HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 7. BIND: 1844 - 1845


d.IV,b.7,s.235  
   Agtbare Ungersvend Sund Fornuft og dydige Jomfru
Christenkjærlighed ere det fagreste Par i Verden. De
bør ogsaa gifte sig sammen. Naar Øjet glindser af en
ædel Følelse eller Tanke, da er det Lysstraalingen
fra deres Bryllupssal.



   Anden forøgede og omarbeidede Udgave.



           Hør mig, Despot! Jeg være vil
din Pestilents mens jeg er til.
For Norges Lov i Dølens Haand
skal briste dine Slavers Baand.


d.IV,b.7,s.236  
FØRSTE PART
Om de tretten Egenskaber, som utfordres til et ret
og fuldstændigt Menneske.




           For høit ei hænger nogen Krands
                      for Ham, den tifold Lykkelige,
           om hvem det lader sandt sig sige,
           at disse tretten Ting er hans: --



           Et Hjerte, der er blødt og mildt;
           mod Uretfærd dog løvevildt.



           En Hjerne, hvori Overtro
           faaer ei Tilladelse at bo.



           Samvittigheden rolig reen.
           Den ligne maa en Ædelsteen.



           Et Sind saa friskt som Birkens Kvist,
           der bøier sig, men faaer ei Brist.



           Indbildningskraft, udi hvis Glas
           jeg finder alle Ting tilpas.



           En Helse stærk som hos en Bjørn,
           saa seig som Tiaars Hagetjørn.



           Fem skarpe Sandser: Falkeblik,
           et Øre lystent paa Musik.



           En Krop, der Verden vise maa,
           jeg stærke Fædre slægter paa.



           Et fyrigt Blod, der løber let
           igjennem mine Aarers Net.



           Et Aasyn, som det nu kan bli'e.
           Dog Ærlighed maa staae deri.



           Et Øie, som ei lyve kan;
           saa sanddrut som en Kildes Vand.



           En Mund, som Hader Pral og Bram
           og gjør ei sund Fornuft tilskam.



           En Haand, der Lidt af Hvert forstaaer
           og blier meer kløgtig Aar for Aar.


d.IV,b.7,s.237  



ANDEN PART
Om nogle religiøse og moralske Begreber.



Hvem har skabt dig?

           Han, hvis Magt lod Alting af Intet strømme ud,
                      til Himlen knytted Jorden, hvor Mennesket boer,
           der kalder hiin den store sin Fa'r, men Krybet Broer.
           Jeg troer i min Beundring, og Ham jeg kalder Gud.



Hvilket Begreb gjør du dig om Gud?

           Ei veed jeg Hvad Han er; men Hans Værk seer jeg vel.
                       "Hvor stor!" jo bruste Stormen?
                       "Hvor god!" jo Græsset loe,
                       og hvisled lystig Ormen.
                       Da vilde min Forstand
                       afmale sig hans Billed endnu mere tro.
           -- Men ofte selv den Stærke vil mere end han kan --
           Det flyer for mine Sandser, men taler til min Sjel.

d.IV,b.7,s.238  


Hvorledes bør man ære Gud?

           Verdnerne lovsynge hans Viisdoms tause Raad.
                      Alt enten os forbauser eller vel os gjør.
           Ærbødighed og Tak er den Dyrkning, som Ham bør.
           Det Offer, Ham behager, er en dydig Daad.



Hvad er Livet?

           Hvert Trin fra Vuggen fører os Graven mere nær.
           Den Vei saa vis som Solens, der gaaer mod Natten, er.
           Der gaber mange Groper i Ungdoms Rosendal;
           men kloge Øie lyser hvor Veien bugte skal.
           Der ligger hvasse Stene paa stolten Manddomshei;
           men sikker Fod gaar sagte -- da skjærer Stenen ei.
           Der kneiser mangen Bergknatt; men Viiskall staver frem.
           Han frygter ikke Graven og endnu mindre dem.
           Naar Foden trøttnes under bratten Bergevæg,
           da glatter han sit Graahaar og leer saa smaat i Skjæg:
           "der maa vel høien Træskel foran Englehjem?"



Hvad er Døden?

           En Smertens stille Hvile i Salighedens Dør.
           En Domstol, som maa frygtes af Den, som ilde gjør.
           Ønskværdig, naar dig Skjændsel vil tage i sin Favn,
           men er den Gavn for Landet, da Hæder er dens Navn.



Hvad veed Du om Din Sjel?

           Jeg veed kun, at jeg tænker: da veed jeg, at jeg er.
           Jeg sandser og jeg handler; men vil dog endnu meer.
           Et Væsen er da i mig; det styrer Fod og Haand.
                       Det nævnes Kroppens Herre,
                       det nævnes Sjel og Aand.
                       Men mægter Den at være
                       en Drot for Kjød og Blod,
                       den Himlens Odelsbaarne,
                       den Jordens Kongekaarne
           har Himlen da om Panden, men Helved under Fod.

d.IV,b.7,s.239  


Er Sielen udødelig?



           Alt vexler under Solen; men derfor Intet døer.
                      Min Sjel i Graven lægger sit gamle slidte Slør;
                       men faaer vel bedre Hud
                       i Himmelen hos Gud.
           Som Fønixfugl af Ilden den gaaer af Graven ud.
           Thi Gud ei forat øde saa herlig Aanden gjør,
                       at, skjøndt ei sikker om
           hvorhen den vandre skal og ei hvorfra den kom,
           saa stolt et Haab i Mulden den endda amme tør.



Hvilken Lod venter os efter Døden?

           Løn venter Dyden; men Forbrydelserne Straf.
           Det Ord er Ondskabs Tømme, Ulykkens Trøstestav.
           Forfulgte Retfærd smiler saa i sin Kummerkvel;
                       Han veed, at Tordnen farer,
                       at Stormen ikke varer,
           at Jubelmorgen rinder, naar Natten ta'r Farvel.
           Hvo tvivler, er usaligst imellem Sorgens Børn,
           hvadeller i han Hjerne slider Vanvids Ørn.
           Hvo tvivler, o han haabe! og øve Dyden lel!



Hvad er det at være dydig?

           Opfylde alle Pligter, men flye for Lasters Flok,
           er endnu ikke for den gode Christen nok.
           Hvo øver strenge Pligt er god, som Han kun Faa,
           men vil man dydig være, da smerteofres maa.

d.IV,b.7,s.240  


Hvorledes er et Offer fortjenstligt?

           For Menneskeheden ofres skal og for Fødestavn.
                                  Et Offer uden dette Maal
                       er kun den tomme Offerskaal.
           Et Offer er et Intet, naar det ei er til Gavn.



Hvorledes kan Mennesket skilne imellem
Godt og Ondt?

           I Uvidenhedens Mørke,
           i Uvisheds Maaneskin,
           Sjelen spilder al sin Styrke,
           taber Uskylds dyre Lin,
           hvori den for Dommerstolen
           pligter barnereen fremstaae,
           var end her en Pjalt paa Kjolen,
           Panden furet, Lokken graa.
           Gud bag Sandserne lod skinne
           end en Sands meer lys og fiin.
           Mørket smelter den derinde,
           vildsom Skygge kan den binde
           i det falske Maaneskin,
           Blodets vilde Brus den svaler,
           tøiler Kampen i vort Bryst.
           Det er Himlen selv, som taler
           i Samvittighedens Røst.



Hvad er Samvittigheden?

           En Røst fra Hjertets Dybder, som klinger klar og stærk,
           som dømmer skjulte Vilje og Viljens aabne Værk.
           Den Hjertefreden finder, som gaaer hvor Røsten raaber.
           Hvo troer at narre den, er største mellem Taaber.



Har Mennesket ikke Lidenskaber?

           I Hjertet Frygt og Haabet og Fryd og Smerten boe.
           De drive os til Handling; thi sjelden har de Ro.
           Med Maadeholds-Kapsunen Fornuften tæmjer dem.
           Hvis ei, da som Fordærvets Ild de blusse frem.

d.IV,b.7,s.241  


Har da ikke Gud givet os Lidenskaberne?

           Gud gav os Alt tilbedste. Han dannede vor Sjel
                      med Frygten forat lide, Hang til at leve sæl.
           Men Frygt for indbildt Onde og Lyst til falske Godt
           har Mennesket ei sjelden af egen Daarskab faaet.



Hvorledes er Menneskets syndfulde Tilstand beskaffen?

           Utæmte Lysters Oprør og Syndens onde Seir.
           Fornuften føget hen som Gnist i vilden Veir.
           Af Engelen, som boed i Hjernen reen og skjær,
           urene Lyster plukke med Haan de hvide Fjær.
                       Igjennem Blodet bølger
                       det kaade Seierstog,
                       som Sjelens Frihed følger
                       i skjændselfulde Aag.
                       Igjennem Glædeshaven
           det gaaer til Angersørken, og saa afsted til Graven.



Hvorledes kunne vi undgaae at overraskes af Synd?

           Ved stedse vak at holde Fornuften paa sin Vagt,
           og væbne sig til Kampen ved første Raab: giv Agt!
           Da slaae vi Fienden, give Tyrannen Banebrist.
           Af Frygt for Ildebranden vi slukke første Gnist.



Hvilke ere de værste Laster, Lidenskaber afføde?

           En Lyst skyder op saa hurtig som et Lyn,
           kan have Gift i Roden og endda trylle Syn.
           Den blomstrer, men smaa Frøkorn sprede Døden ad
           i Hovmod, i Vellyst, Begjærlighed og Had,
           i Løgn og Hykleri -- det værste Søsterpar,
           som Egennytten, Syndens Moder, ammet har.



Er Løgn saa stor en Last?

           Man troer ei mere Den, om hvem en Løgn man veed.
           Hans Andres Agt foragter, ja egen Ære med.
           Kun Sandhed bo i Hjertet! men gaa ei længer fram
                       en Pligt og Klogskab byder!
           Der ingen Løgn kan tænkes, som ikke er en Skam.
           Men -- lyve for at skade? da er man værst Forbryder.

d.IV,b.7,s.242  


Hvad er Hykleri?

           Det er den frække Last, som troer, i Dydens Hud
                      Alverden at bedrage, ja selve Herren Gud.
                       Men Ondskab at maskere
           er mellem Lasterne kun en (den værste) mere.



Hvorledes straffes Lasterne?

           Kun Alles Had kan Hadet mod Alle faae til Løn,
           Uklogskabs Frugt er Modgang, saa skarp som Galde grøn.
           Umaadeholdet bringer Smerte eller Død;
           og Kaadheden Foragt, ja selv i Smiil, man bød.



Hvad byder Retfærdighed?

           Gjør ei din Næste, hvad du vil han dig ei gjør!
           Sit Ord man ei maa bryde; thi Æren ellers døer.
           Man gjøre vel; men aldrig kun for at synes saa!
           De aabne Veldaadshænder et Øie følge maa.
           Paa Utak kun man ødsler. Man troe ei takløs Mand;
           men vogte selv sig, at man ikke er som Han.



Er Eiendomsretten hellig?

           Du attraae aldrig hvad der eies af en Næste;
                 men værge for hans Liv og Eiendom med din!
           Kun Næstens Sikkerhed vor egen kan befæste.
                 Hvo krænker Andres Ret, fortaber ogsaa sin.



Er Uvidenhed fordærvelig?

                       I Mulmet, den udaander,
           fremavles alt det Ondt, hvorunder Jord sig vaander.
           Naturen skjænder den, vor Sjel og Sjelens Love,
           og føder Sværmeri og ammer Trældom op.
           Den gjør en Stad til Ørk, og høien Tempeltop,
           der engang efter Lysets Straale klattred op,
           kun til et Træ, et Folk til vilde Dyr i Skove.



Hvilke er Menneskets almindelige Pligter?

           At frygte Gud, at tjene sit Land, at elske Alle,
           ja selv vort eget Trældyr -- det er vor stumme Bro'er;
           med Ømhed at beklage og hjælpe dem, som falde;
          
d.IV,b.7,s.243              at dele Bid med Hunger og Lykke med Ulykke;
           at hædre store Evner og Aldrens hvide Smykke
           og Sorg saavel i Pjalter, som under Perleflor.


Hvad er Fædrelandskjærlighed?

           En ædel Følelse, der skabt har flere Helte
           end Kongers Naadeguld og leiet Sværd i Belte.
           Den fylder hver en Dal som med en Flammevind,
                       saa fiendtlige Hære,
           saa fremmed Næse svides, der kige vil derind.
           Til Frihed er den Moder, til Fred og Dyd og Ære.



TREDIE PART
Politiske Troesartikler.



           Jeg troer vor Grundlov bedst paa Jord;
           dog ei, at bedst er hvert et Ord.
           Saaledes troer jeg for Exempel,
           at Hver bør vælge frit sit Tempel.
           Man friest være maa i Tro;
           thi bør forandres § 2.



          
Jeg troer, vi har i
Oscar
faa't
           sand Borgerkonge til vor Drot.
           Hans Valgsprog "Sandhed" er "og Ret".
           Find mig et vakkrere end det!
          
d.IV,b.7,s.244              Og jeg den Mand lyksalig troer,
           hvis Viv vor Josefine ligner.
           Hun blier hans Huses tro Velsigner,
           hans Døttre Prydelser derfor.


           Jeg troer vort Folk er nok det bedste,
           lidt bedre selv end hvilket næste.
           Hvis det vil Flid af Svensken lære,
           saa kan det Dansken snart undvære.



           Jeg troer, at alskens Politik
           kun Nummer To i Ordnen fik.
           Først spørge man: hvad siger Gud,
           Religion og Hjertets Bud?
           At Den gjør bedst, som gjør derefter
           bestandig Tidens Mund bekræfter.





FJERDE PART
Nogle politiske Begreber.



Hvilke ere Borgerens almindelige Pligter?

           Man Fædrelandet skylder Blommen af sin Kraft,
           og Lydighed til Loven og Hjælpen til de Arme.
           Alverden skyldes hele Kjærlighedens Varme.
           Hvo glemmer disse Pligter sin Borgerret har tabt.

d.IV,b.7,s.245  


Hvilke ere Borgerens almindelige Rettigheder?

           At troe og tale frit, at virke frit hvor Loven
                      forbyder ei, og hvor man tør for Ham deroven;
           at nyde selv den Frugt, som voxer af vor Sved;
           at være sikker paa sit Gods og paa Personen;
           at sætte sig mod Den, som kuer Rettighed,
                       ja bar han endog Kronen.



Hvad er Frihed?

           Som Gud af himmelsk Aand et Støv belives byder:
           saa den med Frihed, denne Sjelens Sjel, han pryder.
           Men da dens Goder smages kun af rene Hjerte,
           vi rense maa vort Offer ved Dydens Altarkjerte,
           tilbede Frihed, Glimtet af Guddomsmajestæt,
           der bryder frem i Mulden, og ei fordunkle det.



Giver Friheden Ret til at gjøre Alt?

           Ei Friheden er Hadet mod hveren lovlig Magt,
           ei mod hvert gavnligt Baand en tøilesløs Foragt;
           men Retten til at handle og at man handle tør
                       just som man ville bør.
           Men, se, den Frihed, Jordens Herre knæler for,
           den Himlens egne Datter, den Aandernes Gudinde,
                       den Dronning paa en Jord,
           for Loven bøier Knæ som var hun dens Slavinde.



Kjender Du nogen Regel for Storthingsvalg?

           Jeg troer, tilthinge bør ei vælges efter Stand,
           men eftersom En er en brav og oplyst Mand.
           Didind ei luske maa sig nogen Mikkel Ræv,
           og Thingets dyre Navn maa Uvet ei forkrænke.
                       Hver Pande paa dets Bænke
           maa bære Lysets Segl og Ærlighedens Brev.


d.IV,b.7,s.246  
FEMTE PART
Nogle fra Menneskehjertet, den sunde Fornuft og Erfaringen
hentede Anskuelser og Begreber



Hvorledes maa en ægte Liberal være beskaffen?

           Heel og tilbunds tvertigjennem liberal,
                            ikke en tranghjertet Provindsial,
           haltende blot mellem Djævel og Gud,
           skjeløjd for Gud og skjælvræd for Skud!
                       Han Verden maa omfatte
           med Kjærligheds Arme og Seerens Blik,
                       Religionen skatte
           som bydende Regel for al hans Politik.



Hvad troer du om Katholikken?

           Jeg troer, at Katholikken staaer Himlens Dør saa nær
           som Jeg og Du og Jens og Hans og Mons og Peer.
           Jeg troer, om nogle Aar, skjøndt lang nok bli'er den Række,
           blier Kirken samlet, som i Sjøen alle Bække.



Hvad troer Du om Jøden?

           Af Fødsel er han nok saa god
           som jeg, der er af gothisk Blod.
           Skjøndt han har Frelseren fornegtet,
           er Jøden dog med ham beslægtet.
           Og hvis han christeligt behandles,
           han snart til Christen omforvandles.



Hvad troer Du om Tyrken?

           Jeg troer om ham, ja om Sultanen,
                       at han ei Svinetryne har,
           men at han ofte bag Kaftanen
                       et mildt og ædelt Hjerte bar.



Er der efter Naturens, Hjertets og Fornuftens Lov noget
ivejen for Ægteskab mellem forskjelligt Troende?

           Nei forsandt! Hvor Menneskesjel
           har i sit Indre sit eget Kapel.
           Før findes to Græs uden mindste Forskjel
          
d.IV,b.7,s.247                          før Mennesker to,
                 der eens tilbede og troe.
           Jeg kunde min Lykke nok finde
           hos moderøm blide Tyrkinde;
           men sikkert saa lala tilsidsten
           min gode Zuleika blev Christen.
           Imellem to Hjerter bør ikke
           en Stat sin Staalnæse stikke.


Men i hvilken af Forældrenes Religioner skulde da Børnene

opdrages?

           Jeg tænker de enes selv derom bedst.
           Den Gudfrygtigste af dem fanger nok flest.
           Bag Ægtesengssparlagnet heller ikke
                 bør Staten sin Næse stikke.
           Forresten -- behøves et Lovens Ord --
           lad Gutten følge Far og Gjentungen Mor!



Er ikke alt Gammelt godt?

           Just hvad der var godt for vore Fædre
                 bør Vi have endnu bedre.
           Min Tipoldefader og Pontoppidan
           sig passed nok bedre end Jeg og Han.



Hvorledes troer Du Armodens værste Elendighed, den som
gjør den modbydelig, lod sig afhjælpe?

                       Ved ei at tillade
           Armoden sig i sin Pøl at bade;
           ved Huusbonde-Tilsyn, ved Huse at bygge,
           hvor Armoden lærte Reenligheds Hygge;
           ved sløve Armod at tvinge at boe
                       lidt bedre end Galte og So;
           ved Sands den at lære for Hjemhygget først.
           Den Trang blier tilsidst og Nødvendigheds-Tørst.



Hvad troer Du om Negeren?

           Jeg troer, at han, skjøndt sort som Fanden,
           min Broder er som hver en Anden.
           Han er til samme Ære skabt,
           har ei sin Ret til Frihed tabt.

d.IV,b.7,s.248  


Du nævnte Fanden; hvad troer du da om ham?

           Jeg troer paa Ingen man saa rædsomt løjet har.
                      Thi man, ja selv paa Prent, har sagt, at til han var.
           Men tænk nu Fanden rød, hvadheller sort og sveden,
           han har ei slige Kløer som Samvittigheden.



Hvortil nytter Klogskab?

           Den aabner Hjælpekilder hvor Ingen før dem saae.
           Den forudseer Ulykker, gjør store Farer smaa.
           Den styrer Livets Bane, som svang den Skjebnens Spær;
           begrunder det, som kommer, og sikkrer det, som er.



Hvad er Mod?

           Mod er ei dumme Dorskhed, som døer med balget Sværd;
           ei Letsinds Jagt paa Faren, hvor den ei Liv er værd.
           For Pligten selv i Døden at gaae med roligt Mod;
                 snart, under Farens Stormen,
           at være stiv som Klingen og bøielig som Ormen;
           med Lyset i sit Hjerte og uden Sky i Øie
           at staae mod Modgangsbølger, der væltes fra det Høie
           mod Dødeliges Hjerte og knuses derimod --
                 se Det er Mod for Helte!
           Med Ro at bære Modgang -- se det er Styrkens Belte,
                       som gjør den svage Kvinde
                       i Taarer til Heltinde,
           som tvinger selve Skjebnen under Mandens Fod.



