| TIL HENRIK A. BJERREGAARD
|
[Eidsvoll førstningen av september 1832.]
Deres Brev, kjære, høitagtede Bjerregaard, er mig af højeste
Værd. Jeg kan ikke sige, hvor den Tale huede mig, hvor jeg fik
Mod af den, hvor jeg glædede mig ved at besidde saavel et saa-
dant Pant paa Deres Fortrolighed og Godhed for mig som deri
ogsaa en ny Grund til endmere at agte Dem og have Dem kjær
-- En ypperlig Commentær til Nationalsangen af dens Forfatter.
Jeg har ogsaa fra min Fa'r at forsikkre Dem om at hvert af
Deres Ord er som skrevet ud af hans eget Hjerte -- at han
i højeste Maade billiger Deres Idee om at forene Kræfterne
for det Gode quæst. --
Det skulde ikke mangle paa Mænd af saadan Vilje og det voxne
Mænd baade af Lærdom og Alder. Knuden er blot, at de ere
noget magelige og skye alt Skin af nogen overlagt Samvirken,
for ikke at sige en Conspiration. Her kan nævnes Lundh, Hjelm,
Præst Hesselberg, do. W -- d., Justitiar Berg, Candidat Stabel (der
maaskee kunde have Indflydelse paa Morgenbladet), Toldinspec-
tør Lassen i Thjem, Rector Holmboe i Bergen (der Begge kunde
være som et Slags Inspectører over Bladene der)1 Adjuncterne
Brømmel og Wraamann sammesteds, Filologerne Daae og Brock i
|
| d.V,b.1,s.135 |
Xnia, S. O. Wolff, maaskee Medecineren J. Lie (der vel ikke er
saa daarlig Stilist), Theod. Broch, og maaskee lod Ing. lieut. Lund
sig overtale til at skrive nu og da, og Lieut. Wibe lod sig maaskee
vinde som Tirailleur m. fl. Baade iblandt Studenter og Officerer
gives der ikke saa faae Velsindede, men om Talenterne er et større
Spørgsmaal. Af Journaler er nu vel H's Mdskrift aabent, Schiwes
Xnia Tilskuer og Blad lod sig bemestre, Nordlyset skulde være
Sagen viet, saafremt det kunde komme ud (Jeg skal nu lade Pla-
nerne indkalde) Morgenbladet er en fælleds arena og til grovt
Skyds kunde Stborgeren og nordenfjeldske Journal tjene.
Det forekommer mig som at Modkraften saaledes lod sig orga-
nisere til en jevnt vedligeholdt Bearbeidelse af Publikum, at et
Par af Sagens Chorager i Chnia tilskreve (med Anmodning da
om Hemmeligholdelse) eller, saafremt Hemmeligholdelse ikke blev
anseet for nødvendig, tilsendte hver af de Mænd, De maatte
holde villige og dygtige til et saadant Samvirke, en offentliggjort
Deduction om Litteraturens og Velanstændighedens farlige status,
med Anmodning om at bidrage til at modvirke Angrebene her-
paa. Ved Skrift isærdeleshed maatte dette skee, og Afhandlin-
gerne kunde da maaskee enten tilstilles de visse Commissionærer
i Xnia eller andre Byer, som da efter Indholdet anviste dem
Plads i Bladene, saafremt saadant stod til deres Disposition.
Herved vilde maaskee bevirkes mere planmæssig Eenhed i Mod-
kampen. Forpligtedes eller vilde Samkjæmperne forbinde sig til
at levere et Bidrag (af Foreningens Aand) hvert l/2 Aar eller saa,
da vilde denne Modkamp vinde i Kraft, Publikum holdes i Aande
og omsider betvinges af de idelige Impulser, og Modparterne
merke, at Valpladsen langtfra var tom, men stedse dundrende
under nye Rækker og Salver. Af herlig Virkning paa Almenheden
vilde det være, om deslige Afhandlingers Forfattere af Autoritet
navngave sig. -- Gjenstande for slige Artikler vilde være Svar
paa danomanske Opsatser, Recensioner over danske Værker af
Indflydelse i Norge (f. Ex: Vaudevillerne), over norske, hvori en
Danomanie maatte spøge, Optagelse af de svenske og andre
Recensioner og Artikler, som maatte være i vor Aand, Advarsler,
Satirer osv. En Afhandl. af min Fa'r "om de danske Skuespil"
blev ivaar indtaget i Aftenbladet -- det skulde være godt, om
Schiwe (hvilket dog ikke er at tænke paa) opfyldte sit Løfte at
|
| d.V,b.1,s.136 |
aftrykke den særskilt. Naar endeel vilde tage flere Explr., saa
gjorde han det maaskee. --
Tænk over noget af dette, og handl! Gjør mig saa den For-
nøjelse at underrette mig om hvorledes De tænker denne Ligue
contre ligue istandbragt. Alt for Norge! er Deres Løsen; -- ogsaa
jeg kan glemme eget Ondt over dette Onde, som tærer Fædre-
landet, og som nu har declareret sig som en løbende Kræft. Den
politiske Demoralisation udvikler sig hurtigere nu end selv i de
første Lykkejægeriets Aar efter 1814's Revolutionen; -- man vo-
vede dengang ikke, som man nu saa dristigen gjør, at lære Folket
Blusel for sig selv. Troer det først, at det er et Intet, saa vil
det ogsaa troe, at det Intet har at tabe. Det vil bemestres af den
vanærede Piges Følelser, som enten udvandrer fra sin Faders
ærlige Huus til Bordellet, eller sætter sig skamblussende og græ-
dende paa Strandens Klipper, ligegyldig enten Stormen bortriver
hende ellerom de stigende Bølger voxe hende over Hovedet. --
Jeg skriver paa en Slags Critik over Vidar; -- min Fa'r troer,
at jeg ikke bør svare W -- haven; imidlertid vil der dog blive svaret
i en særskilt Pjece. Indlagte over Ole Rein tør jeg maaskee bede
Dem, gode Bjerregaard, at anbefale til Morgenbladet, hvis Red:
jeg veed stod i meget god Forstaaelse med ham. Men vil De,
i Tilfælde af Indrykkelse, ogsaa have den Godhed at ordinere
Correkturen Dem tilsendt. Mine lit. Fiender hænge ofte Hatten
paa Trykfeil. I Tilfælde af Ikkeindrykkelse i Mbldt, tør jeg da
bede Dem, med Omslag og Adresse "Til Biens Redaction" at
faae det didhen practiseret. -- Pynt det! fiil det! -- jeg veed ellers
ikke om Bladene i mit Fravær have indeholdt Noget om O. R. H.
Han maa ikke liste sig saa aldeles sagte bort.
Kan jeg vente nogle Linier? Dette tørre Brev fortjener dem
sagte ikke; men det turde nok bie en Stund før jeg kommer
til Byen. Det er endnu smukt heroppe, og denne Roe smager
mig særdeles godt. Naar De vilde komme herop til Juul, saa
skulde nok et Kammers med Seng etc blive arrangeret for baade
Dem og Deres Henriette. Vi skulde da besøge Lassen eller han
komme hid.
Levvel! Min venligste og forbindtligste Hilsen til Deres smukke,
smekkre, søde, siirlige, foruden med alle andre Dyder udzirede
lille Kone.
Henr. Wergeland.
|
| d.V,b.1,s.137 |
P. S. Har Stykkerne fra den danske Bi staaet i Aftenbladet,
saa maaskee Striden begynder, idet da vel en stor Deel hidtil
ukjendte Kjæmper pro nobis fremtræde.
Det er sandt: jeg skal bede Dem fra min Fa'r, om at De vilde
have den Godhed at see ham tilstillet, -- saafremt De kan finde
den frem -- en af ham skrevet Bemærkning over Anachronismer
i Sinclarsvisen i mit Stykke Sincl.
P.S. Intet Videre gjøres for "over O.R.H." -- jeg sender det dog,
om De skulde have Lyst til at see hvad jeg har skrevet over
ham. Min Fa'r har fundet det upassende at skrive over En, som
man veed døde in delirio tremente. -- Linierne ønskes tilbage
eller gjemte.
TIL JOHAN CHR. VIBE
1 tilbake Capellan N. Dahl i Bergenstift vilde skrive flittigt. |
| BLA BAKOVER |