| d.IV,b.1,s.138 |
æltet give Senepsdeig, der lægges paa Steder, Gigten har flyttet sig fra i Utide. Plaster af samæltet Frøe og Ædike blødgjør røde Blegner. Pulveret med Honning og Vand giver Gurgelvand mod Halsbylder. Senepskage i Hjertegropen anbefalt i Cholera. -- Bør dyrkes hist og her; ja kunde det vel, saa Intet behøvedes indført. Skabiose, Afbidt Skabiose, Faareblade, Grønskall, Blaakoll, Blaa- barst, Blaabast, Blaakall, Skor, Skore, Grønblad, Skorv, Skole- plukke, Lætteplukke. -- (IV, 1). Afkoget mod Springorme og Saar af indtraadte Søm. Bladene give, med Hestehovblade og lidt Alun, ved Afdampning, en grøn, og, med Jernvictriol, en sort Farve. Den tørre Rod og Plante guultfarver. Garnet lægges da lagviis med Planten en kort Tid, afskylles koldt, og koges igjen med friske Blade. (Det fælles Bæger fleerbladet; hver Blomsters enkelte Bæger dobbelt, oversædigt, sidder ovenover Frugten. Trevlet Rod, blad- fuld Stengel, Kronerne blaaagtige, kugelformigt samlede). Almindelig Skabiose, Blaahat, Skøtten, Skabos, Rødknap. Grøntfarvende. Asken indeholder meget Salt. (Randkronernes yderste Flige større end de indvendige; rød- agtige Blomster). Skjolddrager, Blaa Skjolddrager. -- (XIV, 2). Sveddrivende, brugt imod Feber. Læder, beredet i Melk, grøntfarves, naar det udgnides med Blomsterne, og overstryges med svagt Alunvand. (Bægerets Munding efter Blomstringen tillukket. Smaae Mose- planter med smukke blaae Kroner, meget længere end Bægerne, i Bladhjørnerne). Skreppe, Have S. -- (VI, 2). Roden afførende, brugt imod Hudsygdomme; Afkoget brugt mod Galdesygdomme. Saften tjenlig i hidsige skorbutiske Syg- domme. |
| d.IV,b.1,s.139 |
Kruset Skreppe, Heimuld, Hømuld, Homuld, Høymuld, Heimol, Svinrot, Høymaalo, Svinsyre. Roden, stødt med Salt og Ædike, gnides paa Saar; dens Af- kog brugt mod Skabb og Guulsot; tjenlig til Guulfarvning og Garverie. Det stødte Frøe anvendt imod Blodgang. Rød Skreppe, Spids Heimuld, Smal Heimuld, Spidssyre, Hestesyre. Roden guultfarvende; mod Hudsygdomme; tjenlig til Garvning. Frøet, kogt, mod Blodsot; stødt, mod Bugløb. Afkoget mod Skab og Kløe, som Fod- og Haand-bad. Strand-Skreppe, Havsyre, Guulsyre. Roden guultfarvende. Vandskreppe. Med Rodpulveret gnides skorbutisk Tandkjød. Afkoget mod Blodflod, og tilligemed Roden, stødt og udvortes brugt, anvendt imod sure Been. Syre-Skreppe, Engsyre, Syrgræs, Sure, Rausure. Frøet mod Bugløb. Roden bruges til Garverie, Rødfarvning, samt til Guulfarvning, ved at koges i Valle. Slangehoved, Almindelig S., Vargflab, Ulvegab. -- (V, 1). (Kronen uregelmæssig, blaa, stor, før den aabnes rød; vortet Stengel; eensidig axformig Top). Smelde, Blære-S., Smeldpunger, Pungjer, Aakerkaal, Hermans- kaal, Gustegræs. -- (X, 3). Blomsterne brugte, som Afkog, imod Gigt; imod Rosen ud- vortes; tørre eller som Pulver paa Kræftskader. Bladene læg- ges paa Skaar. Snerle, Almindelig S., Vinnelgræs, Aakervinnel, Smaavindel, Snar- bændel, Aakerbendel. -- (V, 1). Blomstersaften, med Alun, citronguult-farvende. (Bladene piilformige med spidse Bagflige). |
| d.IV,b.1,s.140 |
Snerre, Kjern-S., Myrmaur, Dymaur. -- (IV, 1). Roden rødtfarvende. Sump-Snerre, Smaa-maur, Smaa-snert. Bladene rødfarve Uld. Guul Snerre, Guulmaur, Jomfru Maris Sengefoer, Maris Fægre, Opskred Fægre, Maur, Voldhumle. Bladene imod faldende Syge og Modersyge. Blomsterne imod Blodpis hos Qvæget; med Alun guultfarvende; bringe Melken, ved Samkog til at oste sig. Roden, sammalt med Maltmeel, kogt i Vand, lagviis lagt med Garnet en Times Tid, hvilket derpaa afvaskes, rødfarver. Farver smukt Olivengrønt, naar Garnet var guult. Bredbladet Snerre. Krampestillende som forrige. Roden rødtfarvende. Trenervet Snerre, Maur, Maureblom, Hvit-Maur, Taagmilde, Fægre, Laattarrotgræs. Roden, pulveriseret, kogt med Tøi, der forud er kogt med Birkeløv, smukt rødfarvende. Farven mørknes med Potaske. Burre-Snerre, Snører, Snerpegræs, Snerjegræs, Tinner, Tenal, Drageren, Meldstok, Draagorm, Klængje, Herkjegræs, Snerp, Bændel, Tenne, Aakerband. Roden rødtfarvende. Soldug, Rundbladet S., Vortegræs, Øjengræs, Ringormgræs, Luse- græs, Duggræs, Tættegræs, Mari Øyentaare. -- (V, 6). Duggen, eller Slimet paa Bladene, mod Ringorme; og, med Melk, mod Fregner. Brugt imod Koldfeber. Faaer Melk til at løbe sammen. (Blomsterne i eensidige Klaser). Langbladet Soldug. Har samme Kræfter. Steenfrøe, Læge S. Steenopløsende, urindrivende. Rodbarken rødtfarvende. Slynget S., Uægte Steenfrøe, Sminkrot. Roden rødtfarvende. |
| d.IV,b.1,s.141 |
Steenbræk, Navle-S., Siphilblom, Aarsgrøde, Fjeldfrue, Berg- krands, Fjeldrose, Lungegræs, Seifølde. -- (X, 2). Bladene lægges paa brændt Skade; Afkoget af dem mod Lungesot. (Kapselen tvedeelt. 5 Kron- og 5 Bæger-blade. Lidt tykke Blade. Blomsterne i Enden af Stengelen). Kornet Steenbræk, Bergbræk, Nyrsilre, Lugtsilre, Vistsilre, Por- celæn-Blomst. Urindrivende, olivent- og graaguult-farvende. Trekløftet S., Fingresilre, Trefingergræs. Brugt mod Guulsot. Steenurt, St.-Hans-Urt, Smørbug, Fedebok, Huusløg, Traategræs, Jønssokgræs, Kinkgræs, Saftgræs. -- (X, 4). Kjølende. (Bladene flade, takkede). Bitter Steenurt, Skjørbugsknopper, Bergknopper, Fuglekjøt, Heste- græs, Vortegræs, Veijardram, Vejerdrav, Bergekongen, Mutul, Telikaur, Berge-nutar. Øl- eller melk-kogt anvendt mod Slag, Skjørbug, Kræft. Saften uddrager af Hestens Øie Heden efter Stød. Knuust, sat paa Brændeviin, bruges den mod Svulster hos Hesten. Ogsaa uden Brændeviin, alene knust, lægges den med Nytte paa brændte eller andre Saar. (Trinde Blade). Starr, Sand-S., Sand-Stere, Kryp-Sterr, europæisk Sassaparil. -- (XXI, 3). Roden blodrensende, urin- og sved-drivende. (De nederste Blomstblade hindeagtige). Skov-Starr. Lapperne lægge den i Skoe, snoe den om Hænder og Fødder mod Kulde om Vinteren, Hede og Myg om Sommeren. Stikle, Vand-stikle, Heste-stikle, Stikkelgræs. -- (V, 2). Frøet brugt mod Feber, Skjørbug, Svindsot. (Stor Vandskjermplante med ligesom afbidt, krandstrevlet Rod; Frugten kronet). |
| d.IV,b.1,s.142 |
Storskjerm, Bjerg-S. -- (V, 2). Sveddrivende, oplivende, anvendt mod Bugvrid, Orm, Feber. (Skjermen udbredt, flad. Leddet knollet Rod. Stor Skjerm- plante med trekobblede Blade). Storkeneb, Skov S., Skovflok, Souskjære, Troldmandsflok, Skov- øje, Syvskjær, Stunggræs. -- (XVI, 2). Violetfarvende, og, med Jernjord, sortfarvende. Garveplante. (Frugten 5kronet, med et tilbagebøjet Neb. Bladene omtrent 7lappede). Svalerod, Hvidblomstret S. -- (V, 2). Roden sved- og urin-drivende; viinkogt, mod Vattersot og Guulsot. Taverne af Stengel og Rod give et Hør. (2 Bægerkapsler. Langfnokket Frøe. Kronen tilbagebøjet. Honninggjemmet 5hornet. Kronerne hvide, smaae, skjermsatte). Svaleurt, Almindelig S., Selidon, Seladon, Svulugræs. -- (XIII, 1). Lægges frisk under Fodbladet mod Hævelse. Afkoget mod Guul- Vand- og Svind-sot. Saften borttager Vorter, Ringorme og Pletter i Øinene; men bruges den til det Sidste, da maa den strax igjen afvaskes hvergang med Melk. Smukt guulfarvende især paa Silke, og, med Alun, paa Klæde. Ved Gjæring faaes et Indigoblaat. Roden afs. t. Apoth. Sværtevæld, Almindelig S., Marru, Sværtgræs, Blækgræs. -- (II, 1). Med Jernvictriol bestandigt sortfarvende. (Kronen rørformig, hvid, med rodflettede Flige, 4deelt. Steng- len 4kantet. Bladene klæbrige prikkede). Tamarisk, Tydsk T., Klaaved. -- (V, 3). Afkoget mod Skabb. Bladene tjenlige til Garverie. (10hannede Blomster, lyserøde, i Klaser. En Busk). Tidsel, Forskjelligbladet T., Hvidstol, Bjønsturt, Hesteblad, Heste- skaase, Hestekjære, Ulveliim, Hvidblad, Reentistel, Quitmoblekkje, Hvidbleke, Engborst. -- (XIX, 1). Guultfarvende. Bladsaften mod Saar. |
