ps under Embedseed afgivne Erklæring! Et Umenneskelighedens Factum er her, som min hu- mane Dommer ligesaavel som jeg, med fuld Tryghed appellerende til almeen msklig Følelse, maa fordømme. Selv det er umenne- skeligt at berøve en hungrende Familie sin sidste Næring, havde |
| d.V,b.2,s.250 |
end Gjærdet været istand og Konen ei viist sin gode Vilje idet- mindste ved af sig selv at uddrive fremmed Quæg. Koen kom vel igjen; men først efterat saalang Tid var gaaen, at de Hung- rende gjerne kunde været døde. Selv i det nødvendige, at Koen imidlertid hos P. maa være melket, saafremt Konen ei didgik at gjøre dette for sig selv, ligger noget oprørende41. Men Pointet af Rystende i dette Idylsørgespil ligger dog i den fortvivlede høifrugtsommelige Moders Mishandling. Der har været oplyste Nationer som satte Dødsstraf for saadant; og alle ere enige i at omgive Qvinder i den Tilstand med en Slags Hellighed og Uan- tastelighed. Selv Dyrene iagttage noget lignende; og hos Mskene tilsiger Moral og Følelse og Instinct ligemeget Skaansel i fortrin- lig Grad imod dem baade for Moderens og Fosterets Skyld. 2) Anh. a til Bil. 15 viser at andre Individer af det svagere Kjøn have uforskyldt været Gjenstand for Mishandling af P. Imidlertid lægger jeg, formedelst det Fiendskab som sees at være imellem Angiveren og P., der ogsaa beskyldes for noget mere af samme, ikke anden Vægt paa denne Begivenhed end at den viser P's voldsomme Sind, og bestyrker Angivelserne om dettes Udbrud ved andre Leiligheder. Ialfald har P. ved at slaae anden Mands Tyende begaaet en Ulovlighed (N. L. 3 -- 21 -- 3, analog. 6 -- 9 -- 4.), der ikke kan undskyldes med at han syntes Pigen fordrede for meget ved at kræve hvad Loven tillader; og et inhumant Træk af Utaknemlighed bliver det, da det var en Ærlighed af det fattige Tyende at levere ham de 100 Sp:, som vare fundne paa Alfarvejen. 3) Uden derom at have anmodet, erholder jeg fra en Holm Jølsen en Skrivelse, der fortjener Troværdighed paa Grund af de deri paaberaabte mange Vidner, hvorimellem 2 militære Embedsmænd, og fordi den henviser til en Retsprotocol. Deri hedder det, "at under en Commissionssag slog Praëm til Ri- dende Jæger Jens Hansen Moen, som lod tilføre i Protocollen om Erstatning for den skedte Fornærmelse, som troes var i 1827. P. selv har ogsaa mundtlig tilstaaet Sandheden eller at factum er passeret; men omtalt det som en Ubetydelighed, og at han |
| d.V,b.2,s.251 |
dertil ved Karlens Næsviished blev motiveret. Dog maa det neppe have været saa ubetydeligt, da Rygtet herom gik i sin Tid, og beskrev det som et Held at Folket ei greb til fysisk Revenge; heller ikke tilsteder 1 -- 12 -- 1, 3, 6, 7, samt 6 -- 9 -- 16, 18, 19 og 6 -- 7 -- 8 at kalde slig Adfærd ubetydelig. Den er i højeste Maade ulovlig og et ligefremt Brud paa Sagførerens Pligter; ja ogsaa paa Mskets mod Msket. P: dømte mig fra Livet fordi jeg paa en Excerceerplads skulde have slaaet til en Jæger (en Urimelighed som siden frafaldtes); nu -- jeg mener Retsskranken eller selv det blotte Nærvær ved en Ret og i retligt Anliggende kræver lige- saamegen Respect idetmindste som en Leirlinie og nogle Kosakker derbag. Hos en beruset Almuesmand vilde en slig Adfærd hedde strafbar Kaadhed; hos den juridiske Embedsmand er den Lov- løshed og Forbrydelse.42 c) ved hensynsløs Haardhed i Adfærd som Sagfører. Herpaa er forhen anført en Mængde Beviser; dog synes ud- runden af samme Sindelag, som lod P. forgribe sig paa den Høifrugtsommelige og svinge Ridepidsken mod den 80aarige og mod den Syge og mod den bedende Debitor i Præstens Nærvær, at han 1) Pintseaften43, efter Helgdens Indringning, Kl. 6 bortexseque- rede Erik Fossums Avling for de 6 Sp. -- Haardt var det ogsaa, at Erik først fik Faarene igjen mod at love P. Vedhugst i sin Skog. 2) Efter Act 104 "var P. ikke uvillig til at give 18 V. Henstand med Auct., der skulde holdes s. D.; men da V. kom med Cau- tionist, var P. ei at formaae til at give nogen Henstand". ("Nei! jeg kan s'gu ikke!" hører jeg ham bleg og kold sige til de aande- pustende, svedige Bønder, som havde ilet over 1 Miil i Tillid til Løftet) Dog sees vel, at Cautionisten var god nok deraf, at han fik Tilslag for hvad der solgtes. |
| d.V,b.2,s.252 |
Det maa altsaa have havt forfærdelig Hast med at inddrive eller rettere maaskee indrive de Penge. Ja, det synes saa; men da Vidnets Kone 2 1/2 Aar efter besøgte Creditor, en Frænde paa Hadeland, havde Denne endnu Intet bekommet44. Der blev da en Jammer, da man fik høre den uvitterlige Ulykke, som uden Nytte for andre end den, der indesad med Pengene, ved Requisi- tionen til P. var overgaaet Frændskabet her. Ere Pengene be- talte, da ere de det kun under denne Sag; thi Paaske 1831 vare de det ikke, endskjøndt baade Requir: havde været hos P:, og Denne burde have tilsendt ham Pengene strax directe eller gjen- nem Embeds- eller Ombudsmænd i hs Egn. P. har selv, Act: 105, erklært, at "han havde intet imod, at dette Vidnes Prov ansees for den rene Sandhed". Det har da skortet forfærdelig paa Undskyldninger. Det maa være slig unødvendig Haardhed, som P. kalder "den strenge Retfærd, som har gjort ham bagtalt"; -- dog nei, saa kan det ikke være; thi i denne Kjendsgjerning ligger jo ligesaa- megen uvorren Skjødesløshed i Sagførerforretninger som unød- vendig Haardhed for Dagen. Denne antager endnu en mørkere Farve, naar man betænker, at dette V. Hans Endridsen Aalborg alt dengang var kommen paa Knæerne, saa der kun skulde slige Stød til for ganske at bringe ham saa dybt i Armod som han er45. 3) Wengerfolkene vare ved Ps Hjælp berøvede Føderaadet i deres Alderdom, og det et Føderaad som solgtes uendelig under Værdien. Dobbelt Haardhed maa det da kaldes, om det er som i bilagte Brev46 fra Enken til P., dat. 13 Januar 1830 siges, at Sølvskatbrevet, hvorfor P. bona fide gaves fuld Qvittering mod Godtgjørelse i Kherre Ankers Fordring, som stod til Inddrivelse, ikke er afquittet i denne. Er det saa -- hvilket jeg i 1831, lige- som nu, burde antage, da Brevet er tilstilet P. selv, indeholdende 1 tilbake lectio varians. 2 tilbake Cfr ogsaa Protesten ved Forretningen! Hvorledes da mu- ligt, at Deb. og hans Kone kunne have været veltilfredse? 3 tilbake NB. Gjelden -- 163 Sp. Betalt -- 86 Sp. -- 108 Sp. og 1 Ort, samt 33 Sp. og for Jørgen Opsal -- 40 Sp. Efter Ps egen Reg- ning udbetalt -- 253 Spd. Hertil Salar ved alle Auctioner. Og endda siger han at have 28 Sp. med Renter for 4 Aar tilgode. O "faderlige Godhed!!" 4 tilbake P. solgte Gaarden til P. Bagstad (se Pag. 52 -- 53) [s. 238.] 5 tilbake "Incassationsbog", lectio varians. Der maa staae noget i den Bog; dog neppe Synderegisteret. Meget kan naturligviis ogsaa indføres i den. 6 tilbake Bil. 4 med Anhang a og b. NB. I Brev af 2den Juli 1833 foregiver Praëm Qvitteringens Forkommelse. Den sagdes underskrevet af forlængst afdøde Ole Mago. 7 tilbake Ja, stundom ved de samme. -- Cfr. N. 3 -- Pag. 40. [s. 219 -- 220.] 8 tilbake NB. Bil. 5 -- a (mærkelig Attest!) 9 tilbake Se og Bil. 7 og Bil. 72 bestaaende af 6 sammenheftede Blade og 2 vedhængte Skrivelser. 10 tilbake NB. Modparten kalder ogsaa mine Anker "tilsyneladende rigtige". 11 tilbake Bil. 8 med Anh: a-b. 12 tilbake En af de 2 Jurisdictioners Domme maa feile med Hensyn til Eedfæstelsen eller ikke af Vidnerne i denne Sag. -- 13 tilbake NB. 50 pcto. 14 tilbake NB. Ps Papirer med Lars Sundby vise noksom "at han ikke taber rentud". Af Ps Bil 9 sees at han af L. Sundby og Ole Jensen Bergereje lod sig skadesløs tiltransportere 2 Exsecutions- forretningers Beløb 733 Spd. med Renter. 15 tilbake NB. Se Thesens Anm: Pag 92 om P's pinefulde Forsøg paa at slippe fra denne Aagersag. Tilsidst griber han til slige for- træffelige Argumenter som, at den hele Ulykke som skede var jo blot "at Kjøberen lagde disse Omkostn. til Kjøbesummen.(!) 16 tilbake NB. Til Aager hører ogsaa det ved Bil. 10 med 5 Anh: Op- lyste Pag 55, note 7. [s. 240.] Den der øver Aager saamange gange er jo en Aagerkarl? En gang er dog igrunden nok. 17 tilbake Dette bliver dog altid en Haardhed, især mod En, der, ved at kjøbe Dokken havde givet P. saa anselig Gevindst. 18 tilbake Bil. 8-a. 19 tilbake P. regnede at han var reist fra Xnia; men, for en Feils Skyld, boede han da i Eidsvl.bakken 6 Miil nærmere. 20 tilbake Bil 82 (Nævnes saa da det først senere efter de øvrige Bi- lags Antegning fandtes) indeholdende 5 Skrivelser. -- 21 tilbake Altsaa 14 Sp. af 5! 22 tilbake Anm: Hauge "fatter ikke hvortil Lars Larsens Prov" -- Jo, det kaster, med al dette Vidnes Fordægtighed, Lys over P:s Ope- rationer med hans Formue. 23 tilbake Cfr. N. L. 1 -- 19 capitels strenge Articler om Arrest. Det er klarere end Dagen, at P. har sat sin Part i Stikken. Han er en enfoldig Karl; men som jeg troer har lært at skrive saavidt. -- 24 tilbake Bil: 9 med Anh. a. 25 tilbake Bil. 10. med Anh. a-b-c-d-e. 26 tilbake NB. Mandens egen taabelige Godtroenhed har unegtelig Rolle med i dette Sørgespil; ligesaa Kyhn, Bull og Lütken og endeel stumme Personer; men disse ere langt underordnede. Praëm har Hovedrollen -- han er Helten, som naar han triner frem i Ex- positionsscenen (den hedemarkske Sag) siger: "Afveien! Her er jeg!" Naar han nu bagefter i Efterspillet siger: "Stakkels Jens! stakkels smaae Børn, som vare fødte i Velstand!" da er det Rø- veren paa Carthagos Ruiner. -- 27 tilbake at det holdt haardt nok at faae sligt Smaat sees af at han ydmygeligen og med Pant maatte bede i sin Nød om 3 Sp! 28 tilbake NB. Jeg maatte ogsaa søge Analogi med hvad Læger er- holde for ulige mere Bryderi og Ansvar. 29 tilbake Bil. 11. 30 tilbake Bil. 12. 31 tilbake NB. 8 pcto findes paa flere Steder tagne i Inc: pr: -- Saa- ledes i det betydelige Lysagerboe. Derved foraarsages visselig Sælger og Kjøber Forliis. -- Sorenskriveren siger, at selv dette svære Boe har maattet spæde til de store Prcter.(!) Protest skede og mod P. som Incassator. Se Borchsenius Skriv af 16 Nov/21. -- 32 tilbake Bil. 13. 33 tilbake NB. Dette er ventelig -- thi Sligt er skeet mangfoldige Gange, og værre endda under Sagen -- saaledes gaaen til. Pram (med et vist stivt Øjekast paa Vidnet) "Det kan du da ikke sige Gun- der, at jeg har været dyr?" Gunder Aa -- nei! . . . Hr. Procu- rator; men -- Pram (med et stivere Blik) Nu? -- Gunder! Gun- der Aa -- nei! Pram: maa jeg bede tilføiet osv. -- Senere er da Modsigelse fremkommet ved nøjere Spørgsmaal fra min Side. 34 tilbake Bil. 14. 35 tilbake Se Bil. 24 med Anh: 12 pcto Incassation og dertil svært In- cassationssalarium!! Dette af et fattigt Boe. -- 36 tilbake "Graae Haar ere Ærens Krone". Og -- "Vanærer du de graae Haar, fortjener du dem ikke" -- siger Mskelighedscodexen. 37 tilbake Min Fader har for Thesen erklært, at han fulgte med Jens, da denne kom og beklagede sig over at P. var saa forfærdelig dyr ved Tiendekravet, hvorfor han fulgte med ham for at udbede Skaansomhed mod Jens. -- 38 tilbake NB. H. Heiret ogsaa truet med personlig Arrest. 39 tilbake N. L. 6 -- 9 -- 16. samt 1 -- 12 -- 1, 3, 7. 40 tilbake NB. Pains Prov i denne og Lars Larsen Heirets i en anden ere af samme juridiske Værd. 41 tilbake NB. Senere finder jeg, at der staaer, at Konen, mod Tilbud, i sin frugtsomlige Stand og med sit spæde Barn i slet Føre ei kunde. (Det var en Vei, hvorfor P. tager 6 Sp.) -- 42 tilbake 4) Bil. 17 underretter i Brev fra Sthingsmand, Stadscaptain Holst om at P. har i Drammen havt en Sag med en Hr Torrisen for at have hugget efter Denne med blank Sabel, -- hvilken Sag dog afbrødes ved Dennes Død. -- 43 tilbake NB. Saadant angriber Folks religiøse Følelse, -- neppe heller lovligt. -- 44 tilbake NB. Unødvendig Haardhed = Grusomhed. 45 tilbake Anm: P. mener nok at der ligger netop Accuratesse i hs il- somme Færd; men om han fra den hadelandske Slægtning havde strengeste Ordre til at udtage Pengene -- visselig, han havde ogsaa Ordre, selv om den ei nævntes, til at tilsende ham Gjelden. At faae den var jo netop Hensigten hos Erik Blegen. -- 46 tilbake Bil 18 (Se Nota 9 -- Pag 42). [s. 222.] |