TIL NICOLAI WERGELAND
|
18de Mai 45.
Kjære Fader! Lidt bedre er jeg idag, skjøndt meget slap, tung
for Brystet og med min Ørepine uforandret. Intet hjælper for
denne.
Igaar seent fik jeg adskillige curiøse Storthingsbesøg: først
Daa og Nøstvig (den Sidste plakat). Daa ydede mig en stor
Triumf: han greb min Haand, kyssede den heftigt og sagde: du
har udført en stor Mission her i Verden. "Hvad er det" hvi-
skede jeg med min hæse Stemme og vred Haanden fra ham og
gav ham den igjen til Haandtryk, hvorpaa han fjernede sig hef-
tigt. (NB. Dette fortælles hverken eller nedskrives!).
Derpaa kom Tønsager, Ueland og enten Monsen eller Mossige,
Alle tre plakate. Tønsager begyndte da paa den ene Side af
Sengen i Amalies Nærværelse: "Jaja nu seer jeg nok, at Du
ikke har længe igjen. Det er mærkeligt hvor Døden har præget
sig af i dit Ansigt siden jeg saa dig sidst." Dertil Ueland paa
den anden Side klappende i Haanden og med et "saligt Ansigt"
"Aa nei vist -- De lever bestemt, bestemt, bestemt. Var jeg ikke
saa blød af mig, havde jeg været her for længesiden, men jeg
gjorde mig -- hih! hih! -- slige Forestillinger om Udseendet, atte
jeg, atte jeg -- -- "Ja se bare her Du hvor Tindingknokerne
staae frem, faldt da Tønsager ind. "Haab er der ikke; men du
vil nok vide at døe kjækt, og erindres vil Du altid i Eidsvold."
Saa syg jeg var, morede jeg mig ganske overordentlig ved denne
ypperlige Materie for en "Livsscene?" Men jeg rækker neppe
ud med dette Arbeide. Ueland havde strax han kom ind ladet
Hat og Stok falde paa Gulvet, og saaledes blev der da en høist
komisk famlende Søgen af Nykterheds-Ultraen. Tønsager blev
ved at røre; han glemte baade at sige Goddag og Farvel til min
Kone. Saa ranglede de da afsted. Pokalen eller Gaven deraf
fandt de overordentlig eller snarere i sin Orden af mig, da Sligt
kun kunde gjøres af mig.
Büsten kan faaes naar det skal være. Mesteren derfor har til-
budt at pakke den ind i Papiirstrimler til Transport; men hertil
hører Kasse og en paalidelig Leilighed. Kommer en saadan til
mig, skal jeg faae det besørget.
|
| d.V,b.1,s.416 |
Denne Expedition besørger Tønsager, som boer nu bekvemt
i Hagen Larsens Gaard.
Levvel!
Henrik.
TIL KIRKEDEPARTEMENTET
|
| BLA BAKOVER |