|
| d.IV,b.5,s.416 |
været Prof. i Theol. ved Kbhvns. Universitet, Biskop i Sjælands
Stift 1830. D. 1834. -- 66. Munch (Johan Storm). F. 1778 i
Vaage. D. som Biskop i Chsand 1832. Hans Harpe tonede
bedst i Krigsaarene 1808 og 9. -- 67. Munch (Andreas). F. 1811
i Chnia. Søn af den Foregaaende. Student. Smagfuld elegisk
Digter. -- 68. Mynster (Jakob Peter). F. 1775 i Kbhvn. Siden
1834 Biskop i Sjæland. -- 69. Møller (Jens). F. 1779 i Sjælland.
D. 1833 som Prof. i Theol. ved Kbhvns. Universitet. -- 70. Møller
(Frederik Paludan). F. 1809 i Fyen. Adjunkt. Hans Digte frem-
stille en yndig Blanding af det Lyriske og Episke, og ingen af
de senere danske Digtere overgaae ham i Rimets Behandling. --
71. Møller (P. L. ). F. -- i Jylland. Student. Meest re-
flekterende i sine Digte, samt æsthetisk Kritiker.
72. Olsen (Andreas). F. i Østerdalen. Byfoged og Sorenskri-
ver i Laurvig siden 1831. Poetisk Dilettant.
73. Pavels (Claus). F. 1769 i Vandsø paa Lister. D. 1822 som
Biskop i Bergen. Stor geistlig Taler, og begavet med poetisk
Talent. -- 74. Petersen (Hans Christian). F. 1793 i Christiansand.
Blev fra Høiesterets-Advokat Stiftamtmand og siden Statsraad.
-- 75. Petersen (Peter). F. 1767 i Throndhjem. Tituleret Berg-
raad. Har udbredt sig vidtløftig over forskjellige Storthingsfor-
slag, samt senere om Rigsvaabenet. -- 76. Pram (Christen). F.
1756 i Læsje. Arbeidede sig i det danske Kommerce-Kollegium
op til Etatsraad, men d. som Toldforvalter paa St. Thomas 1821.
Har vundet flere Præmier for prosaiske og poetiske Opgaver.
Passerede i sin Tid for større Digter, end nu. Hans berømteste
Digterværk er Heltedigtet Stærkodder; desuden statistisk Skri-
bent.
77. Rahbek (Knud Lyne). F. 1760 i Kbhvn. D. som Prof. og
Etatsraad 1830. Heldig Visedigter, samt af store Fortjenester af
Literaturen ved Udgivelsen af Minerva og ved sine Oversættel-
ser i de forskjelligste Retninger. -- 78. Reenberg (Tøger Clausen).
F. 1656 i Viborg. D. som Justitsraad og Landsdommer 1742. --
79. Reginald (Theodor). Norsk pseudonym Novelle-Forfatter af
meget Talent. -- Rein (Jonas). F. i Sundalen Nordenfjelds 1760.
D. som Sognepræst i Bergen 1821. Ypperlig Elegiker. -- 80.
Rosenhoff (Claudius). F. 1803 i Danmark. Fortrinlig politisk
Digter, -- ellers den Digtart, som grændser nærmest ind paa
Prosaen.
|
| d.IV,b.5,s.417 |
81. Sagen (Lyder Christian). F. 1777 i Bergen, hvor han er
Overlærer. Især smagfuld Leilighedsdigter, der oftere hæver sig
over disses sædvanlige Gaaseflugt. -- 82. Saabye (Hans Egede).
F. 1746 paa Strynø i Danmark. Dattersøn af Grønlands Apostel.
D. 1817. -- 83. Sander (Levin Christian). F. 1756. D. som Prof.
i Pædagogik i Kbhvn. 1819. Grundig Æsthetiker. -- 84. Schalde-
mose (Frederik Julius). F. 1783 i Fyen. Er efter et eventyrligt
Liv nu Materialforvalter paa Kronborg. Meest bekjendt som
Oversætter. -- 85. Scharling (Carl Emil). F. 1801 i Danmark.
Professor i Theol. i Kbhvn. -- 86. Schmidt (Frederik). F. 1771
i Sjæland. Faderen blev senere Biskop i Akershuus Stift. Sogne-
præst til Eker fra 1797 til 1820, da han forlod Norge og blev
Præst i Danmark. D. 1840. Som Digter elegisk, heldende til
en sygelig Sentimentalitet. -- 87. Schouw (Jochum Frederich).
F. 1789 i Kbhvn. Prof. ved Kbhvns Universitet. Aandrig natur-
filosofisk Skribent. -- 88. Schultz (Nils Stockfleth). F. 1780 i
Sigdal. D. 1832 som res. Kapellan til Frue Kirke i Throndhjem
og som Præses i Videnskabernes Selskab. Medens hans Menig-
hed elskede ham som Præst og geistlig Taler, hædredes han af
Nationen som en af dens ypperste Repræsentanter. -- 89. Schwach
(Conrad Nikolai). F. 1793 paa Ringsager. Stiftsoverretsassessor
i Throndhjem. Lyrisk Digter af gemytlig Charakter; stundom
af mere Svada end Sving. Har Fortjenesten at have udgivet
Zetlitz's Digte. Hans egne ere ogsaa udkomne i 2 Bind. -- 90.
Schweigaard (Anton Martin). F. 1808 i Kragerø. Udmærkelse til
alle Examina. Professor i Lovkyndighed og Statsøkonomi. -- 91.
Sivertson (Sylvester). F. 1808 i Lomb. Student og Redaktør i
Throndhjem. Hans Digte, som dels ere elegiske Udgydelser dels
lyriske af patriotisk Indhold, ere adspredte i Tidender. Har ud-
givet et Skrift om Haugianismen og Herrnhutismen; og i det Hele
glider hans Prosa bedre end hans Vers, der stundom ere noget
strengtflydende. -- 92. Smidth (Jens). F. 1769 i Kjøbenhavn.
Præst. -- 93. Smith (Laurits). F. 1794 i Kbhvn. D. som Præst
1794. -- 94. Sneedorf (Jens Schelderup). F. 1721 i Sorø. D. 1764
som Professor juris & politices sammesteds. -- 95. Staffeldt (Adolph
Wilhelm Schack). F. 1770 i Kbhvn. D. 1826 som Overdirektør i
Staden Slesvig. Lyrisk Digter med megen Tanke- og Fantasi-
Rigdom; men ikke fri for Efterligning af tydske Mønstre. -- 96.
Stenersen (Peder Christopher). F. 1723 i Gudbrandsdalen. D. 1776
|
| d.IV,b.5,s.418 |
som Præst i Sjæland. Ligner som Digter et Orangetræ, hvorpaa
der kom een gylden Frugt, men heller ikke flere. -- 97. Storm
(Edvard). F. 1749 i Vaage. Student 1765. Levede i Kbhvn. som
Lærer ved Efterslægtsselskabets Skole, og blev udnævnt til
Theaterdirektør 1794, i hvilket Aar han døde. Hans "Fabler og
Fortællinger i den Gellertske Smag" lide af Tidsalderens Stiil-
ufuldkommenheder; men hans Digte i gudbrandsdalsk Dølemaal
samt hans Ballade om Sinklar vil gjøre hans Navn udødeligt i
Norge. -- 99. Syv (Peder). Fød i Landsbyen Syv ved Roskilde.
Rektor og siden Præst. Død 1702 med Titel af Philologus regius
lingvæ danicæ. Har stor Fortjeneste af sit Værk, Samlinger af
den nordiske Middelalders Kjæmpeviser. -- 100. Sørenssen (Chri-
stian). F. 1765 i Christianssand. Student 1782. Biskop i Chri-
stiania Stift. -- 101. Sørenssen (Søren Anton Wilhelm). F. 1793.
Efterat have været en udmærket Høiesteretsadvokat, er han nu
Sorenskriver i Aker. Som Storthingsmand og som Advokat ved
Rigsretten har han udviklet en stor Veltalenhed. Søn af den
Foregaaende.
102. Tetens (Peter). Fød 1790. Præst i Horsens. -- 103. Thaarup
(Thomas). F. 1749 i Kjøbenhavn. Lærer ved Søkadetakademiet
og siden Theaterdirektør. Tilbragte sine sidste Aar som Land-
mand. D. 1821. Heldig som Forfatter af nationale Syngespil. --
104. Thiele (Just Mathias). F. 1796 i Kjøbenhavn. Prof. og Sekre-
tær ved Kunstakademiet. -- 105. Tidemand (Nikolai). F. i Dram-
men. Var 1792 Premierlieutenant, blev 1815 Oberst i den norske
Armee. D. 1828. -- 106. Tode (Johan Clemens). F. 1736 i Ham-
burgs Omegn. Kom 1757 til Kjøbenhavn. D. 1806 som Professor
i Medicinen. Lagde sig, imod de Udlændingers Sæd, som over-
svømmede Danmark, med en saa alvorlig Flid efter Sproget, at
han kunde bruge det til Udtryk for sin rige Vittighed i Viser
som i prosaiske Skrifter. -- 107. Treschow (Niels). F. 1751 i Dram-
men. Student 1766. Har været Konrektor i Throndhjem og
Rektor i Helsingør og i Christiania. 1790 Dr. theol., 1803 Prof. i
Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han gjorde megen
Opsigt ved sine dybsindige Forelæsninger og Opfattelse af det
kantiske System. 1811 Etatsraad. 1813 Prof. i Filosofi ved Uni-
versitetet i Christiania. 1815 Statsraad og senere Prokantsler ved
Universitetet. Tog Afsked efter nogle Aar og levede siden i
landlig Ro til sin Død 1833. I dette Otium udgav han sit Skrift
|
| d.IV,b.5,s.419 |
"Om Gud, Idee- og Sandse-Verdenen", der vakte megen Opsigt
ved den fri Spekulation, det var dikteret af. I hans "Historiens
Filosofi" var han forhen i politisk Henseende kommen til mindre
fritænkerske Resultater. -- 108. Trojel (Peder Magnus). F. 1743
i Fyen. Tog 1778 Afsked som Auditør, og kom siden ikke ind
paa Embedsbanen. Han var nemlig Satiriker. Sine sidste 10 Aar
maatte han tilbringe hos Broderen P. K. Trojel, der i Forening
med Rahbek har udgivet hans Arbejder i 2 Bd. -- 109. Tullin
(Christian Brauman). F. 1728 i Christiania. Student 1745. D. samme-
steds 1765 som Tolddirektør. I hans Digte var engelske Mønstre
umiskjendelige; men de besidde alligevel megen original Friskhed,
og gave Datids Publikum dog først Smag paa en bedre Poesi i
et renere Sprog og behageligere Versform end de ensformige,
med franske og latinske Brokker opfyldte Rimerier, som hidtil
havde baaret Navn af Poesi.
110. Vedel eller Veile (Anders Sørenssen). F. 1542 i Veile i
Jylland. Student 1561. Reiste udenlands med Tycho Brahe. Tog
1566 Magistergraden i Wittenberg. Blev 1568 kgl. Hofprædikant.
Fik 1580 et Kannikedom i Ribe og blev beskikket til kgl. Historio-
graf. Havde et Bogtrykkeri i sit eget Huus i Ribe. D. 1616. --
111. Welhaven (Johan Sebastian Cammermeier). F. 1807 i Bergen.
Lektor i Filosofi ved Universitetet i Christiania. Har udgivet
"Norges Dæmring", en Række af satiriske Sonnetter, der ere
Mønstre fra Formens Side; men som, uagtet den ene hænger
fast i den anden som sammenbidte Orme, dog ikke danne noget
dikterisk Heelt. Opfindsomhed eller skabende Geni synes ogsaa
at mangle denne elegante Digter. I hans Digte, der ere udgivne i
1 Bd., behandler han derfor altid noget Givet, og han er for-
trinlig i beskrivende og fortællende Digte samt i elegiske eller
satiriske Reflektioner. -- 112 Wergeland (Nicolai). F. 1780. Stu-
dent 1799. Som Repræsentant fra Christianssand virksomt Med-
lem af Rigsforsamlingen paa Eidsvold, hvor han siden 1817 er
forbleven Præst. Har med stor logisk og stilistisk Klarhed skrevet
i politisk, geistlig, lingvistisk og kritisk Retning. Hans vigtigste
Arbeider ere "Mnemosyne", et Priisskrift om et norsk Univer-
sitet, "Danmarks politiske Forbrydelser mod Norge", den større
og den mindre Religionsunderviisningsbog, af store Fortrin for
de autoriserede forældede, samt "den franske Stilist", et Arbeide
af betydeligt Omfang. -- 113. Wergeland (Henrik Arnold). Søn
|
| d.IV,b.5,s.420 |
af den foregaaende. F. 1808 i Christianssand. Kand. theol. 1829.
Erholdt ikke geistlig Ansættelse, men blev i 1840 Bureauchef for
det norske Rigsarkiv. I 1829 udgav han sit voluminøse Digt
"Skabelsen, Mennesket og Messias" -- et Værk, som imødeseer
sin Omarbeidelse. Forøvrigt har han udgivet 2 Bd. Digte, endeel
særskilt udgivne Digte, Dramaer, satiriske Farcer (15), Norges
Historie i 2 smaa Bind, 3 Hefter af Norges Konstitutionshistorie,
en Række Almueskrifter, hvortil slutter sig et Blad "for Arbeids-
klassen" (5 Aargange), nogle Prækener, Folkeviser m. m. Hans
Yndlings-Element er det Reenlyriske. -- 114. Wessel (Johan Her-
man). F. 1742 i Vestby i Christiania Stift, hvor hans Fader,
Jonas Wessel, var Præst. Student 1761. 1778 Oversætter ved
Theatret. D. 1785, efterladende sig Enke og en Søn. Hans dra-
matiske Satire over de høitravende Tragedier "Kjærlighed uden
Strømper", er tilstrækkelig til at gjøre hans Navn udødeligt. Den
vakte ogsaa saadan Opsigt, at han erholdt en Priisbelønning fra
England. Kort efter Digterens Død opførtes den ogsaa til Bedste
for hans Efterladte, ved hvilken Leilighed hans unge Søn ind-
førtes paa Scenen. Forøvrigt udgjød han sit satiriske Talent
gjennem et Slags Blad: "Votre Serviteur, Otiosis"; men hvori
han dog ikke altid er sig selv liig. Kummerlige Omstændigheder
er den rimelige Aarsag til at en saa gediegen Vittighedsaare ikke
flød rigere. -- 115. Wexels (Wilhelm Andreas). F. 1796 i Kjøben-
havn. Præst i Christiania. Har udgivet en Kommentær til det
nye Testament og en Psalmesamling samt Andagtsbøger, der
have fundet et stort Publikum. -- 116. Weyer (Niels). F. 1767
paa Strømsø. Student 1783. D. 1788. Røbede meget Talent, især
for Balladen. Hvad han deri har frembragt findes i Rahbeks
Minerva. "Der boede en Konge i Østerdal" er af ham. -- 117.
Wibe (Johan v.). F. 1748 paa Bragernæs. D. 1782 med Titel af
Sekretær. -- 118. Winther (Rasmus Willads Christian Ferdinand).
F. 1796 i Fynsmark i Sjæland. Theologisk Kandidat. En af de
originalere senere danske Digtere, skjøndt den tydske Heine
synes at have dikteret ham Adskilligt i Maneer og Form. Lyriker;
ofte elegisk. -- 119. Wolff (Simon Olaus). F. 1796 i Snaasen.
Præst i Søvde i Thelemarken, hvorfra man tør haabe flere Digte,
der kunne gjenkalde Forfatteren af "Hvor herligt er mit Føde-
land" i hans Landsmænds Erindring.
120. Zetlitz (Jens). F. 1761 i Stavanger. Student 1780. Præst
|
| d.IV,b.5,s.421 |
1790, da han blev personel Kapellan til Lye paa Jæderen. 1800
Sogneprest til Vigedal og 1811 til Hvidesø, hvor han døde 1821.
Henrivende lyrisk Digter af idyllisk Charakter. Selv udgav han
kun samlede sine Sange for Almuen; men efter hans Død bleve
hans Digte samlede og udgivne af Schwach i 2 Bd.
121. Oehlenschläger (Adam Gottlob). F. 1779 i Kbhvn. Debu-
terede i sit 20de Aar som Skuespiller, men blev i det følgende
Aar indskreven som Student. Den Maade, hvorpaa han vidste
at gjøre den oldnordiske Mythologi og Historie anvendelig for
Digtningen, vakte strax Opmærksomhed for det unge Geni. Ingen
Digter har saa hurtig besteget sin Zenith, som Oehlenschläger;
thi hans bedste Arbeider ere hans tidligere; og imedens han
indtog dette Stade, var Baggesen uklog nok til at vælte sig ind
paa ham i Anledning af nogle mindre heldige Forsøg af Oehlen-
schläger i det komiske Lystspil og i Operaen. Stor som Drama-
tiker (Hakon Jarl, Axel og Valborg, Palnatoke); stor som Epiker
(Helge, Hroars Saga); stor som Lyriker, især romantisk (Digte,
Aladdin m. fl.). Siden 1809 har han havt Titel af Professor. For
Tiden af Etatsraad. I de sidste 10 -- 15 Aar synes hans Genius
ofte at være ham troløs, men Skrivelysten usvækket.
|
| BLA BAKOVER |