|
|
| d.IV,b.6,s.402 |
Nr. 8, 27de April 1843.
Aldrig for gammel
du bli'er til at sidde paa Lærlingeskammel.
FOR FISKERE
Større Skam er, ei at ville lære,
end uvidende at være.
Hverken Hedemarken eller Grevskaberne eller Toten er Norges
bedste Ager. Den er det umaadelige Nordhav, som fra Nordkap
til Lindesnæs fra Lindesnæs til Svinesund ruller for Stormen
mørkt og alvorligt om dets skaldede Kyster. Ja dette er Norges
bedste og rigeste Ager, hine og de mange andre velsignede Land-
sensegne ufortalte, som isandhed ere gode nok til at opmuntre
Bonden til Flid; og ikke kunne de amerikanske Græsørkener,
som nu lokke saa mange forledede og vildfarende Landsmænd
over Havet, maale sig med denne skumblomstrende, dybe, mørk-
bundede Ager, hvis Grøde Norge ikke har Arme nok til at høste.
Man forstaaer, at jeg mener de Millioner af Fisk, som det aar-
ligen afgiver, og som isandhed ere af den Betydenhed for vort
Land, at man gjerne billedlig kan sige om Norge, at det bæres
oppe og flyver paa en Fiskefinne, ligesom man tillægger andre
Lande Flugten paa Ørnevinger og giver dem deslige andre stol-
tere Udtryk for deres Storhed. Med andre Ord: Fiskerierne ere
Norges Hovedrigdom og den Erhvervsgreen, som kaster mest af
sig til at dække alt det Norge maa kjøbe af Udlandet. Men
ingensteds er Havet rigere end i de Egne, hvor Landet selv er
fattigst i sit Indre og frygteligst i sit Ydre. Der, i Nordlandene,
er det Sejen gaaer til i talløse Stimer, og tilvirkes til Klipfisk,
der er saa kontant Vare i de sydligere Lande. Folket bestaaer
der af Fiskere, som nok forstaa sin Dont; men som dog nok
endnu kunde have godt af at vide, hvorledes andre Nationer
tilvirke samme Vare og vinde endnu højere Priser derfor. Thi
dette er et ubedrageligt Tegn paa, at disse forstaae det bedre,
og da dog nogle af disse Blade ogsaa komme til hine Egne, har
Udgiveren ikke anseet det for upassende, i nærværende at med-
dele en dansk Embedsmands Beretning om Klipfisktilberedningen
paa Shetlandsøerne, til hvilken vigtige Næringsgreens Under-
søgelse han for et Aarstid siden var udsendt af sin Regjering.
|
| d.IV,b.6,s.403 |
Ved disse Øer, der længe vare norske, men nu tilhøre Engel-
land, og hvis Indbyggere i Sæder og Sprog have meget tilfælles
med deres Gjenboere, Fiskerne paa den bergenske Kyst, drives,
ligesom paa denne, Sildefiskeri i de mange Smaafjorde og Viger
og Seifiskeri paa Bankerne udenfor. Andre Nationer end Eng-
lændere komme ogsaa did for at fiske, og intet forsømmes fra
Statens som fra Borgernes Side af hvad der kan bringe Fiske-
rierne i Flor. Alle Europas mest oplyste Stater, det rige Eng-
land, det stolte Frankrig, det flittige Holland, skjænke Fiskeriet,
hvor det tilbyder sig, særdeles Opmærksomhed, fordi det syssel-
sætter mange Hænder, holder Søvæsenet og Sødygtigheden ved-
lige, og giver som oftest god Afkastning. Derfor have de ofte
ført Krige, ikke om Lande, men om Fiskegrunde, og Frankrig
og England har slaaets om Forretten til at kaste sine Snører ud
paa det barske Nyfundlands Grunde, der i Overflod paa Stor-
fisk ligne Nordlandene.1 De vare disse mægtige Riger mere
værd end hine amerikanske Græsørkener. Allerede midt imel-
lem Norge og England møder man paa de lavere Grunde Fiskere
fra disse Lande, og Hollænderne besøge Shetlandsøerne hver
Sommer baade for selv at tage Deel i de Guds Gaver og forat
kjøbe op. Og det er rimeligt, at det er disse forsynlige og kløg-
tige Folk, som har lært Shetlænderne den fortrinlige Tilvirkning,
som de bruge, og som her anbefales sagkyndige Landsmænds og
navnlig Arbeidernes egen Opmærksomhed ved vore Fiskerier.
Det kommer sandelig an paa Maaden, og vi Normænd ligge til-
agters for andre Nationer i saa meget, og ikke mindst i dette
Punkt, fordi disse forstaae det bedre. I det mindste er hele
Verden enig i, at en flamsk eller hollandsk Sild smager bedre
end en norsk, som dog af Naturen er ligesaa god, og det samme
siger den om den fremmede Klipfisk, hvorved der vel, med det
|
| d.IV,b.6,s.404 |
bedre Udseende ogsaa følger noget virkeligt Bedre, som det da
ogsaa er værd at betale bedre.
1 tilbakeTil denne engelske Besiddelse i Nordamerika, hvor baade Kyst- og Bank-
fiskeriet drives i det Store af flere Nationer, sendte vor Regjering i 1839 en
lærd Landsmand og en dygtig norsk Fisker, forat lægge Mærke til Fremgangs-
maaden der og siden indberette dette, saa at denne Underviisning kunde
komme vort eget Folk tilgode. Fiskeren er kommen tilbage, men Gud kaldte
Foretagendets udmærkede Formand til sig hist paa den fremmede Kyst som
han gjorde sig rede til at fare hjem efter vel rygtet Ærinde. Men han har
givet Fædrelandet i Arv en Skat af optegnede Erfaringer og Bemærkninger,
som Regjeringen nu lader ordne, for siden at lade dem komme i Folkets
Hænder. |
| BLA BAKOVER |