TIL LUDVIG DAA
|
[Eidsvoll febr. -- april 1831?]
Min kjæreste, bedste Ven!
1mo viid, at jeg kalder dig saa af Hjertensgrund.
2) Tak fordi du ikke pryglede eller jog mig ud, eller paa an-
den Maade behandlede mig som jeg fortjente.
3) viid: kommer jeg til det Dollhuus Byen, som gjør Syglinger
af raske Karle fra Landet, eller Kleinvorringer, der ere ds
Venner, ds gjæstmilde Venner til Ækelhed og Bryderie, af
Karle, som ere raske paa Landet, og Daarer af Folk som ere
kloge inden ds fire Vægge paa Landet, og Sviregaster af
Sædelærere paa Landet: saa (Satan tae den tydske Periode)
skal jeg ikke tage din Sopha op den udslagne Dag, fylde
dit Gulv med gasterende Trompetere osv., ikke smage andet
end Øl o. a. d.
4) viid at jeg fandt mine velsignede Dompapper og Tita og Ter-
titten i ønskeligt Velgaaende; men hele Buret beskidt og
Skrika død.
5to) viid, at jeg deels af et passeligt Qvantum Punsch paa Moe
samt af Skuet af de meest forbausende Nordlys qviknede op,
saaat jeg nogenlunde frisk hjemkom paa Morgensiden, samt
nu, aandende i min vante Luft, er i fremskridende Bedring.
6) modtag 4 2det H. for Alm. 2 17 Maisroser, 2 Cactus
[?].
7) Levvel!
Din
Henr. W --
TIL GERHARD MAGNUS
|