HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 4. BIND: 1841 - 1843



Foretagender i September Maaned 1786.
del 3
d.IV,b.4,s.52   nøde Regjeringen, selve Kongemagten, til en Mellemkomst. Men
da denne var tilsagt, skulde Lofthuus have suspenderet sit Hverv,
indtil denne skete ved den belovede Commission, da det vilde
være Tid at fremtræde paany som Folketribun. Men da man
ikke strax hørte til nogen Commission, vilde han fremtvinge
samme ved at bringe Districtet i en saadan Gjæring imod Em-
bedsmændene, at Regjeringen omsider for begge Parters Skyld
skulde maatte gjøre Alvor af Kronprindsens Tilsagn. Dette var
nedlagt i Lofthuus's Hænder, og gav ham derved i Almuens Øine
en Authoritet og hans Færd et Skin af Lovmæssighed, som ind-
gav den Mod til at være Øvrigheden overhørig paa de Maader,
Lofthuus ønskede og antydede for den. Saaledes skete det og-
saa, at Foged Dahl under 16de Septbr. atter maatte indmelde,
at Ingen havde villet møde efter hans Stevning til et Undersø-
gelsesforhør i Anledning af det Klageskrift til Kongen over Aren-
dals Kjøbmænd, som Peder Eriksen Jomaas m. fl. havde faaet
istandbragt ved en Procurator Ussing der i Byen. Bemeldte Agent
for Lofthuus var nemlig paa Thingstedet Fladen bleven anholdt
af Foged Weidemann i Raabygdelaget, medens han vandrede om
for at samle Underskrifter; et Politiforhør var bleven afholdt,
hvorunder En af Undertegnerne havde erklæret, at han var ble-
ven forlokket til at skrive under, og nu vilde da Fogden Dahl,
ifølge Ordre fra Stiftet, faae undersøgt, om det samme ikke skulde
være Tilfælde med nogle Navne fra Frolands Sogn i hans Fog-
deri. Men idetssted ankom et Bud fra Forhørsstedet med den
Erklæring fra de 4 Indstevnte, at de ikke vilde møde, og et
aabent Brev, undertegnet af dem og 16 andre Bønder, hvori det
hedder, at "vi fire Mand lader herved Hr. Krigsraaden vide, at
vi ikke havde mere med den Sag at gjøre, end samtlige Almuer
af Frolands Sogn. Thi var ikke Suppliken bleven taget ifra den
Mand, førend den var underskrevet, skulde den nok være ble-
ven dette af Flere. Det var og en dristig Gjerning at tage ifra
en Mand hans Dokumenter med Magt og Storm, ligesom han
skulde have været en Landstryger. Hvilket vi samtlige Almue
underskriver".
   Dette har vel adskillig komisk Lighed med Faarenes Trampen-
imod, men Fogden kunne have Ret i at erklære, at, med al sin
Eenfoldighed viste denne Erklæring "en positiv Bestemmelse til
Overhørighed, egenraadige offentlige Foretagender og Beskyld-
d.IV,b.4,s.53   ninger mod Justitshandlingerne, hvortil jeg som Justitsfører her
paa Stedet endnu maa føie denne underdanigste Forestilling, at
dersom saadant, hvortil nu blandt den af Christian Lofthuus og
Complot oprørte Almue gjøres Begyndelse, bliver gjængs blandt
Almuen, er jeg aldeles usikker om at kunne haandhæve den Orden
og Rolighed, mit Embede befaler jeg skal søge at holde vedlige".
   Lofthuus fik altsaa, og det vel ikke uden Grund, Skylden for
denne Frolændingernes Opsætsighed. Det var ogsaa der han havde
holdt Møde med Almuen ved Kirken Søndag den 20de August,
for at samle Underskrifter, som sees af en Indberetning af samme
Dato som Fogdens fra Procurator, Lensmand i Øiestad, Aanon
Salvesen stilet direkte til Stiftamtmanden. Det er med denne
Rapport den Mand, der siden tog saa virksom Deel i de Lofthusiske
Affairer, først optræder, og den afgiver et Træk af den Lyst til
at gaa den høiere Øvrighed under Øine, som gjør, at hans Med-
delelser af Løst og Fast have sin meste Betydning kun som Bidrag
til at Skildre den Ængstlighed, Lofthuus's Foretagende havde
vakt og fremdeles i stigende Grad vakte hos dem, der troede at
have noget at frygte, og just derfor satte Lid til alle de Rygter,
der bevægede Gemytterne, og som, især samlede i de Salvesenske
Rapporter, satte Christianssand og den konduitløse Adeler i Skræk.

   Efterat have berettet den "naadige Herre" hiint Kirkemøde og
at Lofthuus der havde irettesat en Bonde, som negtede sin Un-
derskrift, beretter Salvesen videre, "at en Gunder Valle i Fro-
lands Sogn har senere mod Betaling reist omkring for Christian
for at samle Underskrifter -- at Aasul Jomaas er Christians In-
cassator i Froland, og efter Rygtet skal hæve af hver Skattebonde
1 Ort og af hver Huusmand 12 Skil. til hans Udgifters Bestridelse
og Betaling til den Vagt, som bevogter hans Person -- at Soldat
Rasmus Huro og Knud Bomsholmen af Froland har holdt Vagt
hos Christian mod 16 &bmskilling; daglig, som Almuen betaler, men at den
Sidste blev kasseret efter 2 à 3 Dages Tjeneste, fordi han mang-
lede den Færdighed Christian fordrede og ellers i andre Maader
ikke stod ham an. Mere har jeg ikke kunnet faae oplyst til denne
Tid, da Almuen holder Sagen hemmelig; derfor har jeg ved David
Natvig, som denne ganske Uge har reist for mig i Frolands Sogn,
ladet udsprede, at jeg ønskede at være med i Klagen og vil un-
derskriveden samt understøtte Almuen i den Deel; thi derved
venter jeg at faae fat paa Klageskriftet, som formodentlig endnu
d.IV,b.4,s.54   er i Sognet, og Oplysning om Christians Forhold og alle dem,
der understøtte ham. Fra mere end een Side har jeg Formod-
ning om at Christian kommer til Frolands Kirke imorgen, og derfor
reiser jeg didhen i det Forsæt at anholde og forsikre mig hans
Person, uagtet jeg ikke dertil har Fogdens Ordre; men jeg haaber,
venter og beder Ds. Høivelbaarenhed soutinerer mig naar saa skeer,
samt naadigst pardonerer, at jeg underdanigst indberetter Fore-
staaende. Hr. Krigsraad Dahl har jeg ved Expresse ligeledes ind-
berettet det Ovenmeldte."
   Herunder da i passende lang Afstand atter et "underdanigst"
og Kryberens Navn.

   Lofthuus gik ellers saa hemmelig tilverks med sine Møder og
Reiser, at Øvrigheden hverken kunde komme paa ret Spor efter
dem, saa godt et Støverkobbel Salvesen og hans Underlensmand
m. Fl. end var, og da endnu mindre standse dem. Reiserne gik
i Aalens Krumninger, i Natravnens flyvende lydløse Zigzag; Mø-
derne skete tyst og hemmeligt, som Paddehattenes Fremskud i
een Nat og Forsvinden med Duggen. Indberetningerne kom saa-
ledes til at bestaae af Rygter, og disse gave Sagen ubestemte,
men forstørrede, Omrids, ligesom Taagen forvandler Bakkerne
til Bjerge og synes at løfte Kirketaarnene iveiret -- kort, et saa-
dant Udseende af et udbrydende Oprør, at Stiftamtmanden be-
sluttede at anvende militair Magt for at faae Lofthuus fangen og
bortført fra Gjæringens Skueplads, besætte Lillesands Thingsted
paa anstundende Høstthing den lste Octbr. med Soldater, og
saa i Ly af Bajonetterne selv holde en kraftig Tale til Almuen.
Mandskab af Major Wudets Compagni blev i denne Hensigt op-
budet; men Uveir, og vel ogsaa Ulyst hos Soldaten, hindrede det
fra at samles til bestemte Tid og Sted, saa da Fogden, ledsaget
af Soldater, Michelsdag den 29de Septbr., pludselig viste sig paa
Gaarden Lofthuus, fandtes Reden tom og Fuglen fløien. Christian
var undvegen til Birkestøl og Egeland, hvis Beboere straks sør-
gede for Heste, og saa gik det udaf Lenet og op igjennem Raa-
bygdelaget. Men han kom mandstærk tilbage.

d.IV,b.4,s.55  


Første Opløb paa Lillesand. Dets Følger.

  
           -- -- "Men nu vil den høie og nedrige Stand
                            hinanden trykke og trænge,
           saa Landet beslutter, en Bondemand
                 for sig til Kongen at sende.
           I Freden saa burde man leve.

           Saa ruste de Christian Jensen ud
                 fra Lofthuus, Han vel kunde tale.
           Til Oppermand og Sendebud
                 blev han udkaaret af Alle.
           I Freden osv.

           Han sig til Reisen berede lod,
                 og blev forsynet med Penge.
           Beviser og Folk han med sig tog,
                 sin Øvrighed at beskjæmme,
           I Freden osv.

           Det kom for Kammerherren paastand
                 hvad Lofthuus han havde isinde.
           Han lod befale den menig Mand,
                 de skulde ham fange og binde.
           I Freden osv.

           Den rødklædte Stand optænkte et Puds:
                 de vilde den Sag fuldføre,
           at gribe ham i hans eget Huus
                 forinden tillukte Døre.
           I Freden osv.

           Saa brøde de Døren, at gribe den Mand,
                 med Vaaben og Værge ihænde.
           Han hastig igjennem Vinduet sprang
                 og monne ad Skoven rende.
           I Freden osv.

           Han gav Rapport baade Dag og Nat,
                 hvorledes han var udi Fare.
           Saa fik han Bønder hastig og brat,
                 ved fire Hundred i Skare.
           I Freden saa burde man leve."

d.IV,b.4,s.56      Saa mandstærk, siger en af den Tids Folkeviser1, at Lofthuus
kom tilbage fra sin Flugt for Soldaterne. Andre Beretninger an-
give det halve Antal fra Nedenæs og Raabygdelaget, i Spidsen
af hvilke han pludselig den 3die Oct., som var 2den Thingdag,
viste sig paa Lillesands Thingsted. Forat tale mod Stiftamtmanden,
hedte det, og denne indfandt sig ogsaa samme Dags Eftermiddag,
hvor det da kom til en Slags Underhandling mellem ham og Al-
muen. Eller som Folkevisen udtrykker det:

           "Saa kommer der Bud fra Lillesands Thing,
                 som lode Stiftamtmanden vide,
           at Lofthuus havde slaaet sit Folk udi Ring,
                 og han skulde til dennem ride.
           I Freden osv.

           Den Kammerherre i samme Stund
                 lod hen til Folkene fare,
           og bød de skulde den Sag i Grund
                 udsige og forklare.

           De stillede sin Anfører frem
                 og han lod strax udbryde,
           at Øvrigheden var nu saa streng,
                 man kunde den ei adlyde.

           Hr. Adeler svarede: Kongens Ret
                 skal jeg Enhver tilføie,
           og hver, som overtræder det,
                 skal jeg med Straffen bøie.

           I stille bør eders Sag for mig,
                 som haver at raade og byde;
           men I komme idag, som Folk til Strid;
                 det maa mig saare fortryde.

           Da svarede Lofthuus og hans Mænd:
                 "vor Konge er værd at prise;
           men jeg vil reise til hannem hen,
                 vort Klagemaal at bevise."

d.IV,b.4,s.57      Brevskriveren fra Christianssands Stift siger, at Stiftamtmanden
holdt i Almuens Midte en Tale, som med Ærbødighed blev hørt,
hvorpaa tvende Bønder, der angives som Almuens Anførere, synes
at være traadte frem og i al Rolighed at have udbedet sig, at
Lofthuus, som deres Talsmand, maatte vorde befriet for personlig
Arrest, samt at Pas maatte blive udstedte for ham og nogle Andre,
der skulde følge ham til Kjøbenhavn for der at andrage Almuens
Klager for Tronen. Paa Stiftamtmandens Spørgsmaal, hvori disse
bestode, svarede de ved at spørge om Aarsagerne til Skatternes
idelige Forhøielse, til at de afkrævedes den saakaldte Laugmands
Indtrædelsestold, før den forrige Laugmand endnu var død, ved
at anke over de juridiske Documenters umaadelige Kostbarhed,
osv. Lofthuus selv nævnes ikke af denne Forfatter som tilstede-
værende ved dette Almuens første Møde med Stiftamtmanden.
Men dersom det ikke kunde betragtes som en Klogskab, vilde
der ikke være stor Sandsynlighed for, at Lofthuus ikke person-
lig skulde have deeltaget deri. Det trykte Brev siger, at han
først den følgende Dag mødte selv paa Thinget, hvor han da,
efter Visen, bittert maa have beklaget sig over lidt Overlast ved
det Besøg, han nylig havde haft af Fogden og de Gevorbne,
samt givet sin Uvillie over Bondens og Embedsmændenes ulige
Kaar Luft.

           "De love os Ret i Eet og Alt.
                 Det Ord har intet at sæde.
           Forleden de kom med stærk Gevalt
                 og vilde mig fange og dræbe.

           De røvede Huset udi min Gaard;
                 jeg blev med Mage fordreven.
           Men siig, hvor den Befaling staaer
                 i Kongens Lov beskreven?

           Jeg er forsikkret, du klarlig seer,
                 hvor Bønderne lide Skade,
           at mangen Øvrighed tager meer,
                 end Loven dem tillade.

           Naar Bønderne maa arbeide for Brød
                 i Skove, i Mark og Hede,
           da sidde de ofte hos Vinen sød
                 og mætte sig med det Fede.
          
d.IV,b.4,s.58              Det skal bevises klart og reent
                            og Kongen skal faae det at vide.
           Da faae de som de have fortjent;
                 Han sætter dem vel tilside.

           Jeg haver et Skrift fra Kjøbenhavn,
                 som I kan see og høre,
           at jeg maa reise i Kongens Navn,
                 Mit Ærinde at fuldføre."

   Brevskriveren indskrænker derimod Lofthuus's Debat med Stift-
amtmanden til Fremsættelsen af Spørgsmaalet om, hvorfor adskil-
lige af Almuens Anliggender bleve saalænge henliggende uden
Resolution, hvisaarsag det var Almuens urokkelige Beslutning at
affærdige en Deputation til Kjøbenhavn, og til den Ende var det
da nødvendigt, at man erholdt de forlangte Pas. Og han tillægger,
at Stiftamtmanden derpaa opfordrede den samtlige Almue til at
nævne et Anliggende, der var bleven saa forsømt, og at Lofthuus
og Almuen da blev ham Svaret skyldig. Imidlertid er det vist,
at den uvillige Seendrægtighed, hvormed idetmindste Klagen fra
Almuesmænd tilbagelagde Veien gjennem Autoriteterne her i
Landet, var en af de Omstændigheder, der havde vist de norske
Bønder Veien til Kjbhvn. I Bradsberg Amt og fra flere Kanter
var dette en af Klageposterne, og det er ikke rimeligt, at Em-
bedspleien i denne Henseende har været bedre i Nedenæs, eller
at Lofthuus og Almuen paa en saadan Opfordring, og i en Dis-
kussion, hvor Seiren sees at have været paa dens Side, skulde
have manglet Exempler at anføre til Beviis for den fremsatte
Anke. At slutte af Øvrighedens Umage for at faae fat paa Loft-
huus's Klageskrifter, er det dog sandsynligt, at Almuen, fordi man
fra før af havde saadanne Exempler for sig paa at dens Andra-
gender bleve henliggende, var af Lofthuus bleven lært, hverken
at benytte sig af den i Anledning af de besværlige Bondebesøg
i Kjøbenhavn udstedte kongl. Tilladelse til at kunne indsende sine
Andragender med Posten directe til Kongen eller Cancelliet, eller
til at gaae til Overøvrigheden dermed. Til ham skulde de gaae.
Han havde jo i sin egen Mund og i Almuens Øine kongl. Autoritet?

   Adeler maatte indrømme hvad man forlangte, nemlig at lade
Lofthuus uantastet og at udfærdige Pas til ham og hans Følge,
hvorimod han og Almuen lovede at forholde sig rolige indtil Reisen
foregik. Visen siger at han ogsaa befalede, at man skulde levere
d.IV,b.4,s.59   Lofthuus tilbage, hvad han paastod, der var bleven ham berøvet,
da Soldaterne gjæstede ham, og at

           -- "Han loved det ganske Folk, som før,
                 at de skulde Ret erlange;
           men aldrig at gjøre mere Oprør
                 og komme til ham saamange."

   Den 17de Octbr. toge Bønderne ogsaa Stiftamtmanden paa Or-
det, idet to Bønder fra de fleste Sogne og een ifra nogle, indfandt
sig hos ham i Christianssand og forlangte Pas, som de ogsaa er-
holdt, efterat han forgjæves havde forelæst dem den kongl. Be-
faling, at Almuen i Norge ikke skulde sætte sig i nogen Bekost-
ning med Reiser til Kjøbenhavn, men indsende sine Andragender
direkte. "De vare -- skriver Adeler i sin Indberetning herom --
af Lofthuus saa opbragte, at de ikke vilde imodtage nogen Fore-
stillinger; Frygt for den Straf, de ved deres ulovlige Samlinger have
paadraget sig, kan vel ogsaa heri være Aarsag."

   Lofthuus selv opholdt sig, ligesom omgivet af en Gesandts Hel-
lighed, men ikke destomindre under Beskyttelse af sin Garde,
hjemme paa sin Gaard under dette stilstandagtige Mellemrum,
hvorunder man forberedede sig til denne Reise som man haabede
saameget af. Saa ganske rolig maa han dog ikke have holdt sig,
om det end syntes at han sad stille, som Kingelen i sin Væv;
thi der berettes, at man i Midten af October anholdt to af hans
Sendebud, med Budstikker, hvilke Papirer dog, ligesom før havde
været Tilfælde, bleve listede ud af de Soldaters Hænder, som
havde faaet fat paa dem. "Sagen var, siges der, at de norske
Landsoldater, som selv ei havde den fasteste Tillid til, at det
deres Foresatte befalede dem, var Kongens Bud, følte intet Kald
til at indlade sig i blodige Voldsomheder mod deres Landsmænd,
Brødre og Beslægtede, for at holde paa et Par Mennesker, som
efter deres Tykke intet Ondt havde gjort; men som tvertimod
havde handlet efter den Mands Foranstaltning, der, bevæbnet
just med kongelig Autoritet, indhentede Efterretninger, der skulde
tjene til Kongens Hensigt, deres Brødres Lykke og befri dem fra
de vexerende Betjente." Indsamlingen af Bidragene til Reisen
for Lofthuus og det talrige Følge, han vilde føre med sig som
Vidner paa Sandheden af hans Skildringer og Udsagn, og de siden
Opløbet paa Lillesand tiltagende Besøg af Bønder fra fjernere
d.IV,b.4,s.60   Egne, som nu søgte Lofthuus for at betroe ham sine Klager, gjorde
ogsaa, at det ikke var saa roligt, som Lofthuus havde lovet, om
han end selv sad stille. Hans Udsendinger vare før blevne af-
viste i de østligere Egne; nu kom man baade fra Lister og Man-
dals Amt og fra Bradsberg, hvilket sidste Amt især gjorde fra
nu af fælles Sag med ham, saa han i det Klageskrift, han nu tog
med, nævnede otte Bønder som Befuldmægtige derfra. Dette
Skrift er dateret 18de Octbr., og samme Dag brød han op, led-
saget af ikke mindre end 30 Mand, tagende Touren over til Sverig
og landværts derifra til Kjøbenhavn. Reisen sees at have gaaet
langsomt, da vi først den 26de træffe Følget i Strømstad og den
30te i Varberg, saa Regjeringen imidlertid fik Tid til et Par Schak-
træk frem og tilbage, nemlig til at beordre en Mand, som var
udenfor dens Magt, arresteret, og en Commission nedsat, hvoraf
der intet blev af. Adeler, som fra Lillesand var reist videre til
Arendal, havde derifra under 9de Octbr. indberettet til Kongen
det paa Lillesand Passerede, som han kalder "et af Christian Jen-
sen Lofthuus foraarsaget særdeles farligt Opløb," og var nu, fuld
af Ærgrelse og Skræk, og ledsaget af de forfærdeligste Rygter,
vendt tilbage til Christianssand, hvorfra han nu idelig sendte Can-
celliet foruroligende Indberetninger, og saaledes da ogsaa om at
Reisen endelig var tiltraadt. Men imidlertid reskriberede det
ham under 21de Octbr. allerhøieste Befaling til "paa den vaersom-
ste og meest forsigtige Maade at faae Lofthuus anholdt og til sikker
Bevaring hensat enten i Christianssands Fæstning eller paa et an-
det trygt og sikkert Sted." Politimesteren i Kjøbenhavn var lige-
ledes tilskreven at lade ham anholde, om han dertil maatte være
ankommen, eller skulde ankomme, hvorhos Stiftamtmanden tillige
blev paalagt at drage al mulig Omsorg for at faae videre Opløb
blandt Almuen forebygget, og blev bemyndiget til at reqvirere
militair Assistance fra Garnisonen i Christianssand eller nærmeste
Sted, hvor gevorben Milits fandtes, "dog kuns i Tilfælde hedte
det, at det uomgjængelig skulde udfordres."
   Imidlertid havde Cancelliet faaet Underretning om Lofthuus's
mandstærke Anmarsch, og indgik til Kongen med en Forestilling
af 27de Octbr., saalydende:

"I Anledning af den fra Stiftamtmanden Kammerherre Adeler
med forrige Post indløbne Beretning, angaaende et af Bonden
Christian Lofthuus, der skal være et uroligt og ildesindet Menneske,
d.IV,b.4,s.61   anstillet Opløb af Almuen ved Lillesand Thingsted, har Cancelliet,
paa deres Mayestæts forventede Approbation, tilskreven Stift-
amtmanden at han, for det første, maatte see, dog med al mulig
Forsigtighed, at bemægtige sig denne Lofthuus's Person og lade
ham hensætte til sikker Bevaring, enten i Christianssands Fæst-
ning eller et andet Sted, hvor han kunde være under nøie Be-
varing, saa og, at Stiftamtmanden i fornødne Tilfælde kunde re-
qvirere militaire Assistance af de nærmest indqvarterede gevorbne
Regimenter, hvilket han dog ikke maatte gribe til uden den yderste
Nødvendighed det udfordrede. Men, som det derhos vilde være
fornødent, at der angaaende denne Tildragelse holdes et Forhør
for at faae Sammenhængen og Grunden til dette Opløb oplyst;
saa indstilles:
"Om Fogden Krigsraad Dahl og Byfogden Regimentsqvarteer-
mester Sørensen i Christianssand, maatte befales, i en Commission
at sammentræde, og paa et Sted, hvor det maatte eragtes be-
leiligst, for sig indkalde 3 eller 4 af de fornuftigste i enhver Bygd,
af dem som have været samlede, og paa en sagtmodig og over-
bevisende Maade foreholde dem deres Vildfarelse, ved at lade
sig forlede af et saa slet Menneskes urigtige og løgnagtige Fore-
givende ved Sammenløb at æske Øvrigheden til Regnskab for
deres Handlinger, da de derimod, om de formente sig at have
noget at klage, kunne paa en sømmelig Maade andrage det for
Kongen og derfra vente at vorde haandthævede i Alt hvad Ret
og Billighed medfører; og naar Commissionen derefter havde
undersøgt alle Omstændigheder, og om nogen, foruden Lofthuus,
havde især været Ophavsmanden til dette Sammenløb, havde de
at indsende det derom holdte Forhør, tilligemed deres Betænkning
derover, til nærmere allernaadigst Resolution."
   Commissariet til de Foreslaaede, hvori Lofthuus charakteriseres
med de samme Ord som i Forestillingen, udfærdigedes ligeledes
27de Octbr., hvorpaa Forestillingen approberedes af Kongen den
1ste Novbr.

   Imidlertid vandrede Lofthuus og hans tredive Skræppemænd
gjennem Sverigs Kattegatprovindser, over Hallands-Aas og lyng-
groede Heder indtil de endelig fra Helsingborg fik Sjelland og
Kronborgs Taarne isigte. Men der kom alt Arrestbefalingen til
deres Kundskab. Som det hedder i den baade i Lister- og
d.IV,b.4,s.62   Mandals og i Nedenæs Amt i sin Tid berømte Poets, Venne-
lands-Klokkerens, Vise:

           "De ilede hen til den kongelig Stad,
                 og vidste sig ingen Fare,
           Dog bleve de grebne af Hevn og Had.
                 før de kunde tage sig vare.

           Den svenske Vagtmester besaae deres Skrift,
                 at han skulde gribe og tage,
           om Nogen af christianssandske Stift
                 henreiste de Veie med Klage.

           Deraf blev Lofthuus bangen og vred.
                 Tilbage saa maatte han vende.
           De andre kom af en Hændelse ned
                 og gave det Kongen tilkjende."

   Det er udlagt: Lofthuus mærkede Uraad og besluttede at for-
blive i Helsingborg med et Par af sit Følge, men at sende de
Øvrige over Sundet til Kjøbenhavn med Ansøgning om Leidebrev.
Sine Papirer beholdt han hos sig.


Forfølgelser. Stemplinger. Skræk i Christianssand.

   Bønderne udrettede Ærinde. Lofthuus's Ophold i Sverige
kunde ikke være Cancelliet behageligt. Den nedenæssiske Deputa-
tion var mandstærk, og paa samme Tid havde det Klagerne fra
Nedre-Tellemarken paa Halsen, hvoraf otte allerede havde paa-
tegnet det Klageskrift, Lofthuus nu bragte ned med sig, og sendte
over med Bønderne, mens han beholdt Beviserne og de specielle
Klager hos sig. Hele den gamle Agdeside truede saaledes med
at gjøre fælles Sag, hvorfor Cancelliet fandt det bedst, at kalde
Arrestbefalingen mod Lofthuus tilbage, faae ham over til sig ved
et Leidebrev, ophæve den til at optage Forhør over det Passerede
anordnede Commission og at nedsætte en ny Commission, be-
staaende af tre Medlemmer, udenfor Christianssands Stift. "Da
Omstændighederne have forandret sig siden den kgl. Ordre af
27de næstafvigte -- reskriberes Commissairerne og Adeler under
d.IV,b.4,s.63   11te Novbr. -- da Lofthuus er undvigt til Sverrig, og Bønderne,
hvoraf nogle ere ankomne hertil Staden, føre Klage over Hr.
Krigsraaden: saa har man, efter Hs. Maj.s Befaling skullet til-
kjendegive dem, at de hertil har at indsende forberørte til dem
ergangne kongl. Befaling tilligemed de dermed fulgte Dokumenter."
Og under 10de Novbr. blev da et Leidebrev udfærdiget for Loft-
huus, hvorefter han skulde kunne opholde sig i Kjøbenhavn i 6
Uger for det første, for at dokumentere og oplyse Almuens ind-
givne Klager.
   Men Lofthuus benyttede sig ikke deraf, fordi der, netop som
han stod paa Overfarten, indløb til ham den urigtige Efterretning,
at hans Følgesvende i Kjøbenhavn vare blevne satte i Stokhuset.
Og nu besluttede han, med en Overilelse, som ikke gavnede ham
i mange Almuesmænds Øine, fordi den havde Udseende af klein-
modig Mangel paa Tillid til sin egen Indflydelse hos Kronprindsen,
og som af hans Modparter fremstilledes som feigt Forraad af
den Sag, hvis Talsmand han havde paataget sig at være, og lovet
at lade Liv og Frihed for, om fornødigedes, at vende iilsomt til-
bage, som om heller ikke Sverig var et sikkert Opholdssted. Og
for Svogerskabets Skyld var nok Gustav den 3die istand til en
saadan liden Tjeneste, som at udlevere en Person, man gjerne
vilde have Fingre paa, og som han selv ikke for Øieblikket kunde
have Nytte af.

   Pludseligt og hemmeligt selv for sine Folk i Kjøbenhavn, iilsomt,
som om han medeet havde opdaget, at Kronborgs Taarne, som
han nu i en Uge eller derover havde stirret paa, begyndte at
strække sig efter ham som Armene paa en uhyre af Havet høit
i den blaa Luft opskudt Polyp, lader han da dette sit Fortrav
istikken, iler hjemad med de tre Følgesvende, han havde hos sig,
og viser sig, efter 4 1/2 Uges Fravær, allerede der den 17de Novbr.

   Nu blev der, som man siger, "Allarm i Leiren". Amtets Embeds-
mænd vare i Circulaire fra Adeler af 9de Novbr. blevne meddeelte
den kongl. Arrestordre af 21de Octbr., tilligemed speciel Befaling
til at bringe den i Udøvelse, om Lofthuus skulde indfinde sig i
et af deres Distrikter; og der gik nu strax Iilbud til Adeler om
Ankomsten fra Generalveimester, Capitain Christopher Hammer
-- en Mand, der ret gjorde det til en Opgave for sig at gjøre
sin Lykke ved at faae Lofthuus fangen, ja som endog engang
havde den Plan at iverksætte dette i Kirken under Gudstjenesten,
d.IV,b.4,s.64   hvilket Provst Lassen i Vestre-Moland dog satte sig imod. Hans
Iilbud indløb den 19de om Middagen; saa hurtigt som Reqvisitionen
kunde skrives, forlangte Adeler militair Hjælp af Commandanten
i Christianssand, Generalmajor Dietrichson, til at paagribe Loft-
huus, hvortil han selv ikke saa sig istand, "formedelst den Styrke
han havde erholdt blandt Almuen," og allerede Kl. 5 afgik 2de
Officerer med 2 Underofficerer og 24 Grenaderer tilvands til
Lillesand. Men det blev koldt og haardt Veir om Aftenen, saa
Detaschementet tog ind til Steensøen for at varme sig; og "dette
-- siger Fogden -- gav Anledning til at Expeditionen løb overstyr;
thi Ole Gregersen Sangereid, Aslak Svendsen Haabesland og
Christian vare alle den samme Aften paa Lofthuus forsamlede i
et Drikkelag, og fik Efterretning om Soldaternes Henkomst, netop
saalænge forud, at de kunde salvere sig med Flugten." Det er
som der staaer i Klokkerens Vise:

           "Hr. Dietrichson vredes i Sind og Mod;
                 han talede strax til Sine:
           "Griber ham paa gevorben Fod!
                 Han skulde til Helvedes Pine."

           De Karle, de løbe som Hunde paa Jagt,
                 og ledte baade ude og inde.
           Men det var hannem hemmeligt sagt.
                 De kunde ham da ikke finde."

   Lofthuus var godt betjent. Folkene paa Steensøen havde selv
underrettet ham, saa han kom væk Kl. 10 med fire Timers For-
sprang fra Soldaterne, der besatte Gaarden Kl. 2 om Natten.
Ellers brugte han siden det første Besøg af Soldater, da han
skal have frelst sig ved at springe ud af 2den Etage eller endog
fra Loftsgluggen,2 over Soldaternes Hoveder, naar han var hjemme,
d.IV,b.4,s.65   at holde to Mand Udkik enten fra Loftsgluggen paa sit Huus,
eller fra en nærliggende Høide, Varaasen kaldet.
   Lofthuus fik saaledes denne Gang kun sove een Nat i sit Huus.
Med fire Ledsagere, hvorimellem hine to, hans fornemste Adju-
tanter, tog han Flugten østefter i Nedenæs, mens Soldaterne
tilbragte et Par Dage med frugtesløse Efterforskninger i Egnen.
Ræven var bedre at spore. Den 21de om Aftenen kom Detasche-
mentet tilbage med den Besked, at Lofthuus kun havde opholdt
sig een Nat hjemme, saa det ikke havde kunnet røgte Ærinde.
Men alt hvad Embeds- og Ombudsmænd hedte, kom nu paa Benene.
Niels Bonnevie paa Næs i Heirefos gjorde sig især Umage for
at faae ham fat, men med ligesaa liden Lykke. Han sendte strax
en Omund Aasen, som Spion, efter Lofthuus, men alt hvad han
kunde berette ved Iilbud til Adeler var, at han den 22de Novbr.
var reist fra Bjørvatten i Vegaardsheiens Annex, over Torskedals
og Hellelands Gaarder i Landvig til henimod Lillesandskanten,
hvor man atter havde tabt hans Spor, samt at han paa Bjør-
vatten og Gaarden Kaaveland skulde have "viist sig for Bønderne
meget vel tilmode, men tillige noget distraheret eller forrykket,
saa at de lignede ham selv ved en bekjendt omvankende, af Drik-
fældighed uvittig, Person, der i sin Tale ei iagttager mindste
Orden, men snart falder fra et til andet." "Han havde, siger
Rapporten, undertiden begjært dem at følge sig til Lillesand for
at opgjøre Regninger, og hvor endeel Almue ventede ham, under-
tiden til Christianssand i en talrig Deputation, som for at beskikke
"naadigeHerre"3og Regimentsqvarteermester Sørenssen til at
entholde sig fra Forhøret, som han vidste af. Tillige havde han
sagt, at han for sin Person ikkun kom Kjøbenhavn paa 5 Mile
nær, at han skulde hjem for at faae flere Klager underskrevne,
og undertiden, at der var kommen tre Mand med ham af hans
medhavte Følge, mens han for Andre udlod sig om 10 Mand og
at alle de Øvrige snart kom efter; men han meldte intet om hvad
de havde udrettet. Saadant Forhold gjorde ham ubegribelig for
Bønderne, og bragte ham intet Gehør hos dem. Han gav sig ei
lang Tid til Ophold paa noget Sted; men da han Natten til den
23de kom til Bærlie i Landvig Sogn og Bonden der ikke vilde
4
d.IV,b.4,s.66   gjøre som han befalede, reiste han derfra uden Ophold. Det
synes af alt dette, at hans Concepter ere forrykkede, og at hans
trygge Anlæg ere ligesom hans Sikkerhed, forsvundne."
   Det synes dog ikke at have været saa ilde bevænt med den
sidste, efter det uheldige Udfald at dømme, som Sorenskriverens
Anstrengelser havde. Forgjæves sendte han sin Speider afsted
med Penge for at faae Hjælp til at gribe Lofthuus, forgjæves "ud-
vandrede" Sorenskriveriets Lensmænd i samme Hensigt, med
Ordre at gaa underfundig tilværks, forgjæves "sparede han ikke
paa Løfter om Belønninger," men erklærede i Cirkulairer til dem
at "det gjaldt Ære og Belønning for Enhver, som strax kunde
opfylde den kongl. Ordre," og at det skulde være enhver Almues-
mand, de dertil maatte forlange, paalagt at staae dem bi til hans
Paagribelse og Transport, under Straf af Fængsel eller Slaveri
efter Omstændighederne.

   Lofthuus var som Ringen i Legen, der gaaer fra Haand til Haand,
som Skyggen, der viser sig og forsvinder. Militaire og civile
Embedsmænd og deres Underordnede vare alle paa Benene og
agtpaagivende, ligesom i Klapjagtens Kreds. Rapporter indløb
hurtige paa hinanden, som Sporhundene udstøde den bekjendte
Lyd, der kan bringe ivrige Jægeres Øren til at reise sig. Mod
hine stod Almuens sammentrængte Masse, der aabnede og sporløst
lukkede sig for den Forfulgte, som den bløde Sky for Falkens
Vingeslag. Bonnevie løser selv Gaaden, idet han siger i sin Ind-
beretning om denne sin Nidkjærhed, som han beder undskyldt,
om den skulde være gaaen udenfor Competence, at "man ingen
af Almuen kan tro," og at man er saa "allevegne omringet af
hans Parti, at det ei gaaer vel an at fange ham, uden ved saa-
danne Folk, som tænke at vinde derved." Saa vidtstrakte hans
Foranstaltninger end vare, siger han dog, at han har maattet "ind-
skrænke sig dertil, af Frygt for ei at turde betro sig til flere
Personer, undtagen Nogle i Nærheden, som han havde til at ad-
spørge alle Reisende om Lofthuus, og til at meddele sig ethvert
Rygte om ham." "Imidlertid jeg skriver dette -- tilføier han --
beretter man mig, at Lofthuus sidst i afvigte Uge5 atter var
kommen i Frolands Sogn, gik der med en skarp Kaarde ved sig,
og havde mange af Almuen om sig, iblandt Andre en Knud Smed
d.IV,b.4,s.67   eller Loddesøl, samt en Mand fra nedre Blagstad til Vagt. Dette
skal være observeret igaar og i Fredags."
   Sorenskriveren beretter derpaa, at Lofthuus i Begyndelsen af
Ugen havde fra Blagstad i Frolands Sogn afsendt Aslak Haabes-
land, "Hovedmanden næst Christian," til Gaarden Lofthuus med
endeel Mænd, hvorpaa han da selv skulde komme efter, og at
de forbleve der Torsdag og Fredag over, uden at han kom, hvor-
paa de droge hjem, fortrydelige over at være blevne skuffede.
Paa Gjæstgivergaarden Lunde havde ligeledes en Samling biet paa
Lofthus, Andre vare reiste vesterefter, "for at assistere ham,"
og den 22de om Morgenen havde endnu Flere begivet sig paa
Veien. Paa de øvre Gaarde i Øiestad Sogn -- beretter Adeler
til Cancelliet -- var Ingen af Almuen hjemme, men skulde, efter
Sigende, være reist for at møde Lofthuus paa Fjærehougen eller
Bringsværmoen. Kort, et ufølgeligt Zigzak, uden Hvilepunkt, har
hans Flugt været, og ganske sporløst forsvinder han i et Par
Dage, indtil han pludselig den 26de Novbr. træder frem i Hvidesø
Præstegjeld i Øvre-Tellemarken, med et Følge af 31 Mand fra
Froland, Øiestad og Raabygdelaget, for atter den følgende Dags
Middag at trække sydvestover mod sit Hjem, fulgt af flere Nisse-
døler og af næsten hele Triungen Annexsogns Almue. Efter det
Forhør, som Fogden Cloumann lod optage ved Lensmanden,
havde han ogsaa der i al Hast sammenkaldt Almuen og søgt at
overtale den til "at være sig følgagtig for at true Øvrigheden til
at gjøre Ret i Landet, saa at Bonden kunde skee Ret efter Guds
og Kongens Lov;" og skildres han deri, som "liden af Statur,
men meget dispos, iklædt en blaa Valderskofte, Paryk paa Hovedet,
Støvler paa Benene og en Hirschfænger i Haanden."

   Af Foged Cloumanns Forhørsordre til Lensmanden i Hvidesø
sees, at de samme Forholdsregler til Lofthuus's Paagribelse vare
tagne i Bradsberg som i Nedenæs Amt. Han var kommuniceret
Arrestordren fra sin Amtmand, Moltke, og han paalagde igjen
Lensmanden følgende: 1) at paagribe Forbryderen, Stemplings-
manden Christian Lofthuus, og alle dem, som satte sig imod denne
Foranstaltning; 2) skaffe Oplysning om, hvem der godvillig havde
huset ham, hvad hans Ærinde var, om han havde sammenkaldt
Almuen og i hvad Hensigt, hvem han dertil havde brugt, om
Nogen havde mødt, samt om hvad der var bleven forhandlet;
3) skulde han være reist ud af Fogderiet, skulde Oplysning er-
d.IV,b.4,s.68   hverves om, hvorhen han med sit "sværmende Selskab" havde
taget Veien; og 4) om han blev paagreben, skulde Lensmanden
lade ham vel i Jern belægge, underrette Fogden ved Iilbud, og
under størst mulige Taushed bringe ham til Spiosodden(?).
   Cancelliets Meddelelse om at Lofthuus var givet Leide, skjøndt
det lød paa at begive sig til Kjøbenhavn, indeholdt dog en Op-
hævelse eller Suspension af Arrestordren, som ikke kunde være
den prostituerede Adeler behagelig. Han udbad sig derfor, saa-
snart denne Meddelelse indløb ham, i Skrivelse til Cancelliet af
21de Novbr., nærmere Forholdsregler, "enten Lofthuus blev grebet
eller ikke." "Dette maa jeg ellers tillægge -- ender han sin
Skrivelse med -- at ingen Embedsmand kan udrette nogen af
sine Pligter, saalænge denne Person maa omvandre frit iblandt
Almuen;" og i en Indberetning af 28de Novbr. paaskynder han
den belovede Commissions Nedsættelse, hvorom han var bleven
underrettet, saasom han allerede, saasnart han fornam den paany
begyndte Urolighed iblandt Almuen, havde tilkjendegivet Almuen,
at en saadan Commission allernaadigst vilde blive den tilstaaet.

   Denne Underretning skal ogsaa have virket beroligende paa
Almuen, saa den ikke udførte sin -- om man kan troe Foged
Dahls Indberetning -- allerede i disse Møder i Novbr. havte
Hensigt, at aflægge et Besøg i Christianssand. Intet mindre end
dette skulde have været Lofthuus's Hensigt med disse hans
Samlinger, under Flugten; og i Christianssand var man ikke lidet
bange for "Fjeldmændenes" Ankomst. Borgemester Nideros havde
allerede som Magazinforvalter reqvireret og erholdt Natskildvagt,
udenfor sit Huus, og til Bevogtning af Kornmagazinerne, da der
var skeet Indbrud paa dem flere Nætter efter hinanden, skjøndt
Commandanten hverken kunde finde nogen Betryggelse i denne
Vagt "mod Bønderne", eller troede, at der var noget at befrygte
af dem. Men især viste Adeler sig frygtsom, saa Intet bidrog
mere til at give Rygterne om det frygtelige Besøg Vegt, end de
overordentlige Forholdsregler han tog, hvad enten nu Stifts-
befalingsmand Cicignons Skjebne i Bergen i 62 stod ham for Øie,
eller de Budskaber, han erholdt udenfor de officielle, virkelig
opfordrede til snarere at gjøre for meget end for lidet. Nok,
han gjorde det Første, og svækkede derved sin Anseelse baade
i Borgernes og Embedsmændenes Øine, der kjendte Bønderne,
og i disses, der synes netop derved at have faaet Øinene op, for
d.IV,b.4,s.69   at de kunde tiltvinge sig noget og Lyst til at iverksætte et Indtog
i Stiftsstaden. Allerede den 23de indfandt Adeler sig personlig
hos Generalmajor Dietrichson og forlangte en stærkere militair
Assistence mod "disse Oprørere," hvorefter ogsaa Garnisonen
blev sammenkaldt, de nærmeste Nationale eller "frie Folk," som
de kaldtes, bleve indkaldte, Besætningen paa Citadellet Frederiks-
holm afløst med disse, og begge Borgerkompagnier bleve opbudne
til Tjeneste. Rimeligviis var det ogsaa allerede da, at han lod
Kanoner opplante foran sin Bolig, og anordne Signalskud fra
Otterøen, saasnart Lofthuus's Ankomst bemærkedes.
   Og hvad hændte ikke en af disse ængstlige Dage, da Gade-
drengene holdt sig sammenstimlede foran det befæstede Huus,
betragtende med Forbauselse disse frygtelige Instrumenter, som
de hujende havde ledsaget, da de paa de røde Lavetter bleve
halede op fra Retranchementet, og da alle Byens gamle bekappede
og fontangede Jomfru- og Kjærringhoveder havde saa travlt med
at kige ud af Vinduerne op- og nedad de patrouillefyldte Gader?
"Lofthuus, hedte det var bestemt ventendes idag. Naar Skudet
gaaer fra Otterøen, saa -- -- ".

   Og Skudet gik. Alle styrtede ud paa Gaden. Derimellem
(har En, hvis Fader var tilstede, berettet Nedskriveren) alle
Middagsgjæsterne hos den ifølge af Almuesurolighederne senere
anklagede og strafdømte, konst. Sorenskriver, Prokurator Brøn-
strup -- alle Gjæsterne med Servietter under Hagen og Knive
og Gafler i Hænderne, tumlende udpaa Trappen af Viin og For-
skrækkelse.

   Men det var Brandkanonen Adeler havde bestemt til Signalet,
og nu var det -- en Pibe, som imod Beregningen netop brændte
af den samme Dag. Man lo over den hele By; Skrækken lagde
sig; og den 25de om Aftenen kom Expresse om at Bønderne
var standsede underveis, saa Maaneden syntes at ville gaae rolig
tilende, uden at de opkjørte Kanoner skulde blive affyrede.

   Dog nei! Det var godt de bleve staaende ladte; thi den 30te
Novbr. afsendtes fra Niels Bonnevie pr. Expresse følgende skræk-
indgydende Promemoria til Adeler:

   "Ved Expresse bekom jeg i dette Øieblik den Underretning,
at Cristian Lofthuus, med 60 Mænd Gjevedøler, Nissedøler (og
af Omlie Sogn maaskee Nogle) er avanceret til Gouslaa-Gaard,
en 3/4 Miil herfra, og agter sig til Christianssand med sit Mandskab,
d.IV,b.4,s.70   over hvilket han skal have megen Commando, og har udladt sig at
ville inden kort Tid besøge Christianssand med 500 Mænd. Videre
kan jeg ikke indberette derom; men dette afsendes med ridende
Expresse, for saa betids som mig mulig, underdanigst at indberette
et saa dristig Anlæg, som maaskee vil udfordre alvorlig Mod-
sætning itide. Her er p. t. ingen Mulighed i at tænke paa Christians
Heftelse under saadanne Omstændigheder, men jeg haaber, at
Almuen i de yderste Sogne ere ikke saa lettelig at beqvemme til
at følge ham. I dette Øieblik er Christian Lofthuus i Hr. Capt.
Barnholts Bopæl, som ligesaa lidet vil kunde udrette noget
imod ham.
P. S.
Det synes at Lensmændene, som ei betids have sendt Under-
retning
herom, have forholdt sig forsømmelige, hvilket jeg
hurtigst mulig skal undersøge."
   Til Foged Dahl, som da opholdt sig paa Lillesand, afgik ligeledes
samme Dag Iilbud om at Lofthuus befandt sig i Fjeldbygderne
ovenfor Ombli, samlende Folk sammen, "hvormed han troligst agter
sig til Christianssand."

   Og nu syntes det virkelig at ville blive Alvor med Marschen.


Anrykninger. Skræk i Arendal. Militairets Opbud. Bondemøde
paa Lofthuus. Raad i Christianssand. Forlig.

   Den lste Decbr. er rig paa Rapporter. Overalt i Lillesands
Opland og videre omkring bemærkede Embedsmændene, at tal-
rige Flokke af Bønder, bevæbnede En med en Kaarde eller Sabel,
En med et Gevær, En med en Pistol, men Alle med Madskræpper
paa Ryggen, trak nedimod dette Sted eller Gaarden Lofthuus.
Christian selv befandt sig endnu denne Dag noget høiere oppe
imellem Gouslaa i Heirefos og Birkeland i Birkenæs Sogn med
Hovedstyrken, der angives ligefra 800 til 2000 Mand talrig, hvoraf
dog kun Halvten af det første er rimeligt. Det er alligevel be-
tydeligt nok i disse knaptbefolkede Egne, og synes ikke at be-
styrke den Beretning fra forskjellige Embedsmænd, at Mange kun
d.IV,b.4,s.71   gjorde Følge af Frygt og Tvang, om det end var Tilfælde med
Enkelte. Saadan Taktik paa Papiret er endnu aldrig bleven for-
smaaet i nogen Krig. Lofthuus manglede ikke Frivillige, der fulgte
hans Spor og Fremfart som Flommen den opskaarne Fure. Men
ligesom Havflodens Indtræden forkynder sig først ved fremtrædende
Vandsamlinger længer inde paa Fjæren, og anviser det Sted den
vil naae, havde allerede flere fjerntfrakomne Folkehobe forsamlet
sig paa flere nærmere Punkter, saasom paa Lunde, Birkeland og
paa Lofthuus selv. Der, paa Høvdingens Sæde, skulde Samlings-
stedet være, og Sammentræfningen skee den 2den Decbr.; didhen
trak Skarerne sig i to der sammenstødende Linier: den ene fra Øst,
bestaaende af Fjeldbønder fra de paa Streiftoget til Thellemarken
insurgerede eller, som de i Documenterne kaldes, "opvakte" Strøg;
den anden ormende sig frem fra Vest under Lofthuus's egen
Anførsel.
   Den 31te Novbr. traf Capt. Barnholdt ham endnu paa Gous-
laa i Spidsen af 36 Mand Torris- Gjæve- og Omblidøler, medens
Flere befandt sig øster om Askeland, og en Halvor Boraas af
Ombli pressede Folk i Møklands Sogn. 5 -- 600, hedte det, skulde
den følgende Dag møde paa Birkeland; Skyds toges med Magt,
og i Haanden førte de langskaftede Øxer og svære Sabler. Dagen
derpaa skulde Toget, som ventedes 2000 Mand stærkt, rykke mod
Cristianssand, hvor Lofthuus da selv med otte Mand vilde be-
søge Stiftamtmanden. Overdrivelserne ere tydelige. Ellers hedte
det ogsaa at han vilde stevne Stiftamtmanden til sig for at af-
tvinge ham et fornyet Leidebrev. "Men -- skriver Aanon Sal-
vesen -- jeg haaber, denne gode Herre forsikkrer sin Person og
derimod giver os Andre Ordre, med et samlet Mandskab, saa-
vidt vi i denne Tid kan sætte paa Benene, at rykke bag paa
Christian og om muligt (ved et Angreb) at gribe Rebelleren. Nogle
af de, som ere reiste over Struebro og har været inde paa Lunde,
har Vaaben med sig af Skydegeværer eller andet dræbende In-
strument, og at Christians Angreb maa være temmelig alvorligt,
kan man slutte deraf, at den som var Anfører for 16 a 20 Mand
forbi Lunde, talte Folket baade da disse gik ind og igjen gik ud
paa Lunde Gaard, da de gik ind sammesteds for at faae Veder-
qvægelse. Om det gjælder Arendal eller Christianssand -- tilføier
han -- veed jeg ikke, men det er saa, at Angreb skal skee et
sted." Og i en anden Rapport af lste Decbr. siger han, at begge
d.IV,b.4,s.72   disse Byer skulde "bestormes". Til Arendal var Efterretning om
Anrykningen bleven bragt ved en Bonde, der, under Imaalingen
af sin Skjeppe, havde gjort Kjøbmandens Kone forskrækket ved
at ymte om, at der nu snart vilde blive godt Kjøb paa Korn for
Bonden, saasom Lofthuus nu var i Anmarsch. Hun skikkede
strax Bud til sin Mand, der var ude i Byen. Han løb til Byfogden,
Niels Berg, og denne lod da strax sammenkalde Byens Repræsentan-
ter til et Slags Krigsraad, og i deres Nærværelse endnu samme
Dag, den 1ste Decbr., optage et Forhør over Bonden. Repræ-
sentanterne ansaae det fornødent at overlægge med det øvrige
Borgerskab "hvad der kunde være at iagttage til Betryggelse for
Overfald," og deres Indstilling, som de samme 1ste Decbr. istand-
bragte og indleverede til Byfogden, gik da ud paa: 1) at lade
Enhver, som gav sig af med at herbergere Bønder, ved Politiet
eller Trommeslag, under Mulkt, advare mod at tage nogen Al-
muesmand i Huset før han havde opgivet sit Ærinde og det af
Politiet var undersøgt, samt maatte ingen Almuesmand i noget
Logi eller Kro, for eller uden Betaling, gives Brændeviin eller
anden stærk Drik; 2) "For at give Almuen, som ellers kan for-
ledes af det Uhyre (!) Christian Lofthuus til utilladelige Opløb,
lovstridige og voldsomme Foretagender, Frygt for Modværge, i
Overlæg med Stadscapitainen og Byens Officierer, enten at besørge
jo før jo heller Borgercompagniet samlet, for i det Nødvendigste
at øves, og anmodes om at holde sig i defensiv Tilstand med
gode Geværer, Krudt og Lod, ikke i Tanke at bruge det, men
for derved at opvække hos Almuen tilbørlig Frygt for Modværge,
om Rygtet ellers skulde intenderes af Almuen efter Christian
Lofthuus's Instigation til Udførelse, eller og anordne enhver Borger,
saavel som alle Byens øvrige Indvaanere at holde sig i defensiv
Tilstand parat, om skulde udfordres; 3) var det at ønske, at enhver
formuende Borger vilde holde 1 a 2 duelige og paalidelige Karle
i Tjeneste, som, i Mangel af Garnison, i paakommende Tilfælde
kunde gjøre Tjeneste, hvilket, naar det blev bekjendtgjort, saa-
meget mere vilde opvække Eftertanke og Frygt hos Almuen til
at lade Enhver her i Byen nyde Fred;" 4) At ansøge om Gar-
nison til Byens Beskyttelse, fandt man unyttigt, da de Nationale
holdt Parti med Almuen, hvorimod der foresloges, at Stiftets Bifald
skulde erhverves til at foranstalte hastigst muligt samlede de Bøn-
der af de nærmeste Almuer, som ikke havde erklæret sig for
d.IV,b.4,s.73   Lofthuus's Parti, for paa fredsommelig Maade at møde Lofthusia-
nerne, hvor de fandtes; 5) Paalidelige Mænd skulde antages for
Byens Regning til at reise omkring for at spionere ud den egent-
lige Hensigt med Opløbene; og endelig skulde 6) "Underfogden,
Politiet, Byens Betjente og Vegterne tilholdes aarle og silde at
have Opsigt med Krohusene, at ingen utilladelig Samling fandt
Sted."
   Byfogden var derimod af den Formening, at Indrykningen af
et Compagni Soldater, endog om det skulde være Nationale i
Mangel af Gevorbne, vilde yde større Sikkerhed end de i 3die
Post anbefalede Midler, og erklærer, at der fandt stor Frygt Sted
for et voldsomt Besøg af en sammenrottet stor Hob af henved
et tusinde Mand, der under Oprøreren Lofthuus's Anførsel nok
turde gjæste Byen for med Magt at tiltage sig Kornvarer. Flere
af Byens Patriciere have ellers i sin Samvittighed Grund til at
frygte noget værre, saa Forslagene om de overordentlige Forholds-
regler med Reisningen i Masse osv., der kunde passe sig for et
Numantia, et Calais eller Halden med Carl den 12te udenfor, nok
lade sig forklare.

   Medens dette foregik paa een Dag i det skrækslagne Arendal,
nærmede Lofthuus sig sit Hjem. Han maa den Dag have naaet
Birkeland, og holdt sig der en Tid med en mandstærk Skare, uagtet
der berettes, at Klokker Niels Gladvig i Holt skulde med den Følge
have forudadvaret Almuen, at den ikke forøgedes paa Marschen
fra Gouslaa til dette nærmeste Ansamlingssted før han naaede
Lofthuus. Samme Dag har han dog sat sig i Bevægelse; thi Lens-
mand Larsen i vestre Moland mødte ham senere paa Dagen kjø-
rende i Slæde over den saakaldte Præsteskov, og bragte strax
Fogden, som siden Aftenen iforveien befandt sig paa Lillesand,
denne Efterretning. Fogden, som ved Ankomsten havde holdt
et Raad med Lensmanden og to Medhjælpere, Tellef Froholdt og
Albert Birkestøl, hvori det var bleven besluttet at "patientere en
Uges Tid for at see, om ikke Lofthuus imidlertid skulde komme
hjem, saa de paa en eller anden Maade kunde faae lokket ham
til sig i deres Huse," afsendte disse da strax til Gaarden Loft-
huus for at oplæse for den derværende Forsamling Fogdens Skri-
velse til Lensmanden i Anledning af Stiftets Arrestordre af 28de
Novbr. De forefandt der kun 12 Mænd fra Gjæveland, Hvidesø
og Vinje siddende i Kjøkkenet, af hvem der hverken var Forkla-
d.IV,b.4,s.74   ring om Lofthuus eller engang deres egne Navne at erholde, og
ikke klogere bleve de ved at examinere Lofthuus's Kone og Sviger-
moder, som var der i Besøg. Kort iforveien var dog en Trop
af omtrent 40 bleven seet trækkende ind paa Gaarden med en
Bagagekjærre, hvorpaa Nisteskræpperne laa; Landeveiene vare
opfyldte med vandrende Bønder, saa Expresserne til Christians-
sand kun tilvands kunde komme frem; Lofthuus, hedder det i en
af Rapporterne, "kom frem med megen Vælde", som den fraa-
dige Kambølge, drivende Døninger frem foran sig, og den 1st
Decbr. nævnes som Dagen, da Lofthuus selv skulde komme hjem
og træffe tilstevnet Møde, saa det synes rimeligt, at Forsamlingen
paa Lofthuus allerede denne Dag har været talrigere end Lens-
manden har kunnet (og hans Følge maaskee villet) opdage. Det
synes ogsaa som om Lofthuus's Svigermoder gjorde sig Umage
for at holde disse Gjæster noget skjulte; thi en Møglestue fra Lille-
sand, der netop samme Dag havde reqvireret Arrestforretning
efter Vexel paa Gaarden, blev strax ført ovenpaa af hende og
holdt med Snak, og det var kun ved et tilfældigt Øiekast uden-
for Vinduet, at han opdagede hine Fyrgetyves Indtog paa Gaarden.
Af de Tolv, som Lensmanden traf i Kjøkkenet, indfandt 4 Mand
sig den følgende Morgen i Fogdens Logi i Lillesand, som vel ikke
vilde give videre Oplysninger om sig, end at de vare fra Treungen
og Heirefos Sogne, men som han giver det Lov, "at de i deres hele
Adfærd vare saa høflige, og at en saadan Redelighed fremskin-
nede i deres Tale, at han ikke noksom kunde forundre sig der-
over." De vare komne, sagde de, for at høre, hvor deres til
Kjøbenhavn afsendte Kammerater vare blevne af, og hvorfor
Lofthuus ikke havde været der, saa Fogden troede at mærke,
"at de vare høist misnøiede med Chr. Lofthuus's feige og for-
sagte Adfærd i, ikke at følge deres Kammerater," ligesom de
ogsaa lovede at forestille deres Følge paa Lofthuus Fogdens Op-
fordring til at paagribe Lofthuus, naar han maatte indfinde sig i
deres Midte.
   Men ingensteds var han vel sikkrere, uagtet Fogden, som havde
besluttet, ligesom Sorenskriver Finne, at opholde sig i Nærheden
paa Lillesand saalænge Samlingen varede, for at afgive Rapporter
og for at tale med Bønderne, om de "skjøttede derom", ikke lod
det mangle paa Budstikker og Formaninger til at være den kgl.
Ordre hørige, og uagtet ikke mindre end 3 Compagnier i største
d.IV,b.4,s.75   Hast vare blevne opbudne imod Forsamlingen og til Arendals og
Østerriisøers Beskyttelse, i hvilken sidste By ogsaa mangt et
Kræmmerhjerte slog i forceret Takt, bange for at faae Raage og
blaa Streger paa Ryggen for, hvad der var givet under i Skjeppen
og mærket med hvide under Loftet eller med sorte i Contrabø-
gerne. Natten til den 1ste Decbr. indløb nemlig de første Efter-
retninger om at Bønderne begyndte at røre paa sig i Masse til
Stiftamtmanden, og Kl. 2 samme Nat blev Generalmajor Dietrich-
son vækket af sin Fuldmægtig, med Forlangende om 3 Compag-
niers øiebliklige Opbrud, hvorom Ordre ogsaa strax ved Ex-
presser affærdigedes.
   Men Lofthuus kom med over det dobbelte Antal, -- livlige
Fjeldfolk for en stor Deel, som, uagtet Fortvivlelsen havde drevet
dem sammen, Nisten var knap og Veiene lange og tunge, dog
havde tilbragt Qveldene paa Hvilestederne med Halling og Springe-
dandse. Søndag Morgen den 3die Decbr. kom Lofthuus hjem i
Spidsen for Bønderne, der kom anrykkende To og To, Bagtroppen
sluttet af Ole Gregersen Sangereid, og kunde nu siges at com-
mandere der et ligesaa stærkt Mandtal, som den opbudne Sol-
dateske. Fogden og Sorenskriveren (Finne) vovede ikke at komme
op til Lofthuus's Gaard, hvorimod flere af Bønderne aflagde dem
Besøg nede i Lillesand, gjentagende de gamle Klager, især over
de arendalske Kjøbmænd, som de udlod sig med megen Bitter-
hed om. Lofthuus's første Foretagende var, strax at affærdige
to Fjeldmænd til Fogden med et skriftligt Forlangende fra Almuen
om at see den kongl. Befaling om Lofthuus's Paagribelse og Hen-
sættelse i Christ.sands Fæstning, hvortil Fogden blot kunde
svare, at han ikke besad nogen anden Ordre end Stiftsbefalings-
mandens, som for to Dage siden i Gjenpart var dem leveret.
Hermed vare Bønderne ikke fornøiede, og Forsamlingen affær-
digede strax, under Lofthuus's Præsidium, de to Mænd Halvor
Jakobsen Thorvold og Knud Bærulfsen Nævestø som Deputerede
til Adeler med følgende af Nissedølen Nottof Tarjersen Throntvedt
forfattede og af 88 Bønder undertegnede Skrivelse, der ret til-
fulde viser, hvorledes Lofthuus havde "fortryllet Almuen", som
en af Rapporterne udtrykker sig:
d.IV,b.4,s.76  
"Høiædle og velbaarne Kammerherre Adeler!
"Vi samtlige Undertegnede ere forsamlede paa Gaarden Loft-
huus af Aarsag for den Behandling, der blev udøvet mod Chri-
stian Jensen Lofthuus sidstleden Søndag fjorten Dage, hvis Be-
handling vi ansee som at være passeret med enhver af os, aller-
helst da Ds. Velbaarenhed paa sidste Høstthing gav os Christian
Jensen Lofthuus fri for Arrest til Sagens Udfald, imod at vi
samtlige Undertegnede ere og skulle være ansvarlige for Chri-
stian Jensens Tilstedeblivelse. I samme Ærinde ere vi allerunder-
danigst forsamlede for at faa titmelde Christian Jensen fri, da han
slettes ikke er skyldig i noget Oprør blandt Almuen, thi at han
har samlet Folk, har alene været til at oplyse og bevise det han
for Hs. kongl. Majestæt allerunderd. har andraget, og de 2de
Gange, vi har mødt her, har alene været Aarsagen af de uhørte
Behandlinger med titmeldte Christian Jensen, hvorfor vi aller-
underd. og allerydmygest bønfalder Ds. Velbaarenhed at spare os
den Reise til Christianssand, nemlig at give os skriftlig Frihed for
Christian Jensen Lofthuus for videre Arrest til Sagens Udfald.
I Mangel deraf, at han ei kan blive fri, ønske vi os heller at
blive arresteret hver Mand, thi han er ganske uskyldig til Dato;
ligesaa bede vi og allerydmygest, at os maatte ved samme Ex-
presse meddeles Copi af den kgl. Ordre, der er kommen Ds. Vel-
baarenhed ihænde angaaende den Commission, der skal holdes
i Christianssand." Skrivelsen gaaer dernæst ud paa at udbede sig
Stiftsbefalingsmandens Bistand, og ender saaledes: "I Mangel deraf
ere vi nødsagede til at reise6, hvilket vil være for en stor Deel
af os meget besværligt, da Nøden er saa stor og Mange ikke
eie en Skilling at reise med."
   Af alt dette sees, at Almuen ikke har fæstet ret Troe til den
kgl. Arrestordres Tilværelse, og holdt Forfølgelserne mod Lofthuus
for hevnfulde Misbrug af Embedsmagten. Lofthuus selv maatte
naturligviis vide bedre, at den var traadt i Kraft, siden han ikke
havde benyttet sit Leide, som om det kun var den tynde Iis over
Afgrunden, hvori han skulde forsvinde; men Almuen lod han blive
i en Tro, som oprørte dens Følelser og skaffede ham Beskyttelse
i dens Midte.

   De to Deputerede bleve ogsaa i Christianssand betragtede som
d.IV,b.4,s.77   et Slags Forposter for en fiendtlig Armee. De kom nemlig af sig
selv, og ikke efter en Indbydelse, Adeler samme Dag, som de
drog afsted, havde tilstillet Almueforsamlingen gjennem Sogne-
præsten i Vestre Moland, Rasmus Lassen. I denne hedder det:
"Naar 3 eller 4 Mand paa en anstændig Maade og med den Ære-
frygt de skylde Kongen og det høie Embede, han imellem dem
har betroet mig, melde sig her hos mig, kunne de vente, med den
Kjærlighed og Sagtmodighed, som mit Hjerte er opfyldt af imod
dette Folk, at blive underrettede om, at det ikkun er Kongebudet,
som forlanges af dem, at de skulle adlyde, og at Lofthuus intet
voldsomt har at vente sig, men i alle Dele efter Landets aller-
helligste Love at blive begegnet." Strax ved Afsendingernes An-
komst den 4de Decbr. afholdt Adeler en Forsamling, bestaaende
af Generalmajor Dietrichson, Biskop Hagerup, Amtmand i Lister
og Mandals Amt Holm samt 11 andre Embedsmænd, for at over-
veie hvad Svar, der skulde gives dem. En ny Rapport fra Foged
Dahl af 3die Decbr. om Aftenen havde vel allerede indberettet,
at enkelte Bønder alt om Eftermiddagen havde begyndt at for-
lade Samlingen paa Lofthuus, som han samme Dags Morgen an-
slaaer til 3 -- 400 Mand, og den ene af Gesandterne, Knut Nævestø,
siges, i Embedsmandsraadet i Christianssand at have anmeldt, at
han kun var et af Nisse- og Triungdølerne tvunget Medlem af
Forsamlingen paa Lofthuus; men ikke destomindre blev der ved
Stemmefleerhed bestemt, at give Afsendingerne saadant Svar med
tilbage, at, naar 10 -- 12 af de bedste Bønder vilde cautionere for
Lofthuus's Tilstedeblivelse og Rolighed, og forat Enhver skulde
gaae til Sit, skulde Arresten ikke iverksættes indtil Resolution
var indhentet, og maatte den bestemme hans Arrest, skulde Cau-
tionisterne selv indbringe ham til Christianssand. Og for denne
Eftergivenhed maae de Raadslaaende nok have havt en Grund uden-
for de milde Følelser, hvoraf Adeler ovenfor sagde sig opfyldt.
Generalmajor Dietrichson, der ikke synes at have været tilbøielig
til at see Spøgelser om Dagen, sætter os paa Spor, idet han i en
Rapport af 5te Decbr. beretter, at "Bøndernes Ansøgning om
Lofthuus's Befrielse var geleidet med adskillige Trudsler om at
bevirke samme, ifald den blev dem negtet."
   De holdt sig imidlertid rolige paa Lofthuus ligesom Øvrigheden
i Lillesand indtil de Afsendtes Tilbagekomst. Kun af og til viste
3 -- 4 Mand sig nede paa Ladestedet, gjørende sig Ærinde af at
1  tilbake
Forfattet af Hans i Hagen, Klokker i Vennesland. Endnu en Vise er af
en Tarald Egeland, En af dem, der fulgte Lofthuus til Kjøbenhavn. I denne
siges om Foged Dahls uheldige militaire Expedition:
"Han samlede Soldater,
      fik Magt at gribe an.
De slog som Pallisader
      om Bondens Huus en Rand."
2  tilbakeEn Beretning om dette første Besøg lyder saaledes: "Huset blev omringet
af Soldater, Vagt sat ved alle Døre, og nu traadte Nogle ind for at undersøge
Huset. Man randsagede Alt meget nøie, lige indtil Sengen, hvor Konen endnu
laa efter Barselseng, og da hun ikke kunde eller ikke vilde staae op, under-
søgte man den med nøgne Sabler, hvormed man paa flere Steder gjennemborede
Klæderne. Lofthuus's Enke var endnu i Beretterens Tid i Besiddelse af de
gjennemstukne Lagener, som hun foreviste hans Kone. Lofthuus selv var
imidlertid paa Øversteloftet i 3die Etage, saa han, da Undersøgelserne nærmede
sig opad, ikke fandt anden Redning end ved at vove et Spring fra Loftet --
en Højde af 20 -- 24 Fod -- ned i Haugen, der var indhegnet med Stakit; og

3
  tilbakeMed Fraktur Stiftamtmanden.

her vovede han da et Spring, løb over Sletten og ind i Varaasskoven. Der
blev raabt "Fyr!" men om det blev iverksat, vides ei."

5
  tilbakeIndberetningen er skrevet en Søndag.

6
  tilbakeInd til Christ.sand. Cfr. nedenfor et Citat af Dietrichsons Rapport.
FORRIGE
NESTE