Er Ladhed en Last?

           Enhver paa sin Plads i Samfundet er sat.
           Men Lade bort maa kastes, det Utøi paa en Stat.
           Hvo deler ei Arbeidet, ei dele skal dets Goder.
           Thi Ladhed ofte er de andre Lasters Moder.



Hvad er Maadeholdenhed?

           At tæmme Lysten inden Behovets Grændseskjel.
           Med størst Behag kun nydes, naar det bekommer vel.
           Jo mindre man behøver, jo mere har man Vet.
           Men selv et Gode skader ved ei at bruges ret.

d.IV,b.7,s.249  


Hvad er din Mening om Brændeviin?

           Jeg troer Formeget, ja af Hvadsomhelst, er Gift.
                      Man Døden drikke kan af sunde Kilderivt.
           Den Regel gjælde maa da ogsaa Brændeviin,
           der ikkun bruges bør som kraftig Medicin.
           Jeg var en Usling om jeg taalte ei i Huset
           en Flaske uden at jeg fluxen mig berused.
           Faar jeg Kolikken -- nu! da tager jeg en Dram;
           og bliver Brunen brudt, med en jeg smører ham.
           Saaledes kan jeg ei saa lige det undvære;
           og Forbud derimod fornærmer Folkets Ære.
           Om Brændeviin er tidt et fuult og listigt Skarn,
           bør Folket derfor ei behandles som et Barn.



Ved du noget Middel mod Brændevinets Misbrug?

           Hvis Brændevinet man vil plat af Landet jage,
           som himmelsk Nektar vil det da den Nøktre smage!
                 Men vil man have en Kapsun derpaa:
           gjør Drammen da dyr og Kjedlerne faa!



Hvilke troer du ere Landets største Ulykker?

           Først Fylderiet, saa det stærke Hang til Pynt,
                       saa Landets svære Mynt.
           De smukke Specier gjør Norrige til Stodder;
           de ere paa dets Fod paahængte tunge Lodder.



Hvad er Din Mening om Krigen?



           Jeg troer, at Krigen er den værste Landeplage,
           en Skam for Christne; dog den helligt Korstog blier,
          
d.IV,b.7,s.250              hvori hver ædel Mand med Freidighed bør drage,
           naar Hæren kommer som et kuet Folks Befrier.
           Naar Trældom overalt er endt med sin Elende,
           har Krig ei mere Grund og derfor og sin Ende.


Men troer du ikke, at med Krigen al Mandhaftighet vil
forsvinde?



           Jeg troer vort Lands Natur vil altid avle Helte,
           om Hatten fjerløs er og ingen Dusk i Belte.
           Mon ei en Sjømand maa besidde Dødsforagt?
           og Jægeren, som gjør paa gamle Bamse Jagt?
           Bergmanden farer an med Sang sin mørke Schacht,
           endskjøndt han veed han op kan sønderknust bli'e bragt.
           Saaledes troer jeg fast, hvad alle Tider lærte,
           friskt ved Naturens Barm slaaer altid Folkets Hjerte.



Troer Du der er nogen Charakteer-Forskjel efter
Landets Provindser?

           Tillad -- naar saa man spør' -- jeg svarer indirekte.
                       Det er: lidt mindre beent,
           skjøndt tydeligen nok man fatter hvad er meent.
           Thi saa er Døleskik, og Jeg, jeg er en ægte.
           Et Fiirspand kjøbte jeg Nordbagger, alle gode,
           foruden Feil at see fra Ørespids til Fode:
           fra Bergenhuus en Bork, der sikkert gik i Ur;
           kun havde den een Feil: en noget vild Natur.
           Den thrøndske Svart var i det Hele meget bra';
           kun havde den een Feil, det var, at den var sta.
           Vestlandske Blak var from; han leek at man den strøg.
           Kun havde den een Feil, det var, at den var trøg.
          
d.IV,b.7,s.251              Østlandske Brok den havde alle Trendes Dyder
                             og Lyder.
                       Det gik da op i op,
           og herligt naar de Fire kun vilde holde Trop.


Hvad er du?

           Fribaaren Normand, kun Fædrelandets Træl,
           født for at gjøre Stolt-Norrige sæl,
           dække med Ager, Smaabørn og Eng
           Norge, den Ærens og Frihedens Seng.
           Et Smiil af Algodheden favned min Moer:
                       før Aaret var runden,
           Hun favned en Smaagut med Tænder i Munden,
           og sagde "en Mand vil jeg skjænke dig, Nor!"
           Nu slaaer jeg mig paa Lænden, og kalder Selv mig Mand.
           Jeg staaer for min Drot, men knæler for mit Land.
           Min Elskov har en Kvinde, en Ven har mit Hu;
           et Brodernavn for Alle og gamle Døle-Du.
           Min Flid er min Rigdom -- den lever jeg ved,
           min Huustro, ja Huustagets Smaafugle med.
           Jeg fødtes for at hade Trældom meer end Pest.
           Ja kun med Sorg jeg lægger Aaget paa min Hest.
           Thi Trældom maa jeg hade selv i dens døde Bild,
           og Tanken "Norge bøiet under Herskervil,"
                       saa hurtigt som den flyer,
                       dog fylder Sind med Skyer,
           paa Væggen rasler Riflen og knager Bilens Ild.
           Jeg fødtes for at lystre Lovens Bud -- hvor let! --
           Men vak som Ørn paa Ægget jeg vaager om min Ret.
           I Frihedssolen satte min Fa'r min Vugge ud.
                       Da tændtes Ild i Barmen,
                       da voxed Marv i Armen
                             og Vet bag Pandehud.
                       Snart blev da Vugge-Karmen
                             min Hærde alt for stut.
                       Jeg spændte den i Varmen,
                             og stod som vaxin Gut.
                       Nor vil jeg Armen skjænke,
                             ja Barm og Hærde med.
          
d.IV,b.7,s.252              Men Vettet vil jeg øke og dyrke ved at tænke.
           Naar stolten Hærde bøier sig efter Muldens Fred,
           da bringer jeg det bedre, end jeg det fik, til Gud.


Hvorledes skal den være, du vil tage til Hustru?

           Sundhed i Hjerte! Sundhed paa Kind!
           Ingen Krøller paa Næsen! Ingen Kast med Nakken!
           Gjerne tomme Hænder og nakne Bakken,
                       blot Særken og Stakken
                       er huuslige Spind.



Hvilke troer Du ere Aarsagerne til Udvandringerne
til Amerika?

           Med Sportelsmør er Embedsmandens Kage
           for tykt besmurt, Inddrivningsmaaden er
           et Skalkeskjul for en Blodsugerhær,
           saa arme Bondes Gjeld blier altfor dyr.
           Det kan en Stakkar nok af Landet jage.
                       Dertil nu vakkre Eventyr
                       om Rigdom i amerikanske Myr,
           mens man sin egen heller lader ligge
           og følger Slendrian fra gamle Dage.
           Det kan nok bringe Folket til at tigge
           og ud paa lange Betlersti at drage.



Hvilken Bygdeplage troer du er værst enten en
Graabeinflok eller en blodsugersk Inkassator eller Prokurator?

           Om Vargerne kom ned som Lemæn ifra Aasen,
           som Feler tynde og som Skygger rappe,
           af Spiltoug Øikjen tog og Kua ud af Baasen,
                       en slig Person er værre,
                       ja værre end den Onde;
                       thi det er Kuas Herre,
                       det er den arme Bonde
                       han Skindet af vil nappe
                             og tappe.

d.IV,b.7,s.253  


Hvorledes troer du Landet kan blive til hvad det bør,
nemlig til sine Børns Forsørger?



                 Ved Agerdyrkning og ved Industri
                      -- kort ved at Hvermand blier liig en Bi,
                       ei liig en Humle,
           der kun af Andres lever og kan brumle.



Hvad troer Du om Spøgelser?

           Jeg hverken troer paa Gjenfærd eller Fanden.
           Jeg troer det spøger indenfore Panden.
           Om Sjelen troer jeg ellers og med Glæde,
                 at hist den herligen sig vil beklæde;
           men om end den har Aabenbarings-Magt,
                 har, at den viser sig i vante Dragt,
                       Mistanke og Foragt
           iblandt min Grublen over Tingen vakt.
                 Jeg nemlig ikke kan begribe
                 (og Spørgsmaalet har bragt
                 selv Gamlemoer iknibe)
           hvorlunde Skjorte, ofte ussel nok,
           Nathue, Tøfler, Hat og Brok og Rok --
                 kort Antrækket, hvormed
                 den salig Døde tøflede afsted,
                 udødeligt er vorden,
           som Aanden, ved at stikkes ned i Jorden.



Hvad troer du om Russen?

           Godmodig som Menneske, vild som et Folk;
                       og kommer han hid
                       (at sige til Strid)
           jeg troer at han faaer sig ret ynkelig Svolk.

d.IV,b.7,s.254  


Hvad troer du om Polakken?

           Spørg ikke om ham! Spørg ei, om jeg troer,
                      at Gud og hans Retfærd i Himmelen boer.



Hvad troer du om Svensken?



           Normanden og Han er to Alen af Eet,
           forskjellige dog i Stykkernes Lēt.
           Den hidsige Normand er røden Skarlag,
           den rolige Svensker er himmelblaa Dag.



Hvad troer du om Dansken?

           Mens Baggens og Svenskens Farve er stærk,
           er Danskens lētløs som reenstrøgen Særk.
           Godhjertig forresten, i Alting honet,
           hans Ulykke er, at hans Land er for fedt.
           Paa Erter og Flesk han dorsk har sig ædt;
                       under Danebroge
                       han helst sin Gryde vil koge,
                 af Frihedstalerne hjertelig træt.



Men hvad maa blive Enden herpaa?

                       Mon ei jeg gjætter ret,
                 at Folket op vil blive selver ædt?



Hvor ligger det berømte Land Scandinavien?

           Jeg stirrer hvad jeg kan igjennem Luftens Blaanen;
           thi ligger det etsteds, det ligger nok i Maanen.



Hvad troer du om Tydskeren?

           Han godt sig paa Naboers Penge forstaaer.
           Thi kommer der Flere her Aar efter Aar.
          
d.IV,b.7,s.255                    Ude han højest om Friheden rimer,
           mens Liigklokken hjemme over den kimer.
                 Lidt meer Underviisning i Fransk
                 var, skjøndt han er lærd, ei afvejen.
                 Paa Parti med ham bør da Hr. Dansk;
                 thi denne er sjelden sin "ejen."


Hvad er Schleswig-Holstein for et Land?

           Den Stat er endnu kun en Paddehat;
                 men lyster at blive et Træ.
           Den op er skudt paa en eneste Nat;
                 men lader alt Bladene see.



Hvad troer du om Engelskmanden?



           I Charakterens Præg i mangt og meget
           har Engelskmanden Lighed med vort eget;
           men ak! hvor langt tilbage ligge Vi
           i Agerdyrkning, Kundskab, Industri?



Hvad er din Mening om Franskmanden?

                 Vi ham taknemmelig maa hylde.
                 Vor Frihed vi Revolutionen skylde.



Hvad er din Mening om Hollænderen?

           Han skal den Kunst forstaae at snue en Styver
                 indtil den en Dukat fuldlødig bliver.
           Vil han mig blot sin Sildnedlægning lære,
           skal jeg en Tømmerstok ham glad forære.



Hvad mener du om Spaniolen og Portugisen?

           Jeg troer, at disse Folk, endskjøndt de boe
                 hvor Apelsiner og Lemoner groe,
                       dog kunne skræmme
           hver Normand ifra at ønske sig fra hjemme.

d.IV,b.7,s.256  


Hvad mener du om Italieneren?

           Jeg troer, at alt for smaa er hans Forsøg:
                            kun Knald af Sværmere og Røg.



Hvad er din Mening om Nordamerikaneren?

           Gid rastløse Flid vi af Yankeen lærte!
           Men ei vil vi have en Dollar til Hjerte.





    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE