| TIL LUDVIG DAA | Southampton 2den Juli 31. Min kjære, kjære Ven! -- I be hier, und un world etrangere me circondat -- Her seer Du noget af det lingva franca, hvoraf jeg betjener mig. Det vil blive rigere end det Engelske, om Philologer vilde give sig af med det. Klar Typus nok paa det er det Haand-misgreb at jeg dypper her i forskellige Blækhuse. -- Jeg kommer fra Tavernen (Inn) the Sun, hvorhen jeg løb for af Aviserne at prøve Rygtet om en total contrarevolution -- som Nogle sige -- eller revolution du tout peuple contre le ministere for en Krig pour la liberté europeenne -- Oh! qu'il si soit! a quel moment viens je donc a la France; -- men ikke et Ord! Himmel! Desto bedre! Den velsignede Spænding hvori jeg er, vil da stige ligeindtil med hængende Flab -- demisso ore suspensis oculis -- at see imod Frankrigs Kridklinter, naar jeg nærmer mig did paa Tirsdag. -- Overreisen varede 3 fulde Uger -- Veiret som i ind- lagte 1ste Sang af et Poëm jeg spinder ud ved min dyre en- gelske Tobak, i Southamptons glimrende, over al Maade glim- rende saakaldte Highstreet. -- Af Brist veed jeg ikke andre end paa Penge og af at jeg idag paa en Botanisering, poeming, cir- cumspecting & Tegning 3 -- 4 Engelske Mile op i Hampshire kjørte Tollebassen, under det at stjæle en Stok af et [af] disse herlige levende Torngjærder hvormed Egeparker, Landhouses, Hvede og |
| d.V,b.1,s.116 |
Senepsagre er omgivne, et Fandens Stykke Vei ind under Knæet. Men jeg gaaer imorgen med Steam-baaden til Isle of Whigt, hvoraf jeg paa Omseilingen har afridset en heel Deel. Der lever jeg af Ost, Brød og Porter 2 Dage -- saa til Ptmouth -- saa til Havre -- Rouen -- Paris!! -- Paa Spithead laae vi i Qvarantaine for cholera 1 Døgn, formedelst Søeofficerenes Uvidenhed, der be- høvede saa lang Tids Oversigt og studium over Kaartet, Spørgs- maal om hvad Chstnia var for en By, om Danmark hørte til Rusland, om Norge grændsede til Rusland osv; ja en Reise til Authoriteterne i Ptmouth, før de indsaae, at Chnia ikke laae ved Østersøen eller at vi ikke havde seilet gjennem Kattegat til Eng- land. Men paa Spithead havde jeg dog det pragtfulde Skue af en stor Deel af den brittiske Flaade med Caledonia, Codringtons Seirsskib fra Navarino, en frygtelig Machine paa 3 -- 4 Dæk. Liigtorne og det at mit Pas er spadseret til London har lagt mig qvar her idag Søndag, som jeg har tilbragt i Kirkerne, paa Promenaderne og i the Sun Inn. Den anglicanske Kirkes Ritus hover mig kun hvad Musikken betræffer. Den er fortrinlig, udført af Orgel og en heel Braate smaae Tenorister. Paa Pro- menaden fandt jeg bekræftet det Hygge Engelskmanden skal finde i sin Familiekreds. Jeg belurede en Sømand med sin Kone, Søster og Smaaebørn en heel Time. Den barske, af Porter, Tobak og Kjødæden rødfedtede, stridsortskjæggede Mand var som et Barn. -- I the Sun læste jeg the Globe ved Lexicon. I Gaarsavisen stod Hunt mangegange mærket med loud laughter, fordi han kom til at nævne reason (hvilket saaledes var stavet "risen"); men i Dagsavisen havde han en alvorligere conflict. Han sagde om "the head of H. M. ministery: He and has family received 68,000 L  a year out of the peoples money" -- hvor-til Lord Howick svarede "such an attack from such a quarter (loud laughter) ought to be only treated with silent and utter contempt (cheers!)." Hertil svarede igjen Hunt "I hope that the public would hear this and the answer I have received". Han behandles med Ringeagt; -- dog lader han til at være et Organ for mange Stæder, efter de mange Petitioner at skjønne, som gaae igjennem Ham. -- Dublins Studenter have leveret en Anti- reformpetition, som befaltes to be printed. -- Her i Shampton staaer paa mange Mure, som Rest fra Valgtiden, med 2alenlange, smukt hvidmalede Bogstaver enten: King and Reform! eller "At- |
| d.V,b.1,s.117 |
terley and Peanearie are the Men" eller Atterley Peanearie for ever osv., hvorimellem andre have indflikket et lille Not. I the Sun gjorde jeg Bekjendtskab med the right hon. Whisky -- Den er skammelig bagtalt af vor ellers saa sanddru Flor. -- Jeg sen- der min Vadsæk tilbage og putter Skjorterne mine til mig, for ret britisk vogelfrie at komme afsted; men i Fkrig vil jeg kjøbe et Asen, naar jeg reiser (kanskee gjennem Tydskland) og føre det til Norge; ja indføre dem der. -- Filles de joie ere frække her; men smukke for det meste. Og tænk! de unge Piger, eller ret- tere Fleerheden kun af dem drikke Brandy ligetil Spundsberu- selse; men j'ai les informe, qu'il faut, que les nymphes soient roses et violettes, mais non pas kaadklattrende Drue de Vin. Fruentimmerne forekomme mig skjønne, alle Børn overmaade deilige, Mandfolkene aabne og raske. Engelskmændene ere høf- lige, Toldbetjenterne tiggende og paahængende. -- -- -- Hvor tomt det blier! Til Køys! Levvel! De venskabeligste, kjærligste Hilsener til Broch, Flor, Gl Stabell med alle Hans, N. Dahl. Levvel Din Henr. W -- d. Kommer der nogle Planter ved Smith, saa gjem dem. Ilagte Breve afleveres paa Posthuset. TIL NICOLAI WERGELAND |