TIL ENGELBREGT HALD | Eidsvold 30 Aug. 28. Vil Du tage en Mødding til aulicus? "Haneborg" er dog ved Gud, verbotenus udlagt: Mødding. Hvorimod den brave Weenum sprogrigtig, veracissimo typo, af vort gamle Norske udlægges "vén Heim"  et behageligt Hjem (ligesom Thrannum = ThrandsHjem). Men jeg troer sandelig min Client vinder i mere end ihenseende til Navneallegorier og Anagrammer, nemlig i den Henseende, som dit Hjerte maa og bør see hen til: at han med sine, nu uanvendelige, Kundskaber er at betragte som den alder- stegne Dandsemester, der var meget ilde deran, som Du kan be- |
| d.V,b.1,s.56 |
gribe, da han jo var uskyldig i at hs Been stivnede af Alder og Gigten krandsede hs Knæer med Knuder -- han trykkes nemlig nu af Armod. Du vil tage Hensyn dertil, om ikke til at han fordrer i Løn blot 80 Spd. eller om du herpaa vil qvitte mere, da levner Nøden ham intet Nei. Du maa ikke nægte nu i dine lykkeligste Dage en saa retfærdig Bøn! Og jeg for min Part veed ingen Present mig mere kostbar end naar du sendte mig dit: "Ja!" Manden vil hurtig sætte sig ind endogsaa i Spe- culationsregninger og med Tryghed vil han kunne føre dine Bøger og Correspondence. Skriv til Haneborg (og tænk aldrig paa nogen tydsk Spazier) Haneborg, som vist ei trænger saa, at du for en ringere Priis har faaet et Subject! Svar mig herpaa næste Post og fortæl din Paradiisgeschichte -- som jeg med inderlige Lykønskninger og en brændende Tunge efter engang at opleve en lignende vil læse Afmal den -- glem ei mindste Rosenblad, ei mindste Natsphinx, som paa Græsset sad. Og i det skjønne Nattemalerie (naar Druens Stjerneglands er slukt, og Høitidsmaanen, Bægret, har sig lukt) afmal Cheruben paa blodstrøet Flugt, som gjemmer sig med alt sit Pralerie, og Sværdet glødet op i Vestas Ild, bag Paradisets Natviolers Lugt, da han ei mægted' Edens Helligdom med fordums Tapperhed at værge, saasnart med Fakler og med løsnet Belte den vakre Engberth-Adam kom. -- Nu kan for evig Tid (som vore Helte) den Cherub ikkun fægte ved at sværge. Og bandende fra Jord han dra'r til Skyen (hans Blod din Brudemorgen farver rød: Det er den Morgenrødme, som din Nattesødme igjennem silkeblaae Gardiner -- som Rosenkrands om Himmelen -- tilskinner) og beder Sejerherren hærge Byen, han efterlod, saa skammelig, vid aaben, med Ætnas Lava og Cyclopevaaben |
| d.V,b.1,s.57 |
(den eenøjede Cyclop, som sidder paa sin Ende, som Bjønn i Mose, Paradiset brænde!). Cheruben, som, liig Fafner paa sit Guld, saalænge laae og ruged' paa sit Hul er borte nu (saa gaae det alle Taaber) og i sin Flugt han Seireren tilraaber: "Æd! fraads -- mit Skjold var ikke seigt! "saa gaae det hver som fægter feigt! -- "æd! fraads! og drukn udi dit Rov! "brænd! myrd! slaa ned som Kutusow! "Og hedte han Smolenskoi; vist du skal Sophinskij hedde paa din Val!" Sligt -- hører Du -- det Store med det Smaa som Wouvermann nøiagtig -- tegnes maa! -- Nu brænder Piben ikke mere -- det er min Phoebus (et Glas Vand er den hos Rasmus) en Rosenknop hos Asmus; men da dens Duft gaaer gjennem først hans Sjel (som Baldur gjennem Dagligstu'en hos Hel) saa lugter det vi faae just ei som Roser, men nærmere -- nu hvad du vil -- som Hoser. Og hvad der kommer fra den Første, har hverken Lugt og Smag, men Godtnok er for Tørste -- Da Mellemsætningen blev lang begynder jeg igjen min Sang der hvor den stod: nu brænder Piben ikke mere, altsaa: Stop med at improvisere. Husk paa Weenum! fattig og flink! Skriv snart om hiint og dette. Levvel! Mine og alles Gratulationer her! Min personlige Lykønskning til din Sophie! Levvel! Din Henr. Wergeland. P: S: Send Subs.listen du har til Messell som er Forlægger. Apropos vil Du være Forlægger til et Sørgespil? Du kan lade Schwach bedømme Riscquen. TIL ELISA WOLFF |