| d.IV,b.3,s.137 |
Aar eller tilfundne offentligt Arbeide paa ubestemt Tid, vilde foraarsage en farlig Vexelvirkning af lastefulde Exempler og forbryderske Lærdomme, hvorpaa man kunde anvende den berømte J. Benthams veltalende Skildring af den dybe Fordær- velse, som fødes og næres i de Fængsler, hvis Indretning og Organisation ikke tilsteder en streng, men forbedrende Disciplin. "Et saadant Fængsel", yttrer han, "er en Skole, hvor Lasten læres ved langt virksommere Midler, end de, som nogensinde kunde anvendes til at bibringe Dyd og gode Forsætter. -- Kjed- somhed og Hevn forestaae denne fordærvelige Opdragelse, og al Kappen har blot eet Maal, Lastens Udvikling. Den mindre Forhærdede stræber at naae den mest Forbryderske; den Vilde- ste meddeler de Øvrige sin Vildhed, den Falskeste sin Sluhed, og den Usædeligste sin Liderlighed. Det, som meest besmitter Hjerte og Følelser, ansees som Fortvivlelsens eneste Trøst. Forenede ved fælles Interesse, staae Fangerne hverandre bi i at udslette ethvert Spor af Anger eller Skam. Paa Gruset af sand Ære opstaaer et nyt Slags Ære, bestaaende af Meneed og For- stillelse, af Dristighed ved Udøvelsen af Forbrydelser, af Lige- gyldighed for det Tilkommende og Fiendtlighed mod Samfundet. Det er saaledes disse ulykkelige Væsner, som ved en anden Behandling havde kunnet føres tilbage til Dyd og Velvære, lidt efter lidt naae Forhærdelsens højest mulige Uddannelse og For- brydelsens formentlige Heltemod." Følgerne af denne Vexelunderviisning i stor Skala have viist sig ikke blot i Forbrydelsernes stigende Antal, men ogsaa i deres Intensitet, om man kan kalde Sluheden i deres Anlæg og Grumheden i deres Udførelse saa. Det er indenfor Fængsels- murene, hvor Anger og Kjedsomhed burde herske, Fangen ud- danner sin Duelighed til at begaae nye Forbrydelser, og ind- gaaer Forbindelser, som gjøre ham endnu farligere for den almindelige Sikkerhed. Følgende Angivelser for en Deel hentede fra en af Chefen for det Svenske Fængselsvæsen Aar 1839 indleveret Rapport, yde alvorlige Gjenstande for Betragtninger. Antallet af de i Lehnsarresterne og Stædernes Fængsler ind- satte Fanger opløb: |
| d.IV,b.3,s.138 |
Mandkjøn Qvindekjøn Summa Aar 18351 til . . . 10,500 1,931 12,431 og - 1838 - . . . . . . . . . . 12,488 2,784 15,272. Tilvæxten af dette Slags Fanger har saaledes paa 3 Aar ud- gjort: Mandkjøn Qvindekjøn Summa 1,988 853 2,841. I dette Antal ere ikke de saakaldte Transportfanger2 ibereg- nede, men da muligens saadanne Arrestanter kunne flere Gange |
| d.IV,b.3,s.139 |
være optagne under denne Rubrik i Beregningen, som for videre Undersøgelses Skyld ere blevne flyttede fra et Fængsel til et andet, kan omtrent l/6 Deel trækkes fra, hvorved da følgende Forhold kommer ud: Aar 1835 . . . . . . . . . . 10,368 Personer3 - 1838 . . . . . . . . . . 12,727 -- Skulde denne Forøgelse af 2,359 Fanger paa 3 Aar, eller i Middeltal 7,58 pCt. aarlig, blive ved at stige, vilde de Svenske Lehns- og Stadsfængsler i Løbet af 1838 rumme 20,589 Personer, hvilket godtgjør at Fangetallet vilde i 13 Aar blive næsten for- dobblet.4 Sammenlignes Fangernes Antal med Sveriges Folkemængde, forholder Fangeantallet sig til Indbyggernes, som følger: Befolkning Fanger Aar 1835 . . . 3,025,439 10,368  1 paa 291 = 0,34 pCt.- 1838 . . . 3,100,439 12,727 1 - 243 = 0,41 -- 1848 . . . 3,345,439 20,589 1 - 162 = 0,62 -5Folkemængdens Forøgelse er anslaaet til 25,000 Personer aar- lig, hvilket, efter Tabelkommissionens Opgivelser for de sidste 20 Aar, maaskee er et rigtigt Middeltal. Heraf sees, at da Folke- mængden kun stiger med 0,83 pCt., men Fangetallet (efter de tre ovennævnte Aars Erfaring) med 7,58 pCt. aarlig, forøge de sidste sig i et Forhold, som er omtrent 9 Gange stærkere end Folke- mængdens Tilvæxt.6 |
| d.IV,b.3,s.140 |
Isærdeleshed i Hovedstaden viser dette Forhold sig isand- hed højst betænkeligt; thi sammenligner man Folkemængden (82,625 Indvaanere) med Fangernes Antal, finder man: Aar 1835 . . . . . 2,611 Fanger, eller 1 paa 31,65 - 1836 . . . . . 3,135 -- - 1 - 26,36 - 1837 . . . . . 4,285 -- - 1 - 19,29 - 1838 . . . . . 5,404 -- - 1 - 15,297 Heraf seer man, at Fangernes Antal har meer end fordobblet sig i de 3 Aar, som ere henrundne fra 1835 til 1838. Undersøger man specielt Forøgelsen imellem Straffanger og Korrektionister, indtræder følgende Forhold8: |
| d.IV,b.3,s.141 |
Fanger paa Livstid: Aar 1834 . . . . . . 561.- 1838 . . . . . 654. Saaledes + 93, eller 4,46 pCt. pr. Aar. Fanger paa bestemt Arbeidstid: Aar 1834 . . . . 556.- 1838 . . . . . . 745. + 189, eller 8,45 pCt. pr. Aar.Pionnierer: Aar 1834 . . 307.- 1838 . . . . . . 307. I Lehnsarresterne, af Mangel paa Rum paa Karlsborg, i 1838 igjensiddende Kronarbeidere . . . 103. Fanger paa ubestemt Arbeidstid: Aar 1834 . . . . . 1523.- 1838 . . . . . . 1699. + 176 eller 2,89 pCt. pr. Aar.Desuden Aar 1838, af Mangel paa Rum i Korrektionshusene, tilbagesiddende i Lehnsarresterne . . . 144. Hensiddende til Bekjendelse: Aar 1838 . . . . . 12.- 1838 . . . . . . 13. Hele Antallet af ommeldte Fanger: Aar 1834 . . . . . 2,959.- 1838 . . . . . . 3,665. + 706, eller 5,95 pCt. pr. Aar.Sammenregnes dette Antal 3,665 med de i Lehns- og Stads- fængslerne Forvarede den 1ste Januar 1839 2,016, udkommer9 |
| d.IV,b.3,s.142 |
et Antal af 5,681, eller 1 paa 546 Indbyggere. (Folkemængden antaget til 3,100,43910). I samme Forhold Fangetallet har forøget sig ere ogsaa Om- kostningerne stegne. Udgivterne udgjorde11: Aar 1824 . . . . . . 153,934 Rdr. Bko. (61,573 Spd. 72 Sk.) - 1829 . . . . . . 270,390 -- (108,156 - " -) - 1837 . . . . . . 464,478 -- (185,791 - 24 -) |
| d.IV,b.3,s.143 |
Desuden have Omkostningerne for Stockholms Stads Fængsels- pleje gaaet op til følgende Summer12: Aar 1834 . . . . . . . . . . . . . . . 6,769 Rdlr. Bko. (2,707 Spd. 72 &bmskilling;.) - 1838 . . . . . . . . . . . . . . . 11,364 -- (4,545 - 72 -) - 1839 første Halvaar 9,485 -- (3,794 - " -) I disse Summer er ikke iberegnet hverken det, som bidrages af det almindelige Bygningsbudget, eller de Bidrag, som leveres af 3die og 4de Hovedtitel under Navn af Arbeidspenge, ligesom heller ikke Stædernes særskilte Udgivter for de i deres Fængsler forvarede Fanger. Lægger man til disse Udgivter Værdien af tabte Dagsarbeider, som blot i Korrektionshusene, hvor der ellers i temmelig stor Skala er Anledning til Arbeide, i Aaret 1838 opgik til 110,000, indseer man let, hvor betydelige disse Omkostninger ere, og i hvad Forhold de aarlig forøges med det stigende Antal af Fanger. Denne Fremstilling, der til Evidents viser dette for Menneske- ligheden ligesaa sørgelige som for Samfundets Ro og Velvære lige skadelige Forhold, lægger tillige paa en ubestridelig Maade for Dagen hvor nødvendigt det er med indgribende og omfattende Forholdsregler at søge at udrydde det Onde, førend det med sin hærjende Smitte har angrebet selve Statsorganismens Livs- princip. Allerede i det første Kapitel, Side 25, har jeg opgivet de Gjenstande, som derved bør komme i Betragtning. Trangen til en mere almindelig Oplysning indtager her den første Plads, og den sikkreste Udvej til at befordre dette National-Anliggende er Oprettelsen af Almuskoler, hvori ikke alene en vis Deel Real- kundskaber, men ogsaa en dyb og sand Religiøsitet bibragtes; thi uden denne harmoniske Udvikling af Forstand og Hjerte ud- arter Katechismuslæsningen let til et tomt og betydningsløst |
| d.IV,b.3,s.144 |
Pugeri og Kundskaben til et farligt Redskab for uædle Hensigter. Dannelsen, der er den virksomste Modvægt mod Fordomme og Vantro, er det Hovedvilkaar for Muligheden af meer almindeligt at indføre et rationelt Landbrug, ligesom den ogsaa kommer til at faae stor Indflydelse paa den huuslige Industries Forbedring og Udvidelse. Man maa ikke glemme, at 1200, eller omtrent det halve Antal af vore Kirkesogne endnu savne Skoler,13 og at den Opdragelse, Børnene erholde af Forældrene, der i lang Tid i Sverrig har været den eneste, og altid vil blive et vigtigt Middel til Almu- oplysningen, i vore Tider behøver Hjælp af Skolerne, for at be- vare sin Hellighed og Indflydelse.14 Men om det end er en ubestridelig Sandhed, at Raahed er Forbrydelsernes fornemste Kilde, maa man dog indrømme, at de ofte fremkaldes af Elendighed og Fattigdom. Samfundet bør |
| d.IV,b.3,s.145 |
derfor bære Omhu for Handelen, Søfarten og Næringsvejene, mindre i Egenskab af Formynder, end af en oplyst og opmærk- som Læge, der veed i rette Tid at bortrydde Hindringerne for de naturlige Anlægs fri og kraftfulde Udvikling. Det bør vise sig mindre strengt ved Affordring af juridiske Beviser for Mulig- heden af Udkomme og Underholdning, end virksomt for at aabne nye og udvidede Udveje dertil. Derhos hører et forbedret Municipal- og Fattigvæsen til de Forholdsregler, der maa ansees for paatrængende nødvendige for, med Haab om Fremgang, at kunne sætte en Grændse for den tiltagende Fattigdom og Usædelighed. Det er alene ved disse kraftige og samvirkende Midler Samfundet kan raade Bod paa Ondet i dets Rod; men for ei at ledes altfor langt fra Emnet, gaaer jeg tilbage til det speciellere Spørgsmaal om vore Strafanstalters Forbedring. For at kunne tilvejebringe en gjennemgribende Reform i Fængselsplejen og de erkjendte Pønitentiærprincipers systema- tiske Udvikling og jevne Fremgang, er det nødvendigt at fæste særegen Opmærksomhed paa denne Forvaltningsgreens organiske Sammensætning. Den maa besidde Eenhed og Kraft for at med- dele de enkelte Dele af Fængselsplejen en fælles Retning, og være underlagt et af Regjerings-Departementerne, for at have en behørig magthavende og ansvarlig Bestyrer. Ihvorvel ad- skillige Grunde kunne anføres for at henlægge Fængselsplejen under det indenrigske Departement, synes den dog snarere at burde henhøre under Justits-Statsministeren, siden Spørgsmaalet er saa nær forenet med Lovgivningen og Dommerfunktionen. Til denne Embedsmands Forretninger hører ogsaa at lade for- fatte Kriminalstatistiken, og deraf at uddrage de Resultater og den Erfaring, der spreder et nyttigt Lys over mange dermed beslægtede juridiske Emner.15 Centralbestyrelsen bør bestaae af faa Medlemmer, men saa- ledes lønnede, at de ei nødes til at overtage andre Sysler ved Siden, men bør udeelt kunne offre sig til deres ansvarsfulde Hverv. Denne Betingelse er saa meget mere nødvendig, som disse Embedsmænd ikke alene bør udgjøre en expederende og forvaltende Embedsafdeling, men ogsaa føre en nøiagtig Opsigt |
| d.IV,b.3,s.146 |
med alle Rigets Strafanstalter. En saadan Kontrol, der bør finde Sted paa ubestemte Tider, og altid uventet, er af højeste Vigtig- hed for at vaage over de givne Forskrivters behørige Efter- levelse, og den bliver saameget mere nødvendig, som nye, for de Fleste fremmede, Anskuelser skulle gjøres gjældende med Hensyn til Fængslernes Bygningsmaade, Indredninger og Huus- tugt. I alle Lande, hvor man med Deeltagelse har omfattet For- bedringssystemet, har man udseet særegne Embedsmænd under Navn af General-Inspektører, til at varetage denne vigtige Deel af Fængselsplejen; og Flere af dem, saasom Dhrr. Lucas i Frank- rige, Crawford og Russel i England og Ducpetiaux i Belgien have erhvervet sig retmæssigt Krav paa sine Landsmænds Ag- telse og Taknemmelighed. I Sverige synes en Ordfører, to Medlemmer og en Sekretær med nødvendig Kontorhjælp at udgjøre tilstrækkeligt Embeds- personale, for at paasee saavel Forretningernes Udførelse, som den lokale Kontrol. Men den embedsmæssige Omsorg for Strafanstalternes For- bedring, saa hensigtsmæssig den end maa iværksættes, tiltrænger dog den almene Medborgerligheds Understøttelse og municipal Bistand. Uden disse bliver den altid utilstrækkelig, og kan muligt i Længden henfalde til en skadelig Eensidighed. Spørgsmaalet om faldne Medmenneskers Tilretteviisning og Forbedring ved- rører altfor nær Samfundets store Anliggender, til ikke at om- fattes af alle dets Medlemmer. Derved alene kan et velgjørende Foreningsbaand bibeholdes mellem det Almindelige og Straf- anstalterne. Forbryderen maa fradømmes sin Frihed og afsondres fra Samfundet, for at sættes ude af Stand til at skade og ved fornuftmæssig Straf, om muligt, bringes tilbage til Eftertanke og bedre Forsætter, men Samfundet maa med øm Deeltagelse og moderlig Omsorg ogsaa følge sine vildledte Børn. Den ensomme Celle bør være utilgjængelig for den ydre Verden, men ikke for Menneskevennens formanende og undervisende Røst. "Jeg var i Fængsel og du opsøgte mig", siger Skrivten; maatte denne himmelske Lære ikke gaae tabt, men aabenbare sig i Handling! Det er ikke tilstrækkeligt at klage over begaaede Uordener og Forbrydelser eller at vise en stundom barnagtig Frygt for mulige Retskrænkelser, men derimod unddrage sig for al Deeltagelse, |
| d.IV,b.3,s.147 |
naar nogen Møje eller Selvvirksomhed kræves. Det Onde lader sig nemlig ikke besværge hverken af Forfatningens døde Bogstav eller af den almindelige Fordømmelse; det maa med Alvor og fast Beslutning angribes i sin Rod. Flere Nationer levere os i denne Henseende ædle, efterfølgelses- værdige Exempler. Allerede i Aaret 1797 dannedes i Pensyl- vanien en Forening af Menneskevenner, under Navn af "The Philadelphia Society for alleviating the Miseries of Public Prisons". I Boston opstod senere et Selskab af lige velgjørende Tendents. Aar 1829 stiftedes i London "Society for the improvement of prison discipline". Aar 1826 stiftedes i Düsseldorf, i samme Hensigt, et Selskab, der tæller omtrent 4000 Medlemmer, og som har tjent til Mønster for flere Tydske Stater. Ved en speciel Forordning af 4de December 1835 og et Cir- kulære det paafølgende Aar til samtlige Statholdere har den Belgiske Regjering lagt en særdeles liberal Omhu for de fra Strafanstalterne frigivne Fanger for Dagen. I Frankrige har Hr. Demetz nylig stiftet en særskilt Forening, med det Formaal at skaffe Undersøgelsesfanger, som efter længere Tids Arrest ere befundne uskyldige, Tjeneste og Pengeunderstøttelse. I de fleste Nordamerikanske Stater findes ogsaa ved hver Strafanstalt et vist Antal saakaldte Inspektører, der udnævnes for 2 Aar af den dømmende Magt. Deres Bestilling er af fuld- kommen municipal Beskaffenhed og fritager dem for Pligten at være Jurymænd, Fattigforstandere o. s. v. Denne medborgerlige Deeltagelse har to særskilte Formaal for sin Virksomhed, nemlig: a) Omsorgen for Fangernes Behandling og Muligheden af deres Forbedring under Fængselstiden. b) Omsorgen for de Løsladtes Udkomme ved at forskaffe dem passende Tjeneste, Anledning til Arbeide o. s. v. Ihvorvel de fleste Selskaber, der have taget sig af Fangernes Sag, alene have udvalgt et af disse Formaal, synes de dog begge med lige Varme at burde omfattes af den Forening, som i Sverige saa højt paakaldes af Nødvendigheden.16 Derved aabnes et mere |
| d.IV,b.3,s.148 |
udstrakt Feldt for deres ædle Virksomhed, Omsorgen for den Fængsledes moralske Gjenfødelse vil vinde en højere Betydning, og Kjendskabet til Strafanstaltens indre Orden og Disciplin og til Individernes Gemyt være en levende Opmuntring til at be- rede den Løsladte en mulig Tilbagevenden til en ærlig og lovlig Levevej. At opgive den bedste Maade for Dannelsen af dette Samfund, er næsten umuligt før Spørgsmaalet om vore Municipalindret- ninger nærmere er bleven prøvet, og har kunnet udvikle sig mere. Præsterne, Dommere og Kronbetjenterne17 bør være selv- skrevne Medlemmer: thi paa deres nidkjære Medvirken beroer for en stor Deel Øjemedets Opnaaelse. Selskabet bør dannes lehnsviis, men have en Centralkommittee i Hovedstaden for at danne et fælles Berørelsespunkt og bevirke Eenhed i Foretagenderne. Et andet Middel til at vække en meer almindelig Deeltagelse for Fangeplejen er at indføre en større Offentlighed, end hidtil har været Tilfældet, i de Henseender, som vedrøre dens hoved- sagelige Resultater. Fra Bestyrelsen for ethvert Fængsel bør en Rapport aarlig indleveres og udgives i Trykken, betræffende den Indflydelse, den strenge Pønitentiærdisciplin har kunnet have saavel paa Fangernes Helbredstilstand som sædelige Forbedring, Omkostningerne for deres Underholdning, udførte Arbeider, Ind- retningens financielle Tilstand m. m. Paa denne Maade vil Almeenheden blive oplyst om Beskaffen- heden og Virkningen af Straf paa Friheden; klarere Anskuelser ville gjøre sig gjældende, og den nærværende, saa rimelige, Frygt for løsladte Fanger efterhaanden tabe sig. Efterat jeg har søgt at opstille Hovedgrunden for Strafanstal- ternes Bestyrelse og almindelige Forvaltning, staaer tilbage, nær- mere at bestemme deres Fordeling inden Riget og deres indre Organisation. For at kunne naae det ved en rationel Fangepleje tilsigtede 18 |
| d.IV,b.3,s.149 |
Øjemed, udrede Bekostningerne derved, samt hensigtsmæssigt anvende de Summer, som dertil bevilges, er det nødvendigt at opstille et fuldstændigt System, som nærmere bestemmer, hvilke Slags Fængsler der bør findes, deres Øjemed, Bygningsmaade, indre Orden m. m. -- Om endog Ressourcerne ei skulde tillade paa engang at iværksætte hele Planen, er det dog magtpaaliggende, at den tilbørligen er bestemt, paa det enhver anvendt Omsorg og Bekostning kan beregnes saaledes, at den staaer i umiddel- bart Sammenhæng med det Hele og fører nærmere og nærmere til det tilsigtede Maal. Da Strafanstalterne bør være grundet paa Cellesystemet, skal jeg til en Begyndelse nærmere antyde de Grunde, der, efter min Formening, bestemme de ulige Dimensioner, Cellerne bør have, efter de ulige Fængselstider. Cellerne kunne inddeles i 3 Klasser, nemlig: a) Til at forvare Fangen blot om Natten eller højst et Døgn. Dertil synes den Auburnske Celle at være fuldkommen til- strækkelig, da den har 7 1/2 Fod i Længde, 4 1/2 Fod i Bredde og 7 Fod i Højde. Dens Kubikindhold bliver = 233 1/2 Kubik- fod. For at kunne adskille dem fra de to andre vil jeg kalde dem Smaaceller. b) Til at forvare Fangen højst eet Aar. Disse maa beregnes saaledes, i Henseende til Størrelse og mulige Veirforandringer, at Fangens Helbred ei kan lide noget Meen. Til Norm for det Luftrum, som i de Preussiske Militærsygehuse er fastsat for hver Syg, ligge følgende Beregninger til Grund: Sengestedets Længde . . . . . . . . . . . 6 Fod Til en Gang ved Fødderne . . . . . . 3 - = 9 Fod. Sengestedets Bredde . . . . . . . . . . 2 1/2 Fod Rum paa begge Sider . . . . . . . . . 2 1/2 - = 5 Fod. Sygeværelsets Højde . . . . . . . . . 12 Fod. Hvilket udgjør . . . . . . . . . . . 540 Kubikfod. Da Cellerne ikke kunne, uden stor Bekostning, erholde denne Højde og Fangen desuden behøver større Fladerum end en senge- liggende Syg, turde følgende Dimensioner kunne antages som de meest anvendelige, nemlig: |
| d.IV,b.3,s.150 |
Længde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Fod. Bredde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 - Højde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 - I det Hele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 540 Kubikfod. Dette Slags Celler benævner jeg Middelsceller. c) Til at forvare Fanger i en længere Tid, indtil og med sex Aar. Disse Celler bør være saa store, at de ikke allene indeholde tilstrækkeligt Luftrum for Fangens Helbred, men ogsaa den nød- vendige Plads til hans daglige Arbeide og til nogen Bevægelse. Efter den i andre Lande erhvervede Erfaring, synes følgende Dimensioner at være de almindeligste: Længde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Fod. Bredde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 - Højde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 - Cellernes Kubikindhold bliver da 1170 Kubikfod. Dette Slags Celler kunne benævnes Storceller. I første Klasse forekomme Undersøgelsesarresterne, som for- tjene en særegen og, især i Sverige, højst nødvendig Opmærk- somhed. Menneskeligheden fordrer denne Omsorg, thi blandt de Ulykkelige, som disse Fængsler indeslutte, findes mangen virkelig Uskyldig, og de Øvrige maa heller ikke betragtes ander- ledes, førend Loven har afsagt deres Dom. Klogskab byder ogsaa ikke at sammenblande gamle, forhærdede Forbrydere med dem, der vakle de første usikre Trin paa Forbrydelsens Bane, og ei at udsætte Udskejelsen og Letsindigheden for den dybe For- dærvelses smittende Samqvem. Endog for at befordre selve Undersøgelsens Øjemed, Sandhedens Opdagelse, er det magt- paaliggende at adskille de Tiltalte, thi Erfaring viser, at mangen oprigtig Bekjendelse er bleven tilbagekaldt ifølge de i Arresten modtagne Raad og Forskrifter, hvorved Undersøgelsen forlænges, Omkostningerne forøges og Retfærdighedens Krav skuffes. Undersøgelsesarresterne bør saaledes indrettes efter det Filadel- fiske System, med Iagttagelse af Fangernes nøje Adskillelse fra hinanden. Hvad nu angaaer Besøg af Slægt og Venner, maa det beroe paa Anklagens Beskaffenhed og særskilt Undersøgelse, |
| d.IV,b.3,s.151 |
thi Ensomheden maa her ikke betragtes som Straf, men blot som et Middel til at forekomme listige og farlige Forbindelser. Da Arresttiden ikke kan blive langvarig, behøve ikke Cellerne paa langt nær at være saa rummelige som de, der ere beregnede paa et fleeraarigt Opholdssted; derved kan ogsaa Bygnings- omkostningerne betydelig formindskes. Undersøgelsescellerne bør saaledes bestaae blot af Smaa- og Middels-Celler. Undersøgelsesarresterne bør desuden være forsynede med en indhegnet Gaard, hvor Fangerne tillades, een ad Gangen, at hente frisk Luft, i det Mindste hver anden Dag. Da, efter det nye Lovforslag, den Forandring burde finde Sted, at hver Jurisdiktion blot fik eet Thingsted, bør ligeledes kun en eneste Undersøgelsesarrest findes inden denne, beliggende ved Thinghuset. Dette er en Hovedbetingelse for en mulig Forbedring af disse Fængslers Bygningsmaade og indre Orden, og denne Bestemmelse bør ligeledes i Længden bevirke Besparelse saavel i Fangepleje og Bevogtning, som i Bygningens Vedligeholdelse. I de Kommitteredes Motiver til Rettergangsbalken, 10de Kapitel, hedder det blandt Andet: "Undersøgelsesarrester af den Be- skaffenhed, som udfordres til Iværksættelsen af dette Forslag, kunne ei opføres og vedligeholdes i samme Mængde, som der for nærværende findes Thingsteder; og den Nøiagtighed i Be- vogtningen af heftede Personer, som Sikkerheden kræver, baade for det Almindelige og for dem selv, kan ikke heller med Sikker- hed paaregnes, hvis Opsynet derover skal deles mellem saa mange adspredte Arrester. Det forstaaer sig selv, at Afvigelse heri bør tilstedes ifølge særskilte Lokalforholde. Hvis f. Ex. en eller tvende Jurisdik- tioner omgiver en Bye, hvor begge Undersøgelsesarresterne kunde forenes i en Centralbeliggenhed, bør saadant finde Sted til Besparelse i Bygnings- og Varetægts-Omkostningerne. Forpligtelsen, at anskaffe og vedligeholde Undersøgelsesar- resterne, har hidindtil paahvilet Herredet selv, og i den nu gjæl- dende Lov bestemmes i Bygningsbalkens 26de Kap. § 4: "Ved hvert Thingsted skal der ogsaa være et Fængsel, hvor Misgjer- ningsmænd kunne holdes i Forvar. For dettes Bygning skal ingen være fri, undtagen Sæde- og Ladegaarde, de saakaldte19 |
| d.IV,b.3,s.152 |
"afhysta rå och rörs hemman", saa og Præste- og Klokkerboliger." Det turde imidlertid møde Betænkeligheder, at paalægge de Byg- ningspligtige hele Tyngden af de nye Undersøgelsesarresters Opførelse efter en bekosteligere Plan end hidtil. Mange Herre- der have i de senere Aar opbygget nye Herredsarrester, og flere slige Fængsler ere i den Stand efter de hidtil gjældende Anskuelser, at nogen ny Opbygning vanskelig kan paalægges Herredets Indvaanere. Det var saaledes billigere, og vilde væsent- lig befordre dette vigtige Nationalanliggende, hvis Staten paatog sig det Hele eller i det Mindste den halve Deel af Omkostningerne ved de nye Bygninger, med Forbeholdenhed, at de blive fuldførte overeensstemmende med de approberede Tegninger. Med Be- nyttelse saavidt muligt af allerede tilværende Bygninger og Iagt- tagelse af streng Huusholdning i selve Bygningsmaaden (paa flere Steder kunde maaskee Bygningerne opføres af Træ) vilde vel denne Udgift for een Gangs Skyld ikke være saa afskrækkende. Uden foregaaende Lokalundersøgelse kan naturligviis intet sikkert Forslag i denne Henseende gjøres, men til Veiledning kan dog følgende Overslag fremsættes: Undersøgelsesfangernes Antal var Aar 1838 (efter Justitsstatsministerens kriminelle Tabeller) 15,273. Fratrækkes derifra Løsgjængere = 4,234, samt Børn, der ei bør skilles fra Mødrene = 461, bliver tilbage = 10,587. Beregnes som et Middeltal een Maaneds Arrest for hvert Individ, udkommer et Behov af 883 Celler. Deres Fordeling inden Jurisdiktionerne bør bestemmes efter Folkemængden og et Medium af de For- brydelsers Antal i de sidste 5 Aar, der ei med Bøder kunne afsones. Da Antallet af Undersøgelsesfanger ikke kan være ligeligt for- deelt paa hele Aaret, bør ogsaa Cellernes Antal forøges noget. Regner man f. Ex. som Middeltal 12 Celler for hvert Under- søgelsesfængsel, udkommer ved vore 90 Jurisdiktioner et Antal af 1080 Celler. Beregnes enhver Celle til 500 Rdlr. Banko, ville Omkostningerne idethele beløbe sig til 540,000 Rdlr. Bko. Man vil formodentlig indvende, at betydelige Udgivter ved denne 20 |
| d.IV,b.3,s.153 |
Forholdsregel ville komme paa Statskassen, som forhen have været udredede af Herrederne. Men komme disse Penge ikke i ethvert Tilfælde fra Skatteyderne? Omkostningerne blive ikke mindre, heller ikke Byrden lettere, fordi den ikke er synlig i Rigets Hovedbog. Underholdnings- og Varetægts-Omkostninger skulde fremdeles bestrides efter hidtil gjældende Forskrivter. Efterat Undersøgelsesfængslerne paa denne Maade ere bragte i hensigtsmæssig Stand, bør der, efter Lovkommissionens Forslag, bestemmes: "at enhver Person, der fængsles for en Forbrydelse, hvorom Undersøgelse skal skee inden Lehnets Grændser, strax skal føres til den Domstol, hvor Undersøgelsen kommer til at foregaae, og forblive der i Fængsel indtil Undersøgelsen er til- endebragt eller Domstolene ellers maatte sætte ham paa fri Fod". Paa denne Maade undgaaer man, at lade fængslede Personer sammenpakkes i Lehnsfængslerne medens man oppebier Under- søgelsernes Afslutning; man undgaaer at føre dem frem og til- bage, dersom Undersøgelser maae foretages til forskjellige Tider, og man har Anledning til at holde dem behørigt adskilte, da Undersøgelsesfængslerne ikke kunne blive saa opfyldte som Lehnsfængslerne." Om Fangen bør forblive i Undersøgelsesfængslet efterat Dom er falden ved Underretten, men Sagen er bleven henviist til højere Rets Prøvelse, bør beroe paa Rummet og andre Sted- forhold. Bedst vilde det være, for at undgaae unødvendig Trans- porteren, om Fangen kunde forblive i Herredsfængslet indtil endelig Dom var falden, med mindre ikke det Lehnsfængsel, hvorhen han burde flyttes, var paa Vejen til det Straffængsel, hvor han, dersom Dommen stadfæstes, skal udstaae den idømte Straf. Det vilde ogsaa være ønskeligt, at de saakaldte "vites och ensaks böter" ( Mulkter og Retsomkostninger) kunde op-tjenes ved Herredsfængslet. Derved undgik man baade Tids- spilde for den Private, og ikke ubetydelige Omkostninger for det Almindelige. Det hænder nu ikke sjeldent, at en Person, der er dømt i højst ubetydelige Bøder, som han alligevel ikke kan erlægge, nødes til, for at kunne afsone dem med nogle Dages Fængsel, at reise flere Mile til Lehnsfængslet, hvorved mange Dages Arbeide gaaer tabt, og der opstaaer en Udgivt for Transport og Varetægt, som ofte mangedobbelt overstiger de idømte Bøder. |
| d.IV,b.3,s.154 |
Man seer heraf, at Undersøgelsesfængslernes behørige Ud- videlse og af Behovet saa højt paakaldte Forbedring vilde have særdeles gavnlige Følger, ikke alene i moralsk, men ogsaa i financiel Henseende. Af denne sidste Omstændighed kan der ogsaa hentes en yderligere Grund for Statens ovenfor fore- slaaede Bidrag til disse Fængslers Opbyggelse fra nyt og til deres Indredning. Opsynet med Undersøgelsesfængslet bør anbetroes en egen Bestyrelse, bestaaende af Herredshøvdingen, som Ordfører, af Kronbefalingsmanden21, samt to for eet Aar, ved et almindeligt Sognemøde i den Menighed hvor Fængslet er beliggende, valgte Beboere af Sognet. Denne Bestyrelse afgiver hvert Aar til Lehnets Fængselsbestyrelse en Beretning, indeholdende Antallet af Fangerne, Beskaffenheden af og Bekostningen ved Fangernes Kost, Sundhedstilstanden, Antallet af de Dømte og Frifundne m. m. Dersom dette Forslag blev realiseret, vilde ikke Lehnsfængslerne blive saa overfyldte som hidtil. De skulde da tjene til følgende Øjemed, nemlig: At være Undersøgelsesfængsler for den Re- sidentsstad,22 hvor de ere beliggende, samt, om muligt, for nær- meste Jurisdiktion; at herbergere Fangetransporterne samt mod- tage Lehnets til Vand og Brød, simpelt Fængsel, eller i det Højeste til et Aars Strafarbeide dømte Forbrydere. Antallet af de dertil nødvendige Celler, grundet paa en almindelig Beregning derover, skal længere hen blive opgivet tilligemed Grundrids og Overslag over Omkostningerne. De bør være forsynede med Celler, dog ikke af større Dimen- sioner end de, der ere foreslaaede for Undersøgelsesfængslerne. Denne Bestemmelse er af Vigtighed for at hindre ethvert Sam- qvem mellem de Fængslede. I nogle Lande har man antaget, at Pønitentiærsystemet ikke burde anvendes, dersom ikke Straffetiden oversteg mindst to Aar; saasom den forbedrende Behandling i andet Tilfælde, ikke havde tilstrækkelig Anledning til at udøve sin heldbringende Indflydelse. Denne Synsmaade er, efter min Tanke, højst feilagtig, thi det er netop paa det endnu ufordærvede Sind, at Selvbetragtningen og Ensomheden bør være virksomst. At indskrænke Omsorgen for |
| d.IV,b.3,s.155 |
Fangernes Forbedring alene til dem, hvis Brødefuldhed allerede er bleven uddannet, vilde være at opsætte Anvendelsen af de Lægemidler, som i Sygdommens første Stadium muligviis vilde have været afgjørende, indtil Sygdommen var kommet til alvorligt Udbrud. Et stort Misbrug, som nu finder Sted baade ved vore Under- søgelses- og Lehnsfængsler, er at Fangernes Bespisning overlades Slutteren. At friste den Person, hvoraf de Fangne ere mest af- hængige, ved den ikke ubetydelige Gevindst, der kan tilveje- bringes ved en Afkortning i Fangernes Portioner, er isandhed at sætte altfor stor Tillid til den Første, og vise altfor liden Om- sorg for de Sidste. Sædvanligt gjør man den Indvending herimod, at Fangerne tilspørges, om de have faaet sin Ret eller ikke, naar Fængslet besøges af en højere Autoritet; men man indseer let, at de sjeldent vove at sige Sandheden, hvorved de muligens kunde udsætte sig for andre Ubehageligheder, ja endog for Mishandling. Bespisningen bør ialmindelighed besørges ved Licitation, efter et bestemt og efter Stedets Beskaffenhed afpasset Spisereglement. Derved vilde Fangerne erholde en sundere Kost, og Muligheden af at skaffe sig Brændeviin bliver vanskeliggjort. Denne Anordning bliver let at iværksætte, og vil blot komme til at møde Vanskeligheder ved de Herredsfængsler, der ere beliggende paa mindre beboede Steder, hvilket alligevel sjeldent er Tilfældet, da Herredsfængslerne sædvanlig ere anlagte ved Gjæstgivergaarde og større eller mindre Byer. En Hindring, som man kommer til at paaberaabe sig med Hensyn til at fratage Slutterne Bespisningen, bliver Nødvendig- heden af, i saa Fald, at forøge deres Løn. Denne Omstændig- hed, hvis Billighed maa erkjendes, og som tillige udgjør et over- tydende Beviis paa det Grundede i min Bemærkning, kan uden særdeles Omkostning blive afhjulpen, og bør effektueres for at faae paalidelige Folk. Den lavere Fangebetjening bør heller ikke i denne Henseende forglemmes. Da det er overeensstemmende med Billighed, at Fangevogternes Løn ansættes i Forhold til deres Forretninger og Ansvar, bør Rigets samtlige Lehnsfængsler deles i trende Klasser efter Middel- tallet af deres Belæg under de sidste fem Aar. Første Klasses Løn- ninger for Fangevogtere burde vel bestemmes til 400 Rdlr. Bko., |
| d.IV,b.3,s.156 |
anden Klasses til 350 Rdlr., og tredie Klasses til 300 Rdlr., med tilhørende Bolig og Ved. For hver 30de eller 25de Fange bør der være en Vagtkarl med en halv Rdlr. daglig, samt Værelse og Ved. Lehnsfængslets Lokalbestyrelse bør bestaae af Landshøvdingen, som Ordfører, af Landssekretæren og to i Residentsstaden eller i Nærheden boende Personer. Disse to Medlemmer bør vælges for et Aar, enten af den i Lehnet for Fangeplejen dannede For- ening, eller, dersom vore Municipalindretninger komme til at vinde den af enhver redelig Medborger saa højt ønskede Ud- vikling, efter samme Grundsætninger, der blive bestemte for disse. De bør i det mindste kunne vælges engang paany. Denne Be- styrelse overtager Fængslets Forvaltning og Opsyn, efter en af Justitsdepartementet udfærdiget Instruktion, der bestemmer de almindelige Regler for Fangernes Behandling, Arbeidspligtighed, Anvendelsen af Fortjenesten m. m., men overladende Detalj- bestemmelserne til Bestyrelsens eget Skjøn. Skjøndt den korte Arbeidstid er saa lidet gunstig for Arbeidsforetagender, bør Be- styrelsen dog paasee, at Fangerne, saameget muligt, holdes syssel- satte. Den, som er kyndig i noget Slags Haandværk, skaffes Anledning til at drive dette, og for de Øvriges Underviisning gjøres der, saavidt skee kan, Akkord med en eller flere skikke- lige og paalidelige Mestere, som, paa visse bestemte Dage, give Fangerne Raad og Vejledning i Cellerne. Fra Fangens Fortjeneste fradrages først hvad der medgaaer til hans Kost, og af det Til- oversblevne gives ham en Deel naar han forpasses til Hjemstedet, og det Øvrige overleveres ham ved Hjemkomsten af Præsten. Adgang til Bibler og andre passende Andagtsbøger bør findes i Fængslet for samtlige Fanger. Til dem, der ønske at lære at skrive, maae Grifler, Tavler og de nødvendige Skrivematerialier overlades. Lehnsbestyrelsen indsamler alle de fra Undersøgelsesfængslerne indkommende Rapporter, hvoraf Uddrag gjøres efter bestemte Formularer, og dette indsendes til Fængselsbestyrelsen tilligemed en Beretning om Lehnsfængslets Bestyrelse og Tilstand. Disse Dokumenter bør offentliggjøres i Lehnets almindelige Tidende. |
| d.IV,b.3,s.157 |
Efter det nye Lovforslag er Strafarbejdet inddeelt i fem Grader, efter forskjellige Straffetider. Følgende ulige Bestemmelser ere beregnede efter Bibeholdelsen eller Afskaffelsen af Dødsstraffe, nemlig i første Tilfælde:23 Første Grad . . . . . . . paa Livstid. Anden -- . . . . . . . . fra 9 til 12 Aar inclusive. Tredie -- . . . . . . . . - 6 - 9 - -- Fjerde -- . . . . . . . . - 3 - 6 - -- Femte -- . . . . . . . . - 6 Maaneder til 3 Aar inclusive. I sidste Tilfælde: Første Grad . . . . . . . fra 15 til 20 Aar inclusive. Anden -- . . . . . . . . . . - 9 - 12 - -- Tredie -- . . . . . . . . . - 6 - 9 - -- Fjerde -- . . . . . . . . . - 3 - 6 - -- Femte -- . . . . . . . . . 6 Maaneder til 3 Aar inclusive. (Fæstningsstraf paa Livstid er i den særskilte Text sat istedet- for Livsstraf). Da Kommitteens Medlemmer Aar 1832 udgave sit Arbeide i Trykken, var det Filadelfiske System endnu ikke noksom prøvet i Amerika, og i Europa næsten ubekjendt; derfor grunder Be- regningen af Straffetiden, samt Forskrivterne angaaende Fanger- nes Behandling, sig udelukkende paa det Auburnske System. I den, to Aar efter afgivne, Erklæring i Anledning af de mod Forslaget fremsatte Bemærkninger, omtales vel den Filadelfiske Methode, efter de Beretninger derom, Kommitteen havde hentet fra Dhrr. Beaumonts og Tocquevilles da nylig udkomne Arbeider; men Ensomhedsprincipets strenge Anvendelse ved Cherry-Hill var alligevel endnu altforlidet udviklet til at kunne bevirke nogen Forandring i de allerede fastsatte Bestemmelser. Ifølge den i tredie Kapitel mellem begge Pønitentiærsystemer anstillede Sammenligning, have vi fundet, at det Filadelfiske har et uomtvisteligt Fortrin, og at dette System isærdeleshed er an- vendeligt for Undersøgelsesfanger og for dem, hvis Forbedring ansees mulig og som efter udstaaet Straf skulle vende tilbage i |
| d.IV,b.3,s.158 |
Samfundet. Fra dette Synspunkt udgaae følgende Forslag ved- kommende Strafarbeidsfængslerne. De til Fæstningsstraf (hvis Dødsstraffen afskaffes) eller (hvis den bibeholdes) til Strafarbeide paa Livstid dømte Forbrydere bør saaledes ikke underkastes det Filadelfiske System. Det vilde maaskee være altfor stridende mod Menneskets Natur for be- standigt at indeslutte disse ulykkelige Væsner i en ensom Celle; det vilde være at begrave dem levende, og denne Grusomhed vilde jo være hensigtsløs. Livsfangerne hvis Antal sædvanligt varierer mellem 550 -- 60024, burde forvares i særskilte Fæstninger, hvortil Karlsteen og Kungs- holm synes at være de meest passende, som beliggende paa Øer i Havbrynet; Fangerne forsynes, saavidt muligt, med Sove- værelser, og holdes til strengt og fælles Arbeide. Herved at ville anvende den tvungne Taushed vilde desuden være umenne- skeligt; men Bevogterne burde alene paasee, at ingen unødvendig Samtale fandt Sted, og at Arbeidet forrettedes med Orden og Alvor. Fængselspræsten bør til bestemte Tider overhøre dem, og hver Søn- og Helligdag bør de bivaane Gudstjenesten. Bibler og Psalmebøger skulle uddeles blandt dem. Dersom de gjøre sig skyldige i Uorden, vise Opsætsighed eller Dovenskab, straffes de med ensomt Fængsel, mørk Celle, samt Vand og Brød. Lige- ledes kan ensomt Fængsel anvendes, dersom Fangen skulde be- gaae nye Forbrydelser, hvorved møder samme Indvending, der blev anført ved Spørgsmaalet om Dødsstraf, at den til Livsstraf Dømte ikke kunde afskrækkes fra nye Forbrydelser af Frygt for strengere Straf, end den han allerede er underkastet. Livsfangerne staae under Kommandantens og Pladsmajorens Opsigt, som efter et bestemt Schema indsende sine Rapporter til Fængselsbestyrelsen. Med Hensyn paa den Tid, hvori den strenge Ensomhed kan og bør anvendes, ere Meningerne endnu meget deelte. Det en- somme Fængsels stærke Indflydelse paa Fangen, som udgjør en af det pensylvanske Systems Fortrin (thi om Menneskeligheden byder, at Straffene ikke bør være fornedrende, fordrer Retfærdig- heden, at de ere alvorlige), har hos Flere frembragt Betænkelig- heder ved at udstrække denne længere end højst tre Aar. Mod |
| d.IV,b.3,s.159 |
denne Frygt kan man alligevel paaberaabe sig Erfaringen; thi i den Hr. Demetz's Rapport om Pønitentiærhuset ved Cherry-Hill vedføjede Journal over Fangerne finder man, at i Aaret 1836 allerede 13 Individer havde siddet i Celle i 4 Aar, at 11 vare ved god Helbred og blot 2 noget syge, at 3 Individer havde været fængslede i 5 og 2de i 6 Aar, uden at deres Helbred i nogen Henseende havde lidt. I Pønitentiæranstalten fandtes For- brydere, der endog vare dømte til 13 Aars ensomt Fængsel. Uden at ville afgjøre, om dette Tidsrum ikke er for langt, an- tager jeg dog, at Fængselstiden, efter det Filadelfiske System, uden Fare kan udstrækkes til 6 Aar, isærdeleshed dersom Fan- gerne gives Anledning til undertiden at drage frisk Luft i af- sondrede Fængselsgaarde. Denne Overbeviisning faaer en kraftig Understøttelse ved et fra Doktor Julius til Generalauditør Netzel nylig skrevet Brev, hvori yttres, at det ensomme Fængsel kan, efter Doktorens Mening, udstrækkes til 7 Aar. En Slutning, der kan drages af Straffens Strenghed, er den, at Straffetiden, saaledes som den er bestemt i Lovforslaget, kan betydelig forkortes. (Se Kap. 3 Pag. 44). For min Deel troer jeg, at den bør nedsættes til to Trediedele af den efter det Auburnske System beregnede. Dette Forhold er af højeste Vigtighed, thi den kostbareste Kapital Mennesket ejer, er Tiden, og Statens Udgivter for Fangernes Underholdning ville ogsaa derved blive betydeligt formindskede. De tre laveste Straffegrader ville da komme til at blive for- andrede paa denne Maade: Tredie Straffegrad . . . . . fra 2 Aar til 6 Aar incl. Fjerde -- . . . . . . . . . . . . . . . . - 2 - - 4 - - Femte -- . . . . . . . . . . . . . . . . . - 6 Maaneder til 2 Aar incl. De til nogen af de her nævnte Straffegrader dømte Forbrydere skulle underkastes den Filadelfiske Behandling; de to højere Straffegrader derimod afbødes efter den Auburnske Disciplin, saafremt ikke Erfaringen fremdeles skulde vise -- hvilket, idet- mindste med nogle Modifikationer, er sandsynligt -- at ensomt Fængsel uden Skade ogsaa kan anvendes for dem. Efter denne Synsmaade udfordres saaledes til en Begyndelse tvende Slags Strafarbeidsfængsler, nemlig: a) for første og anden Straffegrad (dersom Dødsstraf afskaffes) eller blot for den anden |
| d.IV,b.3,s.160 |
(med Bibeholdelse af Dødsstraf), efter det Auburnske, og b) for de trende øvrige efter det Filadelfiske System. At bestemme hvormange Celler, der ville komme til at behøves ved Strafarbeidsfængslerne, er forbundet med store Vanskelig- heder; thi da det nye Lovforslag maatte lægges til Grund, op- komme andre Forhold end de hidtil gjældende og hvortil man saaledes blot kan komme ved Slutninger. Alligevel turde den tilforladeligste Maade ved denne Beregning vel være, nærmere at bestemme, hvad der i denne Henseende vilde have fundet Sted i Aaret 1838, da de Domfældtes Antal var størst, dersom det nye Lovforslags Bestemmelser dette Aar havde været bragt i Anvendelse. Ifølge den Tabel, som i dette Øjemed blev ud- arbeidet, skulde Resultatet være blevet følgende: Forbrydelse. 5te Grad. 4de Grad. 3die Grad. 2den Grad lste Grad. lste Klasse . . . . . . . . 8 14 8 12 12 2den Klasse . . . . . . . . 2,069 143 49 33 26 Summa . . . . . . . . . . . . . . 2,077 157 57 45 38 Antager man saaledes, at 45 Mandspersoner aarligen dømmes til 2den Straffegrad, og beregner i Middeltal 10 Aars Fangenskab for hver, vil man behøve 450 auburnske Celler, hvilket Antal synes at være passende til deraf at danne en egen Strafindret- ning efter dette System. Valget af det Sted, hvor den meest passende kunde anlægges, beroer hovedsagelig paa det Slags Arbeide, man bestemmer til Fangernes Beskjæftigelse. I tre- die Kapitel have vi seet, at Fangerne blot om Natten ere ad- skilte i særskilte mindre Soveværelser, men at Alle om Dagen opholde sig sammen i fælles Værksteder. Arbeidet er her saa- ledes ikke alene ønskeligt, som et Middel til at forbedre Fangen og erstatte Staten dens Udgivter, men det er tillige et uefter- giveligt Vilkaar for Opretholdelsen af Disciplinen; thi man fore- stiller sig let de Uordener, der vilde blive en uundgaaelig Følge af en saadan Samling af Forbrydere uden Sysselsættelse. Da Fangerne kunne anvendes i Fællesskab, fremkommer en stor Arbeidskraft, som igjen giver Anledning til flere nyttige Arbeids- foretagender, enten i Fabrikvirksomhed eller almindelige Byg- |
| d.IV,b.3,s.161 |
ningsforetagender. Indretningen kan saaledes med Fordeel an- lægges hvor et større Arbeide skal udføres, og hvor Steenhug- ning i nogen udvidet Skala kan iværksættes. I sidste Henseende vilde Borgholm være meget passende dertil, ligesom ogsaa for derved at skille Forbryderne fra Fastlandet. Allerede 1817 vaktes Motion herom, og det underkastedes en Kommittees Betænkning, hvori den daværende Justits-Statsminister var Ordfører; Sagen gik imidlertid senere iglemme, og Korrektionshusene i Malmø og paa Långholmen bleve indrettede istedet. En Besparelse ved Bygningsomkostningerne vilde man kunne paaregne, dersom det auburnske System anbragtes i en af vore nuværende Korrektionsanstalter, hvor der allerede findes Celler, nemlig paa Långholmen 144 Stykker og i Malmø 28. Desuden kunde man paa Långholmen, dersom de nuværende Beboelses- lokaler tilligemed Værelserne ovenpaa Kirken indrededes til Celler, idet Hele faae omtrent 300 istand, med Bibeholdelse af de nødvendige Værksteder. I Malmø kunde ogsaa Antallet af Celler fleerdobbles; men da der maatte foregaae en meget be- tydelig Forandring med Bygningerne, kan Forholdet ikke for Nærværende med Bestemthed opgives. For min Deel anseer jeg denne sidste Udvej for at være at foretrække, thi da det Auburnske System maa forlades eftersom Erfaringen tilsteder en mere udstrakt Anvendelse af Ensomheden, vilde det ikke være vel betænkt at anvende store Bekostninger paa Opførelsen af Bygninger efter det Newyorkske Princip. Opsynet med dette Straffefængsel bør betroes en særskilt Bestyrelse, sammensat efter de Grunde, jeg længer hen mere omstændeligt skal opgive. For hver 20de Fange ansættes en Vagtkarl, samt desuden 4 -- 5 i Reserve, i Tilfælde af Sygdom eller andet Forfald. To til tre Fangevagtmestere, alt efter Byg- ningens Beskaffenhed, bør ogsaa findes. Med Hensyn paa Behovet af Filadelfiske Celler, turde følgende Beregning, med temmelig Tilforladelighed, kunne gjøres: For de til tredie Straffegrad dømte 57 Personer, efter 5 Aars Medium for hver eller den halve Straffetid . . 285. For de til fjerde Straffegrad dømte 157 Individer, efter et for hvert, efter dette Princip, til 3 Aar beregnet Fangenskab . . 471. Hvad derimod den femte Straffegrad angaaer, da opstaaer følgende Forhold: |
| d.IV,b.3,s.162 |
Af de 2077 til denne Grad dømte Personer, vare 1322 dømte for første og 492 for anden Gangs Tyverie. Da Værdien for Smaatyverier, efter den nye Lov, er bleven for- højet fra 3 1/3 Rd. Bko. (1 Spd. 40 &bmskilling;.) til 5 Rd. Sølv eller 13 1/3 Rd. Bko. (5 Spd. 40 &bmskilling;.) kan man efter al Sandsynlighed antage, at 1/4 eller 330 af ovenfor opførte 1322 Tyverier blot komme til at regnes som Smaatyverier, og saaledes ikke til at medføre saakaldet Strafarbeide. Antallet af de for første Gangs Tyveri til Straf- arbeide Dømte blev altsaa 992. Ligeledes kan man antage, at den pønitentiære Behandling, paa Grund af Formindskelsen i de Løsladtes Tilbagefald, vil betydeligt nedsætte Forbrydelsernes Antal ialmindelighed. Der- som man sammenligner Følgerne af de auburnske og filadelfiske Systemer med dem, som vore nuværende Korrektionsindretninger have medført, finder man, at Forskjellen mellem dem maa have en stor Indflydelse. Aar 1835 havde blandt 204 til Långholmen afsendte Personer 116 forhen været paa Fæstning eller i Korrektionshuus, altsaa 57 % . . . . . . . . . . . . . . . . I Malmø af 104 -- 41 eller 39 1/2 pCt . . . . . . . . . . . . . . 51 % Aar 1836 paa Långholmen af 248 -- 123, saaledes 49,6 % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62,55 % I Malmø af 206 -- 161 eller 78,2 pCt . . . . . . . . . . . . . Aar 1837 paa Långholmen af 281 -- 133 eller 47,3% I Malmø af 198 -- 34 eller 17 pCt . . . . . . . . . . . . . 34,86 % Aar 1838 paa Långholmen af 292 -- 118, saaledes 40,41 % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I Malmø af 249 -- 87 eller 35pCt . . . . . . . . . . . . . . . . 37,9 % Aar 1839 paa Långholmen af 252 -- 135 eller 53,57 % I Malmø af 229 -- 49 eller 21,4 pCt . . . . . . . . . 38,25 % Middelprocenten for alle fem Aar bliver saaledes 44 pCt. Tilbagefaldenes Antal er derimod, efter det auburnske System, fra 6 -- 9 pCt., og efter det Filadelfiske fra 4 -- 5 1/2 pCt. 1 tilbake I Norge talte Slaverierne: 1835 (ved Aarets Udgang) . . . . . . . . . . . . . . . 898 1836 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 940 1837 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 973 1838 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,034 Mdk. Qvdk. Tils. Tugthusene: 1835 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 241 465 1836 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230 243 473 1837 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 276 260 536 1838 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 290 555 Mdk. Qvdk. Tils. I 1835 altsaa i Strafanstalterne . . . 1,122 241 1,363 - 1838 - -- . . . . . . . . 1,299 290 1,589 Samtlige for Forbrydelser domfældte Militære have udgjort: i 1835 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 - 1836 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 - 1837 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267 - 1838 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189; og Antallet af Civile, der have været arresterede paa Grund af kriminel For- følgelse, har beløbet sig: i 1835 til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 990 - 1838 - . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,377; hvortil bør lægges de i Nordlandene og Finmarken til Arbeide for Kost og Klæder Dømte, i et Middeltal aarlig 15, hvorved, med Fradrag af 1/4 af de til- talte Militære, som tilkjendte Slaveristraf og allerede under denne opførte, og uden Hensyn til de civile Extrakronarbeidere og de i Tvangsarbeidsanstalterne hensatte Løsgjængere, udkommer følgende forholdsvise Beregning for Norge: Befolkning Fanger 1835 . . .1,194,827 2,547 (efter 20 Aars Middeltal) 1838 . . . 1,237,820 3,123 Tilvæxt . . . . . . . . . . . . . . 576. Overs. 2 tilbakeNemlig saadanne, som under Transporten ere blevne indsatte i de paa Vejen liggende Lehnsarrester, og saaledes blot bør optages i Beregningen paa eet Sted. Forf. 3 tilbakeFratrækkes i lignende Forhold fra Antallet af de i Norge under Tiltale værende Civile, skulde Fangetallet blive i 1835 -- 2,382 og i 1838 -- 2,904. Vi hen- holde os imidlertid i det Følgende, paa Grund af Forbrydelsernes stærke Til- tagen, til det engang Antagne. Overs. 4 tilbakeI Norge er Fangernes Tilvæxt 1,34 pCt. af Folkemængdens Tilvæxt og 0,04 pCt. af Folkemængden i 1838. Fangeantallet vilde være fordobblet i 16 Aar 1854.Overs. 5 tilbake Befolk. Fanger Norge i 1815 . . . . . 885,431 -- -- - 1825 . . . . . 1,051,318 -- -- - 1835 . . . . . 1,194,827 2,547 gjør 1 paa 469 = 0,21 pCt. -- - 1838 . . . . . 1,237,820 3,123 - 1 - 396 = 0,25 - -- - 1845 . . . . . 1,339,136 4,467 1 - 299 = 0,33 - 6 tilbakeI Norge er Folkemængdens aarlige Tilvæxt efter et Middeltal af de sidste 25 Aar 18,146 eller med et rundt Tal 18,000. Den er altsaa steget med 51,2 pCt. i 25 Aar; men Fangetallet stiger med 7,5 pCt. aarlig i et Forhold til Folke-mængdens Forøgelse som 1 til 95 1,05 pCt. Overs. 7 tilbake Kristiania, der, med Forstæder, i 1835 havde 24,045 Indbyggere, hvilket Tal nu vel er steget til 25,000 og derover, talte følgende Fanger i Aarene: 1835. Slaver: 292. Tugthuusfanger: Mdk. 122, Qvdk. 140, tils. 262. Tvangs- arbeidere: Mdk. 96, Qvdk. 65, tils. 161. Arresterede: Paa Raadstuen: 394; i Opslo: 64; Fæstningen: 427, tils. -- -- 1600. 1836. Slaver: 295. Tugthuusfanger: Mdk. 141, Qdk. 137, tils. 278. Tvangsarbei- dere: Mdk. 119, Qdk. 67, tils. 186. Arresterede: Paa Raadstuen: 430; i Opslo: 73; Fæstningen: 534, tils. -- -- 1796. 1837. Slaver: 299. Tugthuusfanger: Mdk. 172, Qdk. 141, tils. 313. Tvangsarbei- dere: Mdk. 242, Qdk. 75, tils. 317. Arresterede: Paa Raadstuen: 564; i Opslo: 84; Fæstningen: 702, tils. -- -- 2279. 1838. Slaver: 344. Tugthuusfanger: Mdk. 160, Qvdk. 171, tils. 331. Tvangsarbei- dere: Mdk. 272, Qvdk. 72, tils. 344. Arresterede: Paa Raadstuen: 681; i Opslo: 93; Fæstningen: 673, tils. -- -- 2466. Dette udbringer allerede i 1835 det forbausende Forhold af 1 til 15 = 6,67. For Raadstuearresten er dog ikke beregnet de for en enkelt Nat Indsatte, der opløbe til ligesaa mange som Delinqventerne, og for Opslo er fratrukket Transportarrestanterne omtrent l/3. Heller ikke Extrakronarbeiderne, d. e. civile Personer, som maae optjene Bøder og Opfostringsbidrag ved Sommer- arbeide paa Fæstningen, og som paa Aggershuus have beløbet sig i hine Aar til et Middeltal af 34, har man troet at burde tage med i Beregningen. Disse svare maaskee i juridisk Bemærkelse mere til de Svenske "Pionnierer" siden denne Benævnelse er opført nedenfor i Straffelisterne, medens de egentlig saakaldte Kronarbeidere svare alene dertil i militær, idet de ere Soldater, der afgives til Fortifikationsarbeide mod en vis Dagløn. Overs. 8 tilbakeOversætteren seer sig kun istand til at levere følgende Oversigt over de straffældte Forbrydere i Norge: Fanger paa Livstid: i 1834. Slaverierne........................ 491 Tugthusene: Mdk. 11, Qvdk. 107.. 118 609- 1839. Slaverierne............................ 630 Tugthusene: Mdk. 22, Qvdk. 124.... 146 776 Fanger paa bestemt Tid: i 1834. Slaverierne........................ 358Tugthusene: Mdk. 155, Qvdk. 127... 282 640- 1839. Slaverierne................. 358 Tugthusene: Mdk. 276, Qvdk. 163.... 439 917Fanger paa ubestemt Tid: - 1834. Slaverierne......................... 18 Tugthusene: Mdk .20, Qvdk. 22.......... 42 60- 1839. Slaverierne......................... 30 Tugthusene: Mdk. 29, Qvdk. 40......... 69 99 10 tilbake Det Tal, vi for Norges Vedkommende faae ud af Strafanstalternes Total- belæg i 1839, sammenlagt med Antallet af de i 1838 under kriminel Forfølgelse Heftede, er 3,326 1 paa 369 Indb. (Folkemængden: 1,237,830).Den anonyme, men kjendeligt nok Svenske, Forfatter af det, som det hedder, fra det Engelske oversatte Svarskrivt paa Laings Reise i det sydlige Sverige "Om det sedliga tilståndet i Sverige och Norrige" (Stockholm 1840) kommer til langt sørgeligere Resultater end vor Forfatter. Han erholder nemlig paa en Folkemængde i Sverige 1835 paa ikke fuldt 3 Millioner hver 114de Person til- talt og hver 140de straffældt, og i 1836 1 Tiltalt paa 112 1/3 og 1 Straffældt paa 134 af Folkemængden. Fra 1830 -- 35 finder han, i Middeltal, i Stæderne hver 59de Person og paa Landet hver 176de aarlig straffældt; i 1836 hver 46de i Stæderne, og paa Landet hver 174de. Forholdet af Forbrydelser, der straffes med Døden, er i bemeldte Skrivt ufordeelagtigt for Norge. Overs. 11 tilbake Følgende Summer ere af den norske Statskasse anviste til Strafanstalterne: A. Til Slaverierne: Fra 1ste Juli 1829 til 1ste Juli 1832, tils. 109,735 Spd. 118 &bmskilling;; deraf til Bygnings-arbeide 11,545 Spd. 9 &bmskilling;. Fra 1ste Juli 1832 til 1ste Juli 1835, tils. 133,359 Spd. 82 &bmskilling;; deraf til Bygnings- arbeide 19,430 Spd. 46 &bmskilling;. Fra 1ste Juli 1835 til 1ste Juli 1838, tils. 114,496 Spd. 55 &bmskilling;; deraf til Bygnings- arbeide 3,893 Spd. 25 &bmskilling;. B. Til Tugthusene: Fra 1ste Juli 1829 til 1ste Juli 1832, tilsammen 44,762 Spd.; deraf til Bygnings-arbeide 27,100 Spd. 15 &bmskilling;. Fra 1ste Juli 1832 til 1ste Juli 1835, tils. 38,306 Spd. 20 &bmskilling;; deraf til Bygnings- arbeide 5,976 Spd. 108 &bmskilling;. Fra 1ste Juli 1835 til 1ste Juli 1838, tils. 41,576 Spd. 35 &bmskilling;; deraf til Bygnings- arbeide 6,364 Spd. 45 &bmskilling;. Endeel af de for Tugthusene opførte Summer ere udredede af deres egne Indtægter. Overs. 12 tilbake For Kristiania Straf- og Arrestanstalter beløb Udgivterne sig i Tilskud af Statskassen: ved Slaveriet i Gjennemsnit fra 1836 -- 38 til . . . . . . . 8,524 Sp. aarl. - Tugthuset- -- - 1836 -- 38 - . . . . . . . . 10,289 - - - Raadstuarresten omtrent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,000 - - - Opslo Arrest -- . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 850 - - - Tvangsarbeidsanstalten (af Fattigk.) 1838 . . . . . . . . . 3,328 - - (Ved Slaveriet og Tugthuset iberegnet endeel Bygningsomkostninger og Ma- terialier). Overs. 13 tilbake Efter Kammerherre Holsts "Statistiske Tabeller vedkommende Underviis- ningsvæsenets Tilstand i Norge ved Udgangen af Aaret 1837, Kristiania 1840", var Antallet af de skolepligtige Børn, som i 1837 ikke søgte Skole ialt: 8,206, sammenholdt med Antallet af de skolepligtige Børn (175,733), 1/21 af dethele Antal, ligesom man ogsaa oplyses om, at der i Norge ikke findes noget Distrikt uden Skole Omgangsskole. Det er rimeligt, at Klagen i nærværendeSkrivt over Misforholdet i Sverige mener faste Skoler, hvilke i Norge savnedes i 1837 i 182 Præstegjelde, ligesom man ogsaa maa bemærke, at der ved nys- citerede Antal af skoleforsømmende Børn i Norge er meent de aldeles forsøm- melige. Det dobbelte Antal, som Hr. Holst antager for de i mindre Grad for- sømmelige, vil dog neppe forslaae. Paa dette Sted kunne vi maaskee ogsaa bemærke den fremdeles gjældende og exseqverede Bestemmelse i Tugthuus- anordningen af 2den December 1741, hvorefter Børn, der ikke ere komne i Besiddelse af sin Konfirmationskundskab, skulle indsættes paa Tugthuset for der at lære den. Disse Barbariets og Skjødesløshedens beklagelsesværdige Offere arbeide og sove med Fangerne. Paa Kristiania Tugthuus udgjøre de i dette Øjeblik 15 Drenge og 4 Piger. Hr. Holst bemærker ogsaa: "Af Mangel paa Plads faldt i de folkerigeste Stæder kun 2 à 3 Underviisningsdage ugentlig paa hvert Barn, hvilket Resultat, sammenholdt med Skoleforsømmelserne (3,630 mod 20,048 2 til 11) omtrentgiver et Begreb om den Mangel paa Underviisning, der finder Sted i Byerne. Med den heraf flydende Lediggang og Betleri staaer udentvivl det overhaand- tagende Fattigvæsen og det voxende Antal af Forbrydelser i nøje Sammen- hæng." Overs. 14 tilbakeFor at faae et fuldstændigt Begreb om Folkeskolernes nuværende Stand- punkt i andre Lande, bør man læse Cousins fortræffelige Værk, Michel Che- valiers Brev om de forenede Stater, samt Rektor Bugges lærerige Rapport til den norske Regjering. Forf. 15 tilbakeEfterat dette blev skrevet er Fængselsvæsenet blevet henlagt under Justits- Statsministerens Overtilsyn. Forf. 16 tilbakeIkke mindre hos os. I Kristiania er der meer Anledning, end man skulde troe, til at virke alene for den anden Deel af ovennævnte Londonerselskabs Øjemed, nemlig for: "the reformation of juvenile offenders". Det gjælder 17 tilbakeHermed menes den exekutive Magts civile Agenter, navnlig Fogder og Lensmænd. Overs. ogsaa for Norge, som vel for hele Norden, hvad Forfatteren af hiint Modskrivt mod Laings Reise i Sverige siger, nemlig, at "det er en konstant Erfaring, at det største Antal af Forbrydelser, som begaaes i Sverige, forøves af samme Personer, -- af Saadanne, som, naar deres Fængselstid er forløben, udslippes af Fængslet uden Midler til ærligt at fortjene sit Brød." Overs. 19 tilbakeDa vi ikke have Begrebet eller Tingen, mangler os ogsaa en tilsvarende Benævnelse. "Afhysta" betyder "afhusede" ubeboede, og "rå och rörs hemman" Ejendomme, hvis Grændser fra Arildstid have været afstukne og med Steenrøser betegnede, hvis Form og Beskaffenhed findes nøje beskreven i Sveriges Riges Lag, Jordabalken Kap. 12 o. fgg. Udtrykket synes saaledes at betyde et Slags Underbrug, kun opførte som selvstændige i en ældre Matri- kul. (?) Ihre definerer det: villa intra alterius villæ limites sita. Overs. 21 tilbakeDen Første af disse Embedsmænd svarer omtrent til vor Sorenskriver, og Denne til Foged. Overs. 22 tilbakeD. e. Lehnets Hovedby, hvor Landshøvdingen har sit Sæde. Overs. 23 tilbakeDette og de samme Strafgrader er ogsaa, som bekjendt etableret i det norske "Forslag til en Lov angaaende Forbrydelser." Overs. 24 tilbakeI Norges Slaverier og Tugthuse i 1839 -- 776 (!) |