| d.IV,b.1,s.143 |
Thimian, Vild T. -- (XIV, 1). Nervestyrkende, slimopløsende, vinddrivende. Karvet, kogt i Melk, afvredet i et Linned, lægges varmt paa Kinden, hoven af Tandværk. Udblødt i Øl, givet Faar imod Ringsyge. Bør findes i Haven (Have Thimian). Afs. t. Apoth. Tobak, Almindelig Tobak, Bonde-Tobak, Soldater-Tobak. -- (V, 1). Af disse 3 Arter kunde, og fortjente at dyrkes her, især den 1ste, hvortil man kan anvende Jordstykket nedenfore Møgdyngen. Tobak hører vel iblandt de giftige eller mistænkelige Planter; men, da dens Nytte dog er mangfoldig, og saa mange fornuftige Folk finde sig vel ved at bruge den, tillade vi os ikke at bag- tale den videre. Fortjeneste har Tobakken dog især hos vædske- rige, fede Personer. Den er drivende, og befordrer Brækning, bevarer mod Smitte og Sygdom. Skal man f. Ex. ud i stinkende, tung, kold Taage, da gjør man vel i at berede sig hertil med en Pibe Tobak eller en Skraa. Afkoget bruges mod Utøi hos Qvæget, og, indkogt til en Salve, hvortil lidt Grankvae sættes, paasmurt imod Kjertelhævelser og allehaande Saar. Tobak sæt- tes paa Brændeviin til det er bruunt, og Qvæget gives en Thekop heraf mod Trommesyge, efterat først en Klump Sæbe, saa stor som en Valnød, er stukket det i Halsen. Olien er anvendt imod Ormebid. Af Tobaksaske, Salt, Gjær og Rugmel æltes Kugler, som indgives Faar mod Forstoppelse. Faaer Faaret svullent Hoved af forstoppet Sliim i Næsen, da lade man det indsnuse Asken. Tobaksrøg, inddreven i Masttarmen, virker sikkert Aabning. Tormentil, Opret T., Mundskollerod, Tepperod, Blodrod, Heelrod, Manderod, Tolvmændsrod, Tillerod, Hulrod, Tilmantille. -- (XII, 6). Urindrivende, sammensnerpende. Melkafkoget mod Blodgang. Tormentil-salt, fortrinligt imod Blodsot og Bugløb og al indvortes Flod, brændes af de tørrede Planter i en Gryde eller stor Leer- potte. Regn eller rindende Vand gydes saa paa Asken; om- røres af og til i et Par Dage, afhældes i et reent Kar. Vand paahældes atter og afgydes saaledes i dette Kar, indtil Asken ikke mere smager. Alt det ophældte Vand sættes nu i et aabent Kar i Solen, og afsydes sagte til ikkun Saltet bliver tilbage. |
| d.IV,b.1,s.144 |
Planten skal stille Næseblod. Roden er brugt til Garverie, og rødtfarver alunbeidset Tøi især med Bærene af almindelig Qvalk- ved eller Korsbær. Torskemund, Tørbladet T., Torskeflab, Dødningehoved, Stranne- blom, Liinurt. -- (XIV, 2). Afkoget mod Skarlagfeber og Guulsot. Kogt i Olie, giver den en Salve, god mod den blinde Gyldenaare. Udblødt i Melk brugt imod Fluer. Guult- og oliventfarvende paa Linned. (Kapselen 2rummet. Et fremragende Honninggjemme. Blom- sterne gule og i Ax). Tusindgylden, Almindelig T., Kollagras. Styrkende. Et Afkog brugt mod Luus. Med Vand grønguult-, med Kogsalt bruunguult-, med Alun mørkcitron-, med grøn Vic- triol grønagtig-bruunt-farvende. Kan bruges istedet for Humle. Ulvefod, Almindelig U., Kraakefod, Kraakefiit, Kraakefod-mos, Kraakestiig, Løen Kraakefod, Ræve, Ræver-jamne. -- (XXIII, 1). Frøet strøes paa hudløse Steder hos Børn. Fjeld Ulvefod, Guld-jamne, og Flad Ulvefod, Jævne, Idne, Idnak. Guultfarvende. Valmue, Glat V., Aaker-Valmue. -- (XIII, 1). Bedøvende, smertestillende. (Kapslerne aflange). Korn Valmue, Vild Valmue. 2 Lod Frøe i en Pægel Vand skaffer Søvn, og standser Skjælven. Saften af Blomstbladene rødtfarvende med Syrer. Begge Arters Frøe olierige. Vau, Farve V., Reseda. -- (XI, 3). Meget guultfarvende. |
| d.IV,b.1,s.145 |
Veibred, Glat V., Groeblad, Groeblækkje, Groreblekkje. -- (IV, 1). Hele Planten styrkende, sammensnerpende; som Pulver mod Blodflod. Frisk spises Planten mod indvortes Saar og Bugløb; og Bladene lægges paa allehaande Saar og Skab (til Ex. paa Saar af Spanskflue). Afkoget mod Lungesyge. Frøet blødgjørende. Frisk bruges Roden mod Bugløb hos Qvæg. Haaret Veibred, Souvtunge, samt Lancetbladet Veibred, Livgræs, Smaae Groeblad, Spids Groeblad. Have samme Egenskaber. Strand Veibred, Strandkaal. Melkafkoget mod Bugløb; Vandafkoget mod Guulsot. (Bladene liniedannede, meget smale). Vibefidt, Almindelig V., Tætegræs, Melkekors, Feitgræs, Slimgræs. -- (II, 1). Mildt afførende. Med Linolie imod Saar. Bladene lægges paa Yuret, naar dette lider af Sprekker. I Afkoget, der ogsaa gulner og befordrer dets Væxt, vaskes Haaret mod Utøi. Faaer Melk til at løbe sammen. Vintergrøn, Rundbladet V., Sauspring. -- (X, 1). Bladenes Afkog mod Brystsvaghed. (5 Kronblade. Støvknapperne have 2 Huller. Kantet Stengel. Udelte, stive Blade. Mange Blomster. Halvbusk). Eenblomstret Vintergrøn, Øjenblomst, Reigneblom, Øinegræs, Liden Souspring. Bladene lægges, vædede i Munden, paa svage Øine. Viol, Vellugtende V., Martsviol. -- (V, 1). Ved at rive Blomsterne i en Morter, og hensætte den af- pressede Saft i smaae Kobberkar, skal faaes en fiin Grønfarve. Roden foraarsager Brækning. (Uden Stengel. Krybende Vandgrene). Hunde Viol, Gaukskoe, Souøira. Roden foraarsager Brækning. (Stengel. Bladene aflang-hjerteformige). |
| d.IV,b.1,s.146 |
Fleerfarvet V., Stedmodersblomst, Dag og Nat, Svuluhat, Sjuk- Moblom. Afførende, urindrivende. Roden rødtfarvende; og, med for- skjellige Blandinger, guulgrønt- og bruunagtigt-farvende. Planten afs. til Apoth. Visse, Farver V. -- (XVII, 3). Meget tjenlig til Guulfarvning, til Grønt paa Blaat. Planten giver, kogt med Kalkvand, afsiet, og atter kogt med Kridt og Alun, Saftguult. Volverlei, Bjerg V., Guldblomme, Hest-Soløje, Stoksvær, Øl- konge. -- (XIX, 2). Opløsende, nervestyrkende. Temmelig svag The af Blomsterne drikkes Morgen og Aften, og ligeledes Øl, hvorpaa Blomsterne ere satte, imod Lamhed, samt naar man har stødt sig eller for- løftet sig. Afkoget ypperligt til Indsprøitninger i Dyrsygdomme. (Randkronerne mangle Støvknappe. Middelstor Fjeldplante med rank Rod og Stengel, udeelte Blade, eenlige, store, mørk- gule Blomster). Vedbende, Almindelig V. -- (V, 1). Bærene afførende, sammensnerpende. Saften, som udsvedes efter Indsnit, opløsende. De unge Skud og Blade brugelige i Garverierne. (Klattrende Busk. Bæret 5frøet, omgivet af Bægeret. Bladene ægformige, lappede. Guldgule Blomster i en Halvskjerm). Vrietorn, Tveboe V., Gjeitbark, Træet, Fanden flaaede Gjeita ved. -- (V, 1). Bærene mildtafførende. Barken, men især Basten, guultfarver Linned. Saftgrønt laves af de modne Bær ved at støde dem, hensætte dem i 8 Dage, perse dem igjennem en Liinklud, hvorpaa det Usiede sies igjennem Flonel, koges i Kobberkar ved sagte Ild, under bestandig Omrøren, med tilsat Alun, til Honning Tykkelse, og hensættes derpaa i Blærer, forat tørres. End smuk- kere bliver Farven, hvis Saften paanyt opløses i Vand, gjennem- sies og tørres. De tørrede Bær, udgnedne i Alunvand, guul- |
| d.IV,b.1,s.147 |
farve, hvilken Farve mørknes med Alun. Bark og Bær afsættes til Apotheket. (Bæret 3rummet. Han- og Hun-blomster paa forskjellige Planter. Det potteformige Bæger bærer Kronen, der er guul- grøn, siddende 4, 5 sammen i Bladhjørnerne. Torne i Enden af Grenene). Tvekjønnet Vrietorn, Troldhæg, Hundehæg, Troldkjerringhæg, Ol- sukhæg, Hundeved, Brakal. The af Mellembarken renser for Orm og Forstoppelse; ligesaa Afkoget af Barken i Øl; men den taales kun af stærke, voxne Folk. Anvendt som stærkt drivende Middel i Vandsot og For- kjølelse. Barken, aftaget i Juni, tørret et Aar og udblødt i Bøgeaske, kraprødfarver Uld, naar denne lægges i Suppen, og varmes, uden at koge, i 2 Timer. Den indvendige Bark guult- farver. De grønne Bær lysguul-farve vismuth-beredet Uld. De modne Bær graaligfarve Uld, og blaaligfarve, hvis Salpeter til- sættes. Violet faaes med Ædike. Suppen af Bærene giver, naar den har gjæret, med Vismuth, smukt Grønt. Æbletræ, Æble-Abil, Vild Apal; og Pære-Abild, Pæretræe. -- (XII, 5). Baade Æble- og Pære-træe give særdeles sunde Frugter: blod- rensende, lædskende, fortyndende; og, som saadanne, en for- trinlig Kost i baade hidsige og kolde Febre. Syrlige Æbler, kogte i Havresuppe, give en ypperlig Feberdrik. Raadne Æbler, imængede lidt stødt Kampfer, bruges som Salve paa Frost- og Brandskader. Æblesaft skal stille Krampe, naar den smøres paa det lidende Sted. Barken af Æbletræe guultfarver. Saften af begge Arter giver en fortræffelig Most, og indeholder meget Sukker. -- Bør lægges Vind paa. Ælm, Smaabladet Alm, Alm, Eben. -- (V, 2). Barken anvendt kogt i Omslag mod Beenbrudskader, Udslet og aabne Saar. Saften i Bladblærerne mod alleslags Øienskader og Vunder. Bladene, sammensnerpende, ogsaa brugte i Hud- sygdomme. Barken bruuntfarver. Bladblærerne og de spæde Qviste rødtfarve. Barken afsættes til Apotheket. |
| d.IV,b.1,s.148 |
Ærenpriis, Strand-Æ., Finnegræs, Blaat Farvegræs. -- (II, 1). Blomsterne blaatfarve Linned. (Bladene ulige-takkede). Tykbladet Æ., Bekbung. Bladene, æltede med Kingelvæv og Salt, saarlægende; som The er Planten brugt imod Skjørbug og Sliim. Afs. til Apoth. Lancetbladet Ærenpriis har samme Kræfter. Læge Ærenpriis, Barsleik, Barleik, Busleik, Flesmegræs, Norsk The. Saarlægende, styrkende, sammensnerpende. Bladene, kogte, æltede i Havregrød, lægges paa Qvægets Bylder. Afs. til Apoth. De ere tillige tjenlige istedetfor The. Dog skal til dette sidste Brug Tveskjægget Ærenpriis, Kummertrøst, Smaaklok, Smaa- bjælle (med rynkede Blade og himmelblaa Krone) have Fortrinet. (Bladene aflange, lodne. Kronen blegblaa). Øientrøst, Læge Ø., Blodstrip, Svaalublom, Blodstemgræs. -- -- (XIV, 2). Mildt sammensnerpende. Brugt imod Øjensvaghed. (Kapselen 2rummet. Støvknappene tornede. Smaae Engplanter med enkelte Blade ligeover for hinanden  modsatte; og een-sidige Ax besatte med Blomstblade. Kronerne hvide med violette Striber og guult Svælg). GIFTIGE OG MISTÆNKTE PLANTER
Anemone, Koebjelde A., Kubjelle. -- (XIII, 6). Saften er overordentlig skarp og bidende, saa den trækker Blæmmer paa Huden. Blomsterne give en grøn Farve, og et grønt Blæk lader sig lave af dem. (Skaftet eetblomstret med haaret Svøb, opret, trindt, haaret, enkelt, 6 -- 8 Tommer høit. Bladene delte i mangfoldige, smale Flige, haarede. Roden lang, træagtig. Blomsten ludende, stor iforholdtil Planten. Kronbladene blaaeviolette, bred-landseformige. Frøet langhalet, ligesom med hvid Uld paa. Blomstrer i April og Mai). |
| d.IV,b.1,s.149 |
Bulmeurt, Almindelig B., Tandværksgræs, Feldurt, Bolmurt, Styg- græs, Stinkgræs, Søvngras, -- (V, 1). Hele Planten, især Roden og Frøene, er giftig og foraarsager et fjantet Raserie, ja Døden. Alle Huusdyr undtagen Geden, vrage den. Anvendt i Lægekonsten. (Skjøndt dens hæslige Lugt og Udseende synes noksom ad- varende til at gjøre den kjendelig som farlig Giftplante, da ingen indenlandsk Urt i den Grad har noget Modbydeligt ved sig, an- føres dog her dens fulde Mærker da den just ligesom tilbyder Børn sine dødbringende Bægre, ved at voxe i Mængde netop paa saadanne Tomter, som de udkaare til Leg, hvori endog ofte dens pottedannede Bægere spille en Rolle. Hele Planten afhændes til Apothekerne. Roden fingertyk, tapformig, i Spidsen deelt. Stengelen opret, grenet, bladet, trind, tæthaaret (især i Spidsen), fidtet ligesom hele Planten, der er 1 -- 1 1/2 Fod høi. Bladene uden Stilke, vexelviis siddende, indbugtede fra Siden, noget finnede, spidse. Blomsterne skidengule med violette Aarer, sidde i Enden af Grenene i et, førend Blomstringen kort, men, medens den varer, meget forlænget, eensidigt, tilbagebøiet, bladet Ax. Bægeret potteformigt, i Randen 5kløvet. Blomstrer i Juli nær Have, Huser eller Gjærder). Druemunke, Axblomstrende D., Paddebær, Troldbær, Ormegræs, Faarelort. -- (XIII, 1). Bærene skadelige; kogte med Alun give de sort Blæk. (Roden knudret. Stenglen opret, glat, grenet, 1 -- 2 Fod høi. Bladene sammenhobede. Blomsterne aflange, hvide, snart af- faldende, sidde i tætte korte Klaser i Enden af Stengelen og Grenene. Bægeret affaldende. Bærene sorte). Fingerbølle, Rød F., Fingerguld, Fingerguldblad, Fingerhat, Finger- bor, Rebjøller, Røbjøller, Rævebjølle. -- (XIV, 2) Volder oversættes Brækning, Bugløb og andre onde Tilfælde. Anvendt i Lægekonsten. Planten afs. til Apoth. (Roden trevlet. Stenglen rank, udeelt, stribet, bladet, 2 -- 3 Fod høi. Bladene duunhaarede, ægformig-aflange, nedvendte, aarede. Bægerne dybt delte. Blomsterne violette, indvendig hvide med røde Pletter, budte, sidde i lange Ax. Blomstrer i Juli). |
| d.IV,b.1,s.150 |
Fireblad, Halsbyldegræs, Lusebær, Bjønbær, Rævbær, Svinebær, Troldbær, Vinterstø, Amonlouv, Tussegræs. -- (VIII, 3). Roden virker Brækning. Bærene giftige for Fugle idetmindste. Bladene, afplukkede før Blomstringen og tørrede, purpurrødtfarve alunbeitset Garn. (Er kjendelig nok ved sit ensomme Bær og Bladene ikors i Stenglens Top). Foldblad, Lysblomstret F., Hvid Nyserod, Hvidt Nysgras. -- (VI, 3). Virker omtrent som Fingerbølle. (Roden tyk, skraa, meget sidetrevlet. Stenglen opret, udelt, trind, 2 -- 3 Fod høi. Bladene bred-ægformige, omfatte Stenglen, ved Blomsterne tilspidsede. Blomsterne klasede, i Toppen gule. Blomstrer i August). Galnebær, Giftig Galnebær. -- (V, 1). Overmaade giftig. Anvendt i Lægekonsten. Planten afs. til Apoth. Roden tyk, krybende. (Stenglen opret, grenet, urteagtig, 2 -- 3 Fod høi. Bladene stilkede, skidengrønne, spidse, 2 sammen. Blomsterstilkene enlige i Greenhjørnerne med 1 Blomster paa hver, hvilket er hængende, skiden-violet, lidt haaret. Støv- knappene store hvide. Bæret furet, glindsende sort. Blomstrer i Juli). Gifttyde, Vand G., Sellsnæpe, Sprengrod. -- (V, 2). Svarer fuldkommen til sit første Navn. Især Roden er farlig. Anvendt i Lægekonsten. Bladene afsættes til Apotheket. (Roden tyk, budt, indvendig hvid, afdeelt i Rum, udvendig, sort og besat med Trevler. Stenglen opret, grenet, furet, bladet, huul, 1 -- 3 Fod høi. Bladene 3 kobblede, glatte. Smaabladene til begge Ender spidse, takkede, paa Underfladen blegere. Skjer- mene bestaae af mange, ved Grunden rødagtige Straaler, og staae modsatte Bladene. Kronbladene hvide. Blomstrer i August). Halvsvøb, Almindelig H., Vild Persille, Hunde-Persille. -- (V, 2). Virker -- især er Roden farlig -- Hovedsvimmel og en utaalelig Tørhed i Munden. (Roden tapformig. Stenglen opret, fiinstribet, lidt grenet, bladet, 1 -- 3 Fod høi. Bladene dobbelt finnede, glatte, mørke. Skjær- |
| d.IV,b.1,s.151 |
mene sidde modsat Bladene paa lange Stilke, med lange, ud- grenede Straaler. Kronbladene hvide. Den kan ogsaa kjendes ifra den sunde Persille ved sin Hvidløgslugt, og ved at den tidlig opskyder sin Stengel. Blomstrer i Juli og August). Huulsvøb, Almindelig H. -- Hundekex, Hundekarve, Hundeslænge, Bikjekjex. -- (V, 2). Om den ikke kan sættes iblandt de erklæret-giftige Planter, saa hører den dog fra Arildsold iblandt de mistænkte. Blomsterne ere ellers meget gode til Guulfarvning, naar de enten bruges tørre, eller friske med Alun. Bladene og Stengelen grøntfarve. (Tapformig Rod. Stengelen huul, tyk i Ledene, jevn stribet. Bladstilkene korte, brede, hule, ribbede paa Underfladen. Bla- dene meget indskaarne. Den midterste Bladnerve haaret. Smaa- svøbene 5; hule, tilbagebøjede, randhaarede Blade. Kronbladene hvide, flade. Blomstrer i Mai og Juni). Knudret Huulsvøb. Mere mistænkelig end Foregaaende. (Stengelen ru). Hundetunge, Læge-H. -- (V, 1). Hører blandt mistænkelige, bedøvende Planter. Roden farver rødt og med Jernvictriol mørkgraat. Anvendt i Lægekunsten. (Roden tapformig eller grenet, tyk. Stengelen opret, grenet, uldhaaret, kantet, af de nedløbende Blade. Bladene mørkgrønne, omfattende, blødhaarede. Blomsterne brunrøde, ildelugtende i en topformig, tilbagebøjet Klase i Enden af Stenglen og Grenene. Bægeret uldhaaret. Ligner Oxeøje. Blomstrer midsommers). Kjelderhals, Almindelig K., Tived, Tyrved, Tusved, Tutved, Tys- ved, Tysbast, Kiusved, Kjusbast. -- (VIII, 1). Bærene og Barken overmaade giftigt-brændende og skarpe, saaat de endog kunne være dræbende. Af Bærene kan tillaves en rød Malerfarve; og, tørrede et Aar over, bruges de til at forgive Udyr med. Stenglerne farve bruuntguult. Barken kan udvendig bruges for Spanskflueplaster. Bær og Bark afs. til Apotheket. (Noksom kjendelig ved sine lysrøde, vellugtende Blomster, der |
| d.IV,b.1,s.152 |
fremkomme meget tidlig og før Bladene, lige af Grenene. Stam- men buskagtig 1 -- 7 Fod høi. Bladene landsedannede, affaldende. Bærene aflang-kugleformige, høirøde). Mysse, Kjernmysse, Misne, Brandrøt, Myrblom, Buttegræs. -- (XXI, 2). Saften af Stengel og Rod er af en skarp, brændende Beskaf- fenhed; men, tørres Roden, males, udblødes og afdampes, da lader den sig meget vel bruge til Meel. (Roden krybende, meget sidetrevlet. Skaftet opret, trindt, glat, tykt, 3 -- 5 Tommer høit. Bladene store, stilkede, glatte, stribede, heelrandede, flere sammen ved Roden. Bladstilkene rendede, omfattende, med en hindeagtig Rand. Hylsteret paa Enden af Skaftet, ægformigt-tilspidset, tykt, indvendig hvidt. Bærene mørk- røde, siddende lige paa Skaftet. Blomstrer midsommers). Natskygge, Bittersøde N., Kiplyng, Æteved. -- (V, 1). Bærene skulle være skadelige. Stilkene afsættes til Apotheket. Pileurt, Bitter P., Peppergræs, Vaspepper. -- (VIII, 2). Meget skarp, ædende. Med Alun og Viinsteen olivenfarvende, som forstærkes med Jernvictriol. Anvendt i Dyrlægekonsten. De kogte Blade lægges, som et trækkende Plaster, paa Kinden imod Tandpine. (Blomsterne 6hannede, 2hunnede, rødhvide, udvendig prik- kede. Bladene landsedannede, bølgede. Axene traadformige nikkende. Stenglen opret, glat, tykledet, 1 -- 1 1/2 Fod høi. Led- dene røde ved den nederste Kant. Blomstrer i Forhøsten). Raigræs, Giftigt R., Byg-svingling, Skjæg, Sjak, Skeak, Bygskjak, Skjærax. -- (III, 1). Frøet virker Svimmel og andre slemme Tilfælde. Maa med Flid udryddes af Ageren. (Axet bestaaer af flere Smaaax. Straaet ru i Enden. Roden korttrevlet, dunet). Afarten: Stakløst, giftigt Raigræs har samme Egenskaber. Skarntyde, Plettet S., Flek-sleik, Flek-Kjex. -- (V, 2). Hele Planten, men især Roden, giftig. Anvendt i Lægekunsten. Planten afs. til Apotheket. |
| d.IV,b.1,s.153 |
(Roden tapformig, hvid, kjødagtig. Stenglen opret, trind, glind- sende glat, især ved Grunden bestrøet med røde Pletter, smal, stribet, bladet, meget grenet i Toppen. Bladene indskaarne, takkede, glindsende. Bladstilken rendet. Skjermen mangestraalet, Kronbladene hvide, hjerteformige. Blomstrer midsommers). Stormhat, Nordisk S., Træorm, Tørje, Luushat, Ølfløike, Tolorm, Troldhat, Troldkjærringhat, Taralm, Tøralm, Toralm, Talalm, Tørjom, Lusegræs, Torrhat, Skovhat, Olmflok, Huusløk, Hund- flok. -- (XIII, 3). Har, ligesom den hvidagtige og den i Haver dyrkede Afart, stærk giftige Egenskaber, saaat endog dens Uddunstninger skulle være skadelige. Roden udblødt i Melk er en Fluegift. Planten afs. t. Apoth. (Noksom kjendelig af sine smukt-blaae, hjelm- eller vogn- dannede, axsatte Blomster, og store 3 -- 5 delte Blade. Blomstrer paa skyggefulde Steder midsommers). Ranunkel, Nedbøiet R., Renselgras. -- -- (XIII, 6). (Bladene ægformig-lancetformige) samt Tigger R., Kjel-Soløie. (De nederste Blade haandformige; de øverste fingerdannede) og Bidende R., Kragefod, Soløje, Eng-soløie, Vold-Soløje, Hvit- Soløje, Solemblom, Trækblomster. (Bladene 3kløvede, mangedeelte. De øverste Blade liniefor- mige). Ere alle brændende, skarpe, blæretrækkende. Svamp, Flue-Bladsvamp. (Hatten brandguul-rød, hvidtvortet) med dens Arter, samt Kolik-Bladsvamp. (Hatten haaret, guul, Stok- ken huul) og Heel-Bladsvamp, Ekornsop, Tørsop, Jærvsop. (Hat- ten høirød) ere giftige. Endeel andre Svampe anføres vel som spiselige, men man gjør vist bedst i at lade dem staae. Tax, Almindelig Taxtræ, Barlind. -- -- (XXII, 12). Blade og Bær skadelige. Roden indeholder Farvestof. Dens Ved, fiinraspet, æltet med en Deig og indtaget til en Vægt af et Lod strax, er et Middel mod gale Hundes Bid. |
| d.IV,b.1,s.154 |
(Stammen rank. Naaleformige, traadede Blade og stilkede Blomster i Bladhjørnerne. Bæret rødt, aabent i Toppen). Vorteurt, Stilkbladet V., Ringormguld, Ringormgræs, Aakerløk, Ulvemelk, Vargmjølk. -- (XI, 3) samt Kilebladet Vorteurt, Lancetbladet Vorteurt og Kjern-Vorteurt. (Svøbene graablaa, Blomsterne gule. Ved Strandkanten). Have alle en meget bidende, ædende Saft eller Melk, som det ikke engang er raadeligt at anvende udvortes. (Kjendes alle bedst paa den hvide Saft. Kapselen stilket, tre- kantet. Bladene udeelte. Uanselige Skjermblomster). Forebyggende Cholera ere de mavestyrkende og varmende Planter. Deslige Midler haves i Karvens Frøe, Kalme- og Qvan- rod, Malurtens, Balsamens, Regnfandens og Perikons Blomster, hvilket tages sat paa Brændeviin. Løvetandrodens Saft kan ogsaa anbefales, ligesom man og roser meget en Dram med Spanskpeber i. EFTERMÆLE
Du har læst mit Arbeide (ikke mit Værk) Ven? Det har neppe tilfredsstillet dig? Lad mig haabe, at Du ialfald skaansomt be- titler det "en Opfordring til de Lærde om at give Bonden noget Bedre", eller at Du siger -- og det er hvad jeg vil -- "Du gav dog Bonden et Begreb om hvilke forunderlige Kræfter Skaberen lagde i sin Planteverden". Jeg veed, at vor Ven Hakon Almelie tilegnede sig idetmindste et saadant Heelbegreb af mine Opteg- nelser; thi idag vaktes jeg tidligen af hans Stemme . . jeg slog Vin- duet op, og hørte ham raskt henvandrende over Engen at synge: Der voxer paa min Odelsbund saamangen Blomme fin, som rækker stakkels Syges Mund et Bæger Medecin. |
| d.IV,b.1,s.155 |
Der snoer sig i min Odelsgrund saamangen kraftig Rod, som har bag Skallen styg og bruun det sunde Hjertes Blod. Der skygger paa min Odelsmark saamangt uvisligt Blad, som gjemmer bag sin blege Bark en Regnbues Farverad. Almagten rørte Verdners Flom i Nattens dybe Hvælv. Nu vugger Morgnens spæde Blom. Favn der Algodhed selv. -- Dette er en Maimorgen-psalme . . i Hakons Mund uskyldig som Lærkens. |