|
OPBEVARING AF POTETES
Ingen kjøber sin Mad saa dyrt som den Fattige ved det at
han maa kjøbe i Smaat. Og det er en Ulykke, som ikke er god
at raade Bod paa. Kan altsaa, da dette ogsaa skeer med Pote-
tes, det simple Raad, som her skal meddeles med Hensyn til
dette vigtige Fødemiddels Opbevaring, ikke have nogen Nytte
for de Mange hos hvem de gaae fra Fjerdingkarret i Haanden
og fra denne i Munden, saa tør det dog være gavnligt for dem,
der enten selv avle nogle Tønder, og have daarligt Sted at gjemme
dem paa, eller som ere istand til at indkjøbe i god Høsttid en
stor Deel af sit Vinterforraad. Siden den saakaldte Tørraaden-
hed fik Indpas, bliver ethvert Vink til Potetesernes Opbevaring
desuden af almindelig Vigtighed.
Ogsaa i denne Sag skede Opdagelsen ved et Tilfælde. En Jor-
degodsejer havde netop ladet en Deel af sin Kartoffel-Avl hen-
lægge i en Kjælder, da en uforudseet Forretning tvang ham til at
foretage en Reise, hvorfra han først i Foraaret af det følgende
Aar kom tilbage, uden til den Tid at have tænkt paa sine Po-
tetes. I den faste Forudsætning at disse vare bedærvede eller
raadne, gav han Befaling til at tømme Kjælderen, og kaste Po-
tetesserne bort; men til hans store Forbauselse fandtes de saa
friske og velsmagende, som om de netop vare tagne ud af Jor-
den. Man undersøgte nu mere opmærksom Kjælderen, som til-
forn havde tjent til Kuloplag, og bemærkede da, at Bunden endnu
var bedækket med et Lag af Kulstøv, hvorpaa man havde rystet
Poteteterne. Altsaa bestaaer Middelet i at bestrø Bingen eller
Kassen, hvori Poteteserne opbevares, med knust almindeligt Kul,
hvormed det ogsaa vil være godt lagviis at blande dem.
|