| TIL OTTO V. LANGE
|
Eidsvold, 16de
[26de?] October
[1831].
Agtede, kjære Hr. Ven!
Hermed 5 Spdlr. De 20 har de vel faaet saa seent de end
kom? En Plan er vel ligeledes pr. Commissionær i Chnia kom-
men i deres Hænder? -- Man spaaer mig her Krig med Rus-
land, med Storczaren selv, fordi jeg har, i en Slags Parentation
over Polen, expectoreret mig i en saadan Tirade: "Suwarow
|
| d.V,b.1,s.122 |
myrdede Børnene . . . nu myrder Nikolai Fædrene og Mødrene,
saa hele Mskyngelen døer . . ." -- Juristerne tale vidt og bredt
om det Farlige i sligtet Hjerteudbrud . . Jeg maa lee . . Krig med
Rusland! Nu vel -- jeg har Had mod det for et heelt Folk. Kom-
mer det til Slag -- jeg taber og kommer paa Tugthuset. Vel! vel!
Saa skal det gaa i disse Dage, da Jordens Djævle have seiret.
Seiren ved Warschau strække sig ogsaa til Os. Saa skal det
gaae -- nu, da man med Skjel kan spørge:
Retfærdige Gud! vil din Throne du vige?
Barbarernes Czar, skal Han den bestige?
Hvo, du eller Han, skal styre paa Jorden?
Sit Had imod Livet,
Fortærelsens Vilje har Satan ham givet;
og Gud ham sit Lyn og sin knusende Torden.
Men vare vi frie i Sandhed -- havde vi, iblandt andre liberale
Institutioner, Juryer for Trykkefrihedssager -- Hollah -- da kunde
Historien tale mens Despoterne levede. Da var ikke Saga en
Gravnynnerske, en Vaisenhuspilt.
Henr. Wergeland.
TIL LUDVIG DAA
|
| BLA BAKOVER |