|
|
| d.IV,b.4,s.151 |
BORDKJØRER-OPSTANDEN I 1795
(MEDDEELT AF
HENRIK WERGELAND)
De Lofthusiske Uroligheder gave Signalet til flere andre lig-
nende omkring i Landet imod Slutningen af det forrige Aarhun-
drede. Især synes Aarene nogle og 90 at have været stærkt be-
lemret dermed. Da var Opløbet i Christiania imod Bernt Anker,
da foraarsagede Uroligheder i Trondhjem Nedsættelsen af en Com-
mission, og i Skien maatte saavel Stiftamtmanden, Kammerherre
Kaas's Besøg som et talrigt af Militairet til for at dæmpe de Op-
løb, som fandt Sted imellem de omgrændsende Almuer i Anled-
ning af deres Høvding Tord Andersen Garvers Heftelse for Ty-
veri. Denne Mand havde i et foregaaende Opløb været deres
Lofthuus, og da det Gods, han beskyldtes for at have stjaalet,
kun var bleven taxeret for 1 Rdl.s Værdi, troede Almuen, at For-
føiningen med hans Arrest "blot havde Hensyn til at faae Sag
med ham, for derunder paa en hemmelig Maade at faae ham
afstraffet for Opløbssagen og hensat paa Fæstningen. Disse Al-
muer,som ansaae ham for at have talt og handlet til deres Tarv,
troede sig da pligtige til at bruge alle Midler for at bevirke hans
Løsladelse af Arresten og Fritagelse for al Straf, og for at opnaae
denne Hensigt, troede de, at den sikkreste Vei var, med samlet
Magt, at sætte ham i Frihed."
Men dette var nu livlige Fjeldfolk, Tellebønder, korte for Ho-
vedet. Men hvem skulde vel tænke, at en Slags Opstand ogsa
har kunnet finde Sted imellem Østlandets søvnige, slentrende Race
af Bordkjørere, disse rækelagtige graae Sidfrakker med Kridt-
stregerne paa Ryggen og Kridtpiben stukken i den bulede graa-
brune Hat, der om Vinteren stænge Veien til Christiania med
sine Hundreder af tunge knirkende Plankelæs, som de rangle
halvsovende ved Siden af, og som jage derfra i Qvellingen tom-
rebes liggende grue paa Langslæderne, hujende i Fiirsprang ned-
over de udsveivede Bakker, saa det er Livsfare at møde dem?
Det er en Slægt, hvis Næringsvei ikke engang for sin Nødven-
digheds Skyld for det Almindelige har kunnet vinde nogen Ag-
|
| d.IV,b.4,s.152 |
telse formedelst den Aandssløvhet, som følger med Slentringen,
og de plumpe Sæder, som udvikle sig paa de finkelosende Hvile-
steder. Og dog er denne Drift, som sagt, nødvendig. Disse lange
Rækker ere nogle af vor Nationalindustries vigtigste Pulsaarer,
netop kommende i Bevægelse under dens Vinterliv. Hverken
den Skade, den tilføier Agerdyrkningen og Moraliteten, eller den
ligesaa vitterlige Erfaring, at de Bønder staae sig bedst, som ikke
"ligge paa Kjøring", eller Udførelsen af det store Canalprojekt
fra Øieren til Christiania, vil kunne tilintetgjøre den. Øvre-Ro-
merige vil altid formedelst Beliggenheden af endeel af sine Sauge,
Skrækken for Vaarthingene, da Skatterne skulle ud, formedelst
Vanen og Behovet af contante Skillinger, blive nødt til at udsende
disse langkitlede Sværme, hvis Fædre, Bestefædre og Oldefædre
ogsaa vare Bordkjørere om Vinteren og slette Agerdyrkere om
Sommeren. Hiint Canalanlæg vilde vel indrente sig meest uhyre
Nytte ved at indskrænke Kjørselen over det Hele, og navnlig ved
at tilintetgjøre dens Hovedgreen, Kjørselen fra Strømmen ved
Øier, hvor den skulde begynde; men altid vil der dog gives Egne,
som tiltrænge Slæden, saa Bordkjørerslægten i dem vil være uud-
ryddelig, udødelig -- idetmindste saalænge Skovene ere det, og
det endnu betaler Fragten at udskibe Planker og Bord. Men
der vil en Generations Undergang til før selv de Egne, der hur-
tigst vilde komme til at høste reel Nytte af Udførelsen af Canal-
projektet, ville erkjende dette, og for Øvre-Romerigkingerne vilde
den altid blive i høieste Grad upopulair. Constitutionens Om-
styrtelse skulde neppe bringe dem til at gjøre Opstand; men
skulde noget kunne oprøre deres træge Blod dertil, maatte det
være en saadan truende Fare for Bordkjørselen, deres nedarvede,
i samme Forhold Formuen udmarvende, Industri, som de drive
den ivrigt og med Tilsidesættelse af deres Gaardsdrift. Fortje-
nesten er saa liden, at Nedsættelsen af et Par Skill. pr. Tylt er
paaveie at bringe trodsige Foreninger istand, som dem, vi neden-
for skulle høre, virkelig engang ere istandkomne. Men saa lister
Ole sig ud med sine fire Gamper og kjører for Taxten, og saa
lægger Hans, Christen, Erich og Guldbrand efter iveien med sine.
Saa gaaer det da den Vinter med.
"D -- ite døm aassaa, for Taks døm har sat iaar!" er da In-
timationen ved Møderne paa Hvilestederne. "Er Du ude aassaa,
da Jens?" siger Ullenssokningen til Eidsvoldingen, kjendende ham
|
| d.IV,b.4,s.153 |
fra forrige Vinter, fra alle de forrige siden han blev stor nok til
at slentre med Læsset. Der danner sig en Halvpægleklub. Taxten
er dens staaende politiske Thema. Forbandelser regne ned over
Saugeierne og Kjøbmændene. "Ja det er rigtig Skam ogsaa",
piber Kjærringen med, som rækker Krusene og Pæglene ud til
dem fra Disken. Men hvad, om pludselig en Kaxe, en "oplyst
Mand", som just kunde hvile der paa samme Tid, reiste sig op
i Krogen og sagde: "Ei! hvorfor gjøre I ikke, som Østerdølene
have gjort med Tømmerkjøbmændene? Skriver Erichsen har faaet
dem sammen i en Forening, som alt gjorde sin Nytte ifjor, og nu
have de Magten selv. Skoven er deres Vare; men Arbeide er
ogsaa Vare, der maa betales." Men havde han vidst, hvad Plan-
kekjørerne gjorde i 95, vilde han maaskee heller sige: Ei, hvorfor
gjøre I ikke, som eders Fædre og Bedstefædre gjorde i l795, da
de holdt det store Bordkjørermøde paa Lamoen. Dengang var
der raske Karer. Dragonvagtmester Halvor Hilton tvang med
dragen Sabel Eidsvoldingerne paa Kløften til at kaste Jess Ankers
Planker af og at vende tomrebes hjem igjen, og Stiftamtmanden
maatte selv iveien."
Det var Kammerherre Frederich Julius Kaas, som dengang
var Stiftamtmand. Af en Indberetning fra ham er det, vi have
faaet nogen Kundskab om en Begivenhed, der har noget tilfælles
med en trampende Sauefloks Modstand. Den er stilet:
"Til Rentekammeret og Cancelliet.
Ikke blot paa dette Sted har det Rygte været almindeligt, at
Uordener og voldsomme Handlinger skulde af Almuen i Øvre-
Romerige være forøvede paa de offentlige Landeveie, foranlediget
ved den Uenighed, som i nogle Aar har fundet Sted imellem Bøn-
derne indbyrdes, og Saugeierne betræffende Priserne for Tømmer
og Bordkjørselen, og jeg har endog bragt i Erfaring, at dette
Rygte skal have strakt sig til Kjøbenhavn, hvor det, som i saa-
danne Tilfælde sedvanlig, er bleven forøget i den Grad, at hele
Kirkesogne skulde være i Oprør. Hvorlidet jeg end kunde fæste
Tro til disse Rygter, siden jeg ikke hørte noget derom fra dem,
som skulde være lidende, eller fra Stedets Øvrighed og Saug-
eierne, besluttede jeg dog selv at undersøge Sagen paa Stedet.
Jeg havde just noget før, hvorom det høie Collegium er under-
|
| d.IV,b.4,s.154 |
rettet, berammet en Overformynder-Execution for samtlige Sogne
i Øvre-Romerige, og jeg benyttede mig nu af denne samme Lei-
lighed til at undersøge og erholde den rette Sammenhæng af for-
nævnte Tildragelse, især da den samtlige Almue ved disse Thing
var tilstede. Efterat jeg nu har faaet den sande Oplysning om
Tingen, skylder jeg det høie Collegium Underretning derom, og
derved tillige at hæve de urigtige Rygter, som maaskee allerede
kunde være Høisamme forebragte. Men for at kunne give det
høie Collegium et fuldstændigt Begreb om den hele Sag, vil jeg
her tillige opgive, hvad som i de senere Aaringer er passeret
imellem Saugeierne og Bønderne ang. Bord- og Tømmer-Trans-
porterne, da de senere Rygter tillige dermed staae i Forbindelse.
"I Aaret 1794 blev en Contract oprettet imellem samtlige Tøm-
merhandlere og Saugeiere, hvis Producter udskibes fra Christiania
Toldsted. Ved denne Contract ere Priserne paa Tømmer bestemte,
og en vis Mulct for den af Contrahenterne, som overtraadte samme,
fastsat. Vel lode de ikke denne Contract offentlig bekjendtgjøre;
men derimod udstedte de Instructioner til deres Skovfogder, som
paaberaabte denne Contract, og næsten indeholder samme Be-
stemmelser som hiin; og paa denne Maade blev den Almuen be-
kjendt. Denne Tømmerhandlernes og Saugeiernes uforsigtige Ad-
færd kunde ikke være uden Følger. De udebleve heller ikke
længe; thi den 25de Novbr. samme Aar oprettede samtlige Skov-
eiere av Hoff Præstegjeld i Soløer en ligesaadan Contract som
hiin, hvorved de forpligtede hinanden til, under en vis Mulct,
ikke at sælge Tømmer for andre, end de derved bestemte Priser,
hvilken Forening ogsaa er offentlig bekjendtgjort i dette Steds
Intelligents-Blade den 4de Febr. f. A. Men hermed havde det
ikke Ende. Den paafølgende Vinter hørte man daglige Rygter
fra Øvre- og Nedre-Romeriges Fogderier om, at Almuen forsam-
lede sig ved Lamoen i Skydsmo-Sogn. Hensigten med og Gjen-
standen for disse Samlinger var ingen anden end den, at bestemme
en vis Priis for Kjørsel, og forhindre alle dem, som vilde kjøre
under den af dem bestemte Priis, fra videre Kjørsel. Dog blev
endnu ikke Voldsomheder, men alene mundtlige Overtalelser, an-
endte. Amtet, saasnart det herom blev underrettet, føiede de for-
nødne Anstalter til at hindre saadanne Samlinger, og lod Almuen
betyde, at den maatte lade den offentlige Kongevei være fri og
ikke hindre Nogen, som vilde kjøre for ringere end de av dem
|
| d.IV,b.4,s.155 |
fastsatte Priser, at vedblive sin Næringsvei, saafremt de vilde
undgaae Lovens Straf. Men disse Foranstaltninger var af ingen
Virkning, indtil det omsider blev beviist, at en Vagtmester af det
agershusiske Dragonregiment, ved Navn Halvor Hilton, den l0de
f. A., fremstillede sig i Spidsen af nogle Almuesmænd fra Ullen-
sager Præstegjeld, 28 i Tallet, ved Kroholdsstedet Kløften, som
ligger ved den nordre Kongevei, hvor Veiene fra Trondhjem og
Vinger støde sammen, for med uddragen Sabel at ville forhindre
Lars Paulsen Blakkiorud med flere Bønder fra Eidsvold Præste-
gjeld, fra længere at fremkjøre de Planker, de havde paa Læs-
sene, Jess Anker tilhørende. Kjørerne blev saaledes tvungne
til at aflæsse Plankerne og vende tilbage med tomme Slæder;
og her blev da ikke blot som før mindelig Overtalelse anbragt,
men Voldsomheder anvendte, der fortjente Justitsens Opmærk-
somhed. Et Forhør blev derpaa strax erhvervet og Action der-
efter mod samtlige de 28 Bønder anlagt. Men hørte det endog
hermed op med Almuens Samlinger paa de offentlige Landveie,
vedblev de dog derefter som før deres engang yttrede Beslutning,
at sætte visse Grændser for Kjørselspriserne. Dette seer man af
en Contract, oprettet den 3die Marts l795 imellem Bønderne i
Nannestad og Ullensager Sogne, som den l0de Juni samme Aar
er offentlig bekjendtgjort i Stedets Intelligents-Blade. Og lige-
ledes saae man under 16de Septbr. samme Aar en Forening be-
kjendtgjort i fornævnte Blade, som var oprettet imellem Eidsvolds
Sogns Bønder. Gjenstanden for disse Contracter var ingen anden
end den, som er nævnt, nemlig at bestemme Kjørselspriserne og
fastsætte en Mulct for dem, som handlede mod samme. Følgen
af denne Almuernes Fremgangsmaade blev da rimeligviis den,
at Kjørselen for største Delen standsede, da Kjøbmændene ikke
vilde tilstaae Bønderne de Priser, som disse forlangte. Derimod
har den ikke foranlediget noget voldsomt Foretagende, som det
ved Kløften passerede, endskjøndt endeel enkelte Mænd have
hjemkjørt Læs fra Steensby, Baarliedalen og Dahls-Saugene. Saa-
ledes stod Sagen, da Rygterne om de fornævnte Uordener bleve
almindelige. Jeg har nu paa vedkommende Steder selv under-
søgt Tingene, og jeg har herom hørt saavel Saug-Eierne som
Bønderne, men dette uagtet har jeg ikke kunnet opdage noget,
som kunde stadfæste Rigtigheden af de fornævnte Rygter. Det
Eneste, som jeg har kunnet komme efter, er det, at den llte Fe-
|
| d.IV,b.4,s.156 |
bruar d. A. skal Hans og Jacob Dahlen med nogle flere af Ullen-
sager-Sogn have været samlede ved Pladsene Sletten og Fjeldham-
men, og der venskabelig have anmodet nogle Kjørere fra Sørum og
Eidsvolds Sogne, om ei at fare længere, men afkaste sine Læs.
Endeel have samtykket i denne Begjæring, Andre ikke, og disse have
i al Ro fortsat sin Vei. Efter min Formening bliver denne Hand-
ling ikke nogen Gjenstand for Justitiens Tiltale. Almuen har alene
foretaget den, fordi den ansaae samme som en naturlig og lovlig
Følge af en Contract, hvis Oprettelse saameget mere kan und-
skyldes, som Tømmerhandlerne og Saug-Eierne ved deres ufor-
sigtige Adfærd har saagodt som sat Skov-Eierne og Kjørerne i
den Nødvendighed at forene sig paa samme Maade, saafremt
disse ikke aldeles skulde blive afhængige eller undertrykte af hine.
"Ved mine Omreiser befandt jeg endvidere, at Saugeierne over-
alt havde gjort Tillæg til de forrige Priser -- dog ikke saameget
som af Kjørerne var foreslaaet -- at den største Deel af Bøn-
derne vare villige til at kjøre for de anbudne Priser, men at nogle
tildeels formuende, tildeels urolige Hoveder afskrækkede disse
derfra -- at hine havde udtaget Stevning mod enkelte Mænd,
som, uagtet alle Forestillinger og Trudsler, dog vovede at kjøre --
at denne Stevning allerede var forkyndt, og endelig, at man, for
at give sin Sag mere Styrke, havde overalt i Bygderne udspredt
det Rygte, at jeg, som Stiftsbefalingsmand, i Alt bifaldt Almuens
Forhold og tilraadede dem at vaage for Contractens strenge Over-
holdelse. Jeg fandt mig saaledes ikke alene foranlediget, men
endog beføiet til, offentlig paa alle Thingsteder, at betyde den
der forsamlede Almue sin Vildfarelse, at igjendrive de falskeligen
udspredte Rygter, og at foreholde dem Følgerne af de oprettede
Contracter, saavel imellem dem selv, som imellem Saugeierne.
Jeg formanede dem til Rolighed og Orden, med den Forsikkring,
at ethvert Foretagende fra enkelt Mand eller samtlig Almue, der
sigtede til at forstyrre samme, eller hindre anden Mand fra ro-
ligen at fortsætte sin Næringsvei, skulde paa det alvorligste blive
undersøgt og straffet. Det glæder mig meget, at jeg tillige kan
berette det høie Collegium, at jeg allerede har seet den ønske-
ligste Virkning af denne Advarsel. Det synes ikke alene roligt,
men jeg mødte endog paa min Tilbagereise fra Eidsvold Thing
over l000 Heste, som uhindret gik frem. Imidlertid troer jeg dog,
at den udtagne Stevning vil komme i Rette. Almuen er ikke
|
| d.IV,b.4,s.157 |
lettelig at bringe fra den Idee, at Contracten er gyldig, og at den
deri fastsatte Mulct kan paastaaes inddreven. Ogsaa troede jeg,
at det vilde være bedre, at lade denne Sag komme under Dom,
end som ved Forestillinger at søge at uddysse de hos dem her-
kende Tanker; thi de nytte ei alene ikke, men de opvække endog
den Mistanke, at Embedsmanden holder med de Formuende, og
svække saaledes den Tillid, han nødvendigviis maa stræbe at er-
hverve sig. Hvad Sagen mod de 28 Bønder angaaer, da har jeg
tillige ved denne Leilighed paadrevet sammes Endskab, saa at
jeg sikkert formoder, at den vil blive paadømt anstundende Vaar-
thing. Dette vil da gjøre Almuen mere varsom og forebygge Til-
dragelser, som de ovennævnte. Heraf seer det høie Collegium,
hvor aldeles ugrundede og overdrevne de omtalte Rygter ere.
Imidlertid skulde det meget glæde mig, om mit Forhold ved denne
Begivenhed fandt det høie Collegii Bifald."
|
| BLA BAKOVER |