|
|
| d.IV,b.6,s.273 |
RAAD FOR FATTIGFOLK
1. I vort Land er det meer end i andre nødvendigt at holde
tilraade med sit Sædekorn. Huusmanden har lidet Jord, men
destobedre burde han sørge for at den kunde bære. Intet Sæd-
korn burde gaa tilspilde, og med Sæden burde han saaledes om-
gaaes, at den ret kunde afkaste rige Fold. At støbe den i Kalk-
vand, eller Saltlage er dertil ret tjenligt; men især vil man have
fundet, at Sædekorn, blandet med Tørvaske, skyder snarere op,
holder sig bedre, gaaer ikke saa let i Brand og kaster mere af
sig. Korn spares, og endnu mere Gjødsel, da Asken i sig selv
er meget gjødende. Man blander en Trediedeel Sæd med to
Trediedele eller noget mere Aske, og lader det staa i et Par Døgn,
hvorefter det udsaaes sammen. At blande Gjødsel med Sæd-
kornet, især Vaarsæden, som behøver at voxe hurtigere end Vinter-
sæden, har ogsaa sin store Nytte.
2. Brødet drøjes lige indtil en Femtedeel mere, naar Deigen
æltes med kogt Klidvand. Kliden hverken skades eller taber
noget ved Kogningen. Aarsagen er tydelig, idet et vist Maal
Klidvand vejer meget mere end et lige Maal bare Vand, og mindre
bortdunster deraf i Ovnen.
3. Svovelstikker er ikke den eneste Industri, fattige Folk kunne
drive. De almindelige Tømmermandsblyanter lade sig f. Ex. og-
saa ret simpelt gjøre. Man tager 1 Pund klar Harpix, 1 1/2 Lod
guult Vox, smelter dette i en Leerpotte, blander 1 Pund 20 Lod
fiinstødt og sigtet Blyerts deri, rører det til det bliver godt blandet,
tager saa lidt op ad Gangen, ælter det imellem Hænderne til runde
Emner, og triller disse saa paa en varm Jernplade til den Tyk-
kelse man behager.
|
| BLA BAKOVER |