HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843


KUNSTEN AT VÆRE LYKKELIG

Sælsomt er Lykkens Gaver rundt fordeelt,
og saare Faa besidde Lykken heelt.

   Vil man være lykkelig, maa man gjøre sin Begjærlighed For-
nuften underdanig og leve overeensstemmende med Naturen.
Sindsro og Sundhed ere Lyksalighedens vigtigste Bestanddele.
Den behøver hverken Magt eller Rigdom; ja for Unøisomhedens
Krav skulde vel heller ikke et Kongerige strække til.


           "Den nok ei har, som nok ei faaer,
           fordi han "Nok" ei ret forstaaer."

Den, som ønsker overflødige Ting, nyder som oftest ikke engang
dem, som ere nødvendige. Hvad den Vise begjærer, faaer han,
fordi han ikke begjærer andet end hvad han kan erholde; han
misunder Ingen, fordi han er fornøjet med sit eget, og Den, som
er nøjd med hvad han har, er den Rigeste.


           "Kun der, hvor Dydens Stjerner ere dunkle,
                 der gyldne Rigdoms Skin Beundring nød,
           Saaledes mindre Stjerner ikke funkle
                 før Solen synker ned i Havets Skjød".

Et nøisomt Sind er mere værd end alle Indiens Specerier og
Lækkrerier. Diogenes vilde ikke bytte Tønden, hvori han boede,
for Alexanders Herredømmer. Den, som ikke holder sine egne
Kaar, hvor knappe de end kunne være, for nok, vilde ogsaa føle
sig ulykkelig, om han var Herre over Verden; thi Unøisomheden
gaaer stedse videre i sine Fordringer. Ingen Keiserkrone kan
dog kurere Hovedpine eller en gylden Tøffel Gigt i Foden, og
Feberen er ligesaa slem at taale paa en kongelig Paradeseng
som i en Slagbænk.


           "Hvo Meget har, han meer attraaer,
           og Ønsket aldrig stille staaer."

d.IV,b.6,s.217      Den, som vil leve lykkelig, maa hverken sætte for fast Lid til
Lykken eller være for kleinmodig i Ulykken.


           "Vær kjæk, min Ven! paa Uhelds vilde Bølger;
           vær viis, naar Stormen gunstigen dig følger.
           Men kuler altfor heftig Medgangs Vind,
                 tag Seilet ind!"

Den, som ikke er fornøjet i sin egen Stand, den være hvilken-
somhelst, vil heller ikke være det i nogen anden; thi Feilen
stikker ikke i Tingen, men i Gemyttet. Mod mange Ulykkes-
tilfælder kan man ogsaa beskytte sig, da de ofte melde sig ved
Tegn forud. Kloge Folk styrke sig ved Fornuft, Narre ved For-
tvivlelse. Taabeligt er det, at gjøre sig forud ulykkelig af Frygt
for en tilkommende Ulykke. Frygten forat tabe eller lide noget
er ligesaa slem som selve Tabet eller Lidelsen. Elendigheden
vilde blive uendelig, naar man skulde frygte for alt hvad der
kan skee. Frygten for en Ulykke maa altid blandes halvt op
med Haabet, og nok kan det være, at maatte bære Ulykken naar
den kommer, at man ikke ogsaa skulde være ulykkelig før det
behøves. En fangen mahomedansk Fyrste tilbragte Tiden mest
med Schakspil, og under et saadant kommer Budskabet om at
han strax skulde henrettes. Han forlangte to Timers Opsættelse
forat bringe sit Spil tilende, og faaer den efter nogen Vægring.
Han blev da ved at spille, og vandt baade Spil og Liv og Konge-
rige; thi endnu før det dybsindige Spil var ude, kom der et andet
Budskab om at Kongen pludselig var død, og at Thronen, som
han havde kjæmpet for, nu stod ham aaben.

   Tabe vi noget, bør vi tænke: hvad Under, om vi engang miste
noget, naar vi dog engang skulle miste alt? Og naar mange
Ulykkestilfælder vise, at Farer omsvæve os, hvad Under da om
et rammer os engang imellem? De ere under alle Omstændig-
heder de ulykkeligste, som troe eller indbilde sig, at de ere det.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE