HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV


TIL LUDVIG K. DAA

Hjerterum, 3 Mai 45.
   Saa ussel jeg er, har Fængsels- og Dissentersagen dog holdt
mig vaagen inat paa 2 Timer nær; maaskee netop fordi jeg er
saa svag. Men jeg følte mig stærk, opbragt. Jeg vil sige Dig,
min gjæve Ven, hvorledes Norge efter fattig Leilighed -- naar
man endelig vil experimentere -- kan faae sig en pensylvansk
Indretning. Den nye store Rigshospitalsbygning er kassabel som
Hospital for pathologiske og chirurgiske Patienter, hvortil den
netop bruges, alene formedelst den ganske forfærdelige Reson-
nanz, hvormed de uhyre Gange opfylde Bygningen. Jeg tog
derhen for at undgaae 10 tæt ved mit Øre hamrende Snedkere,
men jeg flygtede derfra hovedsagelig for den Støi, som der var
alene af de langt i Fjernet skrigende Børn. Lægerne erklærede
ogsaa denne Omstændighed med Lyden paa Grund af feil Struktur
for at være af den væsentlige Uleilighed, at Huset ikke duede
for hine to Sorter Patienter, som behøve Ro. Til Hudsygdomme
lader Bygningen sig derimod nok bruge.

d.V,b.1,s.410      Men denne Bygning lod sig anvende til en ret betydelig Pen-
sylvananstalt. Der er saa lydt i de ved en saadan Indretning
fordeelagtige store Gange, at man fra Ende til Ende vilde høre
den fineste Rallen, naar En eller Anden i Cellerne havde hængt
sig eller skaaret sig i Halsen. Flere af de store Værelser kunde
afdeles, og til Afsondringen mod Hospitalet var det vel nok, at
det halve af de svære Vindueshøider gjenmuredes og jernsprink-
ledes. Til Hospital fik man da af Træ opføre en Bygning paa
Haugetomten imellem Fødselsstiftelsen og omhandlede kassable nye
Hospital. Der maatte gives en speciel Undtagelse fra Bygnings-
loven for Christiania. Hospitaler, hvor der altid er Folk paafærde,
ere lidet udsatte for Ildebrand, og de burde i vort Klimat altid
være af Træ. Hospitalet sælges til Staten, og der bygges igjen
for den Sum. Men tag et Par Thingmænd med og gaae op paa
det nye Hospital og undersøg Tingen.

Venligst Hilsen!
Henr. Wergeland.



TIL S. A. W. SØRENSSEN
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE