HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843



ORDFORTOLKNINGER

   Kjærlighed er en Kappe, som dækker alle Mangler; men uden
Høiagtelse er den en Morgenrøde uden Sol.



   Klogskabs Rigdom. Det er godt, at den Kloge ikke ligesaa let
kan blive dum igjen, som den Rige kan blive fattig.



   Lidelse. Universalmidlet i store Lidelser er: Gaa først i dig
selv, ydmyg dig i dine dig bekjendte og ubekjendte Feil for den
Allerreneste, modtag dernæst Lidelsen umiddelbar af den Aller-
visestes
Haand! Forglem alle Mellemhænder, gjennem hvilke den
gik! Overgiv dig ganske i den Bedstes Haand, og vent med Tillid
af den Almægtiges Kjærlighed et lykkeligt Udfald!



   Lidenskaber ligne en Hvirvelvind; de rykke Pligt og Ære op
med Roden.



   Den menneskelige Lyksalighed. Et Ord. En Idee. En Drøm
om Dagen. Et Ønske. Et Suk. Et Stof til Tale. Et Punkt,
d.IV,b.6,s.313   hvorefter der stedse sigtes, og som aldrig træffes. Et Billede
i Menneskets Hoved, og en Qval i hans Hjerte.


   Den givte Mand er i Ulykkestilfælde mere istand til igjen at
forbedre sin Stilling, end en eenlig; deels fordi han mere opfor-
dres til Virksomhed ved de elskede og hjælpeløse Væseners For-
nødenheder, for hvilke han maa sørge, men fornemmelig fordi
de huuslige Behageligheder opmuntre og hæve hans Aand og
livne hans Selvfølelse, idet han finder, at under alle de ydre For-
holds Mørke og Ydmygelse, han dog hjemme altid omgives af en
liden Kjærligheds-Verden, som han behersker. Den eenlige Mand
derimod staaer Fare for at blive ødsel og skjødesløs, at ansee
sig for eensom og forladt, og at forvandle sit Hjerte, lig en rømmet
Bolig, til en Ruin.



   Mennesket boer imellem Grave, og aander imellem Skilsmisser.
Det ligner Magnetstenen, som taber sin Kraft, naar man ikke
hænger Byrder ved den. Det ligner ogsaa Silkeormen. Dag og
Nat væver det Hjernespind, indtil det har spundet sin egen Grav.



   Nyhedskræmmeren. Den som bringer dig mange Nyheder i
Huset, fører dig mange Nyheder ud af Huset.



   Ogsaavidere. Saasnart et "Ogsaavidere" befinder sig ved en
Overeenskomst, er Døren aaben til Strid.



   Ond Samvittighed er en Ovn, der stedse ryger; et Tordenveir
uden Regn. Den er Klager, Dommer, Bøddel i en Person.



   Selvmord. At bære og taale, er Styrke, at undløbe og fly, er
Modløshed. Man kan beklage en Selvmorder, og under visse
Omstændigheder undskylde ham; men aldrig kan man rose ham
som en Viis eller Helt. Selvmorderen løber, fuld af Tungsind og
Misnøie og af Angest, fra sine Sandser og Døden imøde med
samme Mod, hvormed Fuglen styrter i Klapperslangens Gab; ikke
d.IV,b.6,s.314   fordi han er saa dristig at dø, men fordi han er for frygtsom
til at leve.


   Skilsmisse. Tænk paa Skilsmissen, naar et huldt venligt Liv
vaagner under dine Blikke, og vær maadeholden i din Glæde;
thi der gives her en Skilsmisse. Tænk paa Gjenforeningen, naar
et huldt, venligt Liv indslumrer under dine Blikke, og vær maade-
holden i din Kummer: thi ingen Skilsmisse gives hisset.



   Skjæbnen svæver stedse blid ved vor Horizont; kun fra Jorden
opstiger onde Dunster, og Menneskene tale om, at det er taaget.



   Spotter. Er Nogen først i Ord for at være en Spotter, saa er
det store Baand fra Mennesket til Mennesket, Fortroligheden,
overskaaret; han staaer alene i Verden, given til Priis.



   Suurseen hører ogsaa til Ægtefolks sædvanlige Straffemidler;
men da den sædvanlig gjør Tugtemesteren ligesaa ondt som den
Tugtende, og de korteste Straffe i Ægteskab ere de bedste, saa
skulde begge enes om engang for alle at afskaffe denne.



   Tiden er, lig Nilen, en frugtbargjørende rivende Strøm.


   Time. Nyt den nærværende, og tænk paa den sidste!


   Venskab. Hvo aldrig søgte det, er tusinde Gange fattigere end
Den, som tabte det.



   Viinstokken bærer tre Klaser; den første er Fornøielsens, den
anden Beruusningens, den tredie Usædelighedens.



d.IV,b.6,s.315      Væddemaal d. e. Narrenes Grunde.


   Ære. At foragte Æren, er ofte men ikke altid, at foragte
alle de Dyder, som erhverve den.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE