|
| d.IV,b.1,s.112 |
Frøstjerne, Guul F., Tørværksgræs. -- (XIII, 6).
Bladene guulfarve alunbeidset Uld.
(Blomsterne oprette i en Top. Kronbladene 4 aflange, bleggule).
Fyrr, Furu, Toll. -- (XXI, 7).
The af de unge Knopper mod Skjørbug og Hoste. Furu-
knopper, lidt Peberrod, lidt Sukker, sammenstødt, opblødet med
Kildevand under Stødningen, hensat Natten over, afsiet, og saa,
iblandet med Melk eller Valle, drukket om Morgenen, er et
ypperligt Middel mod Skjørbug, Radesyge (Røta) og slimet Hoste
uden Blodspytten. Sevjen god mod Skjørbug og Orm. En Theskee
Tjære, udrørt med en Æggeblomme, tages fastende, ligeledes imod
Orm. To Potter Vand paaslaaes 1/2 Pot Tjære, rystes ofte i et Døgn,
hensættes een Dag at synke, hvorpaa det Klare drikkes imod
Skjørbug, Tørfnat og Floddhoste. Mod Lungesyge halvblandes det
med Melk samt tilsættes lidt Honning. Konglerne give en rød
Farve. To-tre Spiseskeer ny Tjære indtages i varmt Øl imod
Koldfeber. Harpixet, Terpentinen afsættes ogsaa til Apotheket.
Gaasefot, Stolt Henriks G., Vild-Spinat, Vild Kaal. -- (V, 2).
Bladene lægges, som saarlægende, smertestillende paa Saar
og svullne Fødder; som Omslag i Podagra og Hold, og kunne
bruges som Spinat. Roden bruges mod Hoste hos Faar, og de
unge Rodskud kunne spises som Asparges.
(Bladene trekantet pileformige).
Strand G., Strand-Melde.
En Saltplante, ypperlig at brænde Potaske af.
(Bladene sylformige, kjødede).
Gabeklap, Brøndkarse G., Kravse, Kjælkarse, Vandkarse-Gabe-
klap. -- (XV, 2).
Fordelende, opløsende, mod Skjørbug. De unge Blade give
sund Salat.
(Bladene finnede, Smaabladene hjerteformig-rundagtige).
Bitter G., Vas-Sennep.
(Bladene aflange, takkede) samt
|
| d.IV,b.1,s.113 |
Smaablomstret Gabeklap, Vild Asparges, Bartskjær-Viisdom,
(Bladene dobbelt finnede, lidt haarede)
ere ormdrivende. Den Sidstes Frøe brugt til at rense Bylder og
Saar, mod Blodgang, Bugløb og Modersot.
Gentian, Rød G., Entian, Søte, Søtrot, Søtkonge, Skjærsøte, Skar-
søte. -- (V, 2).
Styrkende, urindrivende, vækkende Madlyst, skjærpende For-
døielsen. Rodpulveret, een eller to Theskeer fulde hver Aften
og Morgen mod Orm og Kolden. Brugt ogsaa mod Steen og
Podagra. Ypperlig at sætte paa Brændeviin. Kogt i Melk mod
Urintrang. Samles høifjelds, og afsættes til Apothekerne.
Smalbladet Enzian, Vindsøte, Forsøte, Smalsøte.
Saarlægende.
(Kronerne blaae med grønagtige Folder).
Mark-Enzian, Stingurt, Holdgræs, Glangurt, Ilinggræs.
Afførende, brugt imod Hold. Kan bruges istedetfor Humle.
(Kronen fladkravet. De yderste Bægerflige meget store).
Gjøgemad, Suur G., Gouksyre, Qvælsøv, Natsæve, Natsvær,
Regnblad, Tystgræs. -- (X, 4).
Kjølende, fortyndende, modstaaende Forraadnelse, mod Skjør-
bug. Af Bladene uddrages Suurkløversaft, hvormed Rust- og
Blæk-pletter aftages Linnedet, hvilket og skeer ved blot at gnide
Pletterne med de friske Blade, og derpaa vaske dem. De skille
ogsaa Melk.
Gran, Almindelig G. -- (XXI, 7).
Den almindelige Qvae, blandet med de virak- eller harpix-
agtige Klumper, som findes i Myretuer, giver et godt Plaster.
Beget, imænget med Smør, er et trækkende Plaster. Qvaen ned-
svælges, stor som en Nød imod Steen og Flodhoste. The af Gran-
knopper mod Skjørbug, vandagtig Hævelse og Forkjølelseshoste.
Barken tjenlig til Garvning
Fyr, Fyrre-Gran, Furu, Toll.
|
| d.IV,b.1,s.114 |
Gulerod, Morot. -- (V, 2).
Indeholder meget Sukker; og, ved at skrabe, stampe, koge dem,
udpresse Saften og indkoge denne, faaes en Sirup, der baade
kan bruges i Huusholdningen og som Lægedom, da den er orm-
drivende og god mod Hoste. De raae Rødder ere gode, især
for Børn, at spise fastende imod Orm. Stødte trække de Heden
af brændte Saar og hele snart. Ypperlige at brænde Brænde-
viin af; som Fødemiddel for Mennesker og Fedemiddel for Krea-
turer. Blomsterne rødfarve. -- Bør dyrkes i det Store, i dybt-
pløjet, omgravet, feed, men ei nygjødslet Jord, hvori den da
udsaaes om Høsten eller tidlig om Vaaren.
Gyldenriis, Almindelig G., Guldriis, Saugræs, Rejnssure. -- (XIX, 2).
Styrkende, sammensnerpende.
Hamp, Sæde-H. -- (XXII, 5).
Er et fortrinligt Middel imod Kaalorme. Lægges da frisk paa
Korndyngen. Ormene besætte den, og man kan da inden kort
ødelægge den største Deel.
Havre, -- (III, 2).
Grynene bruges til Sygesuppe, formedelst deres fordelende
blødgjørende Egenskaber. Brændt og drukket som Kaffe god
mod Blodgang, baade som Forbyggelses- og Helsemiddel.
Hestehov, Almindelig H., Leerfivel, Hovgræs, Leerskrep. -- (XIX, 2).
Blødgjørende. De spæde Blade kunne spises; de større bruges
som Tobak, og skulle saaledes være gode mod Trangbrystighed.
Godt Brystmiddel. Bladsaften mod Steen. Bladene kjøle og
læge hidsige Saar; Lægges paa sprukne Brystvorter og Rosensaar.
Hestekastanie, Almindelig H. -- (VII, 1).
Barken sammensnerpende, styrkende; og giver, tilligemed Ham-
sene, et godt Garvningsmiddel; farver tillige smukt bruunt. Ka-
stanierne give et Meel, der baade kan bruges til Føde for
Mennesker og fortrinligviis til at fede Fjærkræ, naar de afskalles,
tørres, males, Vand paagydes, hvori Melet forbliver 1 Time,
denne Paa- og Af-gydning igjentages 8 -- 9 Gange, og det saa
|
| d.IV,b.1,s.115 |
tørres. Dette Vand er tjenligt til at raadne Hamp i. Af Ka-
stanierne, som og indeholde Olie og Potaske, kan brændes
Brændeviin og brygges Edike. De anvendes ogsaa imod Qværsill.
Afkoget af de yderste Skaller er et godt Middel mod Vægge-
luus. Barken afsættelig til Apotheket.
Hjertensfryd, Have H., Melisse. -- (XIV, 1).
Nervestyrkende, slimopløsende. Hjertensfrydøl oplivende. Dyr-
kes i Haver undertiden som Kryderurt. Hjertensfryd, Kruse-
mynthe, Isop og Salvie give en god og sund The. Afkoget i
Viin, drukket mod Moderens Urolighed. Planten afsættes til
Apoth.
Hjørneklap, Læge H., Vild Sennep, Veisennep. -- (XV, 2).
Urindrivende. Brugt mod gammel Hoste og Hæshed. Kan
bruges for Sennep.
(Roden trevlet).
Karseartet Hjørneklap, Kors-Karel.
Mod Skjørbug. De tidlige Blade kunne bruges som Kaal.
(Roden tapformig).
Hønsebid, Almindelig H., Svinearv, Vasarv, Hilsko. -- (V, 3).
Afkoget med lidt Aske og Salt som Bad i Skab og Kløe.
Byldesaarlægende, lægges bag Ørene mod Øienbetændelse. Med
Tangaske grønfarver den Uld. De unge Blade brugelige som
Spinat.
Høgeurt, Haarrig H., Museøre. -- (XIX, I).
Sammensnerpende.
Pomeranzfarvet H.
Bruges som Farvemiddel for Safran.
Smalbladet H., Tørfivel, Naatsæve.
Guulfarvende.
Hør, Almindelig Hør, Liin. -- (V, 5).
Skal-slimen blødgjørende. Liinolien bruges i Dyrlæge-konsten
og i Medecinen. Afkog af Liinfrøe med Melk er godt Gurgel-
vand i Halssyge, samt Klisteer i Mavepine, Steensmerte, Tynd-
|
| d.IV,b.1,s.116 |
liv og Masttarmens Ømhed. The af stødt Liinfrøe bruges i Side-
sting, Hoste, Vandskjære; Olien mod Gift og Tarmegigt. Stødte
Liinkager gives Hestene i Drikke Morgen og Aften i Qværsill.
Vild Hør, Purgeer-Liin, Vild Liin.
Afførende, urindrivende. Saften, med Jernvictriol, sortfarvende.
Horndrager, Tobladet H., Huvensel, Natviol, Rams, Valmosøster,
Hvid Nyseurt, Vinterhassel. -- (XX, 1).
Æltet med Meel og Honning er Roden godt Udryddelses-
middel imod Rotter og Muus. Roden, der bruges som Salep-
rod og Sliimmiddel, sankes om Høsten. Afs. til Apoth.
Hørsilke, Liinsilke, Liinskorv, Snyltegræs. -- (IV, 1).
Rødfarvende.
Humle, Almindelig H. -- (XXII, 5).
Opløsende, mavestyrkende, urindrivende. Afkoget godt imod
Orm. Humle i en Pose, kogt i Ædike, Øl eller Viin, lægges om
Halsen i Halssygdomme, paa Ledemode, der nylig have været
af Led, og kold paa Stødhævelser.
Hyld, Almindelig H., Soff Hyld. -- (V, 3).
Friske ere Blomsterne afførende; tørre sveddrivende, og bruges
da som The i egentlig Forkjølelse, samt udvortes i Krydderposer.
Bark og Bast urindrivende. Den mellemste Bark, som stærkt
drivende, bruges imod Vattersot. Melkeafkog af Blomsterne,
godt at holde i Munden mod Bylder. Af Bærene laves Hylde-
sirup, Hyldemoes, der ere sveddrivende, og løsende Midler,
Hyldekager og Hyldeædike. Som Lægemiddel anvendes Hyld
paa disse forskjellige Maader imod Rosen, Gigt, Hold, Tørværk
og Forkjølelse. Bruges den som The, da bedst naar man gaaer
tilsengs. Bladene gode mod Skab hos Faar; til at farve Læder
med, samt til at indgnide allehaande Væxter med mod Insecter
og Larver. Bærene, med lidt Spanskgrønt, bruunfarve alun-
beidset Linned; og Uld faaer, beredet med Vismuth, ligeledes
en smuk, bestandig blaagraa Farve. Barken bruuntfarver. Røgen
af Bladene og Grenene fordriver Sirrisser, og Hyldqviste, lagte
imellem Kornet, Kornorme. Især Blomsterne afsættes til Apotheket.
|
| d.IV,b.1,s.117 |
Hyrdetaske, Ager H., Pengegræs, Aakerlouk. -- (XV, 1).
Fordriver Kornorme, Meelorme og Væggeluus.
(Rundskulperne kredsrunde).
Almindelig H., Hyrdepung, Svaalugræs.
Styrkende, sammensnerpende, blodstillende. Mod Saar, Skab
og Blodflodd.
(Rundskulperne muurskeeformige).
Hvede, Almindelig H. -- (III, 2).
Hveden kogt i Melk ædes mod Saar i Halsen; stiller ogsaa
Hoste og Blodspytning. Klidet, ædikekogt, bløder, som Omslag,
stive Aarer og Lemmer, som ere af Leed, samt er brugt imod
Ormebid. Hvedemeels-suurdeig, har en varmende, udtrækkende,
blødgjørende Kraft, hvorfor de anvendes mod Bylder og Liig-
torner. Overhovedet har Byg samme Egenskaber som Helse-
middel som Hvede.
Quik-Hvede, Quikrod, Qvæke, Qvikkurot, Qvikketaae, Æxing,
Skingræs, Æxrot, Tæggræs, Taggræs, Ilundæxing.
Saften opløsende, blodrensende, urindrivende; indkogt til Hon-
nings Tykkelse er den meget tjenlig i Koldfeber, Guulsot og i
alle indgroede Mavesvagheder. Afkoget indtages imod Kræft;
er ligeledes godt Feberdrikke; og, iblandet med Sødmælk, godt
Drikke i Lungesyge. Til Vinterbrug, opløser man i Vand, ved
Kogning, Brød lavet af sammalte Qvikrødder og Korn. Pulver
af Roden er brugt mod Orm. Roden afs. til Apoth.
Hvene, Hvinegræs. -- (III, 2).
Smaahakket, kogt med lidt Alun, grøntfarver det.
Jordbær, Nakkebær, Meelklump. -- (XII, 6).
Bærene urindrivende, fortyndende Legemets Safter, mod-
staaende Forraadnelse, gode mod Gigt og Steen. Jordbærvand
i Omslag renser onde Skinnebeensaar. Hele Planten tjenlig til
Garverie. De spæde Blade kunne bruges for The. Med Brænde-
viinuddraget af Bærene toes svage røde Øine.
|
| d.IV,b.1,s.118 |
Jordrøg, Læge J., Aakersissel, Fru-Mari. -- (XVII, 1).
Sveddrivende, opløsende. Saften tjenlig i Guulsot og Hud-
sygdomme.
(Stenglen grenet, udbredt. Hele Planten graagrøn. Kronerne
smaae, lysrøde med purpurmørke Mundinger, grønagtig Kjøl).
Planten afs. til Apoth.
Iris, Tydsk I., Blaalilie, Sværdlilie, Blaa Sværdlilie. -- (III, 1).
Roden afførende, fordelende. Blomsten giver smuk grøn og
blaa Farve, der dog kun er tjenlig til Vandfarve.
Guul Iris, Vild Sværdlilie, Sævblomme, Sværdgræs, Kaardegræs,
Guul Sværdlilie.
Roden med Jernvictriol, sortfarvende; dens Saft tjenlig i Garve-
rierne. Den er tillige laxerende; og bruges mod Vatersot, Bug-
løb og Blodsot; lægges i smertende Tænder, samt tygges forat
styrke Tandkjødet. Af Blomsterne udtrækkes med Edike en
guul Farve.
Isop, Have I. -- (XIV, 1).
Mavestyrkende, fordelende, ormdrivende. Isop-øl sundt især
for Qvinderne. Bruges som The i Brystsyge, og til Gurgelvand
i Halssyge. Planten afs. til Apoth.
Kaal, Almindelig K. -- (XV, 2).
Saften, l/2 Pægl drukket Morgen og Aften, er, ligesom Suur-
kaal, et ypperligt Middel imod Skjørbug. Saften bruges og i
Omslag paa brændte Saar. Blaa kruset Kaals Frøe, indtaget i
en Ske Øl eller Vand, imod Koldfeber. Frøet gives Qvæg i
Melk imod Trommesyge.
Rod-Kaal, Mark-Roer.
Saften imod Gigt, som fortyndende Vædskerne. Skjæres i
Skiver, koges i Bygvand, afsies til et Gurgelvand mod Trøske
og Halssyge.
Kamille, Ager K, Ækregræs, Barbrogræs. -- (XIX, 2).
Theen brugt som et fordelende, og opløsende, krampestillende,
lindt-sveddrivende Middel i Modersyge, Mavepine, Forkjølelse,
Hjertevee. Pulver af Knoppene en Theske hver Time den gode
|
| d.IV,b.1,s.119 |
Dag imod Koldfeber; ligeledes et Ølglas stærkt Afkog hver 3die
Time. Afkoget befordrer Qvindernes almindelige og Fødsels-
Renselse. Blomsterne, noget Hørfrøe og Havregryn, noget Rød-
løg eller Hvidløg, Smør og Honning, lavet til Grød er et mod-
nende Byldeomslag. Blomsterne afs. til Apoth.
(Frugtbunden kegleformig; Bladene haarede, hele Planten
graagrøn).
Gaase-Kamille, Suurguld, Gaaseguld, Gaasedil, Huus-Kameel-
blomst.
Blomsten guulfarvet victriol-tilberedet Uld.
(Frugtbunden kegleformig; Bladene glatte).
Farver-Kamille, St. Hans-Guld, Letguld.
Blomsterne smukt guulfarvende; dog ubestandigt.
(Bladene filtede under. Bladene enlige paa faabladede Stilke).
Kalmus, Almindelig K., Kalmerod. -- (VI, 1).
Roden er i høi Grad oplivende og styrkende, slimopløsende.
En Theske Pulver tages imod Koldfeber, kold eller svag Mave,
Mangel paa Madlyst, Bug- eller Tarme-vrid. Roden tygges imod
Smitte, og er ypperlig at sætte paa Brændeviin. Hele Planten
lagt paa Sengebunden fordriver Væggeluus. Roden afs. til Apoth.
Blomsterkolben paa Midten omtrent af det bladagtige Skaft.
Roden tyk, krybende, tæt besat med hvide Trevler. Skaftet
opret, tveægget, stribet, 2 -- 3 Fod høit. Bladene sværdformige,
ved Grunden omfattende Skaftet. Blomsterne guulgrønne, og
sidde, i Form af Ruder, tæt sammen. Blomstrer ved Bredden af
Vand Midtsommers.
Katost, Rundbladet Katost, Marikaabe. -- (XVI, 2).
Roden, som meget blødgjørende, brugelig i Omslag og Klisterer
imod haard Stolgang, Tyndliv med Hudløshed, Mavekrampe,
Koldpis. Bladene tilligemed Hørfrøe og Valmu-Knopper, kogte
i Melk med usaltet Smør til Grød, lægges i en Pose, der dog
maa være blød og let, paa Underlivet imod Efterveer, og paa
Siderne mod Sidesting. The af Hyldblomster og Katostblade,
med en 40 Draaber Kampfer-brændeviin, bruges mod Tørhed og
Stivhed i Øinene. Blomsterne ere sammensnerpende og af-
sættelige til Apoth.
|
| d.IV,b.1,s.120 |
Karse, Have K., -- (XV, 1).
Blodrensende, urindrivende, opløsende mod Skjørbug. Af-
koget i Viin med Honning, fastende taget, borttager Ondt for
Brystet.
Kummen, Almindelig K., Karve. -- (V, 2).
Opløsende, mavevarmende, vind- og melk-drivende. Roden
indeholder Meel. Karve, Hampefrø og Rødløgskal kogte i 2 -- 3
Glas Øl gives Koen mod besværlig Kalvning. Bør ikke for-
sømmes at sanke den.
Kattehale, Piilbladet K., Rødgupel, Viegupel. -- (XI, 1).
Farver med Vismuth castanjebruunt; med Potaske guult; med
Kjøkkensalt kjødfarvet; med Salmiak og Alun bruunguult; med
Jernvictriol sort. Sammensnerpende. Garveplante.
Kjørvel, Almindelig K. -- (V, 2).
Opløsende, blodrensende, urindrivende. Afkog i Melk godt
at drikke fastende imod Lungesot. Afkoget i Vand adskiller
indvortes sammenløbet Blod af Slag eller Stød. Saften gives en
Spiseske, 3 -- 4 Gange daglig imod Tørfnat. Frisk Kjørvel i
Suppe og som Kaal god mod Skjørbug og Skarpheder i Blodet.
Lægges i Hønsenes Drikke som Helsemiddel. Frøet afsættes til
Apotheket.
Kløer, Knudret K, Hestetang, Knoptang. -- (XXIII, 4).
Grøntfarver.
Klokke, Rundbladet K, Blaaklokke, Blaa-Bjelle, Bjelleblom, Finger-
borr, samt
Eenblomstret, rundbladet Klokke, og
Stiv, rundbladet Klokke. -- (V, 1).
Saften af Blade og Blomster giver Blaat, og, med Alun, Grønt.
Tøjet farves alene ved at valke Blomsterne og Tøjet imellem
hinanden.
Kløver, Rød K., Kleverblad, Hestesmære. -- (XVII, 3).
Blomsterne bruges af Qvinder som et drivende Middel.
|
| d.IV,b.1,s.121 |
Klynger, -- (XII, 6), hvortil Bringebær, Bjørnebær, Multebær, og
Tejebær høre, ere Allesammen sunde, blodrensende og mod-
staaende Forraadnelse. Multebær ere saaledes høit anpriste
mod Skjørbug. Saften af disse forskellige Arter Klynger an-
vendes fortrinligen i Sygedrikke og Suppe. Afkoget af Bringe-
bærblade anvendt imod Fnat og Skab.
Knavel, Aarig K., Tandgræs, Bergfløi. -- (X, 2).
Blaatfarvende. Skal fordrive Tandvee, naar Tanden holdes
over Dampen af dens Afkog.
(Hele Planten guulagtig hvid).
Knopurt, Blaa K., Kornblomster. -- (XIX, 3).
Blomstersaften blaafarver med Alun.
Almindelig Knopurt, Knapblom, Knapgras, Katauge, Engekogler.
Bladene bestandigt-guulfarve med Alun.
Koedriver, Huulkravet K., Kusimmer, Kummesblom, Mari-Nökle-
baand, Mari Nykjil. -- (V, 1).
Blomsterne sættes paa Viin imod Hoste; melkkogte befordrede
de Renselsen. Roden sættes paa Øl. God at blande i The.
Kokleare, Læge K., Finmarke-Kaal, Stort Eriksgræs. -- (XV, 1).
Urindrivende, opløsende, fortrinlig imod Skjørbug; ogsaa an-
vendt imod Kolik. Sund som Salat eller Kaal. Planten afs. frisk
til Apotheket.
(Rodbladene næsten kredsrunde).
Peberrod-Kokleare, Peberrod.
Samme Egenskaber, samt ormedrivende. Peberrod-øl godt
imod Skjørbug. Med skrabet Peberrod, vædet med Viin eller
fransk Brændeviin, gnides Tandkjødet i Skjørbug, samt Skjørbugs-
pletter og Saar. Reven Peberrod, vædet med Ædike, bindes
paa Overarmen eller i Nakken eller bag Øret, og trækker da,
som Spanskflueplaster, i Gigt, Tand-, Hoved-, Øren- eller Øien-
pine. Saften tages med Sukker imod Stakaande, Slimhoste og
Vandsot. Daglig taget Peberrod, Bitterkløver og Syre, indkogt
med 1 1/2 Pot Vand indtil Halvparten, læger Skjørbug aldeles,
om Curen fortsættes i 3 Uger. Afs. til Apoth.
|
| d.IV,b.1,s.122 |
Kogleax, Søe-K, Sjøsæv, Loppesær, Basæv. -- (III, 1).
Af den tilberedes en ypperlig Kobbertrykkersværte.
Kongelys, Filtbladet K., Lungegræs, Lungesotgræs, Lungerod,
Lungesotrod, Kongstaka. -- (V, 1).
Afkog af Roden mod Svindsot, og mod Hoste hos Qvæget;
Afkog af Blomsterne mod Brysthoste og Vandskjære. Blade og
Blomster blødgjørende; saaledes lægges de kogte varme Blomster
paa smertefulde Tagger: lægges de i Olie, faaes et godt Klisteer
i Olien imod Tarmevrid. Blomsterne citronguulfarve med Alun;
høiere-guulfarve med Tilsætning af Gips; med Kogsalt give de
blegguult; med Potaske viinguult. Blomsterne afhændes til
Apotheket.
Korsknop, Almindelig K., Vedbende-Korsknop. -- (XIV, 1).
Hjertestyrkende, urindrivende, sammensnerpende; og, for-
medelst sidste Egenskab, tjenlig til Garvemiddel. Afkoget med
Sukker mod Brystsyge og indvortes Saar. Dampen af det simple
Afkog, ført igjennem en Trægt til Øret, skal lindre Øresusen.
Med Saften, viinblandet, bestryges Øinene mod Stær.
(Støvknapperne sidde i Form af et Kors. Liggende Stengel.
Blomsterne violette, meget større end Bægeret, i Krandse).
Kjerringtand, Almindelig K., Tiriltunge, Mari-Guldskoe, Hønse-
blom. -- (XVII, 3).
Guultfarvende.
Kragefod, Kraakefotgræs, Myrhat. -- (XII, 6).
Garveplante. Roden indeholder et rødt Farvestof.
Krap, (IV, 1).
Den ypperste rødfarvende Plante. -- Lønner Dyrkning i feed-
leret Jord f. Ex. et Qvarteer i Haven?
Kræge, Hægebær K., Hægebær. -- (XII, 1).
Barken sammensnerpende, styrkende. Bladene og Blomsterne
skulle fordrive Muus samt Utøi paa Sviin. Bærene anvendte
mod Blodsot. Den mellemste Bark siges kogt at være god mod
Skab.
|
| d.IV,b.1,s.123 |
Kirsebær K.
Afkoget af Blatene i Melk imod Guulsot. Ved og Bark bruun-
rødtfarve.
Plomme K.
Frugterne lindt afførende. Vedet giver med Kogsalt, Kastanje-
bruunt; med Alun Mørk-citronguult; med Salmiak Kaffebruunt;
med Kobbervictriol Mørk-askegraat.
Slaaen-K., Slaaen, Slaapebær.
Blomsternes Afkog mildtafførende. Barken imod Koldfeber.
Med Jernvictriol give Bærene Blæk; umodne, friske farve de
Bleegbruunt; tørre rødt paa Uld. Blomsterne kunne bruges som
The. Umodne Slaaenbær og Barken tjenlige til Garverie.
Kulsukker, Læge K, Valgræs -- (V, 1).
Brugt mod Hoste og løst Liv; samt et Plaster af Roden paa
friske Saar. Af Dyrlægerne brugt som et blødgjørende, sammen-
snerpende og fordelende Middel. Afkog af Roden smidiggjør
Læder. Hele Planten, dog især Roden i Blomstringstiden, tjen-
lig til Garvning. Med Vismuth bestandig bruuntfarvende.
Lactuk, Salat L., Salat, Endivien. -- (XIX, 1).
Kjølende, urindrivende, noget søvnbringende.
Lav, Guul L., Guulblik, Jyvremeel. -- (XXIII, 4).
Indeholder meget guult Farvestof. Støvagtig.
Skorpeagtige:
Melkhvid Lav.
Giver paa Uld Bruunt, Guult og Grønagtigt.
Askegraa Lav.
Bruunt og rødagtigt Farvestof.
Vind-Lav, Blaasmose, Blaasskjærpa.
Violetfarvende.
Viinsteen-Lav, Hvidblik, Hvidsteenmose, Hvidkork.
Rødfarvende; meget farveriig. -- (Af denne udføres med
Fordeel).
|
| d.IV,b.1,s.124 |
Taglagt:
Steen-Lav, Steenmose, graa og blaagraa Steenmose, Farve-
mose, Kork, Korkmose, Graakork, Ormemos.
Farver mangeslags bruunt.
Bladede:
Iislandsk Lav, Iislandsk Mose, Jeitebrou.
Ypperlig i Bryst- og Lunge-sygdomme, i tærende Febre,
Blodgang, Blodhoste og Mavepine af skarpe Gifter. Bruges
meget som Velling, hvortil den da renset gives først, forat
borttage noget af Bitterheden, et lidet Opkog i Vand, der-
paa hakkes, og koges i Melk; spises da som den er, eller
opblandes med lidt Rugmel. Mod Blodgang maa den dog
alene koges i Vand. Man kan og koge en Gelee af den,
og nyde en Thekop om Morgenen med lidt Rugbrød til,
samt bruge den som simpelt Afkog eller The. Er meget
tjenlig til Føde, samt bruuntfarvende. Afsættes til Apoth.
Lunge Lav, Lungenæver.
Meget bruunt Farvestof. Brugelig til Garvning. Anvendt
imod Qværsill eller Krop.
Meel-L.; Gaaner-mos, Kantskaaler, Mjølmose.
Meget bruunt og grønagtig Farvestof.
læderagtig:
Hunde Lav.
Bruunfarvende. Brugt mod gale Hundes Bid.
navleagtig:
Snabel Lav.
Skal, ligesom og Ask-Lav, være tjenlig til Føde.
Skaaldannede:
Skarlagvortet Lav.
Violet- Bruunt- Grønt-farvende.
Rundtakket L., Skovbæger, Svovlmose.
Mørkbruunt- grønagtigt-farvende.
|
| d.IV,b.1,s.125 |
Buskagtige:
Rensdyr-L., Rensdyr-mos, Renmos, Hvidmos, Qvitmose,
Ekalak.
Brugt mod Brystsyge. Guultfarvende, indeholdende meget
Næringsstof. Skal være gjødende for Svinet.
Kuglebærende Lav.
Bruunt-grønagtigtfarvende.
Traadformige:
Marlokket L., Lo, Lav, Skjur-lav, Kraakeliin.
Naar den tørres, koges, gnides, affalder Skorpen, der er
orange- og bruuntfarvende, og det Tilbageblivende kan
bruges som Krølhaar.
Skjæg-Lav, Kraakstry, Kraakelav, Granstry, Ikorns-lav,
Gran-lo.
Meget orange- og bruuntfarvende.
Lavendel, Almindelig L. -- (XIV, 1).
Fordelende; bruges i Kryderposen og Kryderthe. Blomsterne
fordrive Møl. Afs. til Apoth.
Leverurt, Hvid L., Høstsimmer, Jaablom, Øineblom, Mari Senge-
baand. -- (V, 4).
Brugt mod Øien og Lever-sygdomme.
Lind, Almindelig L., Lindetræ. -- (XIII, 1).
Blomsternes The bruges imod Forkjølelse. Af dem kan ogsaa
faaes Brændeviin, ligesom af Frøerne Olie.
Linnea, Nordlig L., Norislegræs, Marislegræs, Linnei-urt, Klaa-
græs, Beenværksgræs, Tørværksgræs, Hvide Klokker. -- (XIV, 2).
The af Blomsterne brugt imod Skarlagensfeber, Udslet, Bryst-
syge, Gigt; og Afkog af Bladene mod Ondt i Fødderne hos Faar.
Loestilk, Almindelig Loestilk. -- (V, 2).
Bladene gives Kreaturene med Salt som et Helsemiddel.
|
| d.IV,b.1,s.126 |
Skotsk Loestilk, Vild Løbstilk, Lubbestok.
Mod kold Mave og Kolik hos Folk og Fæ. Afkog i Viin af
Rod og Frøe mod Guulsot og Miltsyge. Stødte lægges Frøene
paa giftige Bid. Afkoget af Planten godt som Gurgelvand mod
Bylder i Halsen, og borttager, ved at vaske sig med det, blaae
Pletter efter Bylder. Bruges ogsaa som fordelende Omslag.
Afkog i Viin af Bladene skal øge Diegivendes Melk. Af Pulver
af Roden tages en Theskee Morgen og Aften i Modersyge, samt
forat paaskynde Renselsen. Hele Planten gives Faar i Salt som
Helsemiddel. Stilken sydes i gammelt Øl, Ædike paaslaaes,
hvilket gives Qvæg i Qvægsyge. Løbstilk, Alansrod og Burre-
rod lægges i Sviintruen, naar Sygdom gaaer iblandt dem.
Løg, Hvid Løg. -- (VI, 1).
Orm- sved- urin-drivende, trækkende. To, tre Knopper tages
daglig mod Sliimhoste, Vandsot, Kolde. Sættes til varm Melk
imod Forkjølelses-hoste, Kighoste og Orm.
Vild Løg, Eng-løg, Hroald-løg, Blaarøskje.
Stærkt urindrivende.
Have-Løg, Rødløg, rød, hvid, guul, spansk eller hollandsk Løg.
Urindrivende, mod Skjørbug, trækkende. Mod Orm spises
den raa, fastende, paa Smørrebrød. I Omslag brugt mod
Øreværk.
Løn, Valdbirk L., Valdbirk, Naur, Æretræ -- (VIII, 1) samt
Sukker-Løn,
indeholde begge Sukkersaft; dog den Sidstes Sevje meest.
Fortjener derfor at opelskes.
Tandbladet Løn, Almindelig Løn.
Ogsaa sukkerholdig. Grene og Blade bruuntfarvende. Lønne-
sevjen besparer 3/4, Malt, naar den bruges istedetfor Vand til
Brygning.
Løvefod, Almindelig L., Mari-kaabe, Maristok, Kaabe-græs, Skaak,
Skaakegræs, Skuggegræs, Kaasegræs, Fiddlestak, Murri-stak.
-- (IV, 1).
Sammensnerpende, styrkende. Mod Blodflod hos Quinder har
man anvendt Blomsternes The; Uddrag af Bladene udv. mod
|
| d.IV,b.1,s.127 |
Radesyge og alslags Krampe; Afsødet i Melk mod Brok; som
Omslag mod for slatte Bryster; Bladene mod gamle Saar. Er
en Garveplante og guulbruuntfarvende.
Fjeld Løvefod, Fjeldkaabe, Vesle Maristak.
Brugt mod Halskirtler og Brysthævelser.
(Bladene hvidagtige, fingrede, silkede under).
Løvetand, almindelig L., Troldkoneskøer, Fivel, Fivel-Bækkeblom,
Kappelup, Laxeblomster, Hesteblomster, Hestefivel, Kirkegaards-
blomster. -- (XIX, 1).
Roden et ypperligt opløsende, afførende, urindrivende, blod-
rensende Middel. Afkoget mod Koldfeber. Saften som Drik
og Klisteer i Svindsot; indtages i Hudsygdomme, Guulsot, Vatter-
sot, Tungsind og Kjertelforstoppelser. Salaten af de unge Blade
meget sund. Roden afs. frisk til Apoth.
Lungeurt, Almindelig L. -- (V, 1).
Sammensnerpende, saarlægende. Afkoget brugt mod Bryst-
svagheder. Bladene bruuntfarve. Samme Helsekræfter omtrent
have
Smalbladet Lungeurt, og
Strand L., Fjærva, Hilsko, Strand-Portulak, Fjæreportulak,
hvilken sidste ogsaa er anvendt som hjertestyrkende.
Lyng, Almindelig L., Hestelyng, Bustelyng, Myrkrækling, Rørlyng,
Bulyng, Røskjel-lyng, Røslyng, Risp-lyng, Rosbærlyng, Jamnes-
Søster. -- (VIII, 1).
Ypperlig Garveplante. Bruuntfarvende med forskjellige Til-
sætninger af Alun, Potaske, Jernvictriol.
Mose-lyng, Poseblom, Souvpatter og Blaa-lyng, Jyvre-Bræk,
Gripgræs.
Have omtrent samme Egenskaber.
Marrube, Hvid M., Hvid Marrou. -- (XIV, 1).
Opløsende, styrkende. Afkoget mod Fnat, Guulsot, Hoved-
pine, og befordrer Renselsen. Garveplante. Brugt mod Qvers-
ill. Planten afs. til Apoth.
(Bægerets 10 Tænder børste-krogformige. Kronen hvid).
|
| d.IV,b.1,s.128 |
Matrem, Have M. -- (XIX, 2).
Krampestillende, mavestyrkende, orm- og vind-drivende. Garve-
plante, forjager Myg og Fluer.
Melde, Strand-M., Takket Strand-Melde, Vessel-Mjølne, Gras-
mjølne, Grasmjelte. -- (V, 2).
Lys-olivenfarver alunbeitset Uldent.
(Bladene linieformede, meget smale).
Meelbær, Almindelig Meelbær, Mjølnebær. -- (X, 1).
Bark, Blade og de modne Bær steendrivende. Blade og Bark
med Victriol sort-, med Alun, graat-farvende. Garveplante, og
anvendes til Saffian. Bladene iblandes Tobak.
(Bladene utakkede. Ved de kjødfarvede Kroner sidde far-
vede (d.e. ikke grønne) Bægerblade, Bæret nedtrykt, kugelfor-
migt, 5 frøet).
Melkurt, Almindelig M., Korsurt. -- (XVII, 2).
Urin- sved-drivende, aabnende.
(Blaahvide Blomster).
Bitter Melkurt.
Har samme Kræfter.
Merian, Almindelig M., Rødpors, Klevhumle, Vildmynthe, Skog-
mynthe, Skaarekonge, Bergkonge, Bergmynthe, Kongegræs, Vild
Thimian, Tost. -- (XIV, 1).
Sveddrivende, opløsende. Merians-thee fordriver Snue og Ho-
vedpine. Merians-øl varmende, befordrende Fordøielsen. Ædike-
kogt er den ypperlig at gnide hule, urene Tænder med. Sættes
paa øl, at det ikke skal surne; fordriver Møl. Garn rødfarves
ved blot at koges med den sønderhakkede Plante og ofte at
udbankes; eller og ved at udbløde Garnet i Alunvand, tørre
det, lægge det i en Suppe af Skov-apalbark, koge det i en Lud
og derpaa med Merian. Planten afs. til Apoth.
Have Merian.
Slimopløsende, nervestyrkende.
|
| d.IV,b.1,s.129 |
Milturt, Almindelig M. -- (X, 2).
Saarlægende.
(Ingen Krone. Bægeret farvet. Kapselen 2snablet, mange-
frøet. Moseplante med kantet Stengel, udeelte, nyreformige
Blade og næsten skjermformig Blomsterstand).
Mjødurt, Almindelig M., Mourt, Morygræs, Jonsokgræs, Kalgræs,
Mevordgræs, Mjødongræs, Maigræs, Korsgræs. -- (XII, 5).
Mod Saar og Beenbrudskader som Omslag. Sortfarvende med
Jernjord. God Garveplante.
(Bægeret undersædigt, 5kløvet. 5 Kronblade. Blomsterne skjer-
mede. Halv Busk).
Rødblomstret M., Porkrot, Galtknap, Bjergmandel.
Garveplante.
Morgenfrue, Læge M. -- (XIX, 4).
Guultfarvende.
(Udeelte Blade. Stilkede, brandgule Blomster. Haveplante).
Mynthe, Kryse-M. -- (XIV, 1)
Hjertestyrkende, urindrivende. Pulver af Bladene indtages
med lidt Sukker imod Hoste; The af Bladene imod Hvidflod.
Krusemyntepose, kogt i Ædike, lægges paa Maven mod Durch-
løb og Brækning af Forkjølelse. Bladene afs. til Apoth.
Lodden Mynthe, Løen M., Laak M.,og dens Afart Stor lod-
den Mynthe, Myre-M., Vand M.; samt Ager-Mynthe, Vild-Mynthe,
Horse-M., Voldhumle, Skovmynthe.
Have omtrent samme Kræfter.
Myssike, Krands-M., Muske, Amur, Sjusoveren, Lugtkrands, Regn-
krands. -- (IV, 1).
Sammensnerpende, fortyndende, krampestillende. Theen mave-
styrkende. Viinaftrækket brugt mod Brystsyge. Ædes frisk om
Morgenen mod gale Hundes Bid. En Salve af Planten, kogt med
usaltet Smør, bruges mod Saar og mod Sprækker paa Kjørenes
Patter. Roden rødtfarvende.
|
| d.IV,b.1,s.130 |
Nelde, Brænde N., Nesle, Netle, Brændehætte, Brændenot, Eiter-
Nosle. -- (XXI, 4).
Urindrivende. Udvortes (ved Pidskning) imod Lamhed. Saften
god i Lungesot. Afkoget af Rødderne befordrer Renselsen.
Tveboe Nelde, Stor Brændehætte, Tola.
Afkog af Roden mod Guulsot og Madlede; Afkog af Urten
brugt som Bad for Hænder og Fødder i Udslet. Roden uden
Tilsætning grøntfarvende; med Kjøkkensalt mørkere grønt, med
Victriol olivengrønt, med Allun guultfarvende. Stenglerne give
en brugbar Hør. Hele Planten fortjener at lægges Mærke til
som et ypperligt, melkdrivende Foder.
Nellikerot, Feber N., Benedicturt, Bengtrod, Karvefollata -- (XII, 6).
Styrkende, sveddrivende Kræfter i Roden; mod Koldfeber;
bevarende Tandkjødet, samt Ølet saaat det ikke surner. Garve-
plante.
Eng Nellikerod, Baadsmandsgræs, Baadsmandsbuxer, Valhumle
Raubjald, Tørild, Karvefollata.
Samme Egenskaber. Roden afs. til Apoth.
Osmunde, Maane O., Mari Lykjur. -- (XXIII, 1).
Anvendt mod Bugløb.
Slangerede Osmunde, Tilg, Molfoertilg, Talg, Tælgblom, Kaal-
jædske, Ormeslaak, Ormeblomvinge, Største Ormeblom.
Roden lysrødtfarvende.
Oxetunge, Læge O., Huulnæsle, Ku-tunge. -- (V, 1).
Et kjølende Middel. Sukker af Planten (faaes ved Afdampning)
til en Valnøds Størrelse indtaget, anvendt imod Tungsind. Roden
meget rødfarvende. Blomstersaften med Alun grøntfarvende.
(Kronen tragtformig. Svælget lukt ved smaae Hvælvinger.
Frøene sidde i Frugtbunden. Grenet Rod; trind, grenet Stengel.
De violette Blomster sidde i eensidige Ax. Man vogte sig at
forvexle den med Hundetunge).
|
| d.IV,b.1,s.131 |
Oxeøje, Hvidblomstret O., Præstekrave, Præstekrull, Præsteblom,
Sigriblom, Maris Sengefoer. -- (XIX, 2).
Blødgjørende, smertestillende, vinddrivende.
Padderokke, Almindelig P., Kjerringrok, Snelgræs, Hestefivel,
Ikornrove, Stuuk, Sourstylk, Myrgran, Ræverumpe, Ikornrumpe.
-- (XXIII, 1).
Garveplante. Anvendt som Pulver mod Vattersot. Afsættes
til Apoth.
Persille, Selleri P.
Mod Skjørbug; samt god for Faarene som Helsemiddel. Saften
mod Vandsot. Knuset Persille god mod Stik af Bier, Bremser
og Myg, samt mod Brystkjertler. Frøet fordriver Utøi af Hovedet.
Den krusede bør foretrækkes til Dyrkning, da man ikke ud-
sætter sig for at feile imellem den sunde og den giftige.
Perikon, Prikbladet P., Hyperikon, Prikket Mandeblod, Apotheker-P.,
Terpentingræs, Pereken, Hestemaare, Tankegræs. -- (XVIII, 1).
Opløsende, styrkende, meget blodstillende. The af Knopperne
mod Brysthoste og Orm. Perikon-balsom, god mod allehaande
Saar, laves af Blomsterne, æltede med Terpentinolie eller ferskt
usaltet Smør, som sættes i Sand imod Solen 2 -- 3 Uger, og om-
røres hver anden Dag. Hele Planten lægges paa Rosten, forat
klare Ølet. Blomsterne fortrinlige at sætte paa Brændeviin; rød-
farvende især uldent. Blomsterne afs. til Apoth.
Fiirkantet Perikon, Mandeblod.
Samme Egenskaber omtrent.
Piil, Rød-Piil, Tydsk-Piil, Abeliin. -- (XXII, 2).
Basten guultfarvende. Da Busken er smuk og fortrinlig til
Fletarbeide, burde den gjøres mere almindelig.
Laurbærbladet-Piil, Istervie, Lystervie, Hisseren, Jolster.
Barken god mod Koldfeber og Orm, samt til Garvning. Barken
afs. til Apoth.
|
| d.IV,b.1,s.132 |
Skjør Piil, Skjør Vie.
Barken brugt mod Forraadnelses- og Koldfeber. Roden rødt-
farvende.
Krybende P., Krypvie, Vesselvie.
Barken bruges til Garvning, og dens Saft, tilligemed Saften af
almindelig Meelbær, til Blæk.
Vidie-P., Selje, Silju.
Barken sortfarver Linned, og bruges til Handskemagerie og
Garvning.
Pileurt, Bredbladet P., Piilgras, Krypgras. -- (VIII, 2).
Roden fordelende, opløsende.
(Blomsterne Shannede, halv-tohunnede. Kronerne rosenrøde,
axdannede).
Pferskenbladet P., Pilegræs, Topgræs, Vandpeber.
Bladene guulfarve alunbeitset Garn.
(Blomsterne 6hannede, halv-tohunnede).
Udstrakt P., Hønsegræs, Gaardgræs, Langarve, Fuglefrøe, Ti-
tingfrøe, Trampegræs.
Saften mod Næseblod, og i Omslag mod Blodflod. Rodens
Afkog i Melk drukket mod Bugløb.
(Røde og hvide Blomster i Bladhjørnerne. Roden seitrevlet).
Boghvede P., Boghvede.
Frøene afgive et Næringsmiddel, hvis Brugbarhed gjør dens
Dyrkning værd, hvor den ei er udsat for Nattefrost. Suppen
af den friske Plante bruuntfarver, med Vismuth og Tin, Uldent;
de tørre Stengler guulgrøntfarve. Af den forraadnende Stengel
skal man have uddraget en bestandig blaa Farve.
Bitter Pileurt, -- (se de skarpe, mistænkte Planter!)
Pimpinelle, Almindelig P., Qvæsgras, Bikjekarve, Tandpingræs,
Tandrod. -- (V, 2).
Roden som sammensnerpende, anvendt i Lægekonsten. Planten
giver Viin en kryderagtig Smag. Troes at helbrede Tandvee
|
| d.IV,b.1,s.133 |
og Stakaande. Pulver af Roden øger Diegivendes Melk. Roden
giver Brændeviin en blaa Farve. Roden afs. til Apoth.
(Rodbladene have ægformige, Stengelbladene linieformede
Smaablade. Grenene, som bære de hvide, skjermformige Kroner,
næsten bladløse).
Poppel. -- (XXII, 7).
Knoppernes Balsam, udvortes brugt, smertestillende; ligeledes
ere Knopperne, blødte i Linolie, brugte ind- og udvortes i ad-
skillige Brysttilfælder. Balsamen smøres paa Tindingen i Feber.
Den mellemste Bark koges og lægges over Brændt. (Hører til
Slægten: Asp).
Potentil, Gaase-P., Mure, Muregræs, Gaasgræs. -- (XII, 6).
Afkoget mod indvortes Saar; mod Blodspytning, Tandpine,
Næseblod, Bugløb, Blodflod, Blodgang, Hvidflod, som Omslag.
Saften grøntfarver, kogt med Alun. Rødderne spises som Pasti-
nakkens. God Garverplante.
(Blomsterne eenlige paa Stilkene).
Sølv Potentil.
Skidenguultfarvende Tøi, beitset med Tinopløsning. Garve-
plante.
(Blomsterne tæt sammen, mindre end Foregaaendes).
Krybende Potentil, Kryb-mure.
Garveplante.
(Kronbladene gule, store).
Pors, Mose P., Post. -- (XXII, 4).
Fortrinlig til Indsprøitninger i Saar hos Dyr; indvortes brugt,
befordrer den Fordøielsen. Raklerne og Frøet guulfarve Uld.
Planten forjager Muus og Møl; giver, kogt i Smør, en Øresalve.
Ypperligt Garvemiddel.
Portulak, Halte P. -- (XI, 1).
Fortyndende, kjølende.
|
| d.IV,b.1,s.134 |
Post, Mose P., Finnethe, Squatram, Lummer, Finmarkepost, Skov-
rosmarin, Vildrosmarin, Stiagras. -- (X, 1).
Mod Udslet brugt i Bad. Mod Kighoste og Blodgang som
The. Afkoget mod Utøi paa Qvæg og mod Veggeluus. Ypperlig
Garveplante.
Prunelle, Almindelig P., Ølkall, Blaakaalle. -- (XIV, 1).
Afkoget brugt mod Saar og Bylder i Halsen.
(Støvdragerne i Spidsen 3kløvede. Blomsterne i et aflangt
Hoved med omfattende Blomsterblade).
Ranunkel, Hjertebladet R., Vaarkaal. -- (XIII, 6).
Fordelende, opløsende.
Løgartet R., Fjeld-soløje, Knylsoløje, Solhvifver.
Blomsterne guulfarve alunbeitset Uld.
(Andre Ranunkelarter -- se blandt skarpe, mistænkelige Planter).
Regnfand, Almindelig R., Tandsie, Ringefan, Rørkonge, Roud-
røllik. -- (XIX, 2).
Frøet orm- og sved-drivende, fordelende, opløsende, mod-
staaende Forraadnelse. Blomsternes The mod Modersyge. Bru-
ges i Bad for udebleven Renselse. Fordriver Fluer, Væggeluus,
Lopper. Lægges paa Rosten forat bittre Ølet. Indeholder grønt
Farvestof. Bruger man Frøet mod Orm, da gjør man bedst i
at tage det 3 Dage irad i Løgmelk. Blomsterne og Frøet afs.
til Apoth.
Balsom-R., Balsom.
Mavestyrkende.
Rhabarber, Budtbladet R., -- (IX, 1).
Roden mavestyrkende, afførende. Saften bruges imod Skjør
bug, Guulsot, Koldfeber, imod Slutningen af Blodgang, For-
stoppelse og Barnesygdomme, saasom Trøske, engelske Syge.
Et Barn gives da een Theskee 3 -- 4 Gange om Dagen; voxne
Folk taale ligesaamange Spiseskeer. Af 4 Lod Rhabarber, 2
Qvintin renset Potaske, satte paa passende meget, kogende Vand,
|
| d.IV,b.1,s.135 |
tages 3 Spiseskeer mod Kolik og mod Bugløb. Ved Kogning i
Alunvand, guulfarver Roden Læder og Uld. De unge Blade give
en sund Føde som Kaal, og Bladstilkene kunne bruges i Kager
istedetfor Æbler. Roden afs. til Apoth.
Bølget Rhabarber.
Samme Egenskaber.
(Bladene bølgede, fiinhaarede).
Haandbladet Rhabarber.
Samme Egenskaber. Indeholder meget Farvestof. -- Er bleven
med Fordeel dyrket i Norge. Rhabarber fortjener sin Plads i
Haven.
Ribs, Almindelig R., Viinbær. -- (V, 1).
Kjølende, mildt afførende, modstaaende Forraadnelse. Saften
fortrinlig i Sygesuppe. -- En Have maa ikke være uden disse
nyttige Bær; ja man bør endog plante dem hist og her i Engene
eller rundtom Husene. En fortræffelig Viin laves af dem; lige-
som og Brændeviin og Ædike. Benyttede man til Viin, mere
end man gjør, de forskjellige Ribs- og Klynge-arters Bærsafter,
og lagde man mere Vind paa deres Opelskning, da besparedes
en stor Deel af de mangfoldige Penge for Landet, som nu for-
svinde for denne Overdaadsartikel.
Solbær-Ribs, Solbær.
Rensende, urindrivende, smertestillende og mod Gigt. The af
Bladene mod Hoste og Stakaande. Bladene sortfarve med Jern-
victriol.
Stikkelsbær R.
Samme Egenskaber som Almindelig Ribs.
Rose, Have R, -- (XII, 6).
Rosenvand godt at toe betændte Øine i. Rosensukker, ypper-
ligt i Lungesot, faaes ved at støde de friske Blomstblade med
Halvparten Sukker til en Grød.
Almindelig R., Nypetorn, Nype-Klung.
Bladene tienligt Garvemiddel.
|
| d.IV,b.1,s.136 |
Røllike, Nyse-R., Hvid Regnfan, Smaae Præstekraver, Præste-
kruller. -- (XIX, 2).
Brugt som Nysemiddel. Rodens eller Frøets Afkog i Viin ud-
fører al kold Slim med Stolgangen. Roden tilligemed almindelig
Tusindgyldens, hakket og lagt i Øl, forebygger, at det surner.
Almindelig Røllike, Jordhumle, Harhøns, Barbrik, Kvit Røllike.
Styrkende, krampestillende. Anvendt mod Brystsvaghed,
Krampetilfælde i Underlivet og Mavepine, som The. Friske,
stødte Blade lægges paa friske Saar. Med Afkoget toes skabbet
Qvæg. Sættes paa Øl; bruges som Kaal, The og Tobak. Roden
tygges fastende eller Munden skylles med Afkoget i Ædike
mod Tandpine. Blomsterne afs. til Apoth.
(Bladene finnede, haarede).
Røn, Almindelig R., Rogn, Rognetræ. -- (XII, 3).
Sevjen mod Vattersot, Skjørbug, gyldne Aare, samt befordrer
Renselsen. Rognebærlaag med Bjerkaske imod Brud-saar paa
Heste. Af en Haandfuld unge Skud, kogte i en Pot sød Melk
og afsiede, gives Kreaturet 2 -- 3 Gange daglig mod Blodpis.
Pulver af Barken er brugt imod Koldfeber, og tyk Saft, kogt af
Bærene, imod langvarigt Bugløb. Rognekjervlaag styrker van-
mægtigt Qvæg. Barken bruuntfarvende, og tjenlig, tilligemed
Qvistene, til Garvning. Af Bærene kan Ædike laves.
Rundbælle, Guul R. -- (XVII, 3).
Blomsterne mørkguultfarvende.
(Bægeret ophovnet, indsluttende en rund Bælle. Hovedformige,
af Blomstbladene indsluttede, gule Blomster).
Rør, Tagrør, Røir, Vasrøir. -- (III, 2).
Afkoget af Vipperne grøntfarver med Tilsætning af Alun, lidt
Spanskgrønt og Fiskegalde.
(Bægerne 5blomstrede).
Grenet R., Buskrøir.
Grøntfarvende som forrige.
|
| d.IV,b.1,s.137 |
Ræddik, Almindelig R. -- (XV, 2).
Urindrivende, opløsende, mod Skjørbug og Steen. Sukker
ihældes en udhulet Ræddik; det Smeltede drikkes mod al Slags
Hoste. De store Sorte fortjene at dyrkes som sund Vinterrodfrugt.
Salvie, Læge S. -- (II, 1).
Sveddrivende, modstaaende Forraadnelse. Afkoget mod Blod-
sot, som Gurgelvand i Trøske og Halssygdomme, mod svag Mave
og Hvidflod. Salvieøl skal fordrive Gigt og fremdrive Renselsen.
Bladene og smaaskaaren Tobaks Afkog i Øl holdes i Munden
mod Tandpine. Denne sunde Krydderplante forsvarer sin Plads
i Haven. Afs. til Apoth.
Sanikel, Skov-S. -- (V, 2).
Brugt mod Saar.
(Skjermen næsten kugleformig, Skiveblomsterne golde. Frøerne
besatte med hagede Pigge. Næsten bladløs Stengel, lappede
Blade. Kronen hvid-rødagtig).
Salturt, Aarig S., Saltting, Saltgræs. -- (I, 1).
Indeholder særdeles megen Soda-Potaske. Asken, der, 2 Lod
opløste i varmt Vand, ogsaa er et godt Bad i Skabb, renser vel
urene Tænder.
Seline, Kjern S., Vasmærke, Finsk Ingefær. -- (V, 2).
Mod Kjertelhævelser.
(Kronbladene hjertedannede. Frøene sammentrykte, imidten
stribede, Mose-Skjermplante).
Semperviv, Almindelig S., Tagløv, Tagløg. -- (XI, 5).
Bladene, blottede for Yderhinden, give et godt Liigtorn-omslag,
naar de, flere Aftener irad, paalægges indtil Tornen blødner,
samt et kjølende Omslag mod brændt Skade. Kan bruges som
Portulak.
Senep, Hvid S. -- (XV, 2).
Melkeafkoget af Frøene ypperligt i Skjørbug, Vattersot, for-
slimet Mave og Sliimfebre. Malet Senep, Suurdeig og Salt sam-
|
| FORRIGE |