HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 2. BIND: RETTSINNLEGG. SUPPLEMENT

TIL KIRKEDEPARTEMENTET
30te Juni 1843.
   I Anledning af en Forespørgsel af 13de D. fra Kirkedeparte-
mentets 1ste Expeditionskontor, om endeel fra Stavanger Dom-
kapitel i Aarene 1698 og 1700 til (daværende Arkivsekretær) Arne
Magnussen i Kjøbenhavn udlaante gamle Dokumenter, hvorfor Be-
viser, Designation og Skrivelser desangaaende ere af Biskoppen i
Christianssands Stift fremfundne af Bispearkivet, nufortiden maatte
forefindes i Rigsarkivet: gjensvares herved tjenstligst, at saadant
ikke er Tilfælde eller kan være det, da det er en, for danske
saavelsom for norske Videnskabsmænd bekjendt, og af de Sidste
høiligen beklaget Omstændighed, at de til Arne Magnussen fra
de forskjellige Arkiver samt fra Private i sin Tid udlaante Arkiva-
lier og Dokumenter ikke, for den betydeligste Deel, bleve tilbage-
leverede, men, forsaavidt de ikke brændte i den store Ildebrand
i Kjøbenhavn 1728, legerede til Kjøbenhavns Universitet, hvor de
endnu findes som en dets øvrige Manuskriptsamling annekteret
særskilt Afdeling. Den paa Universitetsbibliotheket værende "Cata-
logus Diplomatum Norvegicorum in Bibliotheca Legati Magnæani",
in fol. udviser, hvilken endnu stedse betydelig Samling af natio-
nalvigtige Arkivalier og Dokumenter, der saaledes ere Norge fra-
komne uden retlig Adkomst og Kompetents fra Testators Side,
om det end ikke havde været udtrykkelig paabudt, saaledes
som i Cirkulære til Stiftsøvrighederne af l9de Febr. 1687, ved
deslige Udlaan af Domkirkerne og andre Arkiver at "give Beviis
og at tilbagelevere det Laante i uskadt Stand", samt havde ligget
i Sagens Natur, at Embedsarkivalier og Adkomstbreve kun under
en saadan Betingelse have kunnet være udlaante. Magnussen
erklærer ogsaa selv i en Skrivelse fra 1706 (Nordisk Tidsskrivt for
Oldkyndighed. Bd. 3. Pag. 103), efter at have yttret om de udlaante
Sager, at de vare til ingen Nytte ved Kapitlerne, saasom Ingen
mere forstod dem: "Dog haver jeg ufeilbarligen isinde at skikke
dem tilbage, naar jeg tilfulde haver brugt dem, hvortil jeg mig
og haver reverseret". Testamentet blev dog, efter Jon Olafsens
d.V,b.2,s.39   Beretning i hans biografiske Efterretninger om Arne Magnusson
i bemeldte Tidsskrivt, Pag 34, forfærdiget et Par Dage før han
døde og "den sidste Dag af ham selv underskrevet, da han dog
neppe kunde skrive meer".
   Gjennemsøgelsen og Afleveringen gjældte Rigernes samtlige
Dele, og da det er bemærket om Ribe Kapitel, at det havde
den Forsigtighed at meddele Afskrifter, kan man slutte, at dette
har været en Undtagelse, og at Originalerne overalt ere blevne
udlaante.

   Hvad M. Stephensen, i en Anmærkning i Jon Olafsens Efter-
retninger Pag 98, siger om Islands Skjebne i denne Henseende, er
da ganske bleven gjældende for Norges Vedkommende; og han
siger: "Landkommissionen (hvoraf Arne Magnussen var Medlem)
lod sig være anliggende at udplyndre Island for dets dyrebareste
Dokumenter og Haandskrifter af Antiqviteter, Historie og andre
Stykker af videnskabeligt Værd, paa Pergament og Papir."

   Ved Opgjørelsen med Danmark, navnlig Universitetet betræf-
fende, findes ikke denne Sag berørt, hvilket formentlig vilde og
maatte have fundet Sted, om de norske Kommissærer havde
havt Beviser ihænde for de Udlaan, den Arna-Magnæanske
Samling skylder sin Tilværelse; og saaledes have Normænd
maattet reise til Kjøbenhavn for der at afskrive hvad der i
Fædrenelandet burde staae dem tilrede.

   Af højeste Vigtighed maatte derfor Opdagelsen af Beviserne i
Bispearkivet i Christianssand forekomme, hvorfor Undertegnede
troede at burde indhente de med den Arna-Magnæanske Manu-
skriptsamling velbekjendte Herrer Justitiarius Bergs og Professor
historiæ Keysers Betænkning, der ganske godtgjør Vigtigheden af
Beviser og meddeler klar Oplysning om den rette Beskaffen-
hed ved hiin illegale Acqvisition, uden at de dog have fundet sig
foranledigede ved Sagens Stilling for Nærværende, til at foregribe
Regjeringen i at angive og udfinde Maaden, hvorpaa Norge igjen
kan komme i Besiddelse af en saa interessant, i national og viden-
skabelig Henseende saa vigtig Eiendom. Muligt kunne vel endnu
flere magnæanske Laanereverser findes ved Gjennemgaaelsen af
de andre Bispearkiver; men til derpaa at bygge Ankrav, i den Ud-
strækning lovligt kan være, og hvilket synes at have Medhold
fra dansk Side i den derfra anerkjendte Kielertraktats 21de Ar-
tikel, ere de fremfundne forhaandenværende tilstrækkelige efter
d.V,b.2,s.40   ovennævnte Herrers Betænkning, hvilken, tilligemed de Expe-
ditionskontoriets Skrivelse vedlagte Dokumenter, herved over-
sendes.
  

TIL CARL FOUGSTAD
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE