HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 5. BIND: 1843 - 1845


d.IV,b.5,s.265  
OMRIDS AF
KONG CARL JOHANS LIV.

   I
ntet af de Eventyr, der har været fortalt i disse Blade, er
vidunderligere end denne store Mands Liv. Ligesom Eventyrene
lærer det ogsaa, at Dyd, Geni og Fortjeneste gaaer med Kronen
af Kampen. I sin Retskaffenhed under alle Forhold, parret med
den ædleste Menneskelighed, har Carl Johan ført en beskyttende
Guddom med sig paa sin rigtbevægede, og dog stedse ligesom
Stjernen roligt opadstigende, Livsbane. Mærkværdig er hans
Skjebne, naturlig hans Lykke. En Krone nedsænker vistnok
ikke Gud over ethvert dydigt eller forstandigt Hoved; men En-
hver kan prøve, om dog ikke det Bedste af hvad der forher-
liger Carl Johans Liv og elskeliggjør hans Personlighed lader sig
vinde. Vær tro dine Pligter som Underordnet, og du skal som
Han vinde dine Foresattes Yndest og lægge Grundvolden til et
ærefuldt Liv! Vær en god Borger, og Fædrenelandet vil hædre
dig som Frankrig hædrede ham! Vær sædelig og ordentlig i dit
Liv, og du skal idetmindste befinde dig paa Vejen til Hans otti
Aar! Vær menneskekjærlig og dog fyrig i dit Had mod det Lave
og Onde, og Menneskene skulle elske dig som de elske ham, de
Slette frygte dig, som saamange Træk af Carl Johans Liv vise,
at de af hans retfærdige Vrede ere blevne skrækkede tilbage til
sin Pligt! Vær aaben, og selv dine Modstandere skulle agte dig,
ligesom Carl Johans ikke have kunnet nægte ham denne Tribut.
Vær retskaffen i alle Forhold, og du skal aldrig mangle Venner,
ligesom Carl Johan ikke manglede Anerkjendelse hjemme og i
Fiendeland selv naar hans Lykkes Stjerne syntes at staae stille.
Tænk og arbeid for Menneskehedens Vel selv efter en større
Plan end du synes at have Magt til, og du skal smage noget af
den Sødme, som maa opfylde et Menneskes Hjerte, der har gjort
Millioner saa meget godt som Carl Johan! Og mod alt Dette
holder Han ganske vist selv sin gyldne Dobbeltkrone for ringe
i Værd.
   Naar et Land af Norges storartede og skjønne Natur skulde
skildres saa Fremmede kunde faae et Begreb derom, burde det
d.IV,b.5,s.266   skee i en Række af herlige livagtige Malerier, og et Liv saa rigt
som dets Konges er burde fremstilles i en Rad af udførlige Skil-
dringer af de Træk, hvori han især har lagt sine store Talenter
og sin fortræffelige Charakteer for Dagen. Men at skildre hans
Liv paa disse Blade er kun ligesom at afbilde et Land i et Land-
kaart, hvor Streger betyde de majestætiske Bjerge, de mægtige
Floder og de yndige Dale. Selv Fremstillingen af hans over-
ordentlige Godgjørenhed maa komme til at tage sig ud som et
Regnestykke, der kan være langt nok, om end ikke saa svært
siden det er med runde Tal. Og denne er ikke den eneste Dyd,
hvori han ligner de fleste af vore gamle Konger, som derfor
roses i Sagaen fordi den var forbundet med Ædelmodighed og
storartet Tænkemaade. Carl Johan er en Helt saa god som
nogen af vore gamle. Han har i Krig været tapper, klog og
menneskelig som Sverre, Han er glad i Folkets Lykke som Olaf
Kyrre, frihedssindet som Hakon Adelsteen, og nu i en Menneske-
alder har han været fredsæl og har ogsaa faaet Alderens Ær-
værdighedskrone som Hakon hiin Gamle.


   I det sydlige Frankrig, dybt under de høje tindede Pyrenæer
ligger Landskabet Bearn, engang et lidet Kongerige under Konger
af samme gothiske Blod som Nordens Beboere. Hovedstaden
er Pau, hvis Berømthed som den gode franske Konge Henrik
den 4des Fødested, er bleven forøget ved ogsaa at være bleven
det for Carl Johan. Der fødtes Jean Baptiste Julius Bernadotte
(vor Konges Familienavn) den 26de Januar 1764, altsaa idag for
otti Aar siden. Og Han lever endnu efter et Liv saa fuldt af
Strabadser og Sjelens Anspændelse. Hjertet har været roligt
under alt Dette, at det endnu kan slaae -- det har været den
kraftigste Livsbalsom; men rimeligt er det ogsaa, at Ynglingens
tidlige Vænnen til legemlige Anstrengelser, som Militærtilstanden
medfører, har lagt en god Grundvold til det lange Liv og den
stærke Sundhed, ligesom det er vist, at disse have havt sine
bedste Rødder i den pletløseste Levemaade. Den unge Jean
Baptist fandt ikke Behag i at blive Advokat som Faderen. I en
Alder af 17 Aar foretrak han at blive Soldat og avancerede
hurtig ved god Opførsel igjennem Undergraderne. Videre end
til at blive hvad vi kalde Kommandeersergeant eller Fahnejunker
d.IV,b.5,s.267   ("Fortjenstofficeer", som det kaldtes) skulde han heller ikke have
drevet det, dersom ikke den franske Revolution havde brudt ud.
Thi mellem mangen anden Daarskab afskaffede den ogsaa den
Forret for Adelen, at kun Adelige kunde blive Officeerer. Folket
hævnede sig blodigen over den lange Undertrykkelse, og især
var Staden Marseille, hvor Bernadotte laae med sit Regiment,
den af Provindsstæderne, hvor det rasede heftigst i sin Sejer.
Hans lyse Hoved og varme Hjerte ligesom ogsaa hans Fødsel
som et af Folkets, ikke af de forhen herskende Klassers, Børn
maatte gjøre ham til en Ven af Folkefriheden og saaledes ogsaa
af Revolutionen, der skulde fremkalde denne, men han viste ved
en Leilighed, at han afskyede dens blodige Rædsler og at han
havde Mod til at træde op til Menneskelighedens Forsvar mod
den rasende Pøbel. Hans Regimentschef var en Adelsmand, og
ham havde denne en Dag faaet fat paa, mishandlet, og nu for-
fulgte den ham for at hænge ham paa Lygtepælen, som Skik var
med de Personer, den havde noget imod. Da kaster den unge
Underofficeer sig imod den rasende Sværm, erklærer at man
først skulde bane sig Vei til hans Chef over hans Liig, og be-
tvinger de Rasende ved dette sit Mod, saaat de endog udbrød
i Vivatraab til hans Ære. En tilstedeværende Folkerepræsentant
traadte endog frem, lykønskede den brave Underofficeer og for-
udsagde ham en hæderlig Fremtid.
   Bernadotte skabte sig den. Tre Aar efter, i hans 24de Aar,
træffe vi Underofficeeren som Oberst i Feldten. Og nu gik det
gjennem Seire i Tydskland og Italien fra Ærespost til Ærespost.

   De skjønneste Lovtaler og Anbefalinger indstrømmede over
ham til den republikanske Regjering fra de Høistkommanderende.
Snart var det en Sejer, snart en mesterlig Dækning af et Til-
bagetog, snart en personlig Heltegjerning og snart en mandig
Opretholdelse af Krigstugten, som indberettedes. Han var en af
det betrængte Fædrenelands Støtter, en af dets Forfatnings reneste
og troeste Venner. For Fronten gik han mod Fienden, alene
gik han to Gange mod de oprørske Soldater. Det var to Aar
om at gjøre at blive General og det General paa Valpladsen.
I Italien førte han Fortroppen for Napoleons Armee. Denne
skarpsynede Mand havde ogsaa ved det første Sammentræf sagt
om ham: "Han har en Franskmands Hoved med en Romers
Hjerte."

d.IV,b.5,s.268      Krigen havde medtaget Frankrigs Kræfter. Dets Hære befandt
sig i 1799 næsten uden Forpleining hjemmefra, saa de, ved at
maatte falde de Lande tilbyrde, de sagde de vilde bringe Fri-
heden, berøvede denne Venner og bragte det franske Navn i
Vanrygte. Da overtog General Bernadotte som Minister at sørge
for Armeen, og han gavnede Frankrig i de faa Maaneder, han
brugte dertil, mere ved sin Pult, end han kunde gjøre paa Val-
pladsen. Fra disse Sysler kaldtes han til at bekjæmpe Oprør i
Frankrigs Indre, og under Napoleons Feldttog som Keiser ud-
mærkede han sig saaledes, at han blev Marschal og Prinds af
Pontecorvo, uagtet han ikke havde kunnet bekvemme sig til at
understøtte den Statsomvæltning, hvorved Napoleon banede sin
Ærgjerrighed Vejen til Thronen. Under disse Navne bestyrede
Bernadotte Churfyrstendømmet Hannover og Hansestæderne,
hvor den Menneskelighed, hvormed han forvaltede en militær
Regjering, vandt ham en Høiagtelse, som ogsaa fæstede det
Folks Opmærksomhed paa ham, der siden valgte ham til sin
Thronfølger.

   Prindsen af Pontecorvo, der i 1797 havde giftet sig med Eugenia
Bernhardine Desideria Clary
, en Dame af en riig og anseet Kjøb-
mandsfamilie i Marseille, til hvis Haand Napoleon selv havde
beilet og med hvis Søster Napoleons Broder Josef var gift,
levede privat i Paris, da Budskabet om hans Valg til Kronprinds
af Sverige naaede ham. Den svenske Konge Carl den 13de var
barnløs, og Rigsdagen var bleven sammenkaldt for at vælge en
Thronfølger. Dens Medlemmer speidede nu efter bedste Evne
over alle Europas fremragende Mænd, og da en fra Paris hjem-
kommen Svensk bragte Prindsen af Pontecorvos Hædersnavn i
Frankrig hjem med sig, enedes Rigsdagen flux om, at de i ham
havde fundet hvad de søgte. Prindsen modtog Valget med sin
Regents, Napoleons Samtykke, gik over fra den katholske til den
lutherske Tro og antog Navnet Carl Johan. Som Kronprinds af
Sverrig maatte han optræde imod Napoleon, og dennes Ahnelser
ved Afskeden, at hans gamle Marschal vilde blive hans farligste
Modstander, om han kom i fiendtligt Forhold til ham, gik i Op-
fyldelse. Det svenske Navn lød atter seierrigt i Tydskland. Carl
Johan frelste Berlin, og lagde det tungeste Lod i Vægtskaalen
mod Napoleon i Slaget ved Leipzig, der knækkede dennes Magt.
De franske Hære kastedes tilbage over Rhin. Hiinsides var
d.IV,b.5,s.269   Frankrig, Fædrenelandet, og længer gik ikke Carl Johan. Han
standsede i Lüttich og protesterede imod de allierede Magters
Fremfærd i Frankrig. Dette var i Foraarsmaanederne 1814. Men
paa Veien didhen havde han i Januar tvunget Napoleons Al-
lierede, den dansk-norske Konge Frederik den 6te, til at afstaae
Norge til Sverige, og da Nordmændene ikke vilde vide af slig
Handel, at gaae fra Haand i Haand, havde de givet sig en fri
Forfatning. Af denne var Carl Johan ingen Fiende. Han kom
nok udpaa Sommeren over Grændsen med sin Hær, men han
tilbød Nordmændene at beholde deres fri Grundlov og Selv-
stændighed, naar de vilde indgaae i en Forening med Sverige.
Og saa skede det, som vi Alle vide. 1818 den 5te Februar be-
steg Han Sveriges og Norges Throne, kronedes i Sverige samme
Aar samt i Trondhjem den 7de September. Den almindelige
Jubel, hvormed hans 25 Regjeringsaarsdag feiredes i begge Ri-
ger, var et Vidnesbyrd om at hans skjønne Valgsprog er opfyldt:
"Folkets Kjærlighed min Belønning."


           "Ja signe Gud vor Carl Johan,
                 den gode gamle Herre!
           Han strøet har om Norges Land
                 Glands af sin Sejerære.
           Og fra hans rige Hjerte flød
                 der Lindring i den Armes Skjød.
           Han skar den Arme mangt et Brød,
                 den gode gamle Herre."

   Ja, det er en Sandhed: Han skar den Arme mangt et Brød.
Hans Velgjørenhed imod de Enkelte kunne vi ligesaalidet følge
som tælle Regndraaberne, der falde fra Skyen over Engen og
fæste sig til de enkelte Græsstraa, og idet vi nævne de God-
dædighedsgjerninger af ham mod offentlige Indretninger, som vi
kjende til, gaae vi hans Menneskekjærlighed kun yderst ufuld-
komment i Sporet. Her er imidlertid Noget derom:
Kong Carl Johans Pensionsfond for
      10 Enker af Borgervæbningen og
      Brandkorpsets Officeerspersonale i
      Christiania (1820) Kapital      10,000      Spd.
Kong Carl Johans Forsørgelses-Anstalt
      for Fattige af Forstaden Vaterland
      ved Christiania (1822) . .      10,000      Spd.
d.IV,b.5,s.270   Til Fattigvæsenet i Chri-
      stiania (1824) . . . . . .      6,000      Spd.
Til Forstaden Grønlands
      Fattigvæsen ved Chri-
      stiania (1824) . . . . . .      4,000      -
Til Arbeidsanstalten "Chri-
      stian Augusts Minde"
      i Christiania, (Mangels-
      gaarden) . . . . . . . . .      5,000      -
Til Eugenias Stiftelse i
      Christiania, (1824) . . . .      400      -
Til Forbedring af Fattig-
      væsenets Lokale i Chri-
      stiania (1827) . . . . . .      536      -
Bibelselskabet i Christia-
      nia 6600 Rd. svensk Bko.
      eller omtrent . . . . . .      3,300      -
Til Hospitalet i Moss, en
      Forsørgelses-Anstalt for
      Trængende (1822) . . .      5,000      -
Til Hospitalet i Frederik-
      stad, en Forsørgelses-
      Anstalt (1822) . . . . . .      5,000      -
Frederikshalds By, til Ind-
      kjøb af en Gaard for
      den lærde Skole (1822)      10,000      -
Understøttelse for 4 ved
      denne Skole studerende
      Disciple aarlig 50 Spd.
      til hver, (1822) ialt aarl.      200      -
Drammens Fattigvæsen . .            1,000      -
Kongsbergs Fattigvæsen .            1,010      -
Skiens lærde Skole (1824)            2,000      -
Stavangers lærde Skole
      (1824) . . . . . . . . . . .      1,800      -
Fattiganstalten paa Røraas
      (1824) . . . . . . . . . . .      2,000      -
Trondhjems Fattigvæsen,
      og til en Arbeidsanstalt
      sammesteds (1820) . . .      17,000      -
Til de Brandlidte i Dram-
      men (1819) . . . . . . . .      10,000      -
Til Nordre Bergenhuus
      Amts Fattigvæsen . . .      400      -
Til Indretning af Bygde-
      Magaziner for Ringerige
      og Hallingdal (1818) . .      200 Td. Byg.
Til den lærde Skole i
      Drammen . . . . . . . . .      1,000      Spd.
Til Fattigvæsenet i Fre-
      derikstad aarlig siden
      1814 . . . . . . . . . . . .      100      -
Fattiganstalten i Christian-
      sand 1828 . . . . . . . .      2,000      -
Til Klæder for den fat-
      tigere Klasse af de Børn,
      der frekventere Vexel-
      underviisningsskolen i
      Trondhjem (1827) aarlig      100      -
Arbeidsanstalten paa Moss            200      -
Hospitalet i Moss (1823)            1,000      -
Kong Carl Johans Legat
      for 6 trængende Enker
      af Drammen . . . . . . .      1,000      -
Drammens Fattigskole-
      væsen (1827) . . . . . . .      950      -
Drammens Arbeids-An-
      stalt (1828) . . . . . . . .      l,000      -
Legat for trængende Syge
      af Forstaden Grønland
      ved Christiania (1828) . .      3,000      -
Til Hospitalet i Moss (1824)            2,000      -
Bergens Fattigvæsen 10
      Aktier i Dampskibet
      Oscar (1828) . . . . . . .      1,000      -
Eugenias Stiftelse i Chri-
      stiania aarlig . . . . . .      150      -
Til Frederikshalds Kirkes
      Gjenopbyggelse . . . . .      14,500      -
Til et Legat for 12 træn-
      gende Studerende,
      (1832) . . . . . . . . . . .      8,000      -
      og aarlig . . . . . . . . .      300      -
Til en Haandgjernings-
      skole for fattige Pige-
      børn i Christiania aarl.      100      -
Til Selskabet "de Nød-
      lidendes Venner" i Trond-
      hjem (til et Asyl) . . . .      2,000      -
Trondhjems By, til Op-
      dragelse af 3 fattige
      Pigebørn paa Eugenias
      Stiftelse i 5 Aar (1832)
      aarlig . . . . . . . . . . .      120      -
d.IV,b.5,s.271   Under Cholera-Epidemien
      forskjellige Gaver (Chri-
      stiania, Smaalehnene,
      Stavanger etc.) omtr . . .      1,700      Spd.
Til Arbeids-Anstalten paa
      Moss (1832 -- 34) . . . . .      600      -
Til Trondhjems Domkirke
      "de 12 Apostle", udførte
      af den norske Bildhug-
      ger Mikkelsen.
Til Bespiisning af Christi-
      ania Byes Fattige, (den
      26de Januar) aarlig . .      300      -
Til en Asylindretning for
      Smaabørn i Christiania      1,835      -
      og aarlig i 3 Aar . . . .      60      -
Til Nybygget "Kongs-
      stuen" paa Jämtlands-
      Veien (Carl Johans Vei)
      aarlig i 3 Aar . . . . . .      140      -
Til det offentlige Theater
      i Christiania, aarlig . . .      1,600      -
Anlæggelsen af en offent-
      lig Promenade paa Lade-
      gaardsøen ved Christi-
      ania.
Til de Brandlidte i Strand-
      stedet Vigøren i Nordre
      Bergenshuus Amt . . . .      600      -
   Ikke sandt: et godt Additionsexempel? Men slige Gjerninger
multipliceres i Himlen. Nei, ikke slige Gjerninger; thi Kongen
er rig; men det Sjeleværd, den Hjertets Menneskekjærlighed,
som slige Gjerninger udvise ligesaavist som at de nedfaldne
gyldne og purpurrøde Æbler røbe Æbletræet -- denne er det,
som multipliceres i Himlen og som der udgjør Aandens Rang.
Det alseende Øje, hvis Straaler Mennesket selv føler i sit In-
derste, og som tilkjender Aanden dens Plads imellem Aanderne,
tæller hverken Specierne i Kongens eller i min Pung, men det
tæller, det vejer og det maaler enhver Blodsdraabe, som rører
sig i vort Hjerte for vore Medmennesker. Det er Storhjertet-
heden i Livet, naar Hjertet mægter ret kraftigen at svulme frem
og det er Graden i denne altomfavnende Velvilje, som ogsaa
hisset vil gjøre Aanderne forskjellige, den ene Engel smukkere
og bedre end den anden, ligesom disse Egenskaber her danne
den sande Forskjel imellem Menneskene. Heri er det Carl Johan
i herligste Forstand er Konge og i denne Henseende er han
elsket af alle Mennesker, ligesom han kan være vis paa at blive
det af de Himmelske. Naar hans klare Aandeøje aabner sig
hisset i samme Sekund, som hans smukke franske, kjække og
venlige Øje lukker sig her, vil det ogsaa der speide om efter
Veldaad og efter at udbrede Velsignelser om sig.

   Den Fattigste, som med sit fulde Hjerte griber forgjæves i sine
tomme Lommer, skulde i denne Henseende fortjene samme Lov-
tale; men deri bestaaer Carl Johans moralske Høihed, at den
d.IV,b.5,s.272   samme Menneskekjærlighed, som har ladet ham udstrø disse
mangfoldige enkelte Velgjerninger, ogsaa fremskinner i hans hele
Liv, i hans Færd som Styrer af Nationers Skjebne. Men lad
Mænd vurdere dette, hans Velgjørenhedshandlinger kunne Alle,
selv Børnene begribe, og dersom Kjærligheden har tre Udstraa-
linger, Agtelse, Beundring og Hengivenhed saa, omendskjøndt
Alle maa elske ham, lad Mændene agte og beundre ham efter
Grunde og Kjendsgjerninger -- men Børnene elske ham efter
Følelse og den Drift, som drager det Gode til det Gode, det
Uskyldige til det Ædle og Herlige.
Henr. Wergeland.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE