HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL KONGEN
Grotten ved Christiania, 16de Decbr. 1844.
Henrik Arnold Wergeland,
Bureauchef ved Rigsarki-
vet, ansøger underdanigst
om at erholde Bevilling til
at bisættes i muret Grav
paa egen Grund, samt om
at Tilladelsen dertil maa
vorde udstrakt til hans Hu-
stru saafremt hun senere
saadant maatte ønske.
   Saalænge jeg har besiddet mit af mig
opførte lille Landsted "Grotten" ved Chri-
stiania, har det været mit Ønske, at den
Naturejendommelighed, der har givet Ste-
det Navn, nemlig en Fjeldkløft, der løber
op imod det høitliggende Huus og ender
under dette i en Grotte, kunde blive be-
nyttet af mig og Huustro til sidste Hvile-
sted. Og nu, da jeg efter Maaneders Hen-
liggen paa Sygelejet, ikke har stort Livshaab, beskjeftiger dette
Ønske ideligen mit Sind.

   Drevet heraf, og da jeg har erfaret, at der fra Sundhedspolitiets
Side er intet at sige, vover jeg da nærværende underdanigste
Ansøgning om, at det naadigst maatte vorde mig, saalænge jeg
er Ejer af bemeldte Sted, tilladt at bisættes i ovenbeskrevne
Grotte, samt om at dette ogsaa maatte gjælde min Hustru, om
hun saadant senere maatte ønske.

   Denne Bisættelse skulde bestaae i at Kisten indsættes i et i
Grotten fritstaaende Muurvæk, der overalt skal have mindst en
halv Alens Tykkelse og cementeres over det Hele. Graven
bliver altsaa hermetisk tilsluttet, men vilde gjennem den, idet-
mindste fra Vaaren af, aabne Grotteport ligge frit tilskue med
den religiøse Dekoration, den maatte erholde. Selve Grotten
har den ikke ubetydelige Høide af 8 -- 9 Alen, og ovenpaa den
er atter en Kjelder. I Tilfælde af, at det ovenoverstaaende Vaa-
ningshuus skulde ved Ildebrand eller af anden Aarsag komme
bort, vilde Graven eller Mausoleet -- om dette Navn ikke er
for prægtigt for noget saa simpelt paatænkt -- befinde sig i den
aabne Fjeldkløft, hvor jeg selv har plantet hver Busk, og hvor
den vilde være en Forskjønnelse af Naturen paa dette af Spad-
serende meget besøgte Sted.

   Men om Deres Majestæt, naar Sagen er uskadelig for Andre
og vil tjene en Dødssyg til Beroligelse, skulde naadigst indvilge
denne underdanigste Ansøgning, nøde mine Kaar og Udsigter
for den Efterladte mig til at forbinde hermed et lige underdanigst
Andragende om, at jeg naadigst enten maatte fritages for Gebyr,
d.V,b.1,s.373   eller at jeg maatte tilstaaes at erlægge kun almindeligt Bevillings-
gebyr med 10 Spd., saaledes, at Kgl. Resolution af 19 Novbr. 1824,
der fastsætter 40 Spd. for Bevilling til at oprette "private eller
Familiebegravelser", hvorved ogsaa et ubestemt Antal Personer
erholde en Særret, ikke gjøres anvendelig paa dette specielle,
sandsynligst kun til min egen Person indskrænkede, Tilfælde.
Underdanigst
Henrik Wergeland.

TIL CHRISTIAN TØNSBERG
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE