|
DEN FATTIGES SKJEBNE
1. Det er ei Besiddelsen af et stort Gode, men den store
Nydelse af et Gode, dette være stort eller lidet, som gjør rig.
2. Det er ikke den større eller mindre Formue, som du kalder
din, men det er Maaden, hvorpaa du bruger den, Maaden, hvor-
paa du betragter den, om du anseer den for Livets Middel eller
Livets Øiemed, det er den, der udgjør din Rigdom eller din
Armod.
3. Det er vist, at Mange ere fattige midt i deres Rigdom, og
at Mange ere rige i deres Fattigdom.
4. Mon Daglønneren ikke er rigere med sin Brødskalk, som
han fortærer med et muntert Sind til et Drikke, der er tyndt
nok, end den rige Skrantning, som med fordærvet Blod og for-
tæret Marv ikke længere skjøtter om at nyde Noget? Mon han
ikke er rigere end den formuende Skurk, som Enhver burde
skye og gaae af Veien for, og som ikke har en eneste oprigtig
Ven?
5. Det er en Kunst at erhverve, men endnu større Kunst at nyde;
for den Mand, der ikke forstaaer den, er det Erhvervede saa
godt som ikke erhvervet.
6. Vær arbeidsom og nøisom tillige. Lad dig nøjes med Føde,
Klæder og Huusly. Din lille Stue kan være dig et stort Pallads,
din tarvelige Føde kan smage dig bedre, end de fine Retter den
|
| d.IV,b.6,s.159 |
Fornemme; din grove, men anstændige, Klædning gjør det Samme
som en kostbar Dragt.
7. Indskrænk dine Nødvendigheder, og, førend du ventede det,
vil du eie mere, end hvad du selv har behov til Føde og Klæder.
-- I Stedet for at tage imod Velgjerninger, kan du bevise Vel-
gjerninger.
8. Tragt ikke efter de Menneskers Agtelse, som blot vurdere
dig efter din Kjole.
9. De Menneskers Agtelse, som sætte Priis paa dig for dit
Hjertes Skyld, vil du aldrig gaae glip af, naar du veed at for-
tjene den ved din agtværdige Handlemaade.
10. Din Nøisomhed vil aabne dig en Dør til Lyksalighed. Den
stolte Følelse af Uafhængighed og eget indre Værd vil besjele dig.
11. Du vil stræbe at erhverve dig Hjertets Fortjenester, naar
du ei kan gjøre nogen Fordring paa udvortes Glands. Og snart
vil du gjøre dig selv den Tilstaaelse, at du har udkaaret dig den
bedre Lod.
12. Vær ingen Slave af din Sandselighed. Da vil dit Hjertes
og dit Hoveds Kraft tilhøre dig udeelt; du adsplitter den ei i
forfængelige Bestræbelser, og tvinges ei til at leve mere for
Andre, end for dig selv.
13. Du har ligesaa meget Anlæg og Anledning til Glæde som
den Rige. Du kan blive overrasket ved det Ubetydeligste; du
har Modtagelighed for det Ringeste, som den Formuende over-
seer som Bagatel.
14. Jo simplere din Stilling og dine Forhold ere, jo mindre
du er Verden Regnskab skyldig, jo mere du kan tilhøre dig selv,
uden at bekymre dig om Andre, desto renere vil enhver af de
Nydelser være, som du har, og desto roligere kan du overlade
dig til dem.
15. Den onde Bagtalelse opsøger den Rige, men ikke dig i
din Eensomhed. Du er mindre bekjendt, og hos dig finder Avind
ikke noget, som dets Tand kan gnave paa.
16. At leve ubekjendt og ubemærket er et stort Gode. Det
er det bedste Brystværn for den huuslige Lyksalighed.
17. Trang bidrager oftere end Rigdom til at udvikle Hjertets
ypperste Egenskaber og til at uddanne den mest ophøjede Dyd.
18. Men den højeste Dyd avler atter Ringeagt for jordisk Rang
og timeligt Gods.
|
| BLA BAKOVER |