|
| d.IV,b.4,s.394 |
Pag. 315.
Bloms "Tilbageholdenhed" benegtes af Andre. Udtrykket passer dog paa
alle dem, som deelte den Anskuelse af Tingene, der ogsaa var hans, idet "de
Tredive" -- det omtrentlige Tal af Ligsindede, som i den Retning lod sig paa-
regne -- ikke aabent nok fremsatte den. Der herskede heller ingen Forbin-
delse, Overeenskomst eller noget, som karakteriserer et Parti, imellem dem.
Pag. 317.
Om Oberst Petersen er det maaskee for lidet sagt, at han var en "ikke udan-
net" Militær. Den hele Silhouette af denne Personlighed er noget forklippet.
Pag. 317.
Ved Provst Midelfart kan mærkes, at han, ligesiden Skole- og Akademida-
gene, var særdeles forbunden med Sverdrup. Ofte havde de under dette ung-
dommelige Samliv i Kjøbenhavn sværmet sammen over deres fælles Yndlings-
idee: Norges Uafhængighed.
Pag. 318.
I Kristiania Intelligentssedler for 15de Marts 1814 spørges ogsaa i Anledning
af Valgmaaden: "Burde der ikke vælges Mænd, som, i mulige Sygdoms- eller
Dødstilfælde, kunde træde i Stedet for dem, der ved Pluraliteten ere valgte
til Deputerede? og var det ikke billigt, at de, der i Byerne havde fleste Stem-
mer for sig, afgik til Rigsforsamlingen uden indbyrdes Valg?"
Pag. 318.
Saalænge man ikke skulde vælge efter Stand, hvad de øvrige Embedsklasser
betræffer, var Militærets Valg vel ogsaa især nærgaaende mod Disse, som da
ogsaa kunde kræve Repræsentation. De Militære kunde ogsaa, som Statsbor-
gere, siges repræsenterede ved den Egns Repræsentation, hvor de boede, og
videre end til Adgang at vælges fra denne, uanseet at de vare udkommande-
rede, burde ikke deres Prærogativ være gaaet. Det Schlegelske "Sendebrev
til von Holten1 udtrykker sig herom paa det heftigste. Det hedder deri:
"Jag vet, at Er olagliga Regent också lofvat Norrige en Regeringsform, som
en samling af Nationens sjelfvalda, upplysta män skulle bestämma. Och hvilka
äro desse Nationens sjelfvalde män? Officerare och Soldater, deputerede eller
rättare commenderade ifrån militaire Corpserna, i antal kanhända öfverstigande
de få Deputerade från Amterna och Köpstäderna, vid hvilkas utväljande Er
Revolutions-Chef, under sit antagna skräcksysteme, ei har svårt att frambringa
andliga och civila Embetsmän, som af fruktan, behof eller befordringslust äro
honom, om icke tillgifna, åtminstone tills vidare lydaktiga. -- Hvarest samler
han dessa såkallade Nationens Repræsentanter? På en privat Mands Jernverk,
i granskapet af Lägren: icke i någon af Norriges Stifts-Städer: icke i den, der
de høgsta myndigheterna vanligen residera. Detta alt bevittnar, på den ena
sidan, hans farhåga för det oberoende Folkets deltaganda i Nationens vigtigaste
angelägenhet; men också, på den andra, hans formätna förakt för Folkets om-
dömen. Jag högaktar Norriges Militaire, jag vet att ibland dem finnas Män af
lika mycken upplysning som heder; men jag vänter icke, att de blifva valde
eller låta sig väljas att spela en Role i denna Rigsdagsfarce. Det är i alla fall
ett oförsynt Gäckeri med Norrska Folkets Rät och vett, att vilja gifva anseendet
|
| d.IV,b.4,s.395 |
och myndigheten af en Nordisk National-Representation åt en, åtminstone i
formen, turkisk Janitschar-Forsamling."Pag. 319.
Denne Herre var Etatsraad Adler, som Prindsregenten for fuldt Alvor vilde
skulde have Sæde i Rigsforsamlingen; men Sverdrup var det navnlig, som fik
ham derfra, ved reent ud at sige Hs. H. at Sligt dog vilde have et altfor galt
Udseende af Spioneri.
Pag. 325.
Reglementets § 15 var et Amendement af Blom.
Pag. 326.
Optegnelserne bemærke, at "Grev Wedels Tale bidrog meget til at Stem-
ningen mod Wergeland, i Anledning af hans Tale den 12te April, forbedredes.
Prindsen vidste ved sine Spioner strax hvad der var foregaaet, og admirerede
Wedel for den Vending han gav Sagen."
Pag. 328.
Under Overvejelserne om Konstitutionskommitteens Antal var der ogsaa
Meninger for 21. Til Medlemmer deraf havde Falsen 95, Sverdrup 97 og Wedel
60 Stemmer. Sverdrup var Forfatter af Takadressen.
Pag. 330.
Christie mente om denne svenske Avis eller rettere Note, at den var falsk
og trykt i Kristiania, fordi deri fandtes "æ" og "ø", hvilke Typer ikke ere
svenske.
Pag. 334.
Sverdrup og Wergeland gjorde dog ikke de stakkels Jøder saa stor Uret,
som sagt er. De yttrede blot Frygt for at de saakaldte "Pidskebaandsjøder",
Jøder, som de formodentlig kjendte fra Kjøbenhavns Gader som skakkrende
med Baand til de i sin Tid brugelige Nakkepidske o. s. v., eller at overhovedet
blot Skakkrejøder skulde blive dem, der vilde gjæste Landet.
Pag. 350.
En Strofe i den Schmidtske, med "megen Fryd og Gammen modtagne"
Vise begynder:
"Lad Rænkesmedens hæse Skraal
kun stedse spaa Ulykker!
Hver ægte Normand har et Maal,
som Mundsveir ei forrykker."
Efterat den var bleven sjungen ved Prindsens Bord, spurgte Grøgaard For-
fatteren, hvem disse Rænkesmede dog vare. "Det har Ingen Ret til at spørge
mig om," mente Autor.
"Men Visen er jo publik, saa Enhver dog har Ret til at recensere den, og
da Ingen er nævnt, opfordrer jeg Dem til at sige hvem De da har meent."
"Jeg mente" -- stammede Schmidt -- "de Svenske".
"Gratulerer, gratulerer!" lo den lunefulde Grøgaard, "skjøndt De nok vil
sande med Moreau, at det er vanskeligt at retirere med Honnør."
Ved dette Taffel, sige Optegnelserne, cirkulerede under Jubel og brusende
Musik en heel Deel politiske Skrøner. "Pontecorvo", hedte det, vil ikke meer
til Sverige, da det er ham for koldt. Han vil oprette sig en Throne i Syden.
|
| d.IV,b.4,s.396 |
Der var Udsigter til, at Kristian Frederik vilde blive valgt til Konge i Sverige
o. s. v. Grøgaard fremsatte da Spørgsmaalet: "hvorledes forklares det: naar
Kongen boer i Kristiania ere vi fri; boer han i Kjøbenhavn, ere vi fri; men
naar han boer i Skaane ere vi Slaver?"
Pag. 351.
Ogsaa i den aflagte Eed, at ville hævde Norges Selvstændighed, fandt man
et Argument imod enhver Undersøgelse af Muligheden for at kunne det. Dette
skulde nu være for seent og unødvendigt.
Pag. 355.
Angaaende Tausheden om Ankers Skjebne sige Optegnelserne under 23de
April, "Fra Carsten Anker skal intet være kommet, siger man -- ja tro det
hvo der har Lyst."
Pag. 355.
Om denne Prindsregentens Hemmeligholdelse af Forholdene til Udlandet inde-
holder et Haandskrivt fra 1814 af et Rigsforsamlingsmedlem: "Kabinetternes
Beslutninger vare os en lukt Bog og deres Taushed var os frygtelig. Allerede
3 Maaneder havde Prinds Kristians Gesandt Karsten Anker været i London,
og skjøndt enhver Kjøbmand fik Breve fra London, forsikkrede dog Prindsen,
at han ingen Efterretning havde fra ham. Da han maatte vide, hvor saare
Normanden ventede paa gode Tidender fra ham (Anker) var der vel ingen
Tvivl om, at han meldte de bedste, og de vare -- ingen."
Pag. 356.
Med en Officeer kom ogsaa de Rygter op til Rigsforsamlingen, at der skulde
have været Opstand i Kjøbenhavn, og at Kommandør Bille og Skuespiller Fry-
dendahl skulde have været arresterede, men vare igjen blevne befriede af Pø-
belen. Af slige Fortællinger, sige Optegnelserne "drage de Troende den Slut-
ning, at Danmark understøtter os af Hjertet; men Faa ville med mig og nogle
Enkelte deri see den grove Farce, som spilles med os, forat bringe os atter
tilbage som dansk Provinds. O Blindhed!"
Pag. 356.
Man lagde, til Fordeel for de politiske Konjunkturer, adskillig Vægt paa, at
en svensk Kjøbmand fra Strømstad var sidst i April kommen til Kristiania med
800 Tdr. Rug under svensk Flag. Rosenkilde gjorde strax den Opdagelse, at
det nu maatte være ude med "Pontecorvo", skjøndt han ikke kunde begribe,
at Skuden kunde komme under svensk Flag. Grøgaard forklarede ham det da
med sin ironiske Mine saaledes, at Pontecorvo var forladt af Alle.
"Hvorfra kommer da det?" spurgte Wedel. "Og, om det kommer, hvormed
betale vi det? At gjøre Bankosedler hjælper ikke længe."
Prinds Kristian erkjendt af Sverige som Konge i Norge, at Storbritannien
havde erklæret Sverige Krig, ja at en engelsk Kutterbrig alt havde skudt Ma-
sterne overbord paa en svensk Kaper. Den enfoldige Rosenkilde spurgte dog,
med opspilede Øine, om det var sandt; men Grøgaard forsikkrede, at han
havde hørt det af En, der havde talt med en Skipper, som havde hørt det af
en Styrmand, der havde faaet det fra en Matros, hvis Kones Svogers Søstersøn
havde talt med en Mand, der havde hørt Historien af en Værtshuusholder i
Kristiania.
Rosenkilde: "De spøger".
|
| d.IV,b.4,s.397 |
Grøgaard: "Nei, jeg lyver af et oprigtigt Hjerte; men dette er mig saameget
mere tilladt end de Andre, der hele Dagen lyve for mig, som jeg selv herved
høitidelig erklærer, at det er Løgn hvert Ord."
Disse 800 Tdr. bleve ellers gjorte til 43 Skibsladninger, hvorved Optegnel-
sernes Forfatter bemærker, at den politiske Kornavl er den fordeelagtigste som
kjendes.
Pag. 356.
Denne de engelske Krydseres Konnivents blev ogsaa af den senere hen til
Norge ankomne engelske Gesandt erklærede for egenmægtige Handlinger, stri-
dende mod de givne Ordres.
Pag. 356.
(Anm.) The Courier af 9de April bragte den 29de Efterretningen om Na-
poleons Fald til Rigsforsamlingen, "Ogsaa heraf", sige Optegnelserne, "gjør man
sig Haab, da de allierede Magter nu ikke mere behøve Kronprindsen af Sverige,
og saaledes sikkerlig vil slutte en Fred, hvorved vi blive udeglemte og følgelig
overladte til vort eget Mod." Samme Dag ankom Rosenkrands fra Kjøbenhavn,
men havde, mod Formodning, ingen kildrende Rygter med sig, hvoraf den klo-
gere Deel, hedder det, slutter sig til, at Frederik VI ei tør være bekjendt, at
han vil understøtte os, og den uindviede Deel kun spaaer lidet godt, siden man
ikke engang vover at lyve."
Pag. 357.
Denne Tredie var en Ritmester Elieson.
Pag. 357
Istedetfor Ole Tvedten skal det være Tollef Huvestad. Ved den her om-
handlede Leilighed savnedes Huvestad i Forsamlingen. Da der spurgtes efter
ham, raabte Løvenskjold: "Gaa hen til Lieutenant Schwartz! Kanskee han er
der under Examination."
Pag. 357.
Disse Angivelser om Prindsens Partisaners Forsøg paa at indvirke paa en-
kelte Repræsentanter, og især paa Bønderne, ere sande; men paa den anden
Side fik man det falske Rygte i Gang i Kristiania, at vise Navngivne af We-
dels Venner om Natten reiste om til Bønderne i samme Hensigt. Optegnelsernes
Forfatter, som skulde være En af disse Agenter, udtrykker sig med retfærdig
og foragtfuld Harme om disse Opspind. "Man bruger", siger han, "giftige Vers
og skjændige Rygter for at opflamme Had mod den Retsindige og afholde Fol-
ket fra at granske vor Stilling. Er det Patriotisme, saa gid mit Navn maa bræn-
des med Prædikat af Forræder! Kan en god Hensigt bruge slige Midler? og kan
en lykket Plan billige eller retfærdiggjøre dem?"
Pag. 360.
Et Par Dage vare næppe hengangne før Anskuelserne havde udskillet sig og
gjort Omgangstonen mere spændt. Dette viste sig allerede i en Samtale, som
efter Bordet fandt Sted tredie Dagen efter Aabningen imellem Christie, Rein,
Falsen, Wedel, Blom o. Fl. De første Herrer yttrede høirøstet Glæde over at
Norge skulde faa Korn nok.
Christie: "I Danmark har man subskriberet 90,000 Tdr. Korn til Norge".
"Paa hvilke Konditioner?" faldt Blom ind, "Som Gave?"
"Ja, som Gave".
|
| d.IV,b.4,s.398 |
Blom: "Stemmer det med Nationens Værdighed at tigge? Heller arbeide til
Neglene gaa af vore Hænder; men tigge maa vi ikke."
"O!" sagde Falsen, som nu traadte til, "Nøden er ikke større end ifjor, og
desuden kan Bonden slagte sine Kjør. Den Mand, som har 11, kan uden Skade
slagte den Ene. Han har endda 10 igjen."
Blom: "Men hvorlænge spiser han da paa den?"
Christie: "Han opholder Livet i 14 Dage, og imidlertid kunne andre Udsigter
aabne sig." Her holdt Blom Haanden for Ansigtet uden at svare.
"Hvad, min Herre? Jeg beder Dem, see ikke saa haant paa mig. Jeg taler
ikke som en Daare, og har Ret til at sige hvad jeg mener."
"Det troer jeg, jeg med har, skjøndt jeg jo ikke engang har svaret Dem".
"Men denne foragtelige Mine taaler jeg ikke", udbrød Christie heftig.
"Nu? Det er muligt, jeg ikke har mit Ansigt nok i min Magt til at være her;
men min Følelse kan jeg ikke hemme."
"Nei, De har ikke Deres Ansigt i Deres Magt, det maa man lade".
Blom: "Jeg vil tilstaa det, men har derfor aldrig beklaget, at jeg ikke er
Aktør. En ærlig Mands Rolle holder jeg for den værdigste. Desuden tale vi
i Selskabstone her; men De har fornærmet den."
"Ja, det har De i høj Grad", faldt Wedel ind.
"Imponere lader jeg mig ikke", svarede Christie, vendende dem Ryggen.
"Det er ogsaa min Arvesynd", meente den Anden.
Pag. 362.
Den Benævnelse "Svensksindede" brugtes ogsaa af Prindsregenten i en Sam-
tale, som fandt Sted den 23de April mellem ham og Løvenskjold. Han undrede
sig for Denne over at Vestlandets Repræsentanter vare saa svensksindede, hvor-
til L. svarede, at det var et urigtigt Begreb om deres Tænkemaade. De Re-
præsentanter, som meentes, ønskede ligesaavel som alle andre Landets absolute
Selvstændighed, skjøndt de ikke for Tiden øjnede Muligheden deraf, og saa-
ledes fandt en liberal Forening med Naboriget at foretrække for en total Un-
dertrykkelse.
Prindsregenten: " Ja; men man kan dog kuns være enten svensk eller dansk."(!)
Løvenskjold: "Jo, tillad mig, D. k. H., man kan ogsaa være et Tredie, og det
er -- norsk."
I Bil. III har Reins Navn faaet en urigtig Plads, hvilket let vil bemærkes.
1 tilbakeUdgjør 40 Sider i Oktav. |
| BLA BAKOVER |