HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843


d.IV,b.6,s.184  
No. 14, 31te Juli 1841.

Gjennem vid Skorsteen og højen Port
ryger og kjører Velstanden bort.

AF GAMLE RIKARDS ALMANAK

   Gamle Rikard -- blev Gamlingen udenfor Auktionsstedet ved
-- siger fremdeles: "for hvad en eneste Last koster kunde man
opfostre tvende Børn."
I troe kanske, at en Kop Kaffe her og
et Glas Toddy der og en Lækkerbidsken paa Bordet, noget
finere Klæder og undertiden en Lystighed intet betyde; men
kommer dog ihu hvad gamle Rikard siger: "mange Bække smaa
gjøre en stor Aa. Vogter Eder for smaa Udgifter; en liden Læk
kan sænke et stort Skib. Fraadseren har ikke langt til Betler-
staven. Daaren betaler Kalaset og Fulassen fortærer det."
   I ere nu her forsamlede til en Auktion paa alleslags Mode-
varer og Stads. I tro vel, at de komme op for godt Kjøb, og
kanske gaa de just bort for hvad de have kostet i Indkjøbspriis;
men hvis I ikke nødvendig behøve dem, saa ere de dog for dyre
for Eder. Kom ihu hvad gamle Rikard siger: "kjøber du hvad
du ei behøver, vil det ikke vare længe inden du maa sælge Det,
du nødvendigen behøver." Han siger videre: "Om Prisen paa en
Ting synes dig aldrig saa billig, saa betænk dig alligevel en Stund
inden du kjøber." Han vil dermed sige, at den billige Priis ofte
blot har Skin af at være det, og ei virkelig er det; og at en
Handel, som tillige hindrer jer i jeres Næringsvej, egentlig for-
aarsager Eder meget mere Skade end Nytte. Han yttrer derfor
paa et andet Sted: "Mangen har voldt sin Undergang ved at
kjøbe for billig Priis, " og videre: "ingen Ting er daarligere end
Anger over at have betalt for dyrt." Desuagtet seer man alligevel
Prøve paa denne Daarskab hver Dag ved Auktioner eftersom
man ei tænker paa den fattige Rikards Raad. "Den Vise --
siger han -- bliver klog ved Andres Skade, Daaren neppe en-
gang ved sin egen; lykkelig Den, som lader sig lære ved Andres
Ulykke." Der gives Mange, som gaae tilsengs med hungrige
Maver, og lade sine Børn sulte blot for at tilfredsstille sin egen
Forfængelighed i Klæder. Derfor siger Rikard: "Silke, Skarlagen
og Fløjel slukker Ilden ud paa Arnen." Slige Ting høre ei til
d.IV,b.6,s.185   Livets Nødvendigheder; man kan knapt kalde dem Beqvemme-
ligheder; men hvor Mange have ikke en stor Begjærlighed der-
efter, alene fordi de glimre. Derfor ere Menneskets kunstlede
Nødvendigheder blevne talrigere end de naturlige, og medrette
siger derfor Rikard: "endogsaa den Fattige har hundrede Nød-
vendigheder." Men gjennem dette og andet taabeligt Sløseri
bliver den Rige fant, og nødsages ofte at laane af Den, som
han tilforn saa ned paa med Foragt, men som alligevel ved Flid
og Sparsomhed vedligeholder sin Velstand. Heraf er det klart,
"at en Bonde er større paa sine Been end en Herremand paa
Knæ, " som gamle Rikard siger. Mangen har maaske arvet en
betydelig Formue, som han troer aldrig vil kunne tage Ende,
idet han tænker: "nu er det Dag, og bliver aldrig Nat." Han
troer, at, om han giver ud en Ubetydelighed af saa Meget, er
det ei værd at tale om. Men saaledes siger gamle Rikard: "kun
Børn og Daarer tro, at tyve Daler og tyve Aar aldrig kunne
tage Ende. Tager man bestandigt af Meltønden, og aldrig fylder
noget i, kommer man snart til Bunden; og naar Brønden er ud-
tørret, saa veed man først at vurdere Vandet." Men det kunde
man vidst forud, om man havde fulgt hans Raad: "ville I vide
hvad Penge ere værd, saa gaa hen og forsøg om man vil laane
Eder Noget; thi den som gaaer i Borgen gaaer i Sorgen; og ei
bedre gaaer det Den, som laaner saadanne Mennesker, naar han
vil have sine Penge tilbage." -- Gamle Rikard giver os frem-
deles et godt Raad: "Pyntesygen er en af de farligste Daarskaber.
Inden du tilfredsstiller dine Griller, saa raadspørg forud din Kasse.
Forfængelighed er en ligesaa paaklængende Tiggerske som Fattig-
dommen, ja endnu mere uforskammet. Har du kjøbt et prægtigt
Plagg, maa du kjøbe ti til for at faa Dragten komplet. Men
gamle Rikard siger:


           "Qvæl Lysten naar den stiger frem i Barmen,
           at ei den qvæler dig i sin Omarmen."

   Og det er isandhed ikke mindre daarligt, naar den Fattige
vil efterabe den Rige, end da Frøen blaaste sig op for at blive
saa stor som Oxen.



           Storskib sig vove kan ud paa det Dybe,
           Smaabaad gjør bedst i langs Stranden at krybe.

d.IV,b.6,s.186      Straffen følger ogsaa disse Daarskaber i Hælen, og gamle
Rikard siger: "Naar Stoltheden spiser Middag med Forfængelig-
heden, spiser den tilaften med Foragten;" og paa et andet Sted:
"Stoltheden frokosterer med Overflødigheden, spiser Middag
med Fattigdommen og Qvelsmad med Vanæren." Men hvad
gavner da al denne Pral og Prunk, hvorfor man vover og lider
saameget? Den formaaer hverken at styrke Helsen eller at lindre
Lidelsen, og ligesaalidt forøger den Menneskets Værd. Den
vækker tvertimod Avind, og paaskynder Ulykken. Hvad er
Sommerfuglen andet, siger gamle Rikard, end en udklækket
Puppe? og dette er det meest træffende Billede af en udstaf-
feret Nar.

   Hvilken Daarskab er det da ikke, at paadrage sig Gjæld for
sligt overflødigt Gods! Man siger vel ved denne Auktion, at
hvad vi kjøbe ei behøver at betales førend om 6 Maaneder, og
det har nok lokket mange af os hid, siden vi ikke have nogle
Sparepenge i Baghaand og finde det beqvemt at lægge os noget
til uden det. Men betænker hvad I gjøre, om I indvikle eder
i Gjæld! I give Andre Magt over eders Frihed, og kunne I ikke
betale paa bestemt Tid, maa I slaae Øinene ned for eders Kau-
tionist hvergang I møde ham. I maa ræddes for at tale med
ham, og da have I kun elendige krybende Undskyldninger og
Klageviser tilrede. Lidtefterlidt tabe I al Agtelse og Tillid og
nedsynke til foragtelige og foragtede Løgnere. "Men Løgnen er,
som gamle Rikard siger, det andet Trin til Lasten. Gjæld er det
første. Løgnen sidder bag Gjelden paa samme Hest." En fri
Mand maa hverken behøve at frygte eller at skjæmmes for at
see hvert levende Menneske i Øinene, men Fattigdom berøver
Mennesket ofte baade Selvfølelse og Dyd. "Ingenting med Uret",
siger gamle Rikard. "En tom Sæk kan ikke staae opret".

   Hvad vilde I vel tænke om en Fyrste eller Regjering, som
forbød eder under Fængselsstraf at klæde eder som Stands-
personer? Vilde I ikke sige, at I ere fri Mennesker og have
Ret til at klæde eder efter Behag, en saadan Befaling er et Ind-
greb i eders Rettigheder, Regjeringen handlede tyrannisk? Og
dog ere I paavejen, selv at underkaste eder et saadant Tyranni
af eders egen Forfængelighed, da nemlig eders Klædedragt ind-
vikler eder i slig Gjæld. Eders Kautionister have Ret til at be-
d.IV,b.6,s.187   røve eder Friheden naarsomhelst det falder dem ind, og at holde
eder i Fængsel -- paa Livstid kanskee, som man har seet.
   Naar I afslutte et Kjøb, tænke I kun lidet paa Betalingen;
"men Gjældneren, " siger gamle Rikard, "har bedre Hukommelse
end Skyldneren, " og Kreditoren ligner den overtroiske Dagvælger
i nøje at give Agt paa Dage og Tider. Dagen stunder til inden
I vide Ord deraf, og I blive krævede inden I have Betalingen
liggende paa rede Haand. Eller, om I endog tænke derpaa, vil
alligevel Forfaldstiden, der i Begyndelsen forekom eder dryg
nok, synes eder altfor kort jo nærmere den kommer. Da vil det
synes eder somom Tiden havde Vinger baade paa Skulder og
Hæl. "Den har kort Faste, " siger gamle Rikard, "som skal be-
tale sin Gjæld til Paaske. Laantageren er Laangiverens Slave.
Skyldneren Gjældnerens Træl." Vogter eder derfor for slige
Lænker, bevarer eders Frihed og Selvstændighed, værer flittige
og tro, sparsomme og frie! Kanskee troer I, at I nu befinde
eder i saa gode Omstændigheder, at I kunne tillade eder en
liden Daarskab, uden at skade eder; men jeg maa bede jer be-
tænke hvad gamle Rikard siger: "Spar for Alderdom og Nød,
saalænge du kan, thi Morgensolen skinner ikke hele Dagen."
Indtægt er ofte blot tilfældig og usikker; men Udgivterne ere
vedvarende og sikkre saalænge I leve; og Rikard siger derfor:
"det er lettere at reise to Skorstene op end varigen at under-
holde Ilden paa en eneste."



           Heller uden Mad tilqvel
                 under Fell,
           end staae op med Gjeld.

   Tjen ind hvad du kan, og bevar hvad du har forhvervet! Det
er den sande de Vises Steen, som skal forvandle dit Bly til
Guld. Og have I engang fundet denne de Vises Steen, saa
skulle I sikkert ikke længer klage over vanskelige Tider og tryk-
kende Skatter.

   Dette, mine Venner, ere Fornuftens og Klogskabens sande
Lærdomme. Men desuagtet maa I ikke lite altformeget paa
eders egen Flid, Sparsomhed og Klogskab, saa fortræffelige de
end ere; thi uden Himlens Velsignelse skulle de dog ikke modnes
til noget. Beder derfor i Ydmyghed om denne Velsignelse, og
værer ikke haardhjertede mod dem, som stundom synes at savne
d.IV,b.6,s.188   hine Egenskaber, men hjælper og vederqvæger dem. Og tilslut
endnu dette Ord: Erfaring er en dyr Skole, men Daarer kunne
ikke lære i nogen anden, og knaptnok i den. Thi gode Raad
fattes aldrig, men vel god Forstand derpaa. Gamle Rikard siger
derfor ogsaa: "Den, som ikke kan raades, kan heller ikke hjælpes,
og Den, som ei vil høre, maa føle."


           Raad man nok kan give,
                 Klogskab ei.
           Hvo godt Raad Raad lod blive,
                 lod Hjælpen gaae sin Vej.

   Og endnu et:


           Du trænger Raad? Kun Den dig raade,
           som raade kan sig selv tilbaade!
           Dog -- endnu bedre, vakkre Mand! --
           din egen Sjel opklar!
           Da ei Du i dit ganske Land
           meer trofast Raader har.

   Og endnu en Regel lagde Gamlingen til:


                 Raadslaae ei, Ven,
           med Den, som kjøbe vil, om Salget,
           med Den, som vælges vil, om Valget,
           med Nogen om at gaae tilkirke,
           med Ladmand om et vældigt Virke,
                 og om hvor fort
                 en Ting bør være gjort
                       med Lejesvend!


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE