|
|
| d.IV,b.1,s.87 |
FOR ALMUEN TREDIE HEFTE DEN NORSKE BONDES NYTTIGE KUNDSKAB
om de Læge-, Farve-, Garve-, samt
Gift-Planter,
der voxe paa hans Jord.
FOLKELÆRERNE,
JUBELOLDINGEN,
J. C. FINCKENHAGEN,
OG
P. W. DEINBOLL,
VILLE UNDSKYLDE, AT FORFATTEREN
VED EN UBETYDELIGHED SOM DENNE BOG
BEVIDNER DEM
SIN HØIAGTELSE.
FORMÆLE
Almelie 17de Mai 1830.
Her er jeg da -- Ven og Broder for Norriges Helse og Frelse!
-- hos din herlige Hakon; ja jeg har opholdt mig her allerede i
flere Dage. Grunden hertil vil jeg fortælle dig, idet jeg søger
at gjengive en Samtale, der forefaldt under Hakons Kirsebær-
træer imellem ham, vor fælleds Ven Districtets Læge og mig. An-
ledningen til Samtalen var den sørgelige Fortælling om Dalens
vakreste Gjentes Død, hvilken forstørstedelen kan tilskrives --
hendes egen Faders Uvidenhed, Skjødesløshed eller utidige Gjer-
righed. Jo, du vil maaskee mere end sukke min Ven! min
Erling! naar Alfhilds Død kommer dig for Øren: den Alfhilds,
|
| d.IV,b.1,s.88 |
du beundrede som den flittigste, lærvilligste, netteste, vakkreste,
raskeste Dalens Qvinde, som, stedse klædt -- du kaldte det
"smykket" -- i sine egne Hænders skjønt og smagfuldt Virkede,
du nævnede (jeg troer det var paa Constitutionsfesten hos Ha-
kon, da hun dandsede under Træerne i Haven i sin rødternede
Værkenskjole?):
"et Majens Særsyn, ja den første Rose,
tidobbelt yndig i sin egen Mose."
Ja, denne visnede ned i Støvet af en ikke farlig Sygdom, naar
blot en Læge havde styret dens Gang, fordi, fordi -- det er
tungt at nævne det; men sandelig efter al Sandsynlighed af hiin
Grund: formedelst Faderens dorske Skjødesløshed og utidige
Gjerrighed, der afskrækker ham fra at søge Lægens Hjælp, og
der er saa uforklarlig, da den koster ham en Liigfærd næsten
hvert tredie Aar, og da han ellers er en omhyggelig Mand for
Sine, ja elskede Alfhild fast som hun fortjente.
Nok! Glemsel heller end Klage over Sorgen! Vor Samtale
steg til Himlen: med Alfhild til Englene; men -- besynderligt,
som om disse to Verdner vare nærmest beslægtede -- vore
Tanker sank med eet fra Himlen ikke til Menneskene, men til
Blomsterne. Hakon manede os tillykke tilbage fra Drømme-
verdenen, i hvis Port vi allerede stode, ved et simpelt Spørgs-
maal om en Plantes Lægekraft, der voxede os ved Foden. --
Hør her noget af Samtalen, saa tro, jeg har kunnet gjengive den:
Hakon.
Siig mig, Doctor, er der Rimelighed for, at hvert Folk har
Helsemiddeler nok i sit eget Land? Vi i vort? Maaskee hvad
her agtes ringe er kostbart udenlands?
Lægen.
Uforbeholdent kan ei dit første Spørgsmaal bekræftes. Skejede
Menneskene ikke saavidt af fra Naturen: saa -- men se hvor
utømmelig riig Naturen er: den følger sine vildtflagrende Børn
med stedse aabent Skjød: straffer med den ene Haand, rækker
Helsemiddelet med den anden: stedse nye og herligere Midler
opdages for de utallige Sygdomme, af hvilken 2/3 vist ere selv-
paadragne retfærdige Straffe. Vi have fremmede Laster, frem-
|
| d.IV,b.1,s.89 |
mede Nydelser og Sæder, fremmede Sygdomme, Hakon; og vi
maae tye til fremmede Lægemidler. Dog eje vi mange ypper-
lige Saadanne iblandt vore egne Planter, hvilke det især bør
Bonden, -- som har langt til Lægen, og, som, naar han kom til
denne i et trængende Tilfælde, kunde finde ham bortreist i sit
Kald, -- at kjende og vide at bruge; thi i mange Tilfælde kunne
de aldeles gjenhelbrede ham (som f. Ex. i dit eget nyshændte,
da din stærke Natur kuns behøvede Lidet, for at komme i Lige-
vægt igjen); og næsten altid være tjenlige at benytte efter prøvet
Indsigt og Forskrivt, indtil Lægen kommer. Men iblandt de
ypperligste Helsemidler, Norge har, er dets sunde Luft fortrinligst.
Der vilde være langt færre Sygdomme i Landet, hvis man be-
nyttede den bedre, især om Vinteren i Stuerne, og hvis Land-
bonden ikke, som han gjør, forsømte at drage Styrke af det
andet Grundstof: Vandet.
Hakon.
Ja -- jeg forstaaer, Du mener Bad burde bruges mere end
det gjør. Du har Ret! Jeg bader mig endnu, og føler dobbelt
Styrke en heel Dag derefter. Jeg overholder det ogsaa paa min
Gaard, og nu have mine Børn og Folk faaet Lyst dertil. Men
lad os komme tilbage til de kjære Planter igjen: lær mig at
kjende dem Hr. Doctor! Saa nære Naboer de ere -- disse
smukke Guds Skabninger, saa ere de dog fremmede for mig;
og, skjøndt de have boet fra, ja før Gaarden blev ryddet i de
gamle Kongers Tid, paa Gaardens Grund, have de vel og været
fremmede for mine Fædre; thi jeg finder ingen Optegnelser om
dem imellem Arvpapirerne. Sig, naar saa simpel, farveløs en
Torn som Brusen har slig rensende Styrke, hvilke Kræfter maae
da ikke andre Planter have, som see ud som Ild og Guld?
Lægen.
Ikke saa, Hakon. Ligesaavel i Planternes, som i vor Verden,
gjælder det: "Skin er Bedrag. Se paa det Indre! Det Sande
ligger bag." Se f. Ex. Rosen og Lilien, dette Blomsternes Konge-
par, hvor kraftløse ved Siden af den smudsigladende islandske
Mose? Tulipanen har ikke den Farvepragt i sig som flere af
de krybende stygge Moser.
|
| d.IV,b.1,s.90 |
Hakon.
Sandelig, jeg skammer mig over ikke at kjende næsten -- ja
næsten ikke et halvt Dusin af de mange, mange forskjellige
Planter paa min egen Jord. Og det er desværre saa med alle
de af mine Jevnlige, jeg kjender. Herefter maa jeg vende Øi-
nene mod Jorden, naar Blomstrene nikke saa bekjendt til mig
paa Bakken. Jeg vidste dog, at visse Bøger kunde lære mig
Noget desangaaende, og gik til Præsten forat laane dem eller
faae nogen Underretning; men baade forsikkrede han mig aaben-
hjertig, at han havde glemt sin Plantekundskab m. m.; og de
Storbind, han viiste mig, kunde jeg ikke bruge, fordi nogle af
dem vare blot Latin, een var paa Svensk, (hvilket jeg ligesaa-
lidt forstaaer,) Resten var ikke tillaans for Kobberstykkernes
Skyld, og hellerikke var det i min Evne at kjøbe dem. Hvad
skal jeg da gjøre? Jeg veed kanskee ikke andet om alle Væxt-
rigets Lemmers Nytte, der ikke høre til de egentligen fødende,
end at Malurtens Knopper sættes paa Brændeviin og er godt
mod Bugvrid og svag Mave, at Birkeløv farver guult, at Qvanrod
og Kalmerod er styrkende Midler, Enebær- og Enerod-The ren-
sende, at . . nei, jeg vil ikke blotte min Uvidenhed mere ved
at nævne op nogle Helsemidler for Bugsot, som jeg ogsaa veed,
da de ere Almeen-mands; og dog har jeg saadan Lyst til at
kjende Græsset for Foden, dog indseer jeg, hvor nyttige Bonden
kan gjøre sig mangfoldige af Jordens vilde Frembringelser, der
nu enten gaae med i Høet eller henraadne eller henslænges
som Ukrud. -- Desuden kjære Doctor (og jeg vilde ønske, at
vor gamle Præst havde denne Mening) jeg indseer ogsaa, hvor
gavnligt i sædelig Henseende dette Indglimt igjennem de favre
Blomsthvælv, de smaa Blomstkikkerter, i Alviisdommen, denne
Kundskab til disse smaae Guds Engle maa være. -- Men, lad
gaae! Tør vel hænde, at Ola Søn-min, bliver klogere end sin
Faer -- det, jeg veed skal han idetmindste have arvet i sin
Ungdom Altsammen, og saa har han Livet for sig -- ja, tør vel
hende, at Ætlingerne gjøre raskere Skridt imod Oplysning og
Forbedring end dem, Vi, der nu staae graasprængte paa Gaar-
dene, have gjort ifra vore Fædre. -- Tillad mig Herr Doctor,
tillad mig et Spørgsmaal: kan man troe, at alle Planter have en
eller anden særegen Kraft enten som Lægemiddel eller -- --
Ja hvad veed jeg?
|
| d.IV,b.1,s.91 |
Lægen.
Den nærende Kraft er vel fælleds for de Fleste . . dog kan
formodes som du spurgte; thi i en enhver Plante er en sær-
egen Afsondring, giftig eller sund, af Jorden. Disse Planternes
regelmæssige Egenheder vise i hvilken fortrinlig Ligevægt Jor-
dens, dette store Verdenslegemes Kræfter, ere. Imidlertid ere
kun de færreste Planters særegne Egenskaber opdagede. I Lø-
bet af en Sommer, kan du lære at kjende de fleste saadanne
Væxter i din Bygd. Hvad siger du om det, Hakon, istedetfor
med Mismod at sige: "dette og Mere hører Æten til: Vi maae
gaae i Graven som vi ere?"
Hakon.
Vist var det især Hjembygdens, jeg vilde lære at kjende.
Men Præstens Storbind, Herr Doctor? Storbindene paa Latin,
Svensk og Pragtkobberne i?
Lægen.
Ja, det er Ulykken! Hvad du skulde have fat paa, er ad-
spredt i vidtløftige og kostbare Værker, som aldrig komme i
Bondens Hænder. Jeg ejer endeel af disse; men, havde jeg
ikkun en halv Uge fri for Embedsforretninger, skulde jeg gjerne
gjøre dig et Uddrag deraf til det Brug. -- -- --
"Høistagtværdige Herr Læge -- faldt jeg her ind -- jeg har
Tiden fri, idetmindste saaledes, at jeg bestemmer hvorledes jeg
vil anvende den til noget Nyttigt -- jeg vil med Fornøielse og
Omhyggelighed udarbeide for vor Ven dette Uddrag af alle de
mere og mindre vidtløftige Skrivter om Planternes særegne An-
vendelse, jeg kan overkomme. -- Under Deres Omdømme vil
jeg prøve det."
Lægen.
Men hvorledes vil De gjøre den Uvidende vis paa, at den
Plante, han troer er den, De omtaler i Uddraget, virkelig er den?
Blev det en systematisk eller ordnet Plantelære, saa -- --
Jeg.
Nei, nei -- Jeg forudsætter, at han kjender Planten af Navn
og Udseende; men er uvidende om dens særegne Anvendelse.
|
| d.IV,b.1,s.92 |
Derfor skulle saa mange forskjellige norske Navne anføres som
muligt, endskjøndt Slægts- og Arts-navnene faae nævnes efter
den almindelige Plantelære, efter Hornemanns, samt tænker jeg,
hvor flere Arter og Afarter, af samme Plante eller mindre be-
kjendte Planter blive at nævne, at tilføie disse et eller andet
særegent Skilnemærke. At udvide Uddraget med fuldstændige
Beskrivelser over enhver bekjendt Væxt, troer jeg unødvendigt;
ja maaskee, forat jevnpasse det med den Titel, jeg har tænkt
mig, udelader jeg dens almindelige Brug. F. Ex. ved Bjerken
tænker jeg vel at omtale, at Dele af den ere tjenlige til Garv-
ning og Farvning, men derfor ikke at anprise den som en ypper-
lig Brændesort. Mine egne svage Kundskaber i Plantelæren
have ofte lært mig, at det ikke altid er saa let, aldeles paa egen
Haand, endskjøndt med et godt System og Planter for sig, at
komme paa det Rene med Bogen og sig Selv om dem. Hvad
Plante Bonden ikke bestemt kjender, maa han derfor aldeles
ikke bruge; men Vejen maa staae ham aaben til at faae Vished
om den i hans Sogns Bogsamling, der ikke bør være en noget
udførlig Plantelære foruden. Af sit Districts Læge kan han des-
uden faae Underretning, blot ved at vise ham de Planter hvorom
han skulde være uvidende. Forsyner nu en Plantekyndig Sog-
nets Bogsamling med en Plantesamling med vedhæftede Navne,
saa holder jeg Bonden for hjulpen saavidt, at idetmindste de
Væxter, mit Uddrag kommer til at indeholde, skulde vorde ham
ligesaa bekjendte som Rogn og Nypebusk nu ere det for Enhver.
Lægen.
En Oversigt af Planternes ordnede Opstilling efter visse be-
standige for endeel Planter fælleds Kjendemærker, i Klasser og
Ordener eller Underafdelinger burde dog medgives, samt ved
hver Plante med Tal tilføjes Klassens og Ordenens Nummer.
Jeg.
Med Erkjendtlighed modtages deres Veiledning. Læg altsaa
Mærke til, Hakon, at det første romerske Tal ved en Plante i
Uddraget betegner en Klasse; det andet simple Tal dens Orden.
Hvad disse Inddelinger ville sige, vil maaskee Herr Lægen have
den Godhed at underrette dig korteligen om.
|
| d.IV,b.1,s.93 |
Hør da, Hakon! Forat kunne oversee og kjende det uhyre
Væxtrige, har man ordnet det i visse Afdelinger efter Mærker.
I lang Tid behjalp man sig med at ordne dem i visse naturlige
Slægter d. e. man samførte alle de Planter som samhavde noget
vist udmærket Udvortes.
Hakon.
Som alle Træerne med Bar vel?
Lægen.
Ja -- og se Græssene og Halvgræssene (Starr- og Siv-arterne),
og de Saftrige med kjødede Blade (f. E. Portulak og Tagløg),
Rakleblomstrede (Piil, Hassel, Birk), Erteblomstrede, Skjærm-
blomstrede (f. Ex. Karve, Qvanne), Mistænkte (f. Ex. Bulme),
hvortil alle de Giftige høre, der have smudsig Farve og be-
døvende Lugt.
Hakon.
Moserne da vel ogsaa, for en Mose kan jeg godt kjende ifra
andre Væxter?
Lægen.
Rigtigt, de udgjøre ogsaa en naturlig Slægt.
Hakon.
Dog saae jeg engang i Sætermarken en Fremmed, med en
Kasse fuld af Planter ved Siden, med Forstørrelsesglas betragte
et Stykke Mose, som jeg strax kunde sagt ham Navnet paa . .
ja især nogle smaae Pletter betragtede han med vedholdende
Opmærksomhed.
Lægen.
De Smaapletter vare Mosens Blomster eller Befrugtningsdele.
Ja, virkelig, Hakon, saadant et Alviisdommens Rigdomsdyb, saa
fortrinligen udrustede ere Planterne, disse, som det synes, al-
deles livløse Skabninger, eller rettere denne Blomstkjæde imellem
det Levende og det aldeles Livløse, at de Alle fra Solblomsten
til Tangen have deres Kjønsdele og Parring. Det er efter disse,
vel mindst iøinefaldende, men bestandige Mærker, Befrugtnings-
redskaberne, at man har fundet det sikkrest at ordne hele Væxt-
|
| d.IV,b.1,s.94 |
riget. Alle hidtil bekjendte Planter lade sig saaledes henføre
under 23 Klasser eller Hovedafdelinger, hvoraf de 20 bestemmes
af de mandlige Befrugtningsredskabers Antal, Stilling og Plads.
See f. Ex. denne Blomst her i Vinduet: Koedriven (som din
Kone formodentlig har samlet forat iblande Theen).
Hakon.
Ja Mari-Nøklebaand, Kusimmer . .
Lægen.
Se her -- dette Hylster eller Bægeret tage vi af, og aabne
Kronen -- se der fem smaae Traade med støvede Knopper.
De ere de mandlige Befrugtningsredskaber: Støvtraade, Støvknap,
Sædstøvet. Denne Blomst vide vi nu, hører til den 5te Classe
eller de Femhannede. Men se i Midten en enkelt knoppet Traad
paa en buget Bund. Denne Traad er Hundelen: Støvvejen, som
igjennem Knappens Aabning: Arret modtager Handelens Sædstøv,
der nu nedføres igjennem Støvveien til Frugtbunden og bevirker,
at denne bugner ud til Frøe eller Frugt. Af Hundelenes Antal
bestemmes nu til hvilken Orden eller Underafdeling, Planten
bliver at henføre i Hovedafdelingen eller Classen. Denne Koe-
driver hører altsaa til 5te Klasses 1ste Orden eller til de Fem-
hannede-Eenhunnede. Til Sommeren vil der ellers paa Lilierne
i Haven meget tydelig opdage alle Befrugtningsredskaber.
Hakon.
Jeg kommer til at beskue min Eng med samme andægtige
Ærefrygt, hvormed jeg stedse beskuer Stjernehimmelen.
Lægen.
Det gjør din Forstand ligesaamegen Ære som dit Hjerte, min
agtværdige Ven. Se nu -- her have vi da først:
1ste Classe, med een Støvdrager, -- Eenhannede.
1ste Orden -- Eenhunnede.
F. Ex. Aarig Salturt.
2den Classe, med 2 Støvdragere -- Tohannede.
1ste Orden -- Eenhunnede.
F. Ex. Ærenpriis.
2den Orden -- Tohunnede.
F. Ex. Guulax el. Trysildthe.
|
| d.IV,b.1,s.95 |
3die Classe, med 3 Støvdragere -- Trehannede.
1ste Orden -- Eenhunnede.
F. Ex. Baldrian el. Vendingsrod.
2den Orden -- Tohunnede.
F. Ex. Mange Græsarter, Havre, Byg, Rug,
Hvede.
3die Orden -- Trehunnede.
4de Classe, med 4 Støvdragere -- Firehannede.
1ste Orden -- Eenhunnede.
F. Ex. Skabiose el. Blaakoll.
2den Orden -- Tohunnede.
Hørsilke, el. Snyltegræs.
3die Orden -- Firehunnede.
F. Ex. Vandax el. Fiskegræs.
5te Classe, med 5 Støvdragere -- Femhannede.
1ste Orden -- Eenhunnede.
Fiol og Bukkeblade.
2den Orden -- Tohunnede.
F. Ex. Enzian el. Søtrot.
3die Orden -- Trehunnede.
F. Ex. Hyld.
4de Orden -- Firehunnede.
F. Ex. Leverurt el. Øineblom.
5te Orden -- Femhunnede.
F. Ex. Hør.
6te Orden -- Sexhunnede.
F. Ex. Soldug el. Tætegræs.
7de Orden -- Mangehunnede.
F. Ex. Liden Musehale, Muusrumpe.
6te Classe, med 6 Støvdragere -- Sexhannede.
1ste Orden -- Eenhunnede.
F. Ex. Berberis.
2den Orden -- Tohunnede.
3die Orden -- Trehunnede.
F. Ex. Skreppe el. Hømoll.
4de Orden -- Mangehunnede.
F. Ex. Godtraad, Vasgroe.
|
| d.IV,b.1,s.96 |
7de Classe, med 7 Støvdragere -- Syvhannede.
1ste Orden -- Eenhunnede.
F. Ex. Hestekastanie og Skovstjerne, Skogpryd.
8de Classe, med 8 Støvdragere -- Ottehannede.
1ste Orden -- Eenhunnede.
F. Ex. Løn og Gjeitrams.
2den Orden -- Tohunnede.
3die Orden, -- Trehunnede.
F. Ex. Pileurt el. Krypgras.
4de Orden -- Firehunnede.
F. Ex. Fiirblad el. Halsbyldegræs.
9de Classe, med 9 Støvdragere -- Nihannede.
1ste Orden -- Trehunnede.
F. Ex. Rhabarbra.
2den Orden -- Sexhunnede.
F. Ex. Brudelys el. Sævblom.
10de Classe, med 10 Støvdragere -- Tihannede.
1ste Orden -- Eenhunnede.
F. Ex. Post, Sqvatram.
2den Orden -- Tohunnede.
F. Ex. Steenbræk el. Sifilblom.
3die Orden -- Trehunnede.
F. Ex. Smelde, Gustegræs.
4de Orden -- Femhunnede.
F. Ex. Gjøgemad el. Gouksyre.
11te Classe, med for detmeste 12 Støvdragere, --
Tolvhannede -- .
1ste Orden -- Eenhunnede.
F. Ex. Portulak.
2den Orden -- Tohunnede.
F. Ex. Agermaane.
3die Orden -- Trehunnede.
F. Ex. Vorteurt el. Ringormguld.
4de Orden -- Firehunnede.
5te Orden -- Tolvhunnede.
F. Ex. Semperviv el. Tagløv.
|
| d.IV,b.1,s.97 |
12te Classe, med flere end 12 Støvdragere paa Bæ-
gerets indre Rand -- Bægerhannede.
1ste Orden -- Eenhunnede.
F. Ex. Hæg og Kirsebærtræe.
2den Orden -- Tohunnede.
F. Ex. Hagetorn.
3die Orden -- Trehunnede.
F. Ex. Rognetræe.
4de Orden -- Firehunnede.
5te Orden -- Femhunnede.
F. Ex. Æbletræe el. Abil og Mjødurt.
6te Orden -- Mangehunnede.
F. Ex. Rose, Tormentil og Jordbær.
13de Classe, med flere end 12 Støvdragere paa Frugt-
bunden -- Mangehannede.
1ste Orden -- Eenhunnede.
F. Ex. Valmue.
2den Orden -- Tohunnede.
F. Ex. Pion.
3die Orden -- Trehunnede.
F. Ex. Stormhat el. Luushat.
4de Orden -- Femhunnede.
F. Ex. Akeleje.
5te Orden -- Sexhunnede.
F. Ex. Krebskloe.
6te Orden -- Mangehunnede.
F. Ex. Ranunkel el. Soløie. Hvidvis.
14de Classe, med 2 lange, 2 korte Støvdragere -- To-
mægtige.
1ste Orden -- Nøgnefrøede.
F. Ex. Mynthe.
2den Orden -- Kapselfrøede.
F. Ex. Linnæa el. Norrislegræs.
15de Classe, med 4 lange, 2 korte Støvdragere --
Firemægtige.
1ste Orden -- Kortskulpede.
F. Ex. Karse.
|
| d.IV,b.1,s.98 |
2den Orden -- Langskulpede.
F. Ex. Ræddik, Kaal.
16de Classe, med Støvtraadene sammenvoxne i eet
Legeme -- Sammenvoxne.
1ste Orden -- Femhannede.
2den Orden -- Tihannede.
F. Ex. Storkeneb el. Tunflok.
3die Orden -- Mangehannede.
F. Ex. Katost, Marikaabe.
17de Classe, med Støvdragerne sammenvoxne i to
Legemer -- Tvedeelte.
1ste Orden -- Sexhannede.
F. Ex. Jordrøg el. Aaker-sissel.
2den Orden -- Ottehannede.
F. Ex. Melkurt el. Korsurt.
3die Orden -- Tihannede.
F. Ex. Ert, Bønne, Vikke.
18de Classe, med Støvtraadene sammenvoxne i 3 eller
flere Legemer -- Mangedeelte.
1ste Orden -- Mangehannede.
F. Ex. Perikon.
19de Classe, -- -- -- -- Fiirhannede.
1ste Orden -- Lige Samboe (alle Smaakronerne
tvekjønnede, frugtbare).
F. Ex. Løvetand el. Fivel.
2den Orden -- Ulige Samboe (Smaakronerne frugt-
bare, Skivekronerne tvekjønnede, i Randen
alene Hunblomster).
F. Ex. Regnfand, Malurt.
3die Orden -- Unyttigt Samboe (Skivekronerne
tvekjønnede, frugtbare, Randkronerne golde).
F. Ex. Solsikke, Agernellik.
4de Orden -- Nødvendigt Samboe (Skivekronerne
golde, Randkronerne frugtbare).
F. Ex. Morgenfrue.
|
| d.IV,b.1,s.99 |
20de Classe, med Støvtraadene paa Støvvejen --
Hunboe.
1ste Orden -- Tohannede.
F. Ex. Horndrager, Huvensel.
2den Orden -- Sexhannede.
21de Classe, med Han- og Hun-blomster paa een
Plante -- -- -- -- -- Eenboe.
1ste Orden -- Enhannede.
F. Ex. Mysse eller Misne.
2den Orden -- Tohannede.
F. Ex. Andemad.
3die Orden -- Trehannede.
F. Ex. Starr.
4de Orden -- Firehannede.
F. Ex. Nesle, Bjerk.
5te Orden -- Femhannede.
6te Orden -- Mangehannede.
F. Ex. Eeg, Hassel.
7de Orden -- Sammenvoxne.
(Støvdragerne sammenvoxne i eet Legeme).
F. Ex. Gran.
8de Orden -- Rørhannede.
(Sammenvoxne Støvknappe).
F. Ex. Agurk.
22de Classe, med Han- og Hunblomster paa særskilte
Planter -- -- -- Tveboe.
1ste Orden -- Eenhannede.
2den Orden -- Tohannede.
F. Ex. Piil.
3die Orden -- Trehannede.
F. Ex. Krækling.
4de Orden -- Firehannede.
F. Ex. Fugleliim.
5te Orden -- Femhannede.
F. Ex. Hamp, Humle.
6te Orden -- Sexhannede.
7de Orden -- Ottehannede.
F. Ex. Asp.
|
| d.IV,b.1,s.100 |
8de Orden -- Nihannede.
9de Orden -- Tihannede.
10de Orden -- Bægerhannede.
(Flere end 10 Støvdragere paa Bægeret).
11te Orden -- Mangehannede.
(Flere end 10 Støvdragere paa Frugtbunden).
12te Orden -- Sammenvoxne.
F. Ex. Ener el. Bruse.
23de Classe, med utydelige Blomster -- Lønboe.
1ste Orden -- Bregner (med Løv).
2den Orden -- Bladmoser (med Blade).
F. Ex. Rødmose.
3die Orden -- Løvmoser (med Løv).
F. Ex. Iislandsk Mose, Rensdyr-mose.
4de Orden -- Tarer (Frøene i Løvet).
F. Ex. Kraakstry, Tang.
5te Orden -- Svampe, Sop (Frugtdelene paa et
kjødagtigt Legeme).
F. Ex. Fluesop og Brand i Korn.
Nu, Hakon, tage vi Farvel med Planterne, ende deres Række
med Skimmelarterne og kunne begynde paa nye Skabningsrækker:
de aldeles livløse: Jord- og Steen-arterne eller Mineralriget.
Hakon.
Dette var Plantelærens Ordning? Endnu kan jeg kun beundre
den menneskelige Skarpsindighed og Flid, der saaledes ordnede
det Skabte om sig; men jeg vil ikke spare den øvelse og Tid,
der er nødvendig for at faae Klarhed i det Overblik hiin Op-
stilling skal give, saaat man finder Rede i disse ledende Traade,
der dog endnu synes mig et sammenviklet Nøste, netop fordi
de med saa fiin en Kløgt ere udpillede.
Lægen.
Saa vanskeligt synes det kun ved første Øiekast. Havde vi
et Exemplar av hver Classe og Orden, ville det klarne strax.
Dog -- vi have jo nu kun at gjøre med de Planter, der have en
særegen Læge- og Kunst-Anvendelse; og, kjender du dem, saa
er det ligegyldigt, om du ikke veed at henføre dem alle i Sy-
|
| d.IV,b.1,s.101 |
stemet. Kjender jeg dig ellers ret, min gode Hakon, saa raster
du ikke, før du kan det. Af de Planter, som nu ville blive dig
opregnede, bør du udvælge Dig de meest Udmærkede til Brug,
naar behøves. Thi der er vel mangfoldige Planter, som tildeles
Lægekræfter, men som dog nu lidet eller intet gjælde i Mede-
cinen; hvorimod Enkelte have dem i en saa udmærket Grad, at
de vel altid ville holde sig i samme Agt. Om disse Sidste, (der
fuldstændigere bør beskrives) bør da den norske Landmand,
der som oftest har langt til Lægen, ikke være uvidende; men
tye til dem, naar foreskrevne Tilfælde skulde indtræffe i hans
Kreds, efter sine Kundskaber og Erfaring, indtil han finder disse
og sine simple Midler utilstrækkelige, da han veed, hvor den
sikkre Hjælp, hvis muligt, er at finde. Man maa vide den rette
Indsamlingsmaade og Behandling især med de Planter, eller
Plantedele, man vil benytte som Lægemidler. Hvad nu Roden
angaaer, saa kan den være enten eenaarig d. e. den uddøer efter
Blomstringen, og maa da næste Aar fremkomme af Frø -- eller
toaarig, saaledes at den det første Aar kun skyder Rodblade,
men først det andet Aar Stengel, Blomst og Frøe -- eller endelig
fleeraarig, naar Roden i 3 eller flere Aar bærer fuldstændig
Plante. Roden indsamles om Foraaret, efterat Rodbladene, men
førend Stengel, Blade osv. have skudt frem. Fortrinligen bør
de Rødder vælges, der have de fleste Rodblade. Disse tilligemed
Rodtoppen bortskjæres, Rødderne skylles af i koldt Vand uden
at de dog længe maae forblive i Vandet; Trevler og beskadigede
Steder bortskjæres; de tykke Rødder kløves, og henlægges de
saa paa et tørt, luftigt Sted, forat tørres. Blade indsamles naar
de ere fuldtudvoxne, midt paa Dagen, saaledes at de ikke ere
dug- eller regn-vaade, hvorpaa de udstrøes paa et tørt luftigt Sted
forat tørres. Lægeanvendelsen af adskillige Giftplanter tilhører
alene Lægen, og bør derfor aldeles udelades, saa at kun aldeles
uskadelige Planter anføres som Helse-bod. Men aldrig glemme
Nogen, at ogsaa disse hans egne Sundhedsmidler, dem han med
øvet Øie finder paa sin Jord, ere skadelige og svækkende, der-
som han bruger dem i Utide.
|
| d.IV,b.1,s.102 |
Doctoren reiste fra Almelie; jeg med ham til hans Hjem for
at hænge mig som en sugende Bie ved hans Storbind.
Strax Vi kom hjem, dyngede han op for mig: Hornemanns
danske oeconomiske Plantelære 2det Oplag, Mangors Landapothek,
Paulizkys Anviisning for Landmanden til en fornuftig Sundheds-
pleje, Johan Pauli oeconomiske Urtebog, Svendsens danske Huus-
fader, 2det Oplag, Hammers norske Huusholdningskalender,
Rafns Plantelære, Tonnings norske medecinske og oeconomiske
Flora, Simon Pauli Flora Danica, Strøms Søndmøers Beskrivelse,
Danelii Sogne-apothek og nogle Huuskurer, Carlesons Huus-
holdnings-ordbog, (disse To ere svenske) Topographisk Journal
for Norge, hvori findes adskillige Bemærkninger over norske
Planters særegne Brug i de forskjellige Amter og Sogne, samt
adskillige gamle høistærværdige, pergamentindbundne, skrevne
Optegnelser. --
Dage gik, og jeg skrev; men omsider bragte jeg dog med
Lægens Bifald, Hakon Udbyttet af min Flid. Skulde du see det
trykt som et Nummer af Hefteskrivtet "For Almuen", da med-
følge dog den bogstavelig sande Erklæring, at jeg aldeles intet
lærd Værk har villet skrive, saaledes at ingen Videnskab ved
dette mit Arbeide har vundet noget Fremskridt, -- kort at jeg
ingen anden Fortjeneste har af det Hefte end den, Den kan
erhverve sig, der med omhyggelig Flid uddrager i tvungen Kort-
hed noget af det Nyttige i vidtløftige Skrifter, som ei komme
i Almuens Hænder, der passer til hans Hensigt, nemlig at give
hver lærvillig, brav Hakon -- hvad du seer paa næste Blad:
DEN NORSKE BONDES NYTTIGE KUNDSKAB om de Læge- Farve- Garve- samt Gift-Planter,
der voxe paa hans Jord.
blomme -- (XIII, 1).
Denne skjønneste Vandplante har kjølende og smertestillende
Egenskaber. Bruges saaledes til Omslag om Hovedet mod Søvn-
løshed, og Dryppet af dens Saft i Øinene mod Øienildske. Da
|
| d.IV,b.1,s.103 |
saavel denne som den gule Kjernblommes Stilke og Blade ere
tjenligt Foder især for Sviin, burde de (forsigtigen da de voxe
yderlig ved Bredden) indsamles og gives paa Trevet.
Agermaane, Aakermanni, -- (XI, 2).
Opløsende, sveddrivende. Afkoget brugt mod Gyldneaare og
som Gurgelvand mod ikkeveneriske Saar i Halsen. Mørkeguult-
farvende.
(Gule vellugtende Blomster, Bægeret stivhaaret, 1 -- 1 1/2 Fod høi).
Alant, Elensrod, Holzrod -- (XIX, 2).
Afkoget af Roden i Øl eller Valle, med lidt Honning, godt
mod Tørhoste. Rødderne kogte til en Grød, mens de haarde
Rodtrevler afskummes, med imænget usaltet Smør, give en god
Fnatsalve. Roden med Potaske, Tytebær og Urin blaafarver.
Røgen af Planten skal fordrive Lopper.
Angelik, Ædel-Angelik, Qvanne, Qvannrod, Sløike -- (V, 2).
Denne fortræffelige Plante har opløsende, sved- og urin-dri-
vende Kræfter. Roden ypperlig at sætte paa Brændeviin, samt
at tygge mod smitsom Syge. Stenglen giver før Blomstringen
en sund Spise. Den hele Plante lagt imellem Klæder skal for-
drive Møl. Især vindes dens Helsekræfter i den gule, gummi-
aktige Saft, som udskyder om Vaaren af Roden efter Indsnit.
Pulveret mod Qværsill. Roden afs. t. Apoth.
(Bladstilken ved Grunden buget, i Randen hindeagtig. Kronen
grønagtig).
Skov-Angelik, Sløtte, Gjetaul, Gjet-Qvann, Skov-stut, Sløkstut,
Joll, Gjete-joll, Qvette, Jeet-Jool, Rognegræs, Luur, Sprut,
Sprutstok.
Svagere i Lægekræfter. Bestandigt-guulbruunfarvende vis-
muth-beiset Uld.
(Bladstilken ved Grunden omfattende, ikkehindet. Kronen
rødhvid. Smaabladene og Skjermstilkene lidt dunede under).
Andromeda, Rosmarinbladet A., Vild-Rosmarin -- (X, 1).
The af de tørrede Blade brugt i Kighoste. Stærkt Afkog godt
at toe Skab og Skurv med, samt dræber Luus paa Køer og Sviin,
og fordriver Væggeluus.
|
| d.IV,b.1,s.104 |
Anemone, Hvid A., Hvit-Viis, Hvidsimmer, Gjet-simmer, Sou-
simmer -- (XIII, 6).
Da den har skarpe Safter, kan den bruges som et blære-
trækkende Middel.
Blaaviis, Blaasimmer.
Bladenes Afkog i tyndt Øl brugt mod Tungsind og Miltsyge,
mod Blodspytning, Blodurin; samt som Gurgelvand i saar Hals.
Ask, Aask, (II, 1).
Bladene afførende. Barken feberdrivende, styrkende, god mod
Kolden og Orm. Den der er Ormestukken tage hver 2den eller
3die Time en Spiseskee Bladsaft.
Asp, Aasp -- (XXII, 7).
Stærkt Afkog af Rodspaanerne gives mod Tørværk. Blad-
øinene gives Faar mod Vandsot. Barken er tjenlig til Garv-
ning og guulfarver Læderet, samt tærsket, malet og strøet paa
Foderet, sund for Hestene. Ingen glemmer tidlig paa Høsten
sine Aspekjærv.
Bakkestjerne, bitter B. -- (XIX, 2).
Har fordelende Kræfter.
Baldrian, Venderod, Vendingsrod -- (III, 1).
Der gives to Arter af denne ypperlige Lægeurt, hvoraf den
med de svageste Kræfter, (Tveboe-Baldrian) kjendes paa de
spadeformige-ægdannede Rodblade, hvorimod den egentlige Læge-
Baldrian har alene finnede Blade. Roden af hiin indgives He-
stene i pludselige Sygdomstilfælde; men Roden af sidste Slags
især er sved- og urindrivende, samt i høi Grad nervestyrkende,
krampestillende og modstaaende Forraadnelse. I faldende Syge,
Modersyge, Brystkrampe og Svækkelse, der melder sig med
Mathed, svedige Hænder osv. tye man da til Baldrian. Pulveret
af Roden, taget imænget med Snuus eller i Viin, synskjærpende.
Bladene lægges friskstødte paa Saar. Med Blomsterne imængede
med Tjære bestryges magtstjaalent Qvæg. Roden forjager ogsaa
Møl. De unge Blade give en sund Kaal eller Salat. Bruges
Afkog, da bør dette helst skee i Øl. Roden afhændes til Apo-
|
| d.IV,b.1,s.105 |
thekerne; dog bør dertil især tages den, som voxer paa tørre
Steder. Findes ellers især ved Bække.
(Roden trevlet. Stenglen 3 -- 4 Fod høi, glat, stribet. Blad-
stilkene uldhaarede. Kronerne rødhvide).
Balsamine, Spring B., Springfrøe, Leagræs -- (V, 1).
Berberis, -- (VI, 1).
Af Bærsaