HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 3. BIND: 1839 - 1842


d.IV,b.3,s.58  
NOTITS
OM
SERNA OG IDRE SOGNERS EROBRING
AF SVENSKE BØNDER 1644
MEDDELT AF
HR. CAND. THEOL. HENRICH WERGELAND

   Det var svenskt Hærvirke under Henrich Fleming, at Jæmte-
land
og Herjedalen kom fra Norge i den saakaldte Hannibals-
Feide 1644 -- 45. Men en, i Historien sjelden og i sit Slags egen,
Bonde-Bedrift var det, som samtidigen tilvandt Sverige fra Norge
Sognerne Serna og Idre, beliggende N. O. fra Trysild, og den
Gang tilligemed dette Præstegjeld Elverum i Østerdalen annec-
terede. I sit Utkast til Föreläsningar öfver Svenska Historien
(3dje Stycket S. 129 -- 30) beretter E. M. Fant denne besynderlige
Begivenhed saaledes:
   "En krigsexpedition af egen art skedde på Dalsidan. Indbyg-
garne i Mora och Elfdalen indtogo Särna och Idre socknar i
Norrige. De anførtes af Capellan i Elfdalen Daniel Buschovius,
som erhållit fullmagt af Landshöfdingen Petter Kruse i Fahlun.
Han fann gammalt folk deroppe utan dop och Christendom (!),
hvarföre någre blad i den Handbok, som han nyttjade vid deras
döpelse, finnas sönderrifne af dem som döptes, der hon förvaras
på Gymnasii-Bibliotheket i Västerås."

   I Beskrivelsen over Trysild Præstegjeld i Topographisk Jour-
nals 23de Hefte S. 85 -- 86 berøres denne Begivenhed efter de
Oplysninger, Forfatteren har indhentet hos daværende Sogne-
præst til Serna og Idre, hvilke Bygder beholdtes af Sverige efter
Brømsebro-Freden 1645, og henlagdes som et eget Pastorat under
Vesterås Bispedømme. Buschovius's Mandskab angives deri til
200 Dalkarler, som "paa Mariæ Bebudelses Dag indtoge Egnen til-
ligemed det nærgrændsende Capel Idre og Byen (Bondegaarden)1
Hede. Efter Krigstogets Slutning forrettede Magisteren, visende
sig at være Mand
tam in arte quam marte,
Gudstjenesten i
d.IV,b.3,s.59   Serna Kirke, og antegnede da med egen Haand følgende Ord i
den Alterbog, hvoraf han i Kirken betjente sig, og hvoraf et
Blad siden efter vistes udrevet: "Detta Blad blef sønderrifwit i
Sierna Capell d. 25de Martii År 1644 af de Barnen, som då døb-
tes, och woro til ålder komne, christnade af Hr. Daniel Buschovio,
som orten indtog."
   Der fandtes altsaa endnu ved den Tid Hedninger i denne af-
sides liggende Egn -- saa yderligen forsømt, rimeligviis især
siden Ophævelsen af Hammers Stift, hvorunder den har hørt.
Serna-Præsten beretter i denne Henseende, idet han beklager
at alle gamle Papirer før hans Didkomst ved Vaadeild vare til-
intetgjorte, at en Sigurd som Biskop i Hammer havde visiteret
ved Serna i Aaret 1403, hvilken Forretning, efter Foged over
Hedemarken Laurits Michelsens Bekræftelse af 1ste Martii 1615,
skal findes liggende ved Herdals Kirke. Da Christningen sees
foregaaen 25de Martii, som er Mariæ Bebudelses Dag, er det
rimeligt, imod Fortællingen at antage den egentlige Erobring fuld-
byrdet noget tilforn, men Erkjendelsen deraf fra Almuens Side
eller Hyldningen til Sveriges Regjering, efter Tilstevning til Kir-
ken, der og da foregaaen. Christningen har ogsaa været en
Gjenstand for Mødet, og forudsætter med større Rimelighed, at
Erobreren Mag. D. Buschovius, efter en Tid at have havt Bygden
inde, har gjort hiin sørgelige Opdagelse, end at de uchristnede
voxne Mennesker af egen Drift har opfordret ham til ex impro-
viso
at blive Apostel. Catechumenernes Sønderrivelse af An-
tegnelsen om deres Daab viser, at denne ikke er foregaaen
uden Tvang og Tumult -- denne sidste saa meget mere paa-
faldende, som den, foregaaen i Kirken og ved en høitidelig Hand-
ling, synes, at staae i Modstrid til den Følelse af Skam, som
deres Hedenskab (mens Christendommen ved Traditionen maatte
staae dem for Øine i alt sit Værd) maa have opfyldt dem med.
Denne kunde meget vel føde Ønsket, at tilintetgjøre Vidnet om
deres Skam; men Handlingen da i selve Daabs-Øieblikket til-
hører alene en Vildhed, der i samme Mon var i sig selv hedensk,
som den kom af, at den religiøse Følelse ved den lange Afvæn-
nelse fra christelig Gudstjeneste og Sed var sløvet.



1
  tilbakePaa et svenskt Kart findes ved Hede ansat en Kirke.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE