| TIL KONGEN
|
Christiania 20de Februar 1836.
Henrik Arnold Wergeland,
Candidatus theologiæ, an-
søger underdanigst Hans
Majestæt Kongen om naa-
digst at maatte vorde ud-
nævnt til Hospitalspræst i
Throndhjems By.
Med Gjenpaaberaabelse af mit langva-
rige, nu snart syvaarige, Candidatur og
dets Anvendelse dels til at uddanne mig
til Geistlig og senere til at lægge mig efter
et nyt, den Geistlige gavnligt, Studium,
nemlig det medecinske, samt af det juri-
diske Facultets Deduction for min legale
Adkomst til geistlig Ansættelse -- er det jeg Undertegnede herved
underdanigst ansøger Deres Majestæts Naade om en saadan i det
ledigværende Hospitalskald i Throndhjems By. --
|
| d.V,b.1,s.198 |
Idet jeg saaledes underdanigst henholder mig til Dette og hvad
videre jeg, mig til Fordeel, har anført i foregaaende Ansøgninger:
har jeg troet ogsaa at burde underdanigst bilægge en Erklæring
fra min befalede Sagfører, som godtgjør, at den Sag, der forhen
har ladet Deres Majestæts Regjering være af den Formening, at
deri først maatte hændes endelig Dom med Mortification -- ved
Underretten erholdt -- af Modpartens Paastand, før den vilde
beqvemme sig til at indstille mig til naadigst Ansættelse, er af
en saa langvarig Beskaffenhed, at jeg skal siges at lide ikke for
min egen Skyld, idet jeg forgjæves ogsaa har tilbudt Acqviesceren,
men for en tvungen Sags ejendommelige vidtløftige Natur, om
mine Adkomster som Supplicant fremdeles suspenderes.
Efter denne Oplysning, tør jeg da haabe Forandring i Deres
Majestæts Regjerings hidtil havte Anskuelse, og at jeg ikke længer
skal lide under en Straf, der ikke er retfærdig fordi den er grun-
det i en, ikke engang af Sandsynligheden understøttet, Anticipa-
tion af en Dom, hvormed det har lange Udsigter, og hvis Haard-
hed sees af at den ikke gaaer ud paa noget mindre end, uden
Begrundelse i nogen Dom eller anden Støtte end en vederlagt
personlig juridisk Anskuelse, at tilintetgjøre et foregaaende Livs
Anvendelse og Opoffrelser.
Forsaavidt Deres Majestæts Regjering eller vedkommende De-
partementschef har kunnet være i Uvished om Fortolkningen af
Udtrykket
"spreta levitate juvenili" i mit testimonium: da ville
underdanigst bilagte Skrivelse fra den theologiske Professor samt
to Attester fra mine nuværende academiske Foresatte, i Forbin-
delse med hinanden, formeentlig afgive en saadan Fortolkning
derover, at kun de særegne fordeelagtige Udtryk om Underteg-
nede i Testimoniet blive tilbage at fæste Opmærksomheden ved.
Videre Fortolkning staaer det desuden vedkommende Facultet
aabent at indhente hos Collegium academicum eller det theolo-
giske Facultet.
Det Embede, Undertegnede her underdanigst ansøger om, har
været erholdt af yngre Candidat, om end med bedre Charakteer
til den theoretiske Examen. Men denne Mangel tør maaskee
ansees opvejet af de Garantier for praktisk Duelighed, som jeg
kan opstille i min Examen practicum, i Attesten om at jeg i
længer Tid har været beskjeftiget med geistlige Forretninger af
|
| d.V,b.1,s.199 |
forskjellig Art, og som endelig jeg ikke feiler ved at sige at den
offentlige Mening tillægger mig samme.
At jeg siden, mistvivlende om at dette skulde komme mig til-
gode og lidende under Vægten af hiin høje Vedkommendes An-
skuelse, med Opoffrelse har givet mig ind paa et nyt og lang-
varigt Studium, reducerende en Candidat, hvis jevnaldrende og
yngre Colleger forlængst ere ansatte, atter til Student, kan for-
meentlig ikke andet end vidne mig til Fordeel, saamegetmere
som jeg under disse aftvungne Anstrengelser har vundet Vidnes-
byrd om mine Læreres Bifald.
Disse ere vel ikke afæskede til nærværende Øjemed, hvortil
jeg da kunde have erholdt flere, men til at bilægges en Ansøg-
ning om en Lærerpost ved denne Byes Borgerskole, hvortil jeg
var imellem de Indstillede -- noget, som formeentlig godtgjør, at
der i sædelig Henseende
(jam spreta levitate, si fuisset) intet er
paa mig at udsætte. I Forbindelse med disse Anførseler, turde
det maaskee ogsaa være anmærkningsværd, at en anseet Lærer
ved et fremmed Universitet -- Professor Schouw ved Kjøben-
havns -- har nylig i en Afhandling søgt at bevise Rigtigheden af
den Anskuelse, at man bør tage mere Hensyn til den Anven-
delse af sin Tid og senere Udvikling, en Candidat lægger for
Dagen, end til den blotte Examenscharakter.
Det er da paa ovenanførte Grunde og i Tillid til Deres Maje-
stæts Naade at Undertegnede underdanigst ansøger Deres Maje-
stæt om naadigst at maatte vorde udnævnt til Hospitalspræst i
Throndhjem. --
Underdanigst
Henrik Arnold Wergeland,
Candidatus theologiæ.
TIL KIRKEDEPARTEMENTET
|
| BLA BAKOVER |