|
d.IV,b.5,s.298 |
Kongen leve! Hans Ret og ikke mere!
Gid gamle Israel maa gjøre sine Fiender tilskamme, naar han
faaer Lov at komme til Norge!
Skaal for enhver vor Kredses Pryd!
Kjønnets og Skabningens Smykke!
Skaal for Enhver, hvis Værd og Dyd
udgjør vor Stolthed og Lykke!
Priis Kvinden, som finder sin Fryd i sit Kald!
Priis dem, som forskjønne os Jorden!
Kom, klinker og drikker! Vor Skaal gjælde skal
Hver vennehuld Kvinde i Norden!
Leve hver Pige, hvis tryllende Smiil
vidner om Godhed og Kjærligheds Ild!
Gid Kjærlighedens Timeglas aldrig rinde ud!
Furu stærk og malmet Gran
være Nordmænds Mærke,
at i Gjerning eller Tanke
vi ei vakle eller vanke,
modige og stærke!
De tre A'er: Agtelse, Aversion, Afholdenhed Agtelse for
Dyden! Aversion for Lasten! Afholdenhed i Nydelser!
De tre B'er: Brød, Barmhjertighed, Bekjendtskab! Brød for
den Arme! Barmhjertighed for den Rige! Bekjendtskab mellem
de Gode!
|
d.IV,b.5,s.299 |
Hver Mand, som er værdig at hedde Soldat,
for Venner og Fædreland stedse parat!
Skam for den Ruus, som gjør Godtfolk til Sviin!
Gid aldrig misbruges den herlige Viin!
Skaal for hver Elsker, som Taushed bevarer,
og mod Bagtalelse Kjønnet forsvarer!
Goddædighed uden at ville vise sig! Religiøsitet uden Bigotteri!
En Ven i Nød!
En Skolemester-Skaal:
Addition af Patrioter!
Subtraktion af Embedsmænd!
Multiplikation af talentfulde Folk!
Division af Uvenner!
Reduktion af Misbrug!
Reguladetri af Konge, Storthing og Folk!
Decimalbrøk af Sinekurer!
Skaal for hvert Hjerte, som Kjærlighed nærer!
Skaal for den Skjønhed, som Muserne ærer!
En ærlig Prokurator! en from Præst! en erfaren Læge!
Alle Fortunas Døttre, undtagen den ældste: Ulykken!
Alle vore billige Ønsker opfyldte! Alle vore Behov tilfreds-
stillede!
|
d.IV,b.5,s.300 |
Skaal for hver Mø,
som ei tillader sin Elsker at døe!
Gid vi ved Enden af en Fornøielse ikke maae have Aarsag til
at angre dens Begyndelse!
En Flaske, en Pibe, en ømhjertet Viv
at lyksaliggjøre den Rest af vort Liv!
Gid at vi ofte til fælles Behag
samles igjen i saa hyggeligt Lag!
Kjærlighed og Ære uadskillelige!
Et lidet Huus og Frihed!
Hoved til at erhverve! Hjerte til at anvende!
Mangen Aften her bortile
i uskyldigt Vennelag!
Her hver Broder finde Hvile
efter vel anvendte Dag!
Gid Fortvivlelse og Ulykke kun findes i Arabiens Ørken!
Tilgivelse for vore Fiender! Forglemmelse for deres Fornær-
melser!
Venskab af Marmor! Fiendskab af Støv!
Aandrige Fornøielser for aandrige Mennesker!
|
d.IV,b.5,s.301 |
Skjønsomhed til at bevare vore gamle Venner! Adfærd til at
vinde os nye!
Held for den Mand, som hverken kan skuffe en Ven eller be-
drage en Fiende!
Gid vi altid maa see fremad med Glæde! tilbage uden Anger!
Trygt Vimplen svæve!
Søfarten leve!
Og Tolden ikke formeget kræve!
Søfartens Skaal!
Altid finde fast hvad vi binde fast!
Gid vore Børn heller tage fra os, end vi fra dem!
Sundhed sminke Kinden! Sindsro Sjelen!
Gid Ingen af Os maa være i Forlegenhed for en Daler naar
en Ven er det!
Gid vi maae see omkring os med Glæde, opad med Taknemlighed!
Aldrig Slaver uden af vor Pligt! Kun Venner af Fortjenesten!
Aldrig maskeret uden paa Maskerade!
Gid Menneskelighedens Love blive satte i Kraft mod dens
Krænkere!
Aldrig knurre uden Grund! aldrig Grund til at knurre!
|
d.IV,b.5,s.302 |
Gid Den, der har Forstand nok til at føle en Uret, have Hjerte
til at tilgive den!
At vi aldrig maae mangle en god Undskyldning!
Gid Han, som skabte Fanden, tage os Alle!
Gid vi altid maa skilles med Sorg og mødes med Glæde!
Gid Ulykken skabe mange kloge Folk!
Gid Modens Galskaber bare maae blive efterlignede af Narre!
Vore Fornøielser frie for Angerens Stik!
Skaal for det Hjerte, ei Falskhed forgifted'!
Skaal for det Selskab, som Munterhed stifted!
O, Snorre, din Saga og Sjaldenes Sang
blandt Norriges Bjerge gjenlyde!
Gid Huus ei maa findes i Dal og paa Vang
hvor Snorre man frem ei kan byde!
Paa Post baade mod Lykken og Ulykken!
Gid alle Venner af slette Principer blive forladte af sine
Principaler!
Gid den bedste Dag, vi have havt, maa være den værste, som
skal komme!
|
d.IV,b.5,s.303 |
Gid Nordmændene mindst for Jødernes Skyld maae faae Navn
af Barbarer!
Ingen begynde hvad han ikke kan ende!
Gid en hvid Mand aldrig maa faae en sort Søn!
Gid enhver Løgner maa have en god Hukommelse!
Gid vi aldrig maa have en let Pung og et tungt Hjerte!
Hver Mand være hvad han troer han er!
Munterhed præsidere naar vi støde paa en god Ven, og For-
nuften tilsige naar det er Tid at bryde op!
Gid Norges Handel oplives maa!
Gid Skoven voxe saa fort den falder!
Gid Skjønhed længe i Blomster staae!
Gid Venskab øges med Vennens Alder!
Glem Kummer og Plager! Glem stigende Aar!
Gid sildigen først maa forsølves vort Haar!
Altid rede til at give Fanden hvad han har godt af!
Ulighed i Kaar eller Stand være aldrig Venskabets Grændse!
Tungen være Hjertets Register!
|
d.IV,b.5,s.304 |
Heller Frihed uden Flesk,
end feed og smøret Trældom beesk!
Jakobs Velsignelse -- Agres og Moderskjøds -- over Fædrene-
landet!
Frie Folk! frisindede Regjeringer!
Heller Frihed og Nød end Trældom og Brød!
Patriot og Retskaffen eet Begreb!
Mennesker agtes for hvad de ere! Kongerne med!
Gid Syttende Mai, den Velsignte blandt Dage,
bestandig maa skjønnere komme tilbage!
Fred dyrebar! Frihed dyrere! Nationalæren koste Nationens Død!
Gid Frihed uden Ære maa agtes lige med en Jomfru uden Dyd!
Heller blodig Frihed end graadfuld Trældom!
Den norske Løve! Den staae ukrænket, fordi den ingen Kræn-
kelse taaler!
Normanna-Aand hil i dit Hjem!
Tag ind de gamle Sæder!
Gaa atter paa dit Althing frem
og i din Drots Geleder!
|
d.IV,b.5,s.305 |
Sagas bedste Viisdom: det Folk, som eier Frihed, har nok Ære!
Friheden og Frihedens Dyder!
Gid Loven altid maa være Overkonning i Norge!
Gid ethvert Folk, der behandles som Børn, maa vise at det
er voxent!
I Fjeldets Arme grønne Enge bølge!
og Malmen straale dybt i Klippens Favn!
Gid Norges Sønner ikke maae fordølge,
at de har arvet gjæve Fædres Navn!
Fædreneland!
Hellige Navn! Du vort Hjerte
fylde med Glæde, med Smerte!
Venner, stød an!
Hver ærlig Jæger trives vel!
ei mangle Viin og Vildt tilkvel!
I Skoven Lykke! I hans Bo,
naar han er træt, en kvægsom Ro!
Gid Overmod ei blive maa vor Glæde
og ei Forglemsel af at vi skal døe!
Lad Modet i vor Barm ei vige Sæde,
naar Modgangs Storm oprører Livets Sø!
Gid den Mand som ikke elsker sit Fædreland, hverken maa
leve, døe eller blive begravet i det!
Heller rige paa Venner end rige paa Penge!
|
d.IV,b.5,s.306 |
Store Ligtorne og trange Støvler for alle Fiender af Friheden
og gamle Norge!
Gid Den, som foragter de Glæder, Fædrelandet har at byde,
maa finde sin Grav i et fremmed!
Gid Sorgen maa ryste sin Møllesteen af, naar han seer Doktor
Flaske!
Aldrig tage Skyggen for Virkeligheden!
Velvilje og gode Indfald springe af Flasken!
Gid vi altid maae svæve over vor Ulykke!
Hovedet koldt! Fødderne varme!
Et Glas for os! en Mynt for den Arme!
Et Bæger for de Unge!
Det Maal de stræbe til!
Forstand paa deres Tunge!
I deres Hjerter Ild!
En Nordmands Borg hans Huus!
Fred i Norden!
Sandhed, Lys og Ret!
Liv og Blod for Fædrejorden!
Tro mod Kongen og hans Æt!
Altid en Funke af ungdommelig Ild under Alderdommens
hvide Aske!
|
d.IV,b.5,s.307 |
Altid en stærk Arm og en villig Haand for Fædrelandet!
Held den unge Tiden!
Den seire skal i Striden!
Alt Lært af Bedstefædre
er ikke godt som Guld.
Gid vi det Gamle hædre!
men ei for Aldrens Skyld.
Hver Moders Skaal, der er Navnet værd,
og deri sætter sin Fryd og Ære,
hvis skjønne Vandring det Fodspor er,
som Dydens Vei hendes Børn kan lære;
der fro kan smile
til Gravens Hvile,
naar i sit Fodspor hun saae dem ile,
-- den Moders Skaal!
Aldrig opblæste af Rigdom! aldrig nedtrykte af Fattigdom!
Held for hver en Fyr og Eeg
fra de norske Skove,
som fra Klipperne nedsteeg
til den blanke Vove!
Hver Kones Skaal, der er øm og mild,
og Livets Skaal vil med Manden drikke,
og ikke Kalken bortsætte vil,
hvorvel den mangengang smager ikke,
der ufortrøden,
ja indtil Døden
vil dele Glæden, men ogsaa Nøden,
-- den Kones Skaal!
|
d.IV,b.5,s.308 |
Komme igjen
Fædrenes herlige Dyder!
Kommer og evigen pryder
Norriges Mænd!
Utvungen Glæde om gjæstmildt Bord!
Paa Guldvægt veie man ei sine Ord!
Briste alle Baand,
som kvæve Haand og kvæle Aand!
Aldrig misunde den Rige! Aldrig frygte den Mægtige!
Frisindede uden Partihad! Loyale uden Trællesind!
Retfærdighed selv mod Fanden!
Gid aldrig for fine til Glassenes Klang!
for alvorsfulde til munter Sang!
En Mand en Mand! Et Ord et Ord!
Altid den Samme i Medgang og Modgang!
Gid vi aldrig maa see en gammel Ven med et nyt Ansigt!
Et Selskabsliv uden Snørliv!
Foran os Haabets bevingede Hest!
Lad os det følge som vi kan bedst!
|
d.IV,b.5,s.309 |
Vor Hjembygds Dal! I Fred dens Hytter staae!
Gid Sorgen kun maa der ei Huusly faae!
Rundt Jorden sig flytte Frihedens Fjed,
og træde i Støvet Tyrannerne ned!
Held hver den Norges Søn, som djærv
tilthinge gaaer med hævet Pande,
at offre trofast med sin Grande
for Land og Folk en aandig Skjærv!
Storthinget leve! Gid ei dets Hal maa runge
af andre Sværdes Klang end Nordmænds Tunge!
Tale som vi tænke! Handle som vi tale!
Altid nok til at kunne være gavmilde, for meget til at være
fattige!
Gid Ploven skjære! Harven rive!
og Gud Velsignelsen saa give!
Hver Piges Skaal, som er huld og tro,
og Hjerte give vil bort for Hjerte,
ei lege vil med sin Elskers Ro,
og ei hovere vil med hans Smerte!
Enhver, som kjærlig
vil love ærlig
og finder Holden ei for besværlig
-- den Piges Skaal!
Før smuldre Dovres Kjæmpeblokke
før fremmed Magt skal Oskars Throne rokke!
|
d.IV,b.5,s.310 |
Hver ærlig Mand en huld Veninde!
Hytten Glæder! Borgen Fred!
Olding, Yngling, Mand og Kvinde,
Alle naae Lyksalighed!
Handel og Søfart! --
Gid Handel og Søfart florere,
vi faae vore Vine ved dem!
Som fast du stod trods Seklers Vælde,
staa evig fast, vor Fødestavn!
Held, evigt Held om dine Fjelde!
og evig Hæder om dit Navn!
Hver elsket Broder, som troligen
har delet med os vort Samfunds Glæder!
Om fjernet fra os end er vor Ven,
Hans Minde være vor Fryd og Hæder!
Oprigtighed i Tale! Uegennyttighed i Handling!
Raskhed i Ungdommen! Fasthed i Manddommen! Rolighed i
Alderdommen!
Kultur uden Falskhed! Ærlighed uden Raahed!
Og nu en Skaal for det elskte Kjøn,
Naturens Glæde og Pryd og Ære,
med hvem vor Vandring os bliver skjøn
og Livets Byrde heel let at bære!
De Kvinder være
den Skaal til Ære
som ere værd, at vi dem kjære
-- de Kvinders Skaal!
|
d.IV,b.5,s.311 |
St. Olaf! Norge og Løven!
Det Hjerte, som gløder! Den Haand, som os møder!
Den Haand, som giver! Det Hjerte som tilgiver!
For enhver Bro som bærer os over!
Leve Den, som føler for den Sorg, som ikke er hans egen!
Livets tre Velsignelser: Sundhed, en god Samvittighed og
Udkomme!
Tre F'er: Frimodighed, Frihed, Frugtbarhed! Frimodighed
for Kongens Raad, Frihed for Folket, Frugtbarhed for Landet!
Tre H'er: Hygge, Hæder, Held! Hygge i vort Hjem, Hæder
for Fortjenesten, Held for hele Verden!
Held for vore Venner! Forbedring for vore Fiender;
Hver brav Mand et let Hjerte og en tung Pung!
Maa vi paa den Maade komme igjennem Verden, at vi ere
støttede af Bravhed og Hæderlighed, ledede af Viisdom og drevne
af ædle Følelser!
Gid Lasten aldrig faae Tilladelse til at besøge Uskyldighedens
Hytte!
Gid Den, som planter en Tjørn i Uskyldighedens Barm, maa
døe paa en Seng af Nesler!
|
d.IV,b.5,s.312 |
Gid gamle Israels Dukater maae blive i Norge forvandlede til
løbende Jernhjul!
Mand og Mands Gjerning!
Gid Vi besidde før i Ro det Lidt vi har medrette,
end vinde alt hvad Næsten har med Uro og med Trætte!
Gid Vi nok maae slippe ind i Ærens Tempel, men gjennem
Retskaffenhedens Port!
Been til at bære baade gode og onde Dage!
Gid vor Seng altid maa være redet med en god Samvittighed!
Et godt Ord finde altid et godt Sted!
Forstand til Raad!
Lykke og Hjerte til Daad!
Folket leve! Dets Ret og intet mindre!
Gid hver en Norges Datter
foragte maa fremmed Flitter og Flatter!
Altid harniskede med et frit Mod!
Gid vi altid maae høste hvor vi have saaet!
Vore Hænder ikke udstrakte til at tage, sammenknyttede til
at give!
|
d.IV,b.5,s.313 |
Gid ingen Mand maa indlade sig paa at bygge et Pallads naar
han kun har en Hytte i Pungen!
Gid vi maae bruge Tiden til at kjøbe Evighedens Velsignelser for.
Gode nok for os selv! Andre for sig!
Tilgavns ihvad vi gjør!
og aldrig hvad ei duer!
Først altid hvad vi bør!
og siden hvad os huer!
Altid Retskaffenheds Vei, hver Hindring imod!
Stedse forøie vort Maal, det fjerneste, bedste!
Med værdige Trin dog fremskride vor Fod,
og stedse vi først kun stræbe efter det næste!
Gid Ingen for nogen anden Priis maa kjøbe hvad han ikke
kan faae for Fortjeneste!
Mørke Dage vexle om med blide.
Se til Himlen -- der er Skyer paa.
Let, som over Himmelen de glide,
stedse gid vor Kummer svinde maa!
Naar nedad vore Dage rinde,
gid da til Haab forvandles maa hvert Minde!
Agtværdig Mand vi rose, som ligger i sin Grav!
Tilgive Den, som heller os Grund til Straffe gav!
Gid Ingen maa troe, at han smigrer Himlen ved at foragte Jorden.
|
d.IV,b.5,s.314 |
Foragt for Slavens Trøst! -- : sin egen Vee
paa Millioner Brødres Aasyn malt at see!
Gid Jern, ja var det bare Muld,
maa altid agtes bedre end Kraakeguld!
Tarvelighed under hver Arnes Stavn
være vor Friheds Huusholderskes Navn!
Gid Løven med St. Olafs Hellebarde
altid være vaagen som Fjeldets Varde!
Gid hver, som Skibet ei redde kan,
med Jollen tilsidst dog maa slippe iland!
Gid i Kamp for Norge Smaagutter blive Mænd,
og gamle hvide Gubber Ynglinge igjen!
Mellem alle Pligter trine
Kjerligheden til vort Hjem,
med sin strenge Alvorsmine,
først ved Ættens Vugger frem!
Stedse tænke og handle som om vi vidste,
at Øieblikket var det sidste!
Handle saa, at vi kunne ønske, at enhver af vore Gjerninger
sad personificeret som et Gespenst her ved Bordet!
Altid dobbelt Vagt ved den svage Side!
|
d.IV,b.5,s.315 |
Aldrig ødsle Tiden bort!
Thi den er det Tøi, hvoraf Livet er gjort.
Den Rigdom, at vide at nøie sig med Lidt!
Kjækt vi Sorgens Kalk uddrikke!
Smage Glædens Skaal; men tømme den ikke!
Tjene for vort Brød, men ei som Slave!
Tage glad mod Løn, ei saa mod Gave!
I Alvorsfærd forsmaa ei Skjemt!
Skjemt saa at Alvor ei blier glemt!
Væk med den Lyst til Flitter og Flatter,
som fattige Norge allertyngest beskatter!
Skaal for vore voxne Døttre! --
I Alder en Pige; men Kone i Forstand,
da er det paatide en Datter faaer sin Mand!
Skaal for vore voxne Sønner: --
Hvo sin Fader giver Hæder
og sin Moder vederkvæger,
Hvo, som deres Alders Vunder læger --
gid Han af eget Afkom høste Glæder!
Ei for Venskab blot med Munden!
(Det er uselt kun igrunden)
Venskab ei af Ord og Skrift!
Men for Venskab af Bedrift!
Nyde hvad Himlen os naadig beskar!
Undvære alle de Ting, vi ei har!
|
d.IV,b.5,s.316 |
Hver Stand fik Sit af Sorg og Lise!
Hver Stand sig som den bedste prise!
Gid aldrig vi glemme, at uden Umage
komme ei gode Dage!
at Hænder i Lomme
blive bestandigen tomme!
Om Fordom æres end af Folkets Flok,
for Os det være dog ei Aarsag nok!
Haandværkerne leve! --
Haandværk har gylden Hjerterod,
bærer det om Munden med Støv og Sod.
Skaal for hver en kløgtig Finger,
som sin Ejer Rente bringer!
Bort den falske skinhellige Dyd,
som tør forbyde den skyldløse Fryd!
Nøisomheds Skaal! Vi lide ei Nød,
har vi Tilfredshed til Salt og til Brød!
Bondens Skaal! -- Paa Benene bedre deran
end som paa Knæerne fornem Mand.
Kan ærlig Mand ei altid vinde Seier,
dog gid han ubeseiret stande,
liig midt i Storm og vilden Veir
en Klippes faste Pande!
|
d.IV,b.5,s.317 |
Gid vi aldrig give Penge hen
for at kjøbe Anger ind igjen!
Den største Lykke Dødelige fik:
at kunne mønstre med et roligt Blik
Dagene, som vare,
Fremtidsdages Skare!
For stolte Nar kun stolt Foragt!
Dog endnu større Ringeagt Den døje,
som kun forstaaer sig smidskende at bøie,
og stedse gaaer som sammenlagt!
Kun den Fryd, hvis Eftersmag
vort Hjerte gjemmer med Behag!
Gid hver Nordmand leve fri,
lykkelig, tilfreds og rolig!
finde stedse Velstand i
fager Blomstring i sin Bolig!
Gid han trolig
evig Pagt maa slutte med
Retsind og med Virksomhed!
Klogskab til at forudsee Ulykker! Mod til at bære dem!
Skaal for den Ven,
som Speil os rækker,
der ei fordølger os vore Flekker!
Ja Skaal for Den,
som os med ærlig Kindhest vækker!
Aldrig Djævlen vor Tunge laane
til en Ulykkelig at forhaane!
|
d.IV,b.5,s.318 |
Skaal for Biekube og Myretue!
De være Folkets Skolestue!
For den Ven, der ligesom Vinen bliver bedre med Aarene!
Trofasthed mod vor Næste,
naar Nød og Sorg ham gjæste!
Gid Ingen troe sig for gammel til at lære!
Klogskab altid med paa Veien
fra Ungdoms Vang til Alderdoms Dal over Manddomsheien!
Tjene en Ven,
at han bliver endnu bedre Ven!
Tjene en Uven, at han bliver Ven!
Heller Forliis end syndig Vinding!
Ikke leve for at æde og drikke, men æde og drikke for at leve!
Hvermand Ret og Skjel!
Armod vel!
Gid vi maae være lykkelige! men rolige hvor det negtes os!
Ikke skyve til Den som falder!
Gid Folket før maa rykkes op medrode
og Landet slettes af vor Klode,
end Fremmede skal boe hvor vore Fædre bo'de!
|
d.IV,b.5,s.319 |
Gid vi altid have til Bundsforvandte de Dødes Fornuft og de
Levendes Kjærlighed!
Leve Storthinget! Gid det altid udtrykke Folkets Villie!
Gid Nationaldragter aldrig maae blive et Særsyn i Storthings-
hallen!
Paa et litterært Skandinavien og intet videre!
Gid Nordmændene aldrig glemme, at Islænderne ere Been af
deres Been, Kjød af deres Kjød! Blod af deres Blod!
For Norge, for vort Fædrenord
opløft dig, frie Presse!
I dig, du Lysets Esse,
dets stærke Aander Spyd af Ord
for gamle Norge hvæsse!
Fædrelandet har givet sine Sønner Modersmaalets gode Metal
-- gid de forære det igjen Smykker deraf!
Hvor glimre alle Lierne af Blommer!
Du spotter os, vort Lands Natur!
Hvor seirende fra Fjeldet Elven kommer!
Bryd frem som den, Literatur!
Gid vi aldrig føle Mangel og aldrig mangle Følelse!
Gid vi maae være ligesaa heldige i at undgaae Berørelse med
Loven som med Fanden!
Aldrig begynde hvad vi ikke kunne ende!
|
d.IV,b.5,s.320 |
Aldrig see op til dem med Misundelse, som see ned til Andre
med Ringeagt!
For det Hjerte, som fyldes og fylder, naar Flaskerne ere tomme!
Sand Fornøielse! Gid vi altid maae finde den hjemme!
Rigsforsamlingsmændene paa Eidsvoll! Gid Nordmændene aldrig
forglemme hvad de skylde Konstitutionens Fædre!
Gid til Eidsvollhallen ogsaa maa knytte sig den Tanke, at den
tillige skal blive et Æresminde over nærværende og kommende
Slægters Patriotisme!
Eidsvollhallen forvandlet til et norsk Pantheon!
Aldrig tale om evangelisk kristelig Kjærlighed, dersom vi ikke
ere tolerante baade mod Katholiken og Mosaiten!
Mægtige Blade; men ingen Tyranner imellem dem uden Ty-
rannens Skjebne: den, sjelden at blive graa!
De norske Jenter! De røde Roser og de Øine blaae!
Heller tage Sølvet af paa Kongsberg end Luxusen meer til i
Christiania.
Verdens største Herlighed:
Venskab og Kjærlighed
med Troskab og Ærlighed!
Falskhed leve, Ærlighed døe -- aldrig i vore Hjerter!
|
d.IV,b.5,s.321 |
Gid vi maae leve til vi døe!
Gid Æsler aldrig befatte sig med Lyren, og Digteren aldrig
blive trakteret med Æselkost, med Torne og Tidsler!
Lykke paa Reisen med vore Sønner! Men gid de før maa døe
paa Hotel Dieu end komme hjem som nogle Jeandefrancer.
Styrke i det norske Øl, saa det kan slaaes med Mester Fusel
paa Kroen og faae ham paadør!
Frihedens Skaal:
Her har du boet blandt Fædrene gjæve;
kjærlig som Moder du fostrede dem;
end mellem os dine Altre sig hæve!
Hellige Frihed, forlad ei dit ældgamle Hjem!
Carl Johans Minde! Det uddø aldrig i Norge!
En Skaal jeg vil udbringe
for Norge og dets Drot!
Thi lad Pokalen klinge
for Norge og dets Drot!
Mit Blod det skulde springe
for Norge og dets Drot!
Thi Vinen er for ringe
for Norge og dets Drot!
|
d.IV,b.5,s.322 |
ENGELSKE TOASTER
May good fortune ressemble the bottle and bowl,
and stand by the man who can't stand by himself!
Wine: the parent of friendship, composer of strife,
the soother of sorrow, the blessing of life!
A little health, a little wealth,
a little house and freedom,
with some few friends for certain ends,
but little cause to need'em!
Blest with content and from misfortun free,
blest may we liwe and happy may we be!
Health of body, peace of mind, a clean shirt and a dollar!
Happy are we met,
happy have we been,
happy may we part,
and happy meet again!
Maids and young mens married, and soon so!
Wifes and husbands happy, and long so!
May all the sweets of life combine --
mirth and music, love and wine!
May might never overcome rigth!
May our looks never be at variance with our thougths!
|
d.IV,b.5,s.323 |
May a white man never have a black child!
May good humour preside when good fellows meet,
and reason prescribe when 'tis time to retreat!
The three Generals in peace: General Peace, General Plenty,
General Satisfaction!
A cheerful glass, a pretty lass,
a friend sincere and true!
Blooming health, good store of wealth,
attend on me and you!
Life to the man, that has courage to lose it!
and wealth to him, who has spirit to use it!
The sea! the sleepless guardian of the world!
Womans heart and womans smile! May we always possess
the one, and be cheered by the other!
May every man lose his nose, who only employs it to poke
into other peoples affairs!
My woman! your woman! but not every bodys woman!
The three Generals in power: General Employment! General
Industry! General Comfort!
Justice to tyrants! Ritches to the generous Power to the merciful!
|
| FORRIGE |