HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 7. BIND: 1844 - 1845


Nr. 5 & 6. 13de Marts 1844.

CARL JOHAN OG OSCAR

   H
vor faa Uger siden vor gamle Skolemester i en
freidig og munter Tone fortalte hvad han erindrede og
vidste om Carl Johans berømmelige Liv? Ak, og nu
er der vel ingen Krog af Landet, hvorhen Budskabet
ikke skulde være trængt om at hans Helt samme Dag,
som vi hørte hans Fortælling, nemlig paa sin 81de Fød-
selsdag, haardeligen indsygnede? Og nu vil det sidste
Echoskrald af de sørgelige Forkyndelser, Dødsbudska-
bet, trænge ind efter i Landets Dale og bedrøve dets
trofaste Hjerter. Siden den 8de D. er Carl Johan ikke
mere
.


           Da vender sig den Bonde graa
           alt mod sin Hyttes Vægge.
           Han Taarer har, men ikkun faa:
           de maa hans Ord belægge.
           Nu trille de, han har, ham ned
           paa Bringen -- o saa fuld og heed!
           Du vidste,Carl Johan, du veed,
           du var hans Kjeledægge.

Men Skolemesteren vil ikke glemme at fortælle om
Carl Johan, og da vil han, iblandt de øvrige Træk af
hans Kjærlighed til Norges Folk, ogsaa nævne, at dette
d.IV,b.7,s.26   Blad ved Ham er fremkaldt, idet det er et ringe Tegn
paa Udgiverens erkjendtlige Forpligtelse til den salige
Henfarne for oppebaarne Velgjerninger, og at det som
et saadant, liig en Blomst, der vedbliver at spire paa
Graven, vil fortsættes ogsaa naar disse ophøre. Men
han vil da ikke kunne glemme at fortælle, at den sa-
lige Konges Søn, Hs. Majestæt vor nuværende Konge,
Oscar den Første, fremfor alt af det Gode, Han har
arvet af sin Fader, har viist at besidde Hans Kjærlig-
hed for Almuen og Omsorg for dens Oplysning. Og
gamle Ole vil fra Gaard til Gaard, fra Hytte til Hytte
forplante Velsignelser over Faderens Minde sammen
med de varmeste Ønsker for Sønnens, i Hans for Da-
gen lagte Menneskekjærlighed og høie Oplysning og i
Folkets Hengivenhed saa forjettelsesfulde Fremtid.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE