|
|
| d.IV,b.6,s.435 |
Nr. 19, 13de Oktbr. 1843.
Betvinger du først dine Lyster, en Eeg du da sammenkryster.
Da bliver din Seir over Ulykken vist saa let som at bøje en Qvist.
DEN OMVENDTE FORBRYDER
Jeg kan nok vide, at for de Læsere af højere Dannelse, som
dette Blad maatte have, ere Bidrag af Art som nærværende kun
lidet tillokkende; men ere de tillige Bladets Velyndere, ville de
tage den Undskyldning for god, at jeg har erfaret, at netop deslige
Meddelelser fra Forbrydere selv, der skildre deres Sjels Tilstand
under Straffen, dens og Religionens Virkning til deres Forbedring
og de Sindsglæder, de ved Religionen have kunnet erhverve sig,
læses med Begjærlighed, og jeg vil desaarsag tro ogsaa med
Nytte af den Klasse, de for hvilken Bladet, efter sin Titel, egent-
lig er skrevet. Altsaa endnu en Gang et Brev fra en Slave, og
det endog næsten uden en Retskrivnings-Rettelse fra Udgiverens
Side, idet jeg haaber, at dette Vidnesbyrd fra det virkelige Liv
om Religionens opløftende, rensende og lægende Styrke maa til-
tale Letsindigheden og de Lykkeligere, hvis Svagheder ikke bleve
Laster eller hvis Synder ikke have draget jordiske Retfærdigheds
Straffe over dem!
"Agershuus Fæstning, den 18de Marts 1843.
Dyrebare Moder!
Ved at have reist 11 a 12 Mile, er Du kommen til den Kund-
skab om mig, at have seet mig indsluttet i en Forbryders Fæng-
sel, i en Forbryders tunge Baand. At Tanken herom er Dig nok,
nok til at fordybe dine mange Hjertesaar, til med Taarer at
bringe Dig nærmere og nærmere Graven, er Noget, jeg ikke kan
betvivle, men meget mere med Deeltagenhed erkjender; og gjerne
vilde jeg derfor her forbigaae enhver Gjenstand, der endnu kunde
forøge din Sorg og Smerte, og holde mig til det, som kun maatte
trøste og glæde Dig, forsaavidt jeg ei dermed maatte føre Dig
bag Lyset. Men alt hvad jeg lider, det er jo en Følge af min
Ulydighed mod Gud og Dig, af den Ringeagt jeg har havt for
dine kjærlige Formaninger, dine moderlige Anviisninger til det
Bedre! Det være nu derfor langt fra mig at fortie noget deraf.
Vel indseer jeg ganske, at det vil gjøre Dig saare Ondt, at mindes
om mine Lidelser, at faae vide Noget derhos, som endnu er Dig
|
| d.IV,b.6,s.436 |
ganske ubekjendt, da jeg veed, at Du som Moder gjerne ønskede,
at jeg maatte være fri fra det Onde Du har seet mig at være
udi; men denne Byrde vil lettes Dig, om ikke ganske, saa dog
for en Deel, ved en Glæde, Du ei kan negte Dit Hjerte at nyde,
ved at faae høre, at det Fængsel hvori jeg er, er for mig et
Naadens Fængsel, hvor Gud har vakt mig af Syndens Søvn, at
søge den Naade, han i sin Søn Jesus Christus har nedlagt for
os. Det være Dig ogsaa vitterligt, min Moder! at jeg, foruden
den egentlige Tilstand, Du har seet mig at være udi, ogsaa er i
en svag Helbreds-Tilstand. Denne svage Helbred, som for nær-
værende gjør mig udygtig til et af det ærede Commandantskab
mig forundt Haandværk, har jeg især paadraget mig ved et For-
søg jeg gjorde paa at undvige fra Christiania Arrest-Huus, idet
jeg trængte mig ud af et jerngittret Vindu, og derved trykte mit
Bryst saaledes ind, at jeg siden ei har været frisk deri. Skrække-
lige Følger af Ulydighed mod Gud og Forældre, at have nedbrudt
sin Helbred, gjort sig skyldig til at lide Baand og Fængsel, ja
Mistillid og Ringeagt! Men Guds Ord siger: "Der skal være
Glæde i Himlen over en Synder som omvender sig, meer end
over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, som ei have Omven-
delse behov." Nu, saa glæd Dig ogsaa Du, min Moder! glæd
Dig! glæd Dig! thi liig den forlorne Søn staaer jeg i Tanken her
for Dig og erkjender, at jeg haver syndet mod Himlen og mod
Dig, erkjender, at jeg ikke er værd at kaldes din Søn! Glæd
Dig! thi Du har Ret dertil: Du har jo baaret mig under Dit
Hjerte, Du har jo født mig til Verden med Smerte, Du har jo
diet mig ved dit Bryst og givet mig moderlig Pleie; ja, vel end-
ogsaa mangen Gang ønsket, om end svagt, om end ikke saa som
Du burde og skulde gjøre, saa dog paa en vis Maade oprigtigt,
at jeg maatte blive en Christen, som ei alene maatte bekjende
Jesum Christum med Munden, men ogsaa med Hjertet. Ja, lov
og tak Herren og vær glad! fordi jeg nu endelig er kommen paa
Veien til dette forønskede Maal, kommen paa Veien derhen, hvor
jeg engang for Jesu Christi Skyld skal tage Deel i de Saliges
Glæde. -- Jeg vil og selv dele din Glæde med Dig, idet jeg er
forvisset om din Tilgivelse, forvisset om, at jeg i og formedelst
Jesum Christum har en naadig Gud og Fader; thi i hans Lidelse
og Død har han givet mig den gyldne Ring, i hans herlige For-
tjeneste den skjønne Klædning, og i den store Forsikring, han
|
| d.IV,b.6,s.437 |
har skjænket mit Hjerte, Forsikring om et evigt Liv efter dette,
det glade Gjæstebud. "Men," vil Du maaske spørgende sige:
"hvor skal jeg kunne glæde mig? jeg er jo gammel, mine Kræfter
aftage daglig og jeg hælder mod Graven; og du, som især skulde
række mig Haanden paa min Alderdom, er dog indsluttet i et
Fængsel og skal henslide din Tid der." Sandelig, det er skræk-
keligt nok, min Moder! og kan vistnok paa en Side ei negte
Sorgen at yttre sig, om endog Glæden paa en anden var stor
nok; men det er nu Herrens Sag, og kast derfor din Sorg paa
ham. Han vil og kan, hvis han finder det tjenligt for os, ei
alene give mig Helbreden igjen, og det ved Lægens Haand som
daglig rækkes mig, samt ei alene formilde mine høie Foresattes
Hjerte til engang at give mig løs fra dette Fængsel, men tillige
forlene mig Styrke til at kunne vise mig som en erkjendtlig Søn.
Kast derfor Din Sorg paa ham, bed ham lære Dig at bede, bed
ham saa for Christi Skyld at være Dig naadig; thi ihvorvel Du
er en god Moder, som efter Evne har sørget for dine Børn vel,
saa er Du, saavel som ethvert andet Menneske, dog i og for Dig
selv en Synder, som foruden Naaden i Christo ei kan blive lyk-
kelig i et andet Liv. Og naar Du da beder for Dig, bed da og-
saa for mig og ethvert andet Menneske; bed Herren, at jeg maae
forblive i det nye Forhold, jeg er kommen i til ham, bed, at jeg
maae forlenes Styrke til at aflægge en Synd efter en anden, ind-
vortes og udvortes, saa jeg ei maae blive staaende paa en og
samme Plet i min Christendom, men altid fare fort i samme, saa
jeg maatte findes i din Barne-Flok, naar Du engang skal frem-
staae for Christi Domstol og sige: "Herre! her er jeg, og de, Du
haver givet mig!" Ja, min Gud og Fader! foruden din naadige
Bistand kan Ingen komme hertil, forleen os derfor denne, nu og
altid, ved din gode Aand, for Jesu Christi Skyld, Amen! --
Faer saa vel, min kjære, gamle, gode Moder!
Bliv i Jesu Christo lykkelig!
Skal jeg meer ei see Dig, nyde med Dig Goder,
Vist skal jeg Dig see i Himmerig;
Der, hvor alskens Sorg er slettet ud,
Taarer Øiet ikke mere væde,
Der, hvor Millioner for vor Gud
Synge: Glæde! Glæde! Glæde! Glæde! --
Din i Christo lykkelige Søn, Christian."
|
| BLA BAKOVER |