HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL NICOLAI WERGELAND
[Utdrag ved brev-mottageren.]
[Southampton 1. juli 1831.]
   Først i dette Øjeblik naaer jeg mit Bestemmelsessted i Eng-
land. Derfra gaaer jeg med Dampbaaden Camilla til Havre. For
at være fri som Fuglen, sender jeg den lille Vadsæk, T -- laante
mig tilbage, og bærer mine Skjorter i Lommen. Overfarten var
ikke uden skarpt Veir i de 16 Dage vi ikke saae Land -- En
Stormbyge havde nær lagt os der. Her inde under England er
ubeskrivelig deiligt. I Eftermiddag tager jeg ogsaa Vandrings-
staven fat. Den største Krigshavn i England Spithead foran
Portsmouth, var opfyldt med nogle forfærdelige Maschiner af
Orlogsskibe, hvoriblandt Codringtons Admiralskib fra Navarino.
Dampbaade vrimler det af. Ligesaa af Slotte, elegante Landhuse
i nydelige Parke bestaaende af uhyre Egetræer, o. s. v. Iblandt
Slottene har jeg aftegnet Norris Castle, som en Særling har bygget
for faa Aar siden og gjort til sin Bolig. Men hvor dejligt end
her er, saa siger Capt: Smith, at Seinebredderne og Øerne ere
endnu skjønnere. Jeg er i fortreffeligt Humør, fuld af Forvent-
ning og poetisk Elasticitet, der paa Søen, med Colorit af denne
i oprørt Tilstand, har fundet Udvei i et langt Poem (the Fare-
well) 1ste chanson af Poemet the world ou le voyage. Her er
noget af det lingva franca, hvormed jeg behjelper mig. Men
kunde jeg Engelsk, til at skrive, hvor jeg skulde leve som en
Herremand.

3 Juli.
   Mit Pas maatte, mod et Gjenpas, rejse til London, før jeg
torde sætte Fod i dette frie Land; men jeg faaer det paa Tirs-
dag igjen i Portsmouth, hvorfra jeg gaaer til Havre. I Mellem-
tiden vil jeg gjennemspadsere Øen Wight. Southampton er en
deilig By; især the High Street er meget glimrende. De skjønne
italiensk byggede Huse forskjønnes overalt med Altaner, besatte
med Blomster. Idag, Søndag, har jeg besøgt Kirkerne, men af
den anglikanske Gudstjeneste hover kun Sangen mig. Den
udføres af Cantorer med mange Smaabørn under sig. Alt er
elegant i højeste Maade. Men hvor skjøn den Verden er, som
Menneskene her have skabt, saa er dog Guds i Omegnen endnu
d.V,b.1,s.115   skjønnere, med alle disse uhyre Egetræer paa de dejlig grønne
Sletter og Smaahøje og Parker, gjennemskaarne af levende
Gjærder. Jeg tog en temmelig lang Spadseertour igaar, hvorpaa
jeg botaniserede. Jeg fandt ikke mange Frugttræer, men des-
flere, for mange andre, og Høhøsten i Gang. Svinene ere som
vore med opstaaende Øren, Hestene enten meget smaa eller
uhyre store. Bønderne bruge Æsler. Hvedeagrene ere mage-
løse, men Havreagrene ikke saa. Hele Staden oplyses af Gas,
hvilket ogsaa, fra samme Kilde, meddeles til Kirkerne, Taver-
nerne og Boderne. Dyrt er her i højeste Maade. For et Par
Skoe maatte jeg give 14 Sh: det er 14 Gange 36 Skilling. Engelsk-
mændene ere høflige vakkre Folk, men især Børnene ere deilige.
Jeg var ikke det mindste søsyg -- -- .
TIL LUDVIG DAA
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE