HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843


No. 8, 18de April 1840.

Man blier ei mæt af bare Kjærlighed.
Udslukkes Arnen, slukkes Elskov med.

EN USKIK
Der gives mange. --

   Der findes ikke fleer Edderkopper, Tusindbeen, Mark, Fiir-
fisler, Padder, Orm og andet ækelt Utøj under Gulvet, naar
man bryder et gammelt Fjøs ned, end Uskikke efter en Stats-
forfatning, som Folket har kasseret for dens Raadenheds Skyld.
Der lader sig saaledes meer end een Uskik opdage i Ruinerne
af det gamle danske Regimente, der endnu ligge adspredte hist
og her paa den grønne Vold, hvorpaa det norske Folk i 1814, i
den Forfatning, det da gav sig, opførte et sandt Tempel for sin
Lykke, d. e. for Friheden og dens Dyder. Men det vil være
ligesaa vanskeligt at forhindre Uskikke fra paa ny at trænge sig
ind, saafremt de ikke efterspores og tilintetgjøres, som at hindre
d.IV,b.6,s.45   hint krybende Utøj fra at snige sig ind i den nye Bygning, om
det ikke udrøddes; hvorfor jeg, da dette er saa klart, haaber at
have ret mange Landsmænd til at bistaae mig i denne Jagt, og
det imellem Arbeidsklassen selv, om nogen fordærvelig Uskik
skulde endnu ligge tilbage inden den ifra gammel Tid af.
   En Hædersmand fra Kristianssand -- en By, hvis Arbeidsklasse,
ved gode Menneskers Hjælp, erholder over 400 Explr. af dette
Blad -- har gjort Udg. opmærksom paa en saadan Uskik, der
nok fortjener at trædes paa Hovedet. Paa Statens Værft der har
den betydelige Arbeidsstok, ved ethvert betydeligere Arbeide,
hvorved flere sysselsættes tilsammen, fra gammel Tid Hævd paa
4 "Brændeviinsskilling", daglig for hver Person, der enten oppe-
bæres i Penge eller Natur. Efter den allerede høje, skjøndt i
bedre Mening alt for lave, Priis af 16 Sk. pr. Pot, faaer saaledes
en Mand 1 Pægl extra i sig om Dagen. Og dette skal være paa
en Maade reglementert, og kan, ifølge gammel Slendrian, endnu
existere 25 Aar inde i Forbedringernes Tid, i en By, saa opfyldt
med Arbeidsfolk, og hvor man, ved Siden heraf, anstrænger sig
for, i Samfund, Skrift og Tale at lære simpel Mand Maadehol-
denhed! Følgen af denne Uskik er vistnok meest fordærvelig for
Arbeidsstokken selv, som næsten paatvinges Rusen; men Bekost-
ningen løber ogsaa op til noget Betragteligt for Staten. Den beløb
sig saaledes i bare "Brændeviinsskillinger" til omtrent 56 Spdlr.
ved en Reparation paa et af Statens Dampskibe, hvorunder af
det hele Arbeidsmandskab, efter et Øievidnes Fortælling, neppe
Een var ædru.1

   Men jeg tør nok spørge selv dette, ja hvilkensomhelst Drukken-
bolt, naar han blot vil være oprigtig, om dette ikke er en Uskik,
som ikke bør taales een Dag længer, saaledes at de 4 Skilling
aldeles ikke gives hverken under hiint Navn eller paa hiin Maade.
Behøvede den forrige Regjering, der brugte Norges Sjøfolk til at
beskytte Danmark med, saadan Smøring forat see Holmensarbeide
gaae, saa trænger dog ikke Norge dertil, saalænge dets Sjømænd
have sit gamle Æresnavn i Minde. De have Ord for saamegen
Livlighed, at et Arbeide kan gaae dem frahaanden under et
Hurra, om de end ikke smagte anden Opfriskelse end det sunde
norske Blods egen naturlige Styrke. Maaden, hvorpaa disse
d.IV,b.6,s.46   Brændeviinsskilling kunne tages, nemlig i Brændeviin, er slem-
mest ved den Fristelse, der er dertil ved det talrige Kammerat-
skab, hvor den Enes Lystighed smitter den Anden. Men heller
ikke Navnet bør taales, fordi deri (ligesom i det almindelige Ord
"Drikkeskilling", saasom til Skydsdrenge o. s. v.) ligger, om ikke
en Opfordring, saa dog en undskyldende Henpegning paa An-
vendelse til Brændeviin alene af disse Skilling, der kun bør
betragtes som Tillæg til den almindelige Arbeidsløn. Nei den
bør ganske gaae ind under denne; thi ellers vil man sige: "ei!
det Tillæg er jo kun de gamle Brændeviinsskilling? Lader os
gaae og faae Rationen hvor vi kunne." Bølgen i sin Klarhed er
ikke oprigtigere, i sin Brusen mod Klippen ikke tapprere, i sin
Henrullen ikke raskere, end den norske Sjømand, men den er
heller ikke i sin Skummen letsindigere og mere hengiven til at
sætte sig selv paa Spil, end Han, naar han fristes af sin Lyst,
Kammeratskab og af gammel Sædvane. Men skulde Norges
Hæder forvandles til Skam for denne Uskik med de 4 lumpne
"Brændeviinsskilling?" Nei! Og et "Nei", Gutter! med tregange
Hurra -- uden Brændeviin!


1
  tilbakeSenere har i et Blad fra samme By været klaget over lignende Udskejelser
ved et Skibs Gaaen af Stabelen.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE