HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL OTTO V. LANGE
Eidsvold Præstegaard, 23de September 1831.
   Høistærede Hr. Overlærer, ædle Ven, -- St. Salvador! Jeg var
en 8te Dag i Chnia. i Suus og Duus, og nu en 10 Dage herhjemme,
hvor da netop var en Strøm af Fremmede, en Dynge 1/4aars-
d.V,b.1,s.120   gamle Breve, som bede om hurtigst Svar, samt en Deel juridiske,
poetiske eller tvertom pecuniære Sager, som kunne bringe En
fra Sands og Samling: saaat jeg først nu virkeliggjør at bevidne
Dem min Høiagtelse for Deres Characteer og øvrige Egenskaber,
min Glæde over det Venskab, De i vort korte Samvær beærede
mig med og gjorde evindeligt ved en fortsat Række af Beviser
herpaa, samt -- hermed tilbagesendende 25 Spdlr. -- min Er-
kjendtlighed for denne sande Frelserhjælp. Nogle faae Dage til
vil jeg dog udsætte Opfyldelsen af denne Pligt, da jeg staaer paa
Spranget til Chnia, og derifra kun kan franquere directe til Aren-
dal. Det var et sandt Venskabsstykke. Det forekommer mig som
en Drøm, at jeg har kunnet faae laant 25 Sp. -- en umaadelig
Sum: 3 Dages Fornøjelse: et Livs Fornøjelse (dersom man har
Hjertensmunterhed til Underlag); thi efter 3 glade Dage bør man
døe. Man lever i Trældom under Constitutionspalmen, som man
siger eller synger -- velan! men den er som Træerne i Alad-
dins Underhave: Frugterne glimre og ere virkelige Diamanter
istedetfor Glasæbler, Rubiner for Plommer -- de ædes ikke: de
ere ikke nyttige for Tidsæten, men denne Hungrige sætter en
taabelig Stolthed i at kunne skjænke disse Arvklenoder ligesaa
ufrugtbare, ligesaa koldt-glimrende til Ætlingerne og Ætlingers
Ætlinger. Stagnation, al Stagnation er det sande Dynd i stagnum
illud Diaboli, quod fingunt theologi & supra quod vel ex cujus
vaporibus construunt coelum: i dette Dynd, Helvedsdynd Stag-
nation bliver Mskeheden og alt Godt hængende: i dette evinde-
lige Tælegrøp i Frihedsvaaren er Norge nedsjunken . . . og det
kaldes Viisdom! Constitutioners, Statsformers, Overgangstypers
Evigværen in statu quo besværges og gjøres til Viismændenes
og Patrioternes Stræbens Ideal. Da fortvivle Republicanerne,
som sætte Livet i en stedse fortskridende Bevægelse. De van-
dre eensomme om. Medens Viismændene nedsænke sig i hiint
Dynd og raabe: "kommer! kommer! her sidde vi varmt og blødt
og roligt," bliver der intet Andet tilovers for hine, end som vild-
somme Lygtemænd at hoppe om dette Morads, hvori Verden er
nedsjunken og hvori hist og her, som i en Skogmyr, de gamle
berømte jupitrinske Frø-Træstubkonger stikke frem, ja vel hist
og her afvexlende med en blodnebbet kneisende Nicolaitrane, en
slangeomviklet Miguelstork, en dorsk tilmørjet Orleansbeccasin
-- en Guillotin-Livret. Nu -- med 25 Sp. i Lommen; man kunde
d.V,b.1,s.121   gaaet ombord i Statsstasbaaden Constitutionen, glemt og drømt i
Champagner, skyllende over Dækket i 3 udslagne Salighedsdage,
og -- med Latter over de tilbageblevne Narre blandt Passage-
rerne, taget et Par Skurke iblandt dem under Armen, og med
dem og den sidste Daler -- styrtet sig ud i det svallende Skum.
Det er ikke skeet, fordi jeg er en Daare, der har ladet mig lænke
af en Spindelvæv: Æren, til en elendig Tingstue, til et Ting-
studefjøs op paa Landet.
   Levvel! Jeg beder Herr J. Aall med hele elskværdige Familie
forbindtligst hilst. Med Hr.
[ -- ]
taler jeg, røger jeg i Enrum en
Pibe Tobak til stærkt Øl. Med Hr.
[ -- ]
drikker jeg 8 Snapser
Genever og leer, men ikke meer. Med endeel Andre spiser jeg
levende Torsk og drikker Viin. Alle hilses og takkes for den
gjæstevenligste Artighed. Levvel!

Deres forbundne
Henr. Wergeland.

Chrnia. 6te Octbr.
   Jeg er her. Brevets Convolut er aabnet. 5 Sp. ere spadserede
ud. Hvis er Skylden? -- Hovedstaden -- denne Hovedstad, som
deri dog er en Hovedstad, at der er dyrt. Det vil kun bringe
mig Fornøjelsen af at skrive dem snarest til endnu engang.
H.W.

   P. S. Siig Hald, at han bør ikke ærgre sig over sin 6 Dages
Quarantaine, for alle fra Kjøbenhavn hjemvendende Normænd
burde (især i moralsk Henseende og æsthetisk) underkastes en
14 Dages Quarantaine, en Purification, en Kjølhalen og et Svedebad.

TIL OTTO V. LANGE
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE