|
|
| d.IV,b.4,s.158 |
ET BRODERMORD I VALDERS
(BIDRAG TIL SÆDERNES HISTORIE
MEDDEELT AF
HENR. WERGELAND)
-- -- Anden Thingdag, den 8de Marts 1737 blev Retten atter
sat paa Thingstedet Lune i nordre Omdal,
hvor da
Fogden, Hr. Cancelliraad Nernst anmeldte, at han til dette Thing
"underdanig", ifølge Hs. Exc., Hr. Stiftsbefalingsmandens Ordre,
har ladet indstevne den bortrømte Soldat, Lars Bossum og hans
paarørende Venner: Brødrene Ole Olsen Bossum og Juul Sundem,
Søsteren Inge Olsdatter Magistad, en Enke, og Svogeren Gul-
brand Ringsager, alle at anhøre Vidner, betræffende det paa
bemeldte Soldat Lars Bossums Broder, Ole Olsen Øvre-Sundem
begangne Drab, og isærdeleshed er Gulbrand Ringsager befalet
til at paahøre Provenes Forklaring, om han har været med udi
Drabet. Videre declarerede Fuldmægtigen, at som hans Principal,
ifølge Stiftsbefalingsmandens Ordre, har ordineret Bygdelehns-
manden, Hans Reisen, til Forsvar for Soldat Lars Bossum, og
Procurator, Sr. Nachschow paa hans Vegne sig at indfinde, og
det da formedelst den Omstændighed, at man, siden Stifts-
befalingsmandens Ordre indløb, har faaet den Efterretning, at
Gulbrand Ringsager er mistænkt for at have medværet udi
Drabet, og derfor Stevnemaalet, som bemeldt, tillige paa ham
indrettes, er det fornødent, at et Forsvar for bemeldte Gulbrand
Ringsager beskikkes, og altsaa kan Hans Reisen istedet for Sol-
datens Forsvarer, som han skulde være, bivære Retten til at av-
høre Vidner paa Gulbrand Ringsagers Vegne. Procurator Jørgen
Andersen Nachschow mødte for Retten paa Soldat Lars Bossums
Vegne, og vilde anhøre Vidnernes Udsigende, dog under For-
beholdenhed af Lars Bossums Ret og hans Uskyldighed i alle
Tilfælde. Paa Gulbrand Ringsagers Vegne componerede Bygde-
lehnsmanden Hans Reisen og formenede, at den Sag ham ganske
|
| d.IV,b.4,s.159 |
er uvedkommende og formodede, at han for Nachschows Fuld-
mægtigs Tiltale vil vorde befriet.
1ste Vidne. Ole Bjørnsen Rognaas, noget over 40 Aar gaml.,
provede efter Eeds Aflæg, at Aftenen til 5te Dag Juul, næst-
afvigte Aar, da den bortrømte Lars Bossum, den dræbte Ole
Bossum, Gulbrand Ringsager og Vidnet med Flere, vare paa
Gaarden Rognaas i Stuen hos Guttorm Thoresen, da saae Vidnet,
som sad paa en Stabbe ved Skorstenen, at Lars Bossum, der
stod ved et Skab tæt ved Bordet, slog til sin Broder, Ole Bossum,
med sin Haand i Hovedet, efterat han først havde udladt sig
med disse Ord: Her er vesle Bossum-Guten, og du Ole er ikke
Kar for mig. Og da Ole Bossum saaledes var slaaet, at hans
Luve faldt af ham, da tog Vidnet Luven op af Gulvet, og nær-
mede sig til Lars Bossum, sigende til ham: "Kjære! forlad din
Broder og tænk ei mere derpaa, men lad ham blive." Idetsamme
kom den dræbte Ole Bossum, som tilforn sad i Bænken ovenfor
Bordet, frem paa Gulvet, og slog til Lars Bossum med en Træøse,
som han havde i Haanden, i hans Mund, først et Slag saa
Blodet løb af hans Mund, og strax derpaa det andet Slag, som
traf Lars Bossums Hoved, og var saa haardt, at Lars Bossum
tumlede tilbage paa det Skab, hvorved han, som forhen er for-
klaret var staaende; og som Lars Bossum havde faaet det sidste
Slag, trak han en bred Junge med Holk paa, hvormed han stak
Ole Bossum et Stik udi Panden, saa Blodet deraf udflød; Lars
Bossum greb og Ole Bossum strax i hans Arm eller Axel med
sin Haand, og derpaa stak atter Ole Bossum i Livet med blank
Kniv, dog saae Vidnet ei, hvor han traf eller ramte ham, efterdi
det da blev ganske sort for Vidnets Øine, af Forskrækkelse
over saadan Tildragelighed. Men som Lars Bossums saaledes
havde stukket anden Gang, da faldt Ole Bossum samt Bordet
til Gulvet. Vidnet mærkede og idetsamme at Blodet løb saa
heftigt af Ole Bossums ene Laar, at der susede eller frusede
derudi. Ole Bossum talede, siden dette passerede, ikke et eneste
Ord, som Vidnet hørte, men døde straks efter at han havde givet
3de Aandedræt, da de lagde ham paa en Krak i Stuen. Og
efterat Ole Bossum, som meldt, var stukket, og var falden ned
paa Gulvet, tog Vidnet og Halvor Rognaas Lars Bossum og førte
ham ud af Døren, da Halvor Rognaas spurgte, om han havde
Kniv i Hænderne, hvortil Lars Bossum svarede: "Ja, og jeg gav
|
| d.IV,b.4,s.160 |
ham en Tryk, saa han stupede for de 2de Auseslag, han gav
mig! og saa der er Kniven," sagde Lars Bossum endvidere,
kastende Kniven fra sig, som var ganske blodig. Og da Vidnet
derefter gik ind igjen i Stuen, hvor Drabet skete, og Guttorm
Rognaas tilligemed Vidnet havde lagt Ole Bossum paa en Krak,
saa var det, at Ole Bossum gav fra sig de omprovede 2de Aande-
dræt, og førend Lars Bossum, som meldt, blev ført ud af Stuen,
da raabte Vidnet til Ole Bossum og spurgte, om han kunde tale
til ham, men han svarede Intet, mens han frusede med Munden,
og Blodet løb af ham. Videre forklarede Vidnet, at Gulbrand
Ringsager ikke var i Kammeret med de omprovede 2de Brødre,
heller ikke var han fremme ved Bordet, da Ole Bossum blev
stukket, men han gik fra Skorstenen idetsamme og ud paa Døren.
Vidnet hørte og ikke, at Gulbrand Ringsager var uenig med
nogen af disse omprovede 2de Brødre. Og førend det omprovede
Klammeri passerede mellem Lars og Ole Bossum, sagde Gulbrand
Ringsager, som disputerede med Halvor Rognaas om Gaarden
Ringsager, at han havde faaet en nøgen Qvinde, hvilke Ord for-
aarsagede, at Ole Bossum blev vred og slog til Gulbrand Rings-
ager 2de Slag, et paa hver Side af Munden, saa at Gulbrand
Ringsagers Luve faldt af ham, mens som Gulbrand Ringsager
derpaa tog Ole Bossum om Halsen, saa bleve de gode Venner
igjen, hvorpaa Gulbrand løb hen i en Bænk ved Skorstenen,
hvorhelst han blev liggende, indtil den omprovede Skade var
skeet. Fremdeles forklarede Vidnet, at som Gulbrand Ringsager
var bleven "Govenner med Ole Bossum, saa nærmede Lars
Bossum sig hen til Ole Bossum, som sad i Bænken ved Høgsædet,
og holdt sin Haand hen til ham, sigende i Vrede til Ole Bossum:
"Vil du ikke tie, Du?" hvortil Ole svarede: "jo, Brormin, jeg vil
tie," og derefter begyndte Ole saa heftigt at græde, at Taarene
randt ned efter hans Kind. Lars Bossum reiste sig saa op og
sagde til samtlige, som vare i Stuen: "Vil I see en lystig Strik?"
hvortil Alle svarede nei, og bad ham være fredig og ei tænke
paa det, som ondt var. "Ja, sagde Lars, vil I ikke høre det her,
saa skal I faae at høre det om en Stund paa Sundem, og saadan
Leik skal I ikke have hørt tilforn i Valders paa mange Aar."
Efter Tilspørgsel sagde Vidnet, at Halvor Rognaas bragte Lars
Bossum ind udi sin Stue, hvorfra Guttorm Rognaas fulgte Lars
Bossum med Hest, hen til hans Hjem, paa Gaarden Bossum, til
|
| d.IV,b.4,s.161 |
hans Broder, efterat Ole Olsen allerede var død. Nachschow
tilspurgte Provet: 1) om Gulbrand Ringsager, Lars og Ole Bossum
paa een Tid kom til Gaarden Rognaas, hvortil svaredes: "Lars
Bossum kom derhen om Morgenen og gik til Rognaas om Aftenen";
2) om ikke Lars og Ole Bossum alletider have forligtes venlig
og kjærligen med hinanden? Hvilket bekræftedes; 3) om ikke
Gulbrand Ringsager og Ole Bossum bleve først uenige med hin-
anden paa Gaarden Rognaas, og om han ikke har hørt eller veed
af, at Gulbrand Ringsager har undsagt Ole Bossum? Og hertil
svaredes: De bleve, som forhen er omprovet, først ueens, mens
Vidnet ikke har hørt, at Ole Sundem af Gulbrand Ringsager er
bleven undsagt; 4) siden Vidnet har forklaret, at Lars Bossum
stak til Ole Sundem i Panden med en Kniv, om han da ander-
ledes rammede ham, end at det var en Remse i Huden og ikke
gjennem Benet? Hvortil svaredes: ja, det var ikkun een Remse
i Huden, som ei gik gjennem Benet; 5) efterdi Vidnet og har
forklaret, at Lars Bossum holdt Ole i Axelen, og Kniven i den
anden Haand, om da Lars Bossum anderledes end ligesom hyttede
med Kniven, mod den øverste Deel af Oles Legeme? Svar: Jo,
han saae Lars Bossum stak efter Ole Sundem, men Vidnet kunde
ikke see, enten han rammede ham eller, hvor han rammede ham,
efterdi det blev sort for Vidnets Øine. Men Ole Sundem faldt
idetsamme Øieblik ned paa Gulvet og Blodet strømmede af ham;
6) hvorlænge Provet var ude med Lars, da de gik til Døren og
førend han kom ind igjen, da Ole opgav Aanden? Svar: Vidnet
gik ind igjen strax efterat han havde ført Lars Bossum ud, saa at
han strax vendte sig om og gik ind igjen, efterat Lars Bossum
havde talt de omprovede Ord; 7) om Gulbrand Ringsager ikke
var tilsammen udi Haandgjerning mod Ole Olsen samme Tid, og
om Gulbrand Ringsager ikke var inde tilbage igjen udi Stuen,
da Lars Bossum kom ud af Døren? Svar: Gulbrand Ringsaker
var ei med i nogen Haandgjerning; han var og ikke inde i Stuen
den Tid Lars Bossum blev ført ud paa Døren, men var gaaet
ud førend Skaden skete; kom og ikke ind i Stuen igjen siden,
men gik derfra; 8) hvad Tale Gulbrand Ringsager havde da han
laae i Bænken? Svar: Gulbrand Ringsager talede den Tid ei noget
med Nogen, og for det 9) om ikke enten Ole Bossum selv eller
Gulbrand Ringsager i denne Tid havde deres Knive ude, eller
om han noget saadant kunde formode? Svar: Nei.
|
| d.IV,b.4,s.162 |
2det Vidne. Halvor Faltiusen (Valtsjofsøn) Rognaas, 40 Aar
gammel, provede, at den omprovede Tid da Drabet skete paa
Rognaas, sad Vidnet paa en Krak i Stuen og sov siden han var
drukken, men vaagnede af den Allarm, som var i Stuen, og som
Døren var aaben og Lars Bossum gik udigjennem den og var
blodig, da gik Vidnet efter ham, og som de kom udenfor Døren
sagde Vidnet til Lars: "Haver du Kniv?" hvortil Lars svarede:
"ja Gu' har jeg! jeg gav ham og en Tryk for Auseslaget, han
gav mig," og idetsamme kastede han Kniven fra sig. Vidnet
sagde end videre, at førend han gik efter Lars Bossum ud
igjennem Døren, saae han, at Ole Sundem laa paa Gulvet ved
Skabet og var blodig og talede Intet eller rørte sig det ringeste.
Nachschow tilspurgte Provet, om ikke Gulbrand Ringsager var
inde i Stuen da han og Lars Bossum kom ud af Døren, hvortil
svaredes nei, han saae ham ikke, men forhen om Aftenen saae
Vidnet ham være der. 2) Hvad Ord og Gjerninger han saae eller
mærkede af Gulbrand Ringsager mod Ole Sundem? Svar: Han
saae eller mærkede Intet. 3) Om Gulbrand Ringsager og Ole
Bossum ikke een eller begge havde Knive ude? Svar: Nei. Og
for det 4de) Hvordan den Kniv var dannet, som Lars Bossum
skal have foreviist Vidnet ude i Gaarden. Svar: I det samme
Lars kastede Kniven fra sig, kunde han ei see, hvordan den var,
men som de siden fandt den igjen, da saae Vidnet, at den havde
været afbrudt paa Odden og at derpaa var slebet en rundagtig
Od; samme Kniv eller Junge var bred paa Bladet og blodig, da
den som meldt blev igjenfunden. Paa Tilspørgende af Fogden,
forklarede Vidnet, at Lars Bossum var siden hos ham som Vidne
i Stuen, da dog Vidnet ei var derinde mens i den Stue, hvor
Drabet skete for at see om Ole Bossum var død.
3die Vidne. Guttorm Thoresen Rognaas, gl. noget over 40 Aar,
provede, at den foromprovede 4de Dag Juul, just som Vidnet
kom gaaende ind i den Stue, hvor Drabet skete, da stod Døren
aaben og Vidnets Datter sprang paa Gulvet og bar sig ilde. Ole
Olsen laa da død paa Gulvet, og som Vidnet gik ud igjen af
Stuen stod Vidnets Hest spændt for en Slæde. Lars Bossum
kom derpaa ud af Stuen fra Halvor Rognaas, satte sig i Slæden
og kjørte sin Vei. Vidnet, for at faae sin Hest igjen, fulgte der-
paa efter og naaede ham igjen paa Øvre-Sundem, hvor Lars var
gaaet ind til sin Broder Juul Sundem. Vidnet gik og ind i Stuen
|
| d.IV,b.4,s.163 |
til denne en liden Stund da Lars talede med sin Broder. Der-
efter reiste Lars fra øvre Sundem hen til Gaarden Ulnæs, hvorhen
Vidnet styrede ham, efterdi Lars Bossum havde sagt til Vidnet,
at han vilde give ham Hug saafremt han vilde tage sin Hest igjen.
Lars Bossum var inde i Stuen hos Svend Ulnæs, men Vidnet
blev staaende ved Hesten. Derefter fulgte han Lars hen til
Gaarden Bossum, hvor de gik ind i Stuen til Broderen Ole
Bossum, hvor Lars fortalte sin Broder Ole Bossum, at han havde
gjort en Ulykke paa sin Broder Ole øvre Sundem, hvorover Ole
Bossum blev meget bedrøvet. Lars tog dernæst en Bøsse paa
Væggen i sine Hænder, sigende, at ville reise til Capitainen; og
da Vidnet havde været paa Gaarden Bossum en liden Stund,
tog han sin Hest og reiste hjem igjen, og var Lars Olsen ved
Vidnets Bortreise igjen paa Bossum. Vidnet forklarede endnu,
at han sagde til Lars Bossum paa Rognaas, førend de reiste til
øvre Sundem: Gud bedre Dokker for Gjerning du har gjort!
hvorpaa Lars svarede disse Ord: "ja det skal han have for de
Auseslag, han gav mig; jeg gav ham en Tryk, saa jeg saae han
dubba 2de Gange." Vidnet saa selv ikke noget af Gjerningen.
4de Vidne. Berith Guttormsdatter Rognaas, 10 Aar gl., provede,
at den Tid, Drabet skete, saae Vidnet som sad ved Skorstenen
hos Gulbrand Ringsager, der laae i Bænken, at Ole øvre Sundem
slog til Lars Bossum i Munden med en Træøse. Gulbrand Rings-
ager bad hende derpaa at hun ville synge i den Bog, hun havde
i Haanden, hvilket og Vidnet gjorde. Og som hun saaledes sang,
fik hun at see, at Ole Bossum laae paa Gulvet vendende Ryggen
op, og at Blodet flød omkring ham paa Gulvet. Lars Bossum
stod da foran sin Broder og holdt en blottet Kniv i sin Haand.
Halvor Rognaas tog derpaa Lars og førte ham ud igjennem
Døren. Vidnet gik lidt derefter hen i Halvor Rognaas's Stue,
hvor Lars Bossum og Halvor Rognaas vare inde, og som Vidnet
udlod sig med disse Ord: "Gud bedre dokker for Gjerning du har
gjort: han Ole Sundem er allerede død," da svarede Lars Bossun:
"ja nu er det ligesaagodt jeg reiser." Halvor Rognaas sagde saa
til Vidnet: "Drag Du Fanden i Vold. Forskræk ikke Kar'en,
han Ole er kanskee "oveta" eller besvimet." Halvor forføiede
sig derefter ind i Stuen igjen for at eftersee om Ole Sundem
var død. Vidnet erindrer og ikke rettere, end Halvor Rognaas
|
| d.IV,b.4,s.164 |
kom tilbage imedens Lars Bossum var i Stuen og sagde, at Ole
Sundem var død.
5te Vidne. Tosten Bjørnsen Rognaas, 40 Aar gl., provede, at
han, staaende udenfor Døren, saae, at Lars Bossum slog til Ole
Sundem med sin Haand saa Luven faldt af ham, og i det samme
Ole skulde bukke sig ned for at tage sin Lue op af Gulvet igjen,
da tog han en Øse, hvormed han slog Lars i Munden. Lars trak
derpaa sin Kniv og stak med den til Ole Sundem 2 Gange, men
hvad enten han rammede ham eller hvorhelst, det saae Vidnet
ikke. Vidnet erindrer, at Gulbrand Ringsager, da Klammeriet
begyndte imellem de 2de Brødre laa i en Bænk ved Skorstenen
i Stuen, og i det Lars stak til Ole, sprang Gulbrand fra Bænken
og udigjennem Døren, saa at Vidnet ikke kunde see, at han kom
hen til de 2de Brødre, idet han som meldt, gik ud af Stuen.
Gulbrand da han kom ud rev ellers op sine Klæder i Brystet,
sigende: "hvor har jeg faaet Skade?" Men Vidnet kunde ikke
see nogen Skade, siden det var mørkt paa Gaarden. Betræffende
den Dispyt, som forhen havde været imellem den dræbte Ole
Sundem og Gulbrand Ringsager, da forklarede Vidnet, at Ole
slog Gulbrand 2de Slag med sin Haand, men Gulbrand svarede
ham Intet, ikke heller gjorde nogen Modstand.
Nachschow lod derpaa Vidnet adspørge, om den Skade Gul-
brand Ringsager sagde han havde faaet, bestod i Stik eller Saar,
samt om af hvem han havde faaet det. Og da Vidnet hverken
herom kunde give nogen Oplysning eller om nogen Undsigelse
havde fundet Sted hos Gulbrand imod den Afdøde, deponerede
Vidnet videre, at da han havde været inde i Stuen og seet at
Ole Sundem laa død paa Gulvet, gik han og forkyndte Ulykken
for sin Nabo Amund Rognaas og Lars Bossums Broder Juul
Sundem, og imedens Vidnet var i Stuen hos Juul Olsen paa
Sundem, kom Lars Bossum ind i Stuen til denne, og raabte 2de
Gange "Hu! Hu!" Juul Sundem græd derpaa og sagde: "Gud
bedre mig for mine 2de Brødre!" Lars sagde endvidere: "Jeg
græder ikke endnu det er gjort, som gjort er." Strax derefter
gik Lars ud af Døren da han til Afsked sagde: "Godnat, Godnat!
Her kommer jeg aldrig mere."
6te Vidne. Sigrid Syvertsdatter Rognaas imod 60 Aar gl., pro-
vede, forsaavidt den omprovede Dispyt mellem Ole Olsen øvre
Sundem og Gulbrand Ringsager, angaaer, eensstemmende med de
|
| d.IV,b.4,s.165 |
hørte Vidner. Anlangende Drabet, da har dette Vidne ei været
tilstede, da samme skeede, men lidet derefter som hun kom
gaaende hen imod sin Stue, og hørte sin Datter, som er 4de
Vidne, skrige inde i Stuen, spurgte hun Gulbrand Ringsager, der
mødte hende paa Gaarden, hvad der var paa færde, hvortil
Gulbrand sagde iblandt andet: "Jeg har faaet et Sting her,"
holdende for sit Bryst og førend han sagde disse Ord, rev han
sine Klæder op og blottede sit Bryst, og som Vidnet derefter
kom ind i Stuen, saae hun at Ole Sundem laae paa Gulvet,
bestænket med Blod, men Lars Bossum var da allerede borte
af Stuen.
7de Vidne Knud Haganæs, 30 Aar gl. og 8de Vidne Ragnild
Pedersdatter Rognaas 54 gl., som provede, at de lagde den døde
Ole Sundem paa Liigstraa den samme Nat, Drabet skeede, og
da ved Eftersyn befandt, at han havde et Skaar i sin Pande og
en rød Flæk derhos som ei var igiennem Benet; i hans Bryst
befandtes iligemaade en rød Flæk, saaledes at Huden var læderet
og ei videre, men indvendig paa sit venste Laar havde han et
Skaar, som var omtrent 4 Fingre langt. Hvor dybt samme ellers
var, kunde Vidnerne ikke see, efterdi Skaaret ei var aabent,
men sluttede tilsammen, og da de havde afført ham Klæderne,
saae de, at samme vare overmaade blodig. Blodet havde og
rundet af ham paa Gulvet og den Bænk, som han laae paa.
Paa Fogdens Tilspørgsel svarede Vidnerne Ole Bjørnsen, Gut-
torm, Tosten, Halvor, Berith og Sigrid Rognaas, at den Tid Drabet
skeede, var vel Gulbrand Ringsager drukken, men dog ikke saa
forfalden, at han ei kunde gaae og staae, og de hørte, at han
ei talede noget uvettigt, men havde sin fulde Samling.
Fremdeles provede disse 3de Vidner, Andreas Morland, som
Stedets Bygdelehnsmand, Ole Arnesen Svennæs og Gulbrand
Kjørnæs efter Eeds Aflæg, antagende den Beskadigelse, den
dræbte Ole Sundem havde faaet, overeensstemmende med det
7de og 8de Vidne, med det Tillæg, at Ole Olsen i Panden ved
Haaret havde faaet en rød Flæk, Skaden i Laaret var og, da
de besigtigede ham, som skeede Nytaarsaften, ungefær 3 Fingre
lang, og syntes at være meget dyb.
|
| d.IV,b.4,s.166 |
Lars Bossum var da nu borte; men pludselig viser han sig,
forsynet med kongl. Leide af 1ste Marts 1737 til at udføre Sag
mod Guldbrand Ringsager, som Mordets egentlige Forøver, og
12te Juli samme Aar gik den efter Paastevning irette paa nordre
Ourdals Sommerthing. En Procurator Storm mødte for den nye
Anklagede og paastod, at Lars Bossum skulde, uanseet sit Leide,
som Uvederheftig, stille Caution for Sagens Omkostninger før
Vidneførelsen kunde fremmes; men denne eragtedes dog at skulle
gaae for sig. Dette skete dog først, formedelst Udeblivelse, paa
Høstthinget den 12te Novbr. Hvor da (med Forbigaaelse af nogle
ubetydende Vidnesbyrd)
Vidnet Niels Klat provede, at der vel havde gaaet et Bygde-
rygte om, at Guldbrand Ringsager havde holdt sig skjult for det
Drab, som var forøvet paa Ole Sundem, men at Guldbrand ikke
blot havde benegtet saadant, men ogsaa fulgt med ham til det
Sted, hvor Ole laa Lig, nærmet sig dette og lagt sin Haand der-
paa med de Ord: "Er jeg skyldig udi din Død eller Klammeriet,
da gid at Gud, som haver skabt mig, nu ville et Tegn paa mig
sætte", hvorpaa han faldt paa sine blotte og bare Knæ, efter de
Tilstedeværendes Anmodning. Vidnet tillagde, at Guldbrand, før
han kom til Gaarden, hvor Liget laa, udlod sig saaledes: "Jeg
nødes til at holde mig tilstede for de Løfter, som ere lovet mig,"
samt, at da Vidnet Natten før Drabet laa paa Ringsager, var
Guldbrand ikke hjemme, men sad paa Svennæs og drak, efter
Ole Arnesens Sigende.
Denne Ole Arnesen vidnede, at næste Morgen efter Drabet,
kom Guldb. Ringsager og Amund Rognaas til ham, og beklagede
Guldbrand sig over, at hans Qvinde havde hørt af en Dreng,
som var bleven sendt til ham fra Gaarden Bossum, at Lars
Bossum havde erklæret, at han vilde tage Livet af ham, førend
han rømte af Bygden. Guldbrand opholdt sig da hos Vidnet i
to Nætter, hvorpaa han gik hjem. Om at Guldbrand havde und-
sagt den Dræbte, var Vidnet uvidende.
Vidnet Lars Ulnæs deponerede, at Drabsnatten kom Lars
Bossum til ham, beklagede den Ulykke, som var skeet, og bad
Vidnet gaae til Øvre-Sundem for at see, hvad Skade Ole havde
faaet, tillæggende disse Ord: "Har han faaet anden Skade end
i Hovedet og paa Bringen, saa veed jeg intet deraf." Guttorm
Rognaas var dengang med Lars Bossum. Vidnet erindrede ogsaa,
|
| d.IV,b.4,s.167 |
at da den Dræbte var bleven besigtiget, kom foregaaende Vidne,
Ole Arnesen, til Ringsager, hvor Vidnet da var, og sagde til
Guldbrand: "Det er ikke meer at dølge for; nu er der hørt 14
Prov over dig," hvortil Guldbrand taug ganske stille. Om nogen
Undsigelse fra denne vidste heller ikke dette Vidne noget.
Kari Tollefsdatter, den dræbtes Broderkone, vidnede, at da
hun for 4 Aar næstanstundende Vinter siden var paa Ringsager,
hørte hun Guldbrand sige: "Ole Sundem bedrog mig med noget
Hø, jeg kjøbte af ham, og enten det drøyer længe eller stut, saa
skal jeg have Livet af ham." Og da Vidnet Dagen efter fortalte
Ole Sundem denne Udladelse, sagde han, at han nok vidste
deraf tilforn. Thi i Sommer -- sagde Ole videre -- da Guld-
brand sad og drak hos mig, og jeg var nede i Kjelderen for at
tappe Øl, saa hørte jeg han sagde, han vilde dræbe mig." Vidnet
bad derpaa Ole tage sig iagt, fordi det kunde snart skee, at
Guldbrand dræbte ham, hvortil Ole da svarede: "Ja det er sandt,
mens naar jeg nu ikke bliver for meget drukken, tager jeg mig
vel iagt." Kort derefter, da Guldbrand og Ole vare paa Vidnets
Gaard og drak, begyndte Guldbrand at udlade sig med nogle
Ord mod Ole, hvortil denne sagde: "Lad mig være i Fred, thi
nu vinder du mig over, siden jeg er syg eller fordærvet." Dette
uagtet trak Guldbrand sin Tollekniv og nærmede sig til Ole i
Vrede, holdende Kniven op iveiret, medens Ole sad og saae ned
paa en Krak. Vidnet greb derpaa Guldbrand i Armen, hvorved
han hindredes fra at bruge Kniven. Sommeren derpaa sagde
Guldbrand til Vidnet, at han ikke havde æslet "Bankjærring Ole" (?)
Kniven, "men Ole skulde havt den, som jeg og vilde skulde skeet."
Endvidere berettede Vidnet, at Ole havde fortalt det, at Guld-
brand Ringsager udslukkede Lyset, som de havde for sig, da
bemeldte "Bankjærring Ole" blev knivstunget, og at han da
skulde have været stukket, men at han bad for sig, indtil han
havde faaet tændt Lyset igjen, hvorpaa Guldbrand sagde, at han
ikke vilde gjøre ham noget. Samme Dag, Drabet skete, havde
Vidnet ogsaa seet Guldbrand og Ole "fangdrages" med hinanden
paa Isen, nedenfor Sundem, uden dog at kunne sige, om det
skete i vred Hu eller ikke. Efter Drabet var Lars Bossum
kommet ind til hende og havde beklaget sig over, at have beskadiget
sin Broder derved, at han havde stukket ham i Hovedet
|
| d.IV,b.4,s.168 |
og skaaret ham i Brystet. Lars sagde ellers samme Tid, at Guld-
brand Ringsager havde givet Ole Sundem den største Flængen.
Vidnet Amund Rognaas provede, at strax efter Drabet kom
Guldbrand Ringsager ind til ham i hans Stue sigende: "Gud bedre
os, nu er Een klar", og da Vidnet spurgte hvad der var paafærde,
sagde Guldbrand: "Den ene Broder har ihjelstukket den
anden, thi Lars Bossum har dræbt Ole Sundem." Imedens Guld-
brand saaledes var i Vidnets Stue og endnu Folk af Gaardens
Beboere kom gaaende til Døren, sagde Guldbrand: "Kommer
nu Lars efter herind, saa dræber han ogsaa mig," og idet samme
bøiede han sig ned mod Vidnets Sengestolpe for at gjemme sig.
Guldbrand forblev og der Natten over, da Vidnet ikke vilde
følge ham hjem, og stængte han da Døren af Frygt for Lars.
Næste Dag fulgte Vidnet Guldbrand hjem, hvor da Guldbrands
Qvinde fortalte, at der havde været Bud fra Gaarden Bossum,
at Guldbrand hverken den eller den følgende Dag maatte være
hjemme, siden Lars havde sagt, at han vilde tale med ham. Paa
Vidnets Raad gik da Guldbrand sammen med det til Svennæs,
som laa midt i Bygden, hvorhen det ikke var rimeligt, at Lars
vilde komme. Om nogen Undsigelse fra Guldbrand imod Ole
havde Vidnet intet hørt. Det tillagde kun, at Guldbrand sagde,
da han kom ind i dets Stue: "Gud give, jeg ikke har faaet noget
med ved det samme, jeg sprang ud paa Døren."
Dagen endte med den Bemerkning fra Procurator Storm, at
han siden Afhørelsen af Vidnet Kari Tollefsdatter er bleven
underrettet om, at hun er Guldbrand Ringsagers afsagte Fiende,
hvilket han i sin Tid agtede at benytte til sin Parts Tarv. Den
følgende Dag fortsattes Forhøret med Vidnet Juul Knudsen,
Oppen, som deponerede:
Næstafvigte Vaar, som Lars Bossum igjen til Bygden var
kommet og Vidnet engang talede med Gulbrand Ringsager, da
sagde Gulbrand Ringsager at Lars Bossum ikke for andre Aar-
sager var igjen kommet end at han ville have Livet af ham.
Vidnet svarede Gulbrand Ringsager dertil saaledes: "Er Du
uskyldig, da har Du ei nødig at tvivle for nogen Ting." "Jo
sagde Gulbrand, det gaaer aldrig ret i nogen Sag."1
Vidnet Juul Olsen Sundem, Lars Bossums Broder provede
dernæst, at 4 Aar næstanstundende Vinter siden, da Gulbrand
|
| d.IV,b.4,s.169 |
Ringsager og nu affaldne Ole Sundem engang vare samlede paa
øvre Sundem, hørte Vidnet, at Gulbrand Ringsager udlod sig
imod Ole Sundem med endeel onde Ord, angaaende en Deel
Furage Ole Sundem forhen til ham havde solgt, med hvilket
Kjøb Gulbrand syntes at være misholden. De ovenomskrevne
onde Ord Vidnet af Gulbrand da hørte bestode i, at han sagde
til Ole Sundem: "Fanden smætt' i din Knusk, Du har besveget
mig", hvorpaa Gulbrand idet samme tog en Ildebrand og satte
den ind paa Oles Mund. Ole sagde da: "Brænd mig ikke; jeg er
ingen Hund, og nu kan Du gjøre med mig hvad Du vil fordi jeg
har stødt mig fordærvet." Gulbrand sagde da videre: "Fanden
smætt' i Dig endnu engang," og i det samme trak han sin Tælle-
kniv, sprang over en Krak, holdt Kniven i Veiret og vilde stikke
Ole Sundem, der sad og saae ned i den Krak, han sad paa.
Dog hindrede Vidnet og hans Qvinde Gulbrand at tilføie Ole
Sundem nogen Skade med Kniven. Næste Høst efter, da Gul-
brand Ringsager og Ole Sundem atter vare engang paa fornævnte
øvre Sundem, og de vare blevne noget Uvenner, sagde Gul-
brand Ringsager, idet Ole Sundem var gaaet ned i Kjælderen: "Ja,
Broder, Fanden smætt' i mig om jeg ikke skal have Livet af Dig,
om jeg skal ligge efter Dig i l0 Aar." Næste Morgen derefter
fortalte Gulbrand Ringsager Vidnet, at han havde Aftenen tilforn
stukket med sin Kniv En ved Navn "Bankjerring Ole" i Armen,
men han sagde derhos, at samme var ætlet Ole Sundem og ikke
"Bankjerring Ole." Næste Dag derefter sagde Gulbrand Ring-
sager, at han ei ville gaae dengang af Gaarden førend han havde
taget Livet af Ole Sundem, hvilken Undsigelse han ved Eed be-
kræftede. Et Aar nu næstafvigte Høsttid siden da hørte Vidnet
i et Barsel paa Ringsager, at Ole Sundem, som sad med Andre
og spiste, sagde til Værten Gulbrand Ringsager, der gik paa
Gulvet: "Den der giver sine Gjæster Mad og ikke vil sidde hos
dem, den holder jeg for en Fantekjærring." Gulbrand, som
svarede: "Er jeg en Fantekjærring?" gik hen og slog til Ole
Sundem med sin Haand, udtrækkede derhos sin Kniv, hvormed
han vilde stukket Ole Sundem, men hvorfra han dog af de Til-
stedeværende blev hindret.
Samme Aften Ulykken skete paa Rognaas kom Tosten Rognaas
til Vidnets Gaard og fortalte, at Ole Sundem havde faaet Skade,
og som Vidnet vilde vide, hvem Skaden havde gjort, sagde Tosten,
|
| d.IV,b.4,s.170 |
at han ei vidste det, mens Ole Sundem, Guldbrand Ringsager og
Lars Bossum havde siddet og kranglet med hinanden den ganske
Aften. Vidnet gik derpaa til Rognaas, da de der ved Ulykken
havde været tilstede, fortalte ham, at som Ole Sundem havde
slaaet Guldbrand med sin Haand, gik Guldbrand hen til Skorstenen
og lagde sig i en Bænk, og Ole hen udi Bænken ovenfor Bordet
i Stuen paa Rognaas. Lars Bossum slog da til Ole med sin Haand
i Hovedet og Ole til ham igjen med en Træøse, hvorpaa Lars
Bossum stak Ole med sin Kniv. Brødrene kom da hen paa
Gulvet, hvor de bleve begge liggende, og Guldbrand, som kom
til dem, medens de endda vare ved Bordet, blev liggende oven-
paa denne paa Gulvet; dog sagde de, som fortalte Vidnet dette,
at de ikke saae, at Nogen stak Ole Sundem efter at han var
kommet fra Bordet. Da disse 3 Personer, som meldt, laa paa
Gulvet, laa Ole næst Gulvet, Lars paa ham og Guldbrand paa
Lars. Ole Bjørnsen og Halvor Rognaas fortalte og for Stedets
Bygdelehnsmand i Vidnets Nærværelse 3 Dage efter dette Drab
skete, at de adskildte Ole Sundem, Lars Bossum og Guldbrand
Ringsager, den Tid de, som meldt, laa ovenpaa hinanden paa
Gulvet, og som de kom til dem, da sprang Guldbrand ud paa
Døren. Bygdelehnsmanden tilspurgte Bærit Rognaas nævnte Tid,
om hun saae, at Lars Bossum stak Ole Sundem, efter at de vare
komne fra Bordet, hvilket hun benegtede, sigende, at Lars faldt
saa langt over Ole at han ei kunde stikke ham. Bærit Rognaas
svarede endvidere den Tid Bygdelehnsmandens Tilspørgende, at
hun ei heller saae, at Guldbrand stak Ole, efterdi han blev
liggende tversover benævnte 2de Brødre. Vidnet erindrer og,
at Lehnsmanden denne Tid som omprovet er, spurgte Sigrid
Rognaas, om hun vidste noget om Drabet, da hun forklarede,
at som Guldbrand Ringsager, efter Ulykken var skeet, mødte
hende udenfor Døren, saa sagde han: "Gud bedre os, jeg troer,
at der er skeet en Ulykke herinde, jeg troer Lars har stukket
sin Broder, og jeg fik en Sting i Laaret."
14de Vidne. Ole Engebretsen Svennæs vidnede, at da den
omprovede Bankjærring Ole af Guldbrand Ringsager blev stukket
og Vidnet tilligemed Ole Arnesen Svennæs vare komne til Sundem,
hvor Guldbrand var, sagde Ole Sundem til dem: "Gjør for Guds
Skyld og tag Guldbrand med Eder, for han har undsagt mig,"
hvilket de og gjorde; og som de, saavelsom Guldb. Ringsager
|
| d.IV,b.4,s.171 |
samt Ole Sundem havde begivet sig fra Sundem og vare an-
komne paa en Bro der ligger over en Elv nedenfor Sundem, da
blev Guldbrand staaende stille midt paa Broen, hvorpaa Ole
Sundem sagde til Vidnet: "Nu skal Du gaae imellem os; thi jeg
frygter for at han kan skumpe mig udover Broen," men ikke
hørte Vidnet, at Guldb. Ringsager talede et ondt Ord til Ole
Sundem.
15de Vidne. Erland Nielsen Heppe vandt, at noget efter Drabet,
sagde Guldb. Ringsager til Vidnet engang: "Fanden smætt' i mig
om jeg ikke bliver tagen førend Sessionen bliver," og efter at
Vidnet til Guldbrand havde sagt, "hvorfor skal Du tages, siden
du intet Ondt har gjort?" Guldbrand igjentog nok engang sine
Ord og Eed, uden dog at nævne, hvorfor han skulde tages.
1 tilbakeHeri har Guldbrand, efter Meddelerens Erfaring, Ret. |
| BLA BAKOVER |