| TIL NICOLAI WERGELAND
|
Hjerterum 17 Juni 1845.
Altsaa, kjæreste Fader! oplever jeg min 37te Fødselsdag --
meer end jeg tænkte. Og endnu lader det til af min Appetit at
jeg vil kunne leve en Tid. Jeg ønsker til jeg var færdig med
Udgivelsen af Bekjendelserne -- ja om muligt til jeg kunde faae
nedskrevet og afhændet til Theatret et nationalt Stykke taget
lige af Tiden og Bondefolket, som gjærer i mit Hoved.
Mine Nætter ere særdeles slemme formedelst Ophostningen --
den inat gjør at jeg iler med dette Brev for atter at faae mig
en Søvn, da jeg kun har sovet faa Timer. Skizzerne ere voxede
|
| d.V,b.1,s.423 |
betydeligt. Den "Min Klokke slaaer & c." havde Du barberet
nogle umistelige Træk bort fra, f. Ex. mit Overmod i Følelsen af
min Lykke, som giver sig tilkjende i Skinkespisningen og den
lille Discurs om Shrubb. Jeg har beholdt det; men strøget at
den ene Dame var en Søster. Ellers finder jeg dine Rettelser
paafaldende faae; men i det Stykke saa overdrevne, at jeg
skulde tro der har været fremmede Fingre i Spillet.
Flintoe har tegnet ypperlige Figurer. Derimellem en slagen
Intelligentsridder efter Campbellerslaget. Med Tørklæde om
Hovedet og et Kors af Plaster paa Kindet betragter han meget
mismodig en sønderbrudt Barnetrompet.
Mit kjærligste Levvel!
Henrik.
P. S. Da der forsendes Buster til Stavanger til Forhandling,
vil det være overflødigt at sende nogen til Jelsø. Men sender
Du, saa send til Oscar, der boer nær Bryggerne og altid har
Oppasser. Vi mangle Bud. Men lad Wedø kjøbe selv. Fragten
vil blive dyr.
TIL NICOLAI WERGELAND
|
| BLA BAKOVER |