HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 4. BIND: 1841 - 1843

BILAG.
OFFICIELLE AKTSTYKKER
del 5
d.IV,b.4,s.275   At det norske Folk, løst fra sin Eed til den stormægtigste høibaarne
Fyrste, Frederik den Sjette, Konge til Danmark, de Venders og Gothers,
Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg, og saa-
ledes gjengivet et frit og uafhængigt Folks fulde Ret til selv at bestemme
sin Regjeringsforfatning, lydeligen og eendrægtigen har yttret sin be-
stemte Villie til ikke at samtykke i nogen Underkastelse under Sveriges
Konge, men derimod til at hævde og forsvare sin Uafhængighed og
Selvstændighed. Odelsbaaren til Norges Throne og bestemt i denne
Stund til at staae i Spidsen for et trofast og tappert Folk, følger Jeg
villigen dette hellige Kald og anseer det for min første Pligt af yderste
Evne at virke for det norske Folks Frihed og Sikkerhed. Som Rigets
Regent, hvilken Titel Jeg antager, med alle Rettigheder og med den
Myndighed, som Hs. Maj. Kong Frederik den Sjette har frasagt Sig, og
som Nationen vil forlene Mig for i Farens og Trængselens Stund at
afvende Uorden og Fordærvelse fra Landet, skal Min oprigtigste Be-
stræbelse være at vedligeholde Freden med alle de Magter, som ikke
krænke det norske Folks Rettigheder.
   Af Nationen valgte oplyste Mænd skulle samles den 10de April først-
kommende i Eidsvold i Aggershuus Amt, for at antage en Regjerings-
form, som fuldkommen og for bestandig kan betrygge Folkets Frihed
og Statens Tarv.

   Gud, den Allerhøieste! vil velsigne og beskytte en retfærdig Sag og
et samdrægtigt Folks Anstrængelser imod fremmed Undertrykkelse, der
altid var og skal være ukjendt i gamle Norge.

Regentskabet i Norge, Christiania den 19de Februar 1814.
Christian Frederik.

v. Holten.

Bilag IX (Bladet "Tiden", 25 Februar 1814).
"Kundgjørelse.

   Normænd! Kundbart er det for Eder, at Hans Majestæt Kong Frederik
den Sjette, uagtet sin Kjærlighed til det norske Folk, som Vi taknem-
meligen erkjende, nødtes til, ved den svenske Regjerings Rænker, un-
derstøttede af talrige Hære, at frasige sig sin Ret til Norges Throne.
Med Harme have I erfaret, at I ere overgivne til en Regjering, der har
viist Eder den Foragt, at troe, ved søde Ord og tomme Løfter, at kunne
lokke Eder til Utroskab imod Eders Konge, ligesom den og har udøvet
det aabenbare Fiendskab, midt under Freden, at ville udhungre Eder,
for ved dette umenneskelige Middel at rokke det Mod, som den vidste
ellers at være urokkeligt; og nu tiltroer den Eder den Svaghed, god-
d.IV,b.4,s.276   villigen at ville underkaste Eder det svenske Aag og samme Ulykker,
som Sveriges Sønner nu maae taale, for en Udlændings Herskesyge og
fremmede Penge at stride i fremmed Land.
   Dog det frie norske Folk kan selv bestemme sin Skjæbne.
   Sværger at ville hævde Norges Selvstændighed; kræver Gud, den
Almægtige, til Vidne paa Eders Eeds Oprigtighed; og nedbeder Him-
melens Velsignelse over Eders elskede Fædreland!

   Det er Guds Styrelse, trofaste Normænd! at Jeg, Norges Thrones
Odelsbaarne, i denne Stund er midt iblandt Eder; nu kunne I vorde
reddede ved den Samdrægtighed, som luer i Eders Barm.

   Jeg har hørt Folkets lydelige Stemme for Uafhængighed, for djærv og ube-
tinget Modstand imod fremmed Vold; dette er Kald nok for Mig, der be-
sjæles af varm Følelse for Norges Held og Hæder, til at forblive iblandt det-
te trofaste Folk, naar det gjælder dets Selvstændighed, og saalænge Min
Stilling kan bidrage til at vedligeholde Orden og Rolighed iblandt Normænd.

   Af Forsynet bestemt til i denne Stund at styre Riget skal Jeg med
kraftig Haand, uden at ændse Farer eller Møie, værne om Norges Sik-
kerhed og holde Lovene i Hævd.

   En Samling af Nationens selvvalgte oplyste Mænd skal dernæst, ved
med Viisdom og Samdrægtighed, at bestemme en Regjeringsform for
Norge, give denne Stat fornyet Kraft imod aabenbare og hemmelige
Fiender, og af dens Bestemmelse vil det afhænge, om Jeg fremdeles
skal rygte det Hverv, hvortil Nationens Ønske i denne Stund kalder Mig.

   Elskede norske Folk! Mange Prøver har Jeg allerede modtaget paa
Eders Kjærlighed og Tillid. Blandt Eder vil Jeg stedse finde Mig glad
og tryg. Fred og derved oplivede Næringsveie og Velstandskilder vil
Jeg stræbe at erhverve, og ingen Idræt være mig vigtigere, end at af-
vende Krigens Plager fra Norge. Kun naar Voldsmænd krænke Rigets
Frihed og Selvstændighed, da skulle de føle, at der boer Kraft i Nor-
mandens Arm til at hævne Forurettelser, og Mod i hans høie Sjæl til
at foretrække Død for Underkastelse.

   Kummer og Trængsler ville Vi tilsammen freidigen gaae imøde, hvis
uforsonlige Fiender ikke ville unde Riget Ro; men inden Vore Grændser
skal herske Eendrægtighed og Fædrelandssind til villigen at opofre
Alt, for at hævde det gamle Norges Ære og atter at hæve det til sin
fordums Glands: da skulle eengang Vore forenede Bestræbelser, vel-
signede af Gud, den Almægtige, krones med et heldigt Udfald, og Norge
skal afgive et nyt Beviis paa den Sandhed: at et Folk er uovervinde-
ligt, som frygter Gud og føler varmt for Fædrelandet.

Regentskabet i Norge, Christiania den 19de Februar 1814.
Christian Frederik.

v. Holten.

d.IV,b.4,s.277   Bilag X
Cirkulærer. (Af samme Dato). 1) Til Biskopperne.    "Den bedste Begyndelse til Alting er at begynde med Gud. Fra ham
kommer Velsignelse, naar Vi gjøre hvad Ret er.

   Norges Folk bør samles i Guds Templer og der igjennem Religions-
lærernes Mund erfare, at Hans Majestæt, Kong Frederik den Sjette, har
løst Folket af sin Troskabs-Eed ved at overdrage sine Rettigheder til
Sveriges Konge, men at det norske Folk, gjengivet Folkenes oprindelige
Ret til selv at bestemme deres Regjeringsforfatning, nu ved Samdræg-
tighed kan hævde sin Selvstændighed; saa og, at Jeg, Norges Thrones
Odelsbaarne, kaldet ved Nationens tillidsfulde Ønske, har lovet at for-
blive iblandt dette troe Folk, for som dets Regent at værne om Statens
Sikkerhed, Orden og Rolighed.

   Naar efter en kort, men kraftfuld, Indledningstale Kong Frederik den
Sjettes aabne Brev af 18de Januar 1814 og vedlagte Mit aabne Brev af
l9de Februar med Kundgjørelse ere oplæste, skal Folket opfordres til
at aflægge følgende høitidelige Eed: "Sværge I at hævde Norges Selv-
stændighed og at vove Liv og Blod for det elskede Fædreland?" hvilket
med opløftede Fingre besvares med: "Det sværge vi, saa sandt hjælpe
os Gud og hans hellige Ord!"

   Dernæst skal Præsten oplæse den af Biskoppen ham meddeelte an-
befalede Bøn og nedbede Himmelens Velsignelse over det norske Folk;
thi denne høitidelige Handling skal foretages til Guds Ære, og Dagen,
paa hvilken den iværksættes, skal ansees som en Bededag i hele Riget;
hvis Aarsag en passende Prædiken holdes efter Edens Aflæggelse over
Texten: Davids Psalmer 62, 8-9.

   De tilstedeværende Øvrighedspersoner og Embedsmænd samt 12 af
Menighedens agtværdigste Mænd skulle tilligemed Præsten underskrive
et Vidnesbyrd om, at N. N. Menigheds Indvaanere have med Fædre-
landssind aflagt denne Eed. Dette sendes in duplo igjennem Biskoppen,
for at bevares i Rigets Archiv. Tillige underskrives en Adresse til
Mig, Norges Regent, af de samme Personer, hvilken nedlægges i Min
Haand; thi denne skal, efter foregaaende og samme Dag i Kirken efter
Gudstjenesten foretaget Valg af tvende iblandt Menighedens bosatte
civile, geistlige eller militaire Embedsmænd, Brugseiere, Jorddrotter
eller Gaardbrugere af over 25 Aars Alder indeholde Fuldmagt for tvende
af Menighedens, som ovenfor sagt, dertil valgte Mænd, at overbringe
Samme, og paa Folkets Vegne at møde og stemme ved den berammede
Forsamling af Nationens udvalgte Mænd. Disse tvende Mænd, hvoraf
den ene skal være af Bondestanden, begive sig inden den af Amtet
d.IV,b.4,s.278   nærmere bestemte Tid til det Sted midt i Amtet, som tillige af Amt-
manden bestemmes, for, samlede med de øvrige Menigheders Afsendte,
at vælge tre af Amtets meest oplyste Mænd at møde i Eidsvold, for,
saaledes som mit aabne Brev af 19de Februar fastsætter, at bestemme
og paa Nationens Vegne at antage Kongeriget Norges Regjeringsform.
Disse trende Udvalgte skulle medbringe deres egen Menigheds og
samtlige Amters øvrige Menigheders Adresser, og overlevere dem i Re-
gentens Haand som Fuldmagt for deres eget Valg og til Bevaring i Ri-
gets Archiv.
   I Byerne skal ligeledes hver Menighed vælge tvende iblandt deres
bosatte civile, geistlige eller militaire Embedsmænd og Borgere over
25 Aars Alder, og disse valgte Mænd, fra Byens forskjellige Menig-
heder, igjen een udvalgt Mand til Forsamlingen, i Anledning af Regje-
ringsformens Bestemmelse; af Stiftstæderne: Christiania, Christianssand
og Trondhjem udvælges tvende og af Bergen fire, og i de øvrige Byer,
hvor der kun er een Menighed, kan Valget som altid skeer ved Stem-
mefleerhed iblandt de Stemmeberettigede, strax foretages paa den ene
Borger, som Byen haver at deputere, og som lige med hvad der for
Menighederne paa Landet er bestemt, har at overbringe Adressen til
Regenten, hvilken ogsaa bør indeholde de af Byerne Udvalgtes Fuldmagt.

   De fornødne Exemplarer af Mit aabne Brev af 19de Februar og af
Kundgjørelsen til Folket tilstilles D. Hhed, som haver at omsende dem
directe til samtlige Præster med Befaling til Enhver, ved Bekjendtgjø-
relse fra Prædikestolen en Søn- eller Hverken-Dag strax efter Modta-
gelsen at tilsige samtlige, efter det Ovenanførte, stemmeberettigede Ind-
vaanere næste Fredag til høitidelig Bededags Holdelse i Guds Huus.

   Jeg stoler ved denne, som ved alle Leiligheder paa Præsteskabets
gavnlige Indflydelse paa Almuen til at opflamme dens varme Følelse
for Fædrenelandets den gode Sag."

Regentskabet i Norge, o. s. v.

2) Til Overøvrighederne.    "Herr N. N. modtager herved fuldstændig Underretning om Rigets nær-
værende Stilling formedelst Hans Majestæt Kong Frederik den Sjettes
aabne Brev af 18de Januar, som løser det norske Folk fra sin Tro-
skabseed, og ved Mit aabne Brev af 19de Februar, som hævder det
norske Folks Rettigheder og erklærer Min bestemte Villie, som for
Tiden dets Regent, at være dets Forsvarer og at opretholde Orden og
Rolighed i Landet. Samtlige disse Actstykker bringes til Deres Under-
givnes Kundskab; ligeledes tjener vedlagte Rescript til Biskopperne til
d.IV,b.4,s.279   Deres Underretning og Efterlevelse, forsaavidt de civile Embedsmænd
angaaer, og venter Jeg, at disse, hvor de kunne være tilstede, foregaae
Folket med et følgeværdigt Exempel paa Fædrelandskjærlighed. De
Øvrighedspersoner eller Embedsmænd, som ei kunne være nærværende
ved denne Leilighed og ei underskrive nogen Adresse, indsende deres
Eed underskreven til Mig, Rigets Regent.
   De ikke norsk fødte civile, geistlige eller militaire Embedsmænd, som
ikke vil bestemme sig til at tjene Norges Sag, men i Følge det konge-
lige danske Cancellies Bekjendtgjørelse af 5te Februar 1814, foretrække
at vende tilbage til Danmark, kunne strax nedlægge deres Embeder i
Mine Hænder; eller hvis de, førend de bestemme sig til at blive i norsk
Tjeneste, holde det for Pligt at søge deres Afsked fra Hans danske
Majestæt, da skulle de ei være forbundne til at aflægge deres Eed til
Norges Sag, men kun indsende en skrivtlig Forsikkring at ville, indtil
de blive afløste fra deres Poster, forvalte disse saaledes, som de kunne
forsvare det for Gud og deres Samvittighed og efter de gjældende Love.

   Hr. N. N. vilde iagttage, at Præsterne uopholdeligen og hver især,
directe meddeles den i Rescripterne til Biskopperne benævnte Bestem-
melse om Stedet og Tiden, hvor og naar de af Menighederne valgte
Mænd skulle møde, hvilket naturligviis bestemmes til det beqvemmeste
Sted, saavidt muligt midt i Amtet, og hvad Tiden angaaer med Hensyn
til den Tid, de længst fraværende Menigheders Afsendte, uagtet den
hurtigste Befordring med Friskyds, nødvendigen behøve, for at naae
til Samlingsstedet. Ved denne Samling maa N. N. selv være tilstede
og forestaae det befalede nærmere Valg af tre udvalgte oplyste Mænd,
hvoriblandt i det Mindste een af Bondestanden, som for hvert Amt bør
møde i Eidsvold udi Agershuus Amt den 10de April førstkommende.

   Angaaende dette Valg og videre Forhandling ved Mødet forfattes et
Vidnesbyrd, som underskrives af N. N. og samtlige tilstædeværende
Valgmænd, og som stiles til Regenten, indeholdende tillige Fuldmagt
for de udvalgte trende Mænd til at møde ved Forsamlingen, der skal
fastsætte Kongeriget Norges Regjeringsform.

   Jeg stoler ved denne vigtige, som ved alle Leiligheder paa den civile
Øvrigheds gode Villie til at fremme Alt hvad der kan tjene til Fædre-
landets Tarv og en god og fornuftig Stemnings Udbredelse og Vedlige-
holdelse.

Regentskabet o. s. v.

3) Til Landetaten.    Vaabenbrødre! Jeg, Norges Regent og Hærfører, underretter N. N.
om Rigets nærværende Stilling, hvilken bør kjendes af samtlige Fædre-
lands-Forsvarere. Hans Majestæt, Kong Frederik den Sjettes aabne
d.IV,b.4,s.280   Brev af 18de Januar løser det norske Folk og Armeen fra sin Tro-
skabseed imod Høistsamme, og Mit aabne Brev af 19de Februar paa-
taler det norske Folks Rettigheder til selv at bestemme sin Fremtids
Skjæbne, at give sig en Regjeringsform; og i denne, som i Min Kund-
gjørelse til Folket og Norges Krigere yttrer Jeg Min bestemte Villie, i
Spidsen for et kjækt Folk som dets Regent at forsvare Norges Selv-
stændighed, samt at haandhæve Rolighed og Orden i Landet.
   Samtlige disse Actstykker skulle høitideligen af den høistkommande-
rende Officier i en formeret Kreds af hver forsamlet Bataillon, Escadron
eller Division forelæses, og efterat Min Kundgjørelse til Slutning er
oplæst, skal med 3 opløftede Finger af den høire Haand, og med de Ord:
"Saasandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord!" Eden aflægges, der
forinden tydeligen fremsiges for Forsamlingen saaledes: "Sværge I at
hævde Norges Selvstændighed og at ofre Liv og Blod for det elskede
Fædreland?" Hvornæst Handlingen sluttes med et trende Gange 3 gjen-
taget Hurra for Norge, dets Regent og Norges kjække Forsvarere.
   Derefter foranstaltes af samtlige under Vaaben værende Regimenter,
Batailloner eller Escadroner, at der af hver Division eller Escadron
udvælges tvende Valgmænd, een indfødt Officier og een Mand af Under-
classerne, der tillige er Gaardeier og over 25 Aar gammel, hvilke Valg-
mænd skulle samles hos Regiments- eller Corps-Chefen, og udvælge
tvende Krigere, een Officier og een Mand af Underclasserne til paa
Regimentets eller Corpsets Vegne at møde til den nærmere bestem-
mende Tid i Forsamlingen, som i Følge Mit aabne Brev er bestemt at
skulle samles den 10de April førstkommende i Eidsvold udi Aggers-
huus Amt, for at fastsætte og paa Nationens Vegne at vælge en Re-
gjeringsform for Kongeriget Norge. Paa samtlige Steder, hvor Eden
aflægges, forfattes et Vidnesbyrd, underskrevet af samtlige tilstæde-
værende Officierer, om at Eden til Norges Sag er aflagt med et Fædre-
landssind, der egner norske Krigere, og disse Vidnesbyrd tilligemed
Melding til Regimentet om de af hver Division eller Escadron udvalgte
Valgmænd, oversendes til Regiments- eller Corps-Chefen, som ufortøvet
forfatter en Adresse, udi Regimentets eller Corpsets Navn, stilet til
Mig, hvilken tillige underskrives af de tilstedeværende Stabs-Officierer,
og overbringes af de udvalgte tvende Krigere, og som, foruden Beret-
ning om Edens Aflæggelse, skal indeholde Fuldmagt for disse Personer,
at møde i Forsamlingen i Eidsvold. At der til dette Valg tages ud-
mærket agtede og oplyste Mænd, hver efter sin højere eller lavere
Stilling, maa for Sagens Vigtigheds Skyld paaagtes.
   Enhver norskfødt Officier, som ei kan være tilstede ved Edens Af-
læggelse, skal skrivtligen indsende sin Eed til Regimentschefen. En-
d.IV,b.4,s.281   hver Danskfødt Officier, Underofficier eller Soldat, som, ifølge det kgl.
danske Cancellies Placat af 5te Febr. ei vil sværge Norges Sag, men
foretrækker at vende tilbage til Danmark, er fritagen for at aflægge
Eden, men maa, naar Regimentet eller Corpset hører til den forsamlede
Armee, strax søge sin Afsked, eller, hvis han holder det for sin Pligt,
at søge Hs. dansk Maj.s Tilladelse til at forblive i Norsk Tjeneste, da
skal det staae ham frit for at begjere Ansættelse i Christiansands og
Bergens Stifter, og Frihed skal forbeholdes ham, at søge sin Afsked
af Mig; men i det Tilfælde, at han forbliver i en saadan uactiv militair
Stilling, og uden at gjøre Eed til Norges Sag, skal han nedlægge sit
skriftlige Løfte i Mine Hænder, overensstemmende med de gjældende
militaire Love, at forrette den Tjeneste, der anbetroes ham, indtil han
er afløst eller entlediget.
Regentskabet o. s. v."

4) Til Søe-Etaten.    (Ligelydende med forrige. For hver Brig og hvert Værft skulde ud-
vælges to Valgmænd: een indfødt Officier og een Mand af Underklas-
serne, der tillige skulde være Gaardejer og over 25 Aar. Den skriftlige
Eed i Tilfælde af Fravær skulde indleveres til Admiralen, og det skulde
staae enhver danskfødt Sjøkriger, som ei vilde aflægge den, frit for at
gaae iland, naar Fartøiet udkommanderedes).

Bilag XI
Biskop Bechs Brev til Præsterne.    Saasnart Deres Velærværdighed har modtaget hoslagte aftrykte Skri-
velse til mig fra Norges Regent, samt Kong F. 6tes Proclamation, og
vor Regents aabne Brev tilligemed de af mig forfattede trykte Bønner,
der skulle oplæses efter Edens Aflæggelse, ville de behageligen strax
lade tilsige deres Menigheders Huusfædre at møde førstkommende
Fredag den 25 d. M. i Guds Huus til en almindelig festlig Bededags
Helligholdelse i Anledning af Fædrelandets nuværende vigtige Stilling.
Da dette Brev ikke ankommer saa tidlig at Menighederne kan tilsiges
fra Prædikestolen til Møde i Hovedkirken, maae Tilsigelsen skee ved
Medhjælperne og Qvarteermesterne eller paa en anden passende Maade.
Imidlertid vil det, da det afsendes med Friskyds og Holdsheste, for-
haabentlig indtræffe betimeligen paa ethvert Sted. Skulde det derimod
komme saa sildig til enkelt længstbortliggende Sted, at den bestemte
Dag ei der kunne blive helligholdt, maa Helligholdelsen foretages den
d.IV,b.4,s.282   derpaa følgende Fredag den 4de Marts, hvilken Udsættelse dog ingen-
lunde maa finde Sted uden af de gyldigste Grunde. I øvrigt seer Deres
Velærværdighed af Regentens Brev til mig, hvad De haver at iagttage
forved og efter Edens Aflæggelse. De sværger selv staaende paa Præ-
dikestolen tilligemed Menigheden. Efter Eden og de derpaa forrettede
Bønner prædikes over den befalede angivne Text (Psalme 62-8-9).
Passende Psalmer afsynges, og til Collect, som mæsses før Prædikenen,
kan bruges en af de ordinaire Collecter paa de ugentlige Fredags Bede-
dage, hvorefter der mæsses istedetfor Epistel og Evangelium Rom.
13-4-5-6-7. Til Slutnings Collect, hvorefter Velsignelsen lyses fra
Alteret, kan man betjene sig af den almindelige Kirkebøn for Kongen;
men istedetfor Kongen og hans Lande nævner man Riget og dets Re-
gent. Fra nu af bruges ikke mere den sædvanlige Bøn i vore Kirker
for Kongen og Kongehuset, men derimod for Norges Rige og dets høie
Styrer Prins Christian Frederik. Dersom en Kundgjørelse om Freden
med Storbritannien og Norges Forhold til fremmede Magter ei skulde,
da den endnu ei er færdigtrykket, betimeligen blive eftersendt, maa
deres Velærværdighed efter Prædiken dog gjøre en Takkebøn til For-
synet for Freden, som Nationen med Tillid til Guds Bistand tør haabe
vedligeholdt.
Opslo Bispegaard den 20 Febr. 1814.
Bech.

De befalede Bønner efter Eden.    For dit alvidende Aasyn, almægtige Gud, retfærdige Fader og Dom-
mer! svore vi i dit Navn og i din Helligdom, denne vor Troskabs Eed:
at ville med Liv og Blod og enhver Opofrelse hævde og forsvare og for-
fremme Norges Vel, Frihed og Selvstændighed, og dertil hylde og ad-
lyde den elskelige udvalgte Tjener, Norges Regent, Prinds Christian
Frederik.

   Alseende! Du kjender vore Hjerters Oprigtighed, at vi ville redeligen
holde, hvad vi paa denne Dag i dit Tempel, og for dit Aasyn, have
helligen svoret. Forleen os din almægtige Bistand og Naade, til at be-
vare vor Tillid urokkeligen paa dig, og baade i Fred og i Fare, i Lykke
og i Ulykke, at forblive med standhaftig Samdrægtighed vor Eed og
vore Løfter troe indtil Døden! Amen.

Derpaa beder Præsten saaledes:    Gud! Du hørte Fyrstens og Folkets Eed, som bandt dem ved hellig-
ste Baand i uadskilligt Samfund til fælleds Sag til Landets Fred, Frelse
og Hæder og til dit Navns Helliggjørelse; du hørte deres Bønner, du
vil visseligen ogsaa af din forbarmende Kjærlighed og for Jesu Christi
d.IV,b.4,s.283   Skyld bønhøre dem; Skue med Fadermildhed og Velbehag ned fra din
himmelske Trone til denne høitidelige Pagt imellem Fyrsten og Folket
hvortil de med ydmyge og tillidsfulde Hjerter kalde dig Hellige og Alle-
stedsnærværende til Vidne! Bevar den faste Tro hos os Alle, at du
er vor Fader og Beskjærmer, at du strider for og med den retfærdige
Sag; at du styrer med Almagt og Viisdom alle Begivenheder til Held
og Frelse, naar vi lyde dine Bud og stadigen haabe paa dig. Formeer
vor Kraft! Ophold vor Frimodighed, befæst den broderlige Enighed, og
opliv os med styrkende Haab i Nødens og Kampens Dage; naar vi da
have fuldendt Striden, og bevaret Troen og Ærens Klenodier da vil du
algode trofaste Fader! skjænke os Fredens milde Velsignelser, og med
den Viisdom og Forstand til at anvende dem efter din Villie til vort
sande Bedste! Velsign denne Forsamling som her tilbeder for dit Aasyn,
velsign det ganske Folk, stedse lad det høre dig til, leve og dø i din
Frygt og i din Lydighed og du være stedse dets Gud og Forbarmer!
Velsigne Landets Fyrste og Regent dit udvalgte Budskab til Fol-
kets Trøst til dets Fred og Frelse! Stedse lad din Viisdom og Retfærds og
Mildheds Aand, der nu besjæler al hans Tænken og Adfærd, hvile over
ham og over den Slægt, der efter hans Dage skal sidde paa Norges
Throne! Selv være du hans Skjold og trygge Beskjærmelse mod alle
Fienders Angreb og uretfærdige Vaaben! Du være den faste Klippe
hvorpaa han bygger sit Haab, hvorpaa han grundfæster Rigets og Fol-
kets Frihed, dets Ro og lyksalighed! Ophold hans Manddoms Aand,
formeer og lyksaliggjør hans kraftige Dages Tal, at de maa vorde en
Velsignelse over ham og hans Afkom en Velsignelse over Norges Folk
fra Slægt til Slægt!
   Gud! Du som troner i Himlen og hersker paa Jorden, dig allene
tilhører Priis, Ære og Tilbedelse, i din Haand være Fyrsten og Folkets
Sag overgivet! Du er trofast og retfærdig, dine Forjettelser ere
Ja og Nei; paa dig tør vi, paa dig ville vi haabe; dig paakalde vi,
du vil høre os, du vil frelse os, og vi ville nu og altid prise dit ene
tilbedeværdige Navn! Hør os Gud vor Gud, tag Fyrsten og Folket
under din almægtige Varetægt, og velsign dem nu og evindeligen! Amen,
i Jesu Navn, Amen!

d.IV,b.4,s.284  
Anhang
Opinionsyttringer

(Kristiania Intelligentssedler 4 Febr. 1814).


           O
at min Røst var vældig som Storm, for at vække til Kampen,
                      Olding med Viisdom i Raad, Yngling med Styrke i Arm,
           Væbnet for Retfærd, Sandhed og Dyd! -- See Helvetiens Stamme,
           Samlet i Grytlis Dal, svoer ved den evige Gud
           Haand i Haand Tyranniet og Lasten Had; og en Skare,
           Stimlet fra Dal og Bjerg, gjentog den hellige Eed.
           Høit den lød over Waldstätter Søe, og Fjeldboen vaktes,
           Kjæk han skreg: jeg er fri! Lænkerne brast ved hans Raab.
           Voldsmandens Svende faldt for Tell og hans modige Brødre.
           Slagen af Een mod en Snees flygtede Østerrigs Magt.
           Mennesket kan, hvad han vil, naar det gjelder for Sandhed og Frihed;
           Disse Straaler fra Gud, ildne sin Dyrkeres Kraft.
           Frem da, I vakkre Mænd! hvis Hjerter slaae høit, ved at tænke
           Menneskets Værd! O frem! Sværger den hellige Eed:
           Borgeres Adel og Værd med Raad og Daad vil vi hævde!
           Lasten i Glimmer Foragt! Død Tyranie og Bedrag!
   "Uvidende om Hr. P. C's. Opholdssted, maa jeg gjennem dette Blad
bevidne ham min varmeste Tak for den mig meddeelte Efterretning
om min salig Kones Ligegyldighed mod mig, saameget mere da jeg er-
kjender, at Bevæggrundene ikke kunne have været Bagvaskelse mod
den salig Afdøde; men blot at tjene mig til Advarsel ved min fore-
staaende Forbindelse med min elskede Christiane. Hvis den omtalte
T. G. Sn. er den Person jeg mener, da troer jeg gjerne at hans For-
fængelighed langt mere end hans Kjærlighed til Christiane, forleder
ham til at ønske sig anbetroet en Helterolle i Comedien, som man
spiller med mig; thi jeg veed med temmelig Vished, at hans Venskab
til mig er blot Maske; ligesom jeg ogsaa er meget genegen til at troe
ham ligesaa fuld af Vindbeutlerie som Egennytte. Hvad de Udtryk:
"Landsdommeryngel" og "hjerte Svigermama Kokkepigen" betyde, har
Hr. P. C. vistnok den Godhed nærmere at forklare mig; og da han som
Udenbyes maaskee bivaaner forestaaende Marked, tør jeg smiggre mig
med en Sammenkomst, for mundtlig at udvikle Ideer, som ikke tør
betroes Pennen.

Norb.ye."

d.IV,b.4,s.285   (Kristiania Intelligentssedler, 7 Febr. 1814).


           "Den Mand er en Nidding, som kan sig betænke
                      Paa Valg mellem Frihed og slaviske Baand
           Kun Viisdoms Befaling, kun Pligternes Lænke
           Maa fængsle en ædel og fribaaren Aand.
           Ved Frihed kun Manden er ædel og stor;
           Men Skjændsel og Udyd hos Trældommen boer.



           Chor.
           O Frihed, som Manden gjør dydig og stor;
           Dit straalende Tempel staa evig i Nord!





           Ve den, som tør Nordboen prøve at kue
           Til Trældom og Kryben ved Svig eller Magt!
           Hver Mand skal opstaae mod Tyrannen, og skue
           Hans Trudsler med Roe og hans Guld med Foragt,
           Og snart under Tronens det rygende Gruus
           Begræde han skal sin Afsindigheds Ruus.



           Chor.
           O, du som fra Uhyrer renser vor Jord,
           O, djerve Tyranhad, døe aldrig i Nord!





           Men Held over dem, som berede og fremme
           Ved lovbundne Vælde vort Fædrelands Vel.
           Gid aldrig, bedragne af Smiger, de glemme:
           Dem Magten kun laantes at udbrede Held.
           Drøm ei, o Regent, at en Guddom du er!
           Ved Dyder den første blandt Borgere vær!



           Chor.
           Høit Folket i Nord skal velsigne den Mand,
           Som troligen tjener sit Fædreland!





           Naturen ei Forskjel paa Fødselen kjender,
           Dens Orden er evig og herlig og sand,
           Den byder os favnes, som Brødre og Venner,
           Den adler hver ædel og retskaffen Mand.
           Svind Adelskab, svind! og Foragt med Enhver,
           Som drømmer om Aner og arveligt Værd!



           Chor.
           O Lighed, du hersker i Nordboens Land!
           Kun straalende Borgerdaad adle sin Mand!



d.IV,b.4,s.286  

           Snart Sandheds velgjørende Sol skal oprinde,
                      Dens mægtige Straaler adsplitte hver Sky,
           Da Løgnens og Fordommes Rige skal svinde,
           Naturen usløret fremtræde paa ny.
           Snart flye for den herlige kommende Dag
           Despotiske Vælde og helligt Bedrag.



           Chor.
           O, Mørkhedens Venner til Skræk og til Trods,
           Din Fakkel, o Sandhed, ei vige fra os!

   "Du synes min kjære Norb.ye, vel nok at indsee den Sandhed, at
Forbindelsen med din Christiane er det Eneste, der kan bringe din huus-
lige Forfatning igjen i Orden. Da Du nu veed, at Din Christiane er
ligesaa forstandig som Dig troe, saa viis hende og den billige Tillid, at
lade hende selv vælge dem, ved hvis Bistand hun snarest haaber at
naae Maalet. Er da Du Hjertegranskeren mere end hun? eller kræver
Du den Urimelighed, at de hun vælger til at gaae sig tilhaande, skulle
være feilfrie Engle? Spild da ikke Dit eget Held ved utidig Kiv, og
nedværdige Dig ikke selv til at troe, at der "spilles Comedie med dig."
Du, som alle flinke Fyre, faaer i godt Selskab let en Ruus. Saa fast
og sindig Du er som ædru, saa svag og lettroende er Du i Rusen.
Dine Uvenner lure paa slige Leiligheder for at tude Dig Mistroe i Ørene,
og forlede Dig til saadanne Svagheder, som det Dig uværdige Aver-
tissement i No. 10. Da Du kommer til Markedet, saa vogt Dig. Viis
Dig den aabne, kraftfulde Mand, som Du altid var, saa tør de, der
drive Handel med berusende Sager og Bysladder, ikke komme Dig nær.
Modtag disse velmeente Raad fra din Ven

Middelboe1)."

  
"Spørgsmaal til vore Lovkyndige.

   Man har saa ofte hørt Tale om crimen læsæ majestatis. En Mand
som tilfældigviis stødte paa det Udtryk: "crimen læsæ nationis", øn-
skede at vide om der i den danske Lovgivning er nogen Bestemmelse
for denne Forbrydelse."

d.IV,b.4,s.287   (Kristiania Intelligentssedler, 11 Febr. 1814).

"Auction i Middelkrog.

   Fredagen den lste April næstkommende, Kl. 12 Formiddag, bliver
offentlig Auction afholdt i Gjæstgivergaarden: "Den hvide Buk", for til
den Høistbydende at bortsælge det betydelige Jordegods: "Norholm"
(een af de herligste Eiendomme man kan ønske sig). Godset har et
Areal af 5600 &bmkv; Mile, hvoraf ikkuns 80 à 100 &bmkv; Mile ere opdyrkede
til Kornavl, men næsten meer end det dobbelte kan oparbeides og
gjøres frugtbringende, saaledes at man regner Eiendommen kan komme
til at føde en Besætning af 900000, med Smaat og Stort. Paa Godset
findes Overflødighed af Skov; ligesom og mange Damme, hvori man
har en betydelig Mængde Fisk det hele Aar igjennem. Hoved-Godset
har adskillige Bygninger, hvoraf Udhusene ere i taalelig Stand, men
Hovedbygningen er noget forfalden, da det er meget længe siden det
forrige Herskab beboede Stedet. Tapetseriet i Værelserne behøve For-
bedring, da ingen af Herskabet har været paa Stedet i de sidste 26 Aar.
-- Conditionerne er contant Betaling. I Eiendommen kan ingen Penge
blive staaende, da den sælges for et Stervbo. -- Paa Godset er en
Forvalter, som mange af Bønderne ønske at maatte forblive der, dersom
man ellers kunde blive enige om Vilkaarene. -- Liebhabere indbydes.
Christiania den 10de Februar 1814.
Thor Bjørn."

(De bergenske Adressekontors-Efterretninger 5 Marts 1814).
   Udgiveren glæder sig ved at kunne bekjendtgjøre sine norske Brødre
følgende:

   Ianledning af den med sidste Post ankomne høist glædelige Tidende
om Norges Selvstændighed under en viis og god Regent, blev den 3die
Marts, paa det dramatiske Selskabs Theater, efter Opførelsen af Skue-
spillet: Manden af Ord, af Iffland, heldigen fremsagt af en af Selskabets
Directeurer, Hr. Over-Krigskommissair Mohr, følgende skjønne Epilog:
           "I Aften var vor Mand af Ord -- kun Leeg;
           Men see! -- hist Storm røg op -- nu her for Alvor spørges
           Om Mænd -- om Mænd af Ord --
           Om Broder-Samfunds Pagt staaer fast i Nord,
           Om Orden inden Borde kan besørges,
           Da første Styrmand nu fra Roret veeg?
          
d.IV,b.4,s.288              Vold rev det af hans Haand -- det vil vi troe.
           Men vi opfordre ham, i det han os forlader,
           Til Vidnesbyrd, at vi adløde ham som Fader.
           Og at kun Mænd af Ord i Norge boe.
           Men, ak! nu drev vort Skib som Vrag for Bølger
           Mod den, for os afskyeligste, Strand,
           Som vinker os ind mellem Brud og Brand;
           Som bag sin Trægaards Prunk vort Fængsel dølger.
           Dog -- nu sprang op paa Dæk den gjæve Mand,
           Som Under-Styrmand var.
           Og raabte: "Hver, som Hjerte har
           Og elsker Frihed, Fødeland og Ære,
           Og før vil vove Alt, end fremmed Lænke bære!
           Han følge mig! Vi holde af
           Ad Havet til -- Om til vor Grav --
           Saa skal vort Skibbrud dog al Verden lære:
           At Norge havde Mandskab inden Borde,
           Som Storm og Hav og Døden trodse torde."
           Vort Hurra steeg i Skye: der er en Mand af Ord,
           Som til vor Nød sit skjønne Hjerte binder:
           Den Usling han blandt os frygtagtig finder,
           Den kaste vi flux over Bord.
           Vi heise Seil i Top og duve til,
           Vort Skib han styre kan og vil;
           Og han skal see sin Lyst, hvor det sin Bølge bryder
           Hvor hele gamle Norge ham adlyder
           Han styre høit -- han ved at inden Bord
           Det hele Mandskab er -- kun Mænd af Ord.
           Dog -- uden al Allegorie:
           Ham over Stjernerne velsigne vi,
           Som saae ned til vor Nød og os har sendt
           En Christian Frederik til vort Lands Regent!
           Ham følger Seier, Ære, Held!
           Vi følge Ham. Ja før skal Dovrefjeld
           Omvanke, skjælve paa vor faste Moderjord,
           Før nogen Norsk skal Rigets Arving svige,
           Som Roret tog i Storm at styre Norges Rige.
           Saa sværge Nordmænd -- Mænd af Ord
           Gjenlyder Bjerge Syv! vi raabe: længe leve
Vor Prinds-Regent!
Ja dette Huus skal bæve
           Af nifold Hurra-Raab,
           Som tolker dette Norges Haab:
           Vor Christian Frederik længe leve! Hurra etc.

d.IV,b.4,s.289  
Anmærkninger

   Pag. 186.

   Ved Omtalen af Urolighederne i Anledning af Extraskatten bør erindres For-
ordning af 5te Juli 1765 "hvorved al utilladelig Forsamling og Sammenkaldelse
af Almuen i Norge paa det alvorligste forbydes."
Pag. 210.

   I Anledning af Stemningen i 1809 anfører Historikeren Adjunkt Brømel i sit
Indbydelsesskrivt om Selskabet for Norges Vel, at "der gik nemlig dengang et
over hele Sverrig udbredt Rygte, at Normændene tænkte paa at rive sig løs
fra Danmark, og vilde oprette et selvstændigt Rige." Denne Forfatter angiver
aldeles de samme Motiver til Kristian Augusts Valg.
Pag. 214.

