|
SIMPELHED I SÆDER
Simple Sæder grundede utallige Familiers Velstand, Rigdom og
Anseelse; mægtige Slægter gik til Grunde ved Overdaadighed,
Forkjælelse og Ødselhed. Simple Sæder gjorde ofte et lidet Folk
mægtigt, frit, ærværdigt; Sædernes Fordærvelse styrtede store
Folkeslag i Slaveri. Lykkeligt er det Land, hvor simple Sæder
høre hjemme. Der fordrer Legemet endnu ikke større Omhu og
Pleje end Aanden; Indbyggeren troer sig født for sit Fædreneland.
Borgeren vurderer ikke sin Eiendom høiere end Fædrenelandets
Velfærd. Han vænner sig ei til selvgjorte Fornødenheder, gjør
sig uafhængig af Fremmedes Luner og af Skjebnens Omskiftelser,
og er sikker paa Ære og Agtelse. Han lægger ikke sin Rigdom
eller sin Velstand for Dagen ved det, han selv nyder, men ved
det, han virker for Andre. I hans Klædedragt hersker tækkelig
Anstændighed uden Ødselhed, i hans Huus gjælder Reenlighed
for Pragt, Orden for Kostbarheder. Han forlanger sund Føde,
ikke Mundgodt og Slikkerier. Hans simple Sæder ere netop et
Gjenskin af hans simple, jævne Tænkemaade. Han handler, som
han taler, og han taler, som han tænker, uden Svig og uden
Bram. Sine Børn vænner han til Afholdenhed og streng Sædelig-
hed. Han hærder deres Legeme ved Undværelser og styrker deres
Aand, imedens han befæster deres Sundhed. Han forfører dem
ikke selv til at kildre Ganen og pleje Bugen, til at sætte deres
Ære og Lykke i en blødagtig Bolig, og deres Stolthed i fine
Klæder. Han lærer dem, at lægge liden Værd paa den ydre
Omgivelse, men desmere paa Selvstændighed, indre Kraft, Op-
rigtighed og Høimodighed. Han lærer dem at hylde Sandhed,
og viser dem Forstillelsens sorte Sider. Hans egen Simpelhed
|
| d.IV,b.6,s.180 |
og Tarvelighed giver dem et rørende Exempel paa, hvorledes de
maae fornegte sig selv, for at fyldestgjøre Andre og virke Gavn
for deres Hjem og Fædreneland.
|
| BLA BAKOVER |