HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843



FRISK LUFT

   Intet Land er i denne Henseende saa velsignet som Norge;
selv vore Byer have Fortrin i dette vigtige Punkt fremfor andre
d.IV,b.6,s.350   i de fleste Lande. Og frisk Luft er isandhed en Velsignelse, et
almindeligt, et Nationalgode, om man saa vil. Og dog er denne
Forsynets Velgjerning lidet vurderet. Et Besøg i Menigmands
Boliger i vore Forstæder vil i de fleste paa en modbydelig Maade
overtyde derom. Luftens fine Element omgiver os allevegne og
gjennemstrømmer sammen med vore Livs- og Næringsvædsker
endog de mindste blandt Legemets indre Vraaer. Formedelst
den leve og aande vi, og hvis vi ikke lære at kjende dens
Kræfter, Virkninger, og forskjellige Beskaffenhed, og anvende
disse Indsigter til vor Fordeel: da kan den lige saa fuldt volde
os Sygdom og Død, som det er vist, at Liv og Velbefindende
forstørstedelen beroer paa den kloge Brug af den. Den er Menne-
skene ligesaa uundværlig som Vandet Fiskene, og blot en For-
styrrelse af Ligevægten mellem den udvortes og den i vore
Legemer indsluttede Luft, kan ofte vorde farlig og dødelig for
os. De hyppige Afvexlinger mellem fugtig og kold, varm og tør,
tung og tynd Luft, især den Mængde skadelige Dunster, som vi
ofte drage i os under Aandedrættet, kunne vorde høist farlige
for Helbreden, hvis vi ikke ved Forsigtighed og Flid undvige
Faren. En ureen Luft er vor Helbreds uforsonligste Fiende, og
desuagtet unde mange Mennesker næsten aldrig sig selv et reent
Aandedræt, men forgifte sig stedse i en Kreds af egne og andre
ækle Dunster.
   Naar man seer Mængden af Mennesker, der leve sammen-
pakkede i et snevert og lavt Kammer, til hvilket den friske Luft
negtes al Adgang, saa forfærdes man over de utallige Onder,
der true disse Mennesker. Dog, ikke allene de Elendige, hvis
Armod ikke tilsteder dem noget stort Rum i deres Huse, fortjene
denne Bebreidelse, men Luftens Bedærv finder ogsaa Sted i
store Værelser, hvor mange Mennesker befinde sig, f. Ex. i Ar-
beidslokaler, naar Forsigtighedsregler ikke iagttages; og Følgerne
heraf ere, efter forskjellige Grader, stedse de samme. I saa-
danne større Rum maa man derfor aldrig undlade Brugen af de
saakaldte Ventilatorer (Luftbringere) i Vinduerne, og i mindre bør
man stedse søge for enten hyppig Luftning ved at aabne Vinduer
og Døre eller forat der etsteds findes en liden Aabning for den
friske Luft f. Ex. en Sprække i Vinduet.

   Det er intet mindre end ligegyldigt i hvilken Luft et Menneske
befinder sig. Den der engang har betraadt et Værelse, i hvilket
d.IV,b.6,s.351   der i lang Tid ei har været indladt frisk Luft; hvo som under
varmt Veirligt har befundet sig i moradsige Egne, eller er kommen
fra en folkerig Stad ud paa Landet; hvo som først har boet i
lave Egne, der allevegne ere omgivne med Høider, og flytter nu
til en Bjergstad; hvo som om Sommeren indaander Luften ved
Solens Opgang, og sammenligner denne med Middagsluften, eller
agter paa Luften før og efter Regnveir, han vil sikkert ikke om-
tvivle den store Forskjel paa den os omgivende Luft. En sund
Luft maa hverken være opfyldt med skadelige Dele, eller have
været længe indsluttet paa et Sted. Af begge Aarsager tabes
dens livnende Kraft, der er ligesaa nødvendig for Planterne som
for Dyrene.
   At man især om Vinteren har de nærmeste og fleste en ureen
Lufts Farer at kjæmpe imod, behøver intet Beviis for. Vinteren
er den egentlige Aarstid, da det overlades til vort eget Godt-
befindende, at indrette Luftens Temperatur i vore Værelser efter
Behag. Den der altsaa veed at sætte Priis paa sin Helbred og
Liv, bør omhyggeligt søge at undgaa de anførte Feil; han maa
om Vinteren paa enhver blid Solskinsdag, saa ofte som muligt
forfriske Luften i sit Dagligværelse eller Sovekammer, tilstede
de samlede Dunster fri Udfart igjennem en let Aabning i Vin-
duet, og i Henseende til Værelsets Opvarmelse iagttage den Grad,
der kommer en maadelig Solvarme nærmest.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE