HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843


d.IV,b.6,s.394  

MINDET I NORDBYGADEN

   Naar Folk, der ikke paa nogle Aar have passeret ovennævnte
fjerne Forstadgade til Kristiania, atter igjen nu gaae igjennem
den, ville to Ting paa en behagelig Maade tiltrække sig deres
Opmærksomhed; nemlig først, at Husene have vundet betydeligt
i Udseende, idet de nemlig næsten overalt ere anstrøgne med
lyse og smukke Farver og forsynede med temmelig store og
klare Ruder, hvori Børneansigter og Blomster om hinanden; der-
næst, at denne Gade, som før dannede et næsten bundløst Mo-
rads, hvor Gjenboerne fra hver sin Side peent nok kunde hilse
over til hinanden, men ikke gaae over uden paa Klopper, er
bleven godt brolagt; og endelig vil man blive overrasket ved,
omtrent midt i Gaden, lidt til Høire, at see et 3 Alen høit Minde
af rød Granit, hvorpaa følgende Indskrivt staaer at læse:

  
ERINDRING
OM
OLE GUDMUDSEEN,
DER TESTAMENTEREDE
SIN EIENDOM
TIL DENNE GADES
ISTANDSÆTTELSE.



  
AF
NORDBYE-GADENS
HUUS- OG GAARDEJERE
REISTES HAM DETTE
ERKJENDTLIGHEDS MINDE
1842.



   Altsaa en Menigmand har gjort sig paa saa nyttig en Maade
fortjent af sine Lige, og disse have hædret ham paa en saa ædel?
Altsaa Menigmands Fortjenstfuldhed og Ædelmodighed og Me-
nigmands Taknemlighed? Mange ville maaskee ikke troe det; men
saa faae de gaae ud for at see selv. Klinger det ikke bedre,
end om man paa begge Steder satte "Rigmands"? Jeg for min
Part kan ikke sige hvor det behagede mig. Især denne Maade
at vise sig erkjendtlig paa, saa smagfuld og røbende Kultur.
Skulde den ikke staae i Forbindelse med hiint Husenes hygge-
ligere Udvortes? Hvor der er venlige Huse med klare Vinduer,
trives ogsaa ædlere Følelser og Kulturens Blomster derinde mellem
d.IV,b.6,s.395   Børnehovederne og Geranierne og Balsaminerne og Maaneds-
roserne.
   Ole Gudmundsen var en gammel ugift Tjener, som havde lagt sig
saameget tilbedste, at han kunde bygge sig et Huus, af 6 -- 700
Dalers Værdi, ude i Nordbygaden. Supset gik dengang ligesaa-
vel til hans Dørtærskel som til de Andres, og desforuden leed
Gadens Beboere af et andet stort Onde, nemlig af Mangel paa
en Vandpost. Ole besluttede da, at gjøre Ende paa en af disse
Ubeqvemmeligheder, hvilken det nu kunde blive, og kort før sin
Død erklærede han, at han skjænkede sin Ejendom til Gadens
Bedste, til hvilket af disse Formaal man maatte holde nødven-
digst. Udarvingerne leek dog ikke dette, og protesterede imod
Husets Salg; det truede med Proces, men da Thingsvidner be-
kræftede Oles sidste Vilje, kom det til saadan Akkord, at de
beholdt Huset mod at betale 400 Spdlr. Og for disse besluttede
nu Gadens Beboere, paa gode Folks Raad, at lade denne bro-
lægge. Dette skede, og Resten, en 40 Daler, indsattes i Spare-
banken til Brolægningens Reparation. Men da de saa saae ud
paa Gaden og bemærkede, hvor stort et Gode dens Brolægning
var, at de og Koner og Børn nu kunde gaae tørskoede baade
langsad den og tvertsover til hinanden, og de maaskee iblandt
andet ogsaa tænkte paa hvormegen Sygdom derved blev und-
gaaet: saa tænkte de paa at hædre deres Velgjører og vise sin
Taknemmelighed paa en eller anden Maade, og saa valgte de,
paa en brav Mands Vink, ovenomtalte smukke, idet de for et
Sammenskud opsatte hiint saa vel fortjente Minde.

   -- -- Idet samme jeg kom ud af Gaden gik der en Mand forbi,
som gjerne kunde forære Byen et Kirketaarn uden at han der-
for behøvede at smøre Smøret tyndere paa Brødet.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE