HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843


No. 17, 8de Septb. 1841.

Den Sandhed, Alle mindst at høre lide,
har Alle nyttigst af at vide.

FALSKE MENINGER

   1. "E
en Gang er ingen Gang", siger man; men intet Mundheld
er falskere og slettere, og dets Ophavsmand maa enten have
d.IV,b.6,s.201   været en daarlig Regnemester eller en Bedrager. Een Gang er
i det mindste een Gang, og kan ikke være mindre. Den som
een Gang har stjaalet, kan aldrig meer i sit Liv sige med Sand-
hed: "Gudskelov! jeg har aldrig forgrebet mig paa Næstens Eien-
dom". Og naar Forbryderen bliver greben, sat i Slaveri eller
henrettet, kan han ikke sige: een Gang er ingen Gang. Men
dette er endnu ikke nok. Oftest kan man nok sige, at een Gang
er ti Gange, og hundrede og tusinde Gange. Thi den, som en-
gang har begyndt at begaa det som ondt er, han fortsætter det
sædvanlig. Den, der engang har sagt A, siger ogsaa gjerne B;
og tilsidst kan man nok heller komme til at anvende et andet
Ordsprog, nemlig, at Krukken gaaer saa længe tilvands -- til
den kommer hankeløs hjem igjen.
   2. Der er intet, man pleier at glemme saa snart i Livet, som
at regne rigtigt. Dette gjælder ogsaa om den simple Sammen-
lægning, om man end har lært den aldrig saa vel i Skolen, og
forstaaer baade den og Multiplikationen til Punkt og Prikke.
Alligevel lærer man disse nyttige Ting i Skolen i det Endemaal,
at bruge dem i Livet, og Viisdom bestaaer just ikke i at vide
saa meget, men i ret at bruge og anvende det man veed. Man
giver f. Ex. 2 eller 4 Skilling meer ud om Dagen end man be-
høver. Nu, tænker man, dem har jeg tilovers, og det Hele er
bare en Bagatel; men det gjør dog alligevel 365 To- eller Fire-
skillinger om Aaret, og i endeel Aar bliver det dog ikke saa
lidet. En Anden tilbringer hver Dag et Par Timer i Lediggang,
og tænker under det: "idag kan jeg forsvare det". Men det
gjør dog alligevel 730 Timer i et Aar, og 21,900 Timer i 30 Aar,
d. e. 912 Dage eller næsten 3 hele Aar, som ere gaaede tabt af
det korte Liv; og dette er endnu meer end hint Pengetab, om
man ret betænker Sagen. Jorden er 5400 Miil i Omkreds. Dette
er vistnok en lang Vei; men om En kunde gaa i lige Linje, og
gik hver Dag blot en Miil, kunde han komme tilbage igjen paa
15 Aar. Og heraf kan man lære, hvor vidt Mennesket lidt efter
lidt kan bringe en Sag under sit hele Liv, naar det blot vil an-
vende een Time om Dagen til en bestemt nyttig Gjerning, og
hvor meget længere endnu det kunde komme, naar det benytter
hver Dag til at blive bedre og fuldkomnere og til sit eget og
Sines Vel. Men Den, som aldrig begynder, ender heller aldrig,
og Den, som ikke nøjes med lidt hver Gang, vinder aldrig Er-
d.IV,b.6,s.202   faringen om hvorledes man lidt efter lidt kommer til meget. Sin
Lod maa man fordrage saadan den er; men søg dog at hjælpe
paa den saameget som muligt! Thi den Flittige savner ikke
Guds Velsignelse, og Forsynet betragter med Velbehag en redelig
Mands Anstrengelser forat beseire Besværligheder. At være
nøjd med hvad man har, er en stor Rigdom, og Modet maa man
aldrig tabe. Fortvivlelse hjælper til intet. Hvergang Mennesket
alvorligen vil stride imod Ulykken, er det sikkert paa at blive
den stærkeste. Den, som kan lide med Hengivelse, vente med
Taalmodighed, arbeide med Udholdenhed og Styrke, bukker aldrig
under for Ulykken. Kun den Uforstandige giver Andre Skyld for
sin Modgang; at tage Skylden paa sig selv, er Begyndelsen til
Lykke. Den Vise klager hverken paa sig selv eller Andre. Han
arbeider stille og uden Ophør paa at forbedre baade sig selv
og sin Lod.
   3. "Den Fristelse er (eller var) for stærk", er en Undskyld-
ning, som strax gribes til for alle Synder og Udskejelser, fra den
overflødige Dram af og til at hale Uhret af Lommen paa Folk
fordi Kjæden hang ude. Men den Undskyldning er en Løgn;
thi man kan alt hvad man vil. Og man maa ville. Ellers er man,
i faa Ord, en Lastens Træl. Men denne faste Vilje er Dydens
Stav, og i den holder ogsaa Lykken sin Haand. Kjendte Skjel-
merne alle Fordele af at udøve det Gode, skulde de blive hæder-
lige Folk af bare Udregning. Men dette er dog ikke nok for
ogsaa at blive agtet derfor paa den anden Side Graven, hvor
de skjulte gode Gjerninger ere de vakkreste.

   4.
           "Nyd dit Liv, som om imorgen
           alt du skulde vandre heden!"

klinger ogsaa, naar man ikke tænker bedre efter, som et af de
Hovedsteder i Letsindighedens Lovbog, alskens Udsvævelser søge
at paaberaabe sig, og skulde ganske være at henregne til de
mange fordømmelsesværdige Daarligheder, der for et Riims Skyld
ere komne paa Papiret, om det ikke fulgtes af de fornuftige
utvetydige Strofer:


           "Skaan dit Liv, som om du evig
           skulde nyde det herneden."

Disse to Linjer følge ligesom bagefter med en Løgt, og oplyse
om, at Meningen med hint Udsagn ganske maa være den, der
d.IV,b.6,s.203   falder sammen med disses, nemlig, at vi hver Dag skulle leve
saa dydigen, somom vi den næste skulde fremstaa for den evige
Dom. Hvor fordærvede Gemytter fortvivle med den visse Død
for Øjne, f. Ex. under et Skibbrud, har man rigtignok seet dem
fortolke hiin Leveregel med at slaa Hul paa Brændeviinstønderne
og beruse sig indtil Dyriskhed; men dette har været Fortvivlel-
sens Vanvid og mere en Rædsel end en Ringeagt for Døden.
Noget Gyseligere har da heller ikke Skibbrudets Scener havt at
opvise, og noget frygteligere end et Menneske, der fortfarer i
sine Udsvævelser med hiin feilagtige Fortolkning af Leveregelen
i sin Sjel og paa sine Læber, opviser det daglige Liv heller ikke.
Har Drankeren det Haab og den Beslutning at drikke til det
Sidste, og saaledes at dø i en Perial, kan heller intet lægge tyde-
ligere for Dagen, at hans Last ikke er en ligegyldig Ting, men
en af de stærkeste onde Kræfter til at nedbryde Dyd og Sæde-
lighed.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE