| TIL JOHAN LUDVIG HEIBERG
|
Kristiania
[18. mars 1841].
De vil maaskee, høistærede Herr Professor, finde den Paastand,
at det norske Publikum er for indskrænket for en Forfatter, saa
rigtig den er i sig selv, mindre i sin Orden hos en saa norva-
giserende Skribent, som De f. Ex. af et af de to hoslagte Poemer
vil finde at jeg er; men Trangen, Ønsket om at see sit Publikum
udvidet, vil dog ikke synes dem unaturligt. Men hvorledes? En
kritisk Journal gives ikke i vort hele Land, og saaledes har man
ondt nok for selv hjemme at blive kjendt for hvad man er. Men
i Danmark har man en saadan, og Kritiken der er beføjet til
ogsaa at udstrække sin Ferle over den norske Green af Fælleds-
literaturen. Jeg gad ret see noget af mig bedømt der til Vei-
ledelse af en Opinion, som jeg har den Tanke om von Hören-
sagen at den ikke er mig gunstig, og saa ogsaa fordi jeg tænker
paa at blive det danske Publikum noget bedre bekjendt gjennem
et dramatiskt Arbeide, jeg saa gjerne, naar jeg turde bebyrde
Dem, Danmarks Aristarch, dermed, vilde lade gaae igjennem
Deres Hænder.
Af Dem især ønskede jeg mig noget kjendt siden min Viin har
begyndt at klare sig noget; og jeg fortjener at være det af andet
end af Welhavens Kritik. Noget har jeg da fundet sammen til
Dem, og det beder jeg Dem da at modtage og om muligt foran-
ledige bedømt hvad der kunde fortjene dette. Jeg stoler i saa
Henseende især paa "Blomsterstykket", som mest skikket til at
introducere mig for et Publikum, som vel omtrent tænker sig
mig som en Slags Vildmand i Parnassets Budskadser.
Min Kompliment for Deres genifulde Kone. Naar De bringer
hende den bør hun tænke paa Mohawkhøvdingen, der henrykt
kastede sin Fjederhjelm ind paa Scenen for den Beundredes
Fødder. Tør jeg lade et dramatisk Stykke gaae igjennem Deres
Hænder? Det er idag den 18 Marts. "Fatte il verde?" Jeg sender
Deres Kone min første Aurikel og en norsk Perle.
Deres
Henr. Wergeland.
|
| d.V,b.1,s.286 |
TIL ELSE MARIE HVIID
|
| BLA BAKOVER |