| TIL JONAS COLLETT
|
Grotten 22 Novbr. 1844.
Høivelbaarne Herr Statsraad Collet.
Min hjerteligste Tak, høistærede Herr Statsraad, for den venlige
og hædrende Interesse, De viser mig i min Sygdom. Den bestaaer
i en Forhærdelse i den høire Lunge, saa jeg, da kun den venstre
kan fungere, ligner en Dampbaad, der kun arbeider med eet
Hjul. Jeg bæres oppe alene ved min Konstitutions Ressourcer;
men skulde f. Ex. min hidtil gode Fordøjelse briste, medens den
hidtil saa nogenlunde har holdt Tabet af Kræfter ved de stærke
Sliimudtømmelser Stangen, saa ligger jeg under for disse. Ophøre
disse paa naturlig Maade, og der endnu er det mindste af Kræfter
tilbage, vil Livet seire. Men dette Klimat! dette Klimat! Jeg har
et Barometer i mit Bryst. Med klar Luft er jeg kvik og dispo-
neret, og da er Aandsarbeide mig -- imod Lægens Supposition
og Ordre -- en Nødvendighed og Lettelse.
Jeg fik min Knæk af de gamle Mure paa Agershuus. Man
fyrede mig for svært i Ovnene her i de allersidste Dage i April,
da vi havde stærkt Solskin, og jeg befalte, at man idetmindste
skulde lade være at lægge i mit Værelse. Jeg kommer varm
paa Kontoret, kaster Kjolen af og sætter mig til Pulten i Skjorte-
ærmerne uden at tænke paa at der ikke var i Ovnen. Efter en
Timestid betages jeg af en saadan Kuldegysen langs Ryggen, at
|
| d.V,b.1,s.369 |
jeg maatte gaae hjem, og siden 2den Mai ligger jeg nu her. Alt-
saa min egen Skyld. Forhærdelsen i Lungen er secundær efter
en Betændelse deri.
Jeg beskriver Dem dette, høiærværdige Herr Collett, formedelst
den Deeltagelse, De har viist mig, og som har bragt mig Lise.
Lad mig bevidne Dem min Tak og den Høiagtelse, hvormed jeg
i Liv og Død er
Deres Høivelbaarenheds ærbødigst forbundne
Henr. Wergeland.
TIL DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKAB
|
| BLA BAKOVER |