|
Nr. 15, 15de August 1843.
Om Fordom æres end af Folkets Flok,
det dertil være dig ei Aarsag nok!
OM HESTEKJØD-SPIISNING
Iaar ville i mange Egne af vort Land flere gamle Heste finde
sin Død for Kugle eller Kniven, end ellers paatænkt var, hvis
Høhøsten var falden noget bedre ud. Men derfor maa man just
ikke tro, at mere Hestekjød end ellers vil blive anvendt til Næ-
ring. Nei, Fordommen er endnu lige tyk, og kun desmere for-
træffeligt Næringsstof vil gaa tilspilde. Medens Velling, Sild og
Potetes, Potetes, Velling og Sild og kun omtrent eengang Suul
om Ugen kun maadeligt holder Arbeiderens Kræfter vedlige i
mange af vore Bygder, henligger raadnende paa Jordet eller ned-
graves, hvad der kunde give ham Suul mange Gange om Ugen
hele Aaret rundt. Men hvad kan det da nytte, at ville bekjæmpe
denne Fordom, en saa indgroet Modbydelighed? Jo, anderledes
betvinges ikke Fordommene, end ved idelige Angreb, om disse
end kun ere som Draabens paa Stenen. Havde jeg en Land-
huusholdning, skulde jeg vel anvende det endnu kraftigere Middel:
|
| d.IV,b.6,s.418 |
Exemplets; men nu staar kun Ordet til min Tjeneste, og det
virker dog i en videre Kreds, om end ikke saa stærkt som Exemp-
lets paa det enkelte Sted. Maaskee kunde Ordene fremkalde
Exemplerne hos enkelte fornuftigere Landmænd, saa de nedsalte
Hestekjød og bruge det paa Folkebordet, efterat det der er bleven
bekjendt, at Huusbond nylig trakterede sine Venner med en
Hestesteg, saa lækker at see til og saa god at smage som nogen.
Paa sidste Storthing bragtes det paabane, hvormeget der i Ind-
førsel af Korn og Fødevarer vilde bespares for det hele Land,
om Hestekjødet blev benyttet til Føde. Beregningen var ganske
vist rigtig nok, omendskjøndt Forslaget ikke var rigtig fremsat
og heller ikke vandt Bifald. I slige Sager maa enten Foreninger
eller Enkeltmand virke frivilligen. Hestekjødet har virkelig ogsaa
mange Venner, men ikke iblandt Almeenmand. Og der skulde
de dog mest være, om dets Benyttelse til Menneskeføde skulde
erholde Almeenvigtighed. Desaarsag har den berømte Dyrlæge,
Professor Viborg, i Almanakken for Aaret 1812 opmuntret dertil
i en af de landøkonomiske eller i andre Henseender almeen-
nyttige Afhandlinger, som Landhuusholdningsselskabet i de første
Aar af indeværende Aarhundrede lod indrykke i Almanakkerne.
Og han udtaler sig der saaledes om denne for et paa Nærings-
stoffer ikke rigt Land ikke uvigtig Sag:
Her følger professor Viborgs artikkel så godt som uforandret.
|
| BLA BAKOVER |