|
BLODIGLEFANGST
Efter Blodigler er der stort Spørgsmaal baade i andre Lande
og hos os. Alene i Frankrig forbruges for 1 Million Species
aarlig. Vort land er ved sine mange Kjern særdeles skikket til
|
| d.IV,b.6,s.218 |
at afføde en Mængde, og deres Forplantning fra et Vand til et
andet og Fangst kunde afgive en god Bifortjeneste for mange
fattige Folk, som boe i Nærheden af beleilige Steder. Om Vaaren
og Sommeren fanges de i størst Mængde i varmt stille Veir, især
før Storm og Tordenveir, skjøndt disse ere vanskeligere at op-
bevare end de, som fanges om Høsten, naar deres Æglægning
er forbi, hvorfor denne Indsamlingstid bør foretrækkes. Fangsten
skeer enten ved at man gaaer barbenet ud i Vandet hvor Iglerne
opholde sig, rører det op med en Staur, og opfanger de Igler,
som fæste sig paa Benene, eller de, som svømme omkring, i en
fiin Haav, eller ogsaa ved at nedsænke en i Blod dyppet Dug
eller Kjød i Vandet. Ved Afløsningen fra Benene maa de af-
tages forsigtig, saa de ingen Skade lide, og derpaa føres de hjem
i en Krukke eller en fugtet Linnedpose. Længer Vej transpor-
teres de enten i passende Trækar eller i saadanne Poser af
dobbelt, ikke med Sæbe vasket, Linned, der jevnligen fugtes med
Dam- eller Strømvand, men ikke med Brønd- eller Kildevand.
I Hviletimerne bør Poserne ogsaa nedsænkes i saadant Vand.
Transporteres de i Trækar, bør disse ikke være nye, men vel
rensede, og ikke forhen brugte til Tobak eller Salt. Da ind-
lægges de deri lagviis med Mose eller Tørv, og Vand paafyldes
til en Fjerdedeel. Den bedste Forsendelsestid er, som sagt,
Høsten, da de om Sommeren gjerne blive syge underveis eller
kort efter. Før de afsendes bør alle syge Igler nøje fraskilles,
de friske sorteres efter Størrelsen og vaskes vel. Denne Vask-
ning er vigtig, og bør gjentages daglig, om Vejen er lang og Luften
varm. Lidt stødt Kul og Kridt gjør godt om det røres i Vandet,
idet det borttager det skadelige Slim. I stærk Varme er det
bedst at reise om Natten og at nedsænke Iglerne i Vand eller
gjemme dem paa et kjøligt Sted, dog ikke i Kjelder eller Stald,
Dagen over. Overfaldes man paa Vejen af Tordenveir, bør Po-
serne nedsænkes eller bedækkes med Nesler paa et Sted, hvor
Lynene synes mindst. Det skader endogsaa disse følsomme Dyr
pludselig i Mørke at udsætte dem for stærkt Lys. Poserne maa
renses vel, og tørres i Luften imellem hver Gang de bruges.
Naar Iglerne ere komne til sit Bestemmelsessted, maa de nogle
Gange vaskes, og lades et Døgns Tid Hvile i friskt Vand, hvori
noget Kulpulver med 1/3 Tilsats af stødt Kridt bør haves.
Fra Eidskogens Kjern komme de fleste Igler fra vort eget Land,
|
| d.IV,b.6,s.219 |
men som oftest gaaer ved slet Røgt Halvparten tabt af de smaa
Partier, som bringes til Hovedstaden. Fra de svenske Grændse-
bygder komme de fleste, uagtet Kjernene ikke ere anderledes
der end her. Men vore Naboer ere mere omtænksomme med
Hensyn til Erhvervet. De flytte Fisk fra det ene Vand til det
andet; de have mærket, at fornemme Folk lide godt Krebs, og
saa lade de ikke Bækken rinde deres Stue forbi uden at sætte
endeel deri. Og ligesaa er det med Iglerne, som afgive en endnu
betydeligere og letvunden Fordeel for de fattige Skovbeboere i
Bygdernes Udkanter, hvor der ingen Mangel er paa Smaavande,
hvori Iglerne kunne sættes.
|
| BLA BAKOVER |