   Om Stiftelsen og den indre Tendenz af Selskabet for Norges Vel yttrer før-
nævnte Forfatter sig: "Fra hvem den lykkelige Idee til dette Samfund først er
udgaaet, er endnu for de Fleste en Hemmelighed. Hvilke Tanker ledede den,
eller dem, som udkastede Planen til omtalte Forening, kan maaskee den gjette,
som lægger Mærke til den Retning, Tidsaanden har taget, kaster et opmærk-
somt Blik paa Tidsomstændighederne, som ikke overseer, at National- og Al-
meenaanden var vakt under Trængsel og Nød, at Pengevæsenet forværredes
mere og mere, at Regjeringen var for svag til at iagttage Landets Tarv, at en
Søkrig med England, Danmark førte, og som var aabenbart i Strid med Norges
virkelige Interesse og truede med dets Handels, Søefarts og Velstands totale
Undergang, ikke snart syntes at ville blive endt; at Norge derved, at en i Chri-
stiania nedsat Regjeringscommission bestyrede Landets Anliggender, var bleven
overladt til sig selv og allerede ophøiet til en vis Selvstændighed. Naar man
betænker alt dette, saa tør den pragmatiske Historieskriver yttre den Formod-
ning, at en høiere Idee foresvævede Selskabets Stifter; at en dybere liggende
Plan for Fædrelandets Held og Hæder laae i Baggrunden, end den, som offentlig
blev kundgjort, og efter Christian Augusts Død kunde realiseres. Kun saare
faa af de mange, som bleve Selskabets Medlemmer, have maaskee været ind-
viede i Hemmeligheden; at en saadan synes at have fundet Sted, har Forfatteren
af denne historiske Skizze over Selskabet for Norges Vel, ikke troet at burde
lade blive uantydet." "Nationens Forædling i materiel, intellektuel, moralsk og
politisk Henseende var det høje Maal hvorefter S. f. N. V. skulde tragte."

   Det topografiske Selskab var stiftet 1791 og det agershusiske patriotiske Sel-
skab 1778. Nogen kongelig Tilladelse til Oprettelsen af Selsk. f. N. V. findes
ikke at være indhentet. Det vilde ogsaa, siger Brømel "have været en stor po-
litisk Feil, et stærkt Misgreb fra Regjeringens Side, ifald den, til Trods for den
offentlige Mening, havde villet byde Selskabets Opløsning Vilde man end an-
tage, hvortil vi dog ikke have tilstrækkelig Hjemmel, at Kongen ikke med Til-
fredshed havde seet den Fremgangsmaade, man havde brugt, idet man, uden
først allerunderdanigst at bede om Tilladelse, havde stiftet en Association, som
havde Medlemmer overalt i Riget, og som syntes at ville danne en Stat i Staten;
vilde vi end antage, at Kongens Omgivelser i Danmark ikke vare synderlig for-
nøiede med den Selvstændighedsfølelse, den Nationalaand, som ved Selskabets
Stiftelse yttrede sig i Norge, hvilket Land man hidindtil blot havde kjendt som
d.IV,b.4,s.290   en lydig Provinds af Danmark; stillede Selskabet for Norges Vel sig end ved
Siden af Statsbestyrelsen og bebreidede stiltiende Regjeringens Mangel paa
Kraft, om end ikke paa god Villie, til at sørge for Landets Bedste, idet det
erklærede, at Gjenstandene for Foreningens Virksomhed skulde være alt det,
som Statsborgeren i enhver vel organiseret Stat ellers venter og forlanger, at
Regjeringen skal bære Omhu for; havde man end kunnet ahne dybere Planer,
og frygtet for, at et saa vidt udstrakt Samfund, som havde vundet de fleste
patriotiske Mænd i Norge for sig, omsider kunde fremavle et ganske andet
Forhold imellem sidstnævnte Land og Danmark, end der hidindtil havde fundet
Sted, saa var dog Frederik den Sjettes Charakteer og Politik langt fra en saa-
dan Tanke, ved et Magtsprog at opløse et Samfund, i hvilket Norges meest
agtede Mænd vare indtraadte, som virkede lyst og aabent, hvis offentlige frem-
satte Tendens var ved Regjeringens daværende Svaghed, som den nok selv
maatte erkjende, høist roesværdig. En anden mindre liberal Monark end
Frederik den Sjette, vilde ved et Pennestrøg have tilintetgjort Selskabet for
Norges Vel, og derved maaskee fristet mange af Medlemmerne til at stifte et
hemmeligt, imod Regjeringen mere fiendtligsindet Forbund for Fædrelandets Vel.
   Havde Selskabet for Norges Vel aldrig udrettet noget Væsentligt for sit
Øiemed, at virke til Bedste for Fædrelandet i literair og oeconomisk Henseende,
saa har det allerede derved gyldig Krav paa Nationens Taknemmelighed, at
det har opflammet Normandens Fædrelandssind, opvakt den mere og mere
indslumrende National- og Almeenaand, og forberedet Gemytterne til Tingenes
nye Orden. Naar Medlemmerne af Samfundet regelmæssig engang om Aaret,
eller saa ofte Directionen fandt det nødvendigt, bleve sammenkaldte til en
Generalforsamling paa Cathedralskolens store Auditorium, i samme Locale,
hvor nu Storthinget holder sine Møder, saa var dengang, ligesom nu, Fædre-
landets Vel,
det Almindelige, Offentlige, det, hvorpaa de der tilstedeværende
Mænds Tanker vare henvendte."



1
  tilbakeTidens Red. synes ikke at ville forstaae denne Korrespondence, hvis Me-
ning, i sig selv ikke vanskelig at udlægge, i et senere Tidsskrivt er bleven paa-
peget og anført som et Vidnesbyrd om Dissensen om Kristian Frederik eller
Prinds Christian (P. C.) som han kaldtes. Bogstaverne T, G. Sn. lade sig ogsaa
let udfylde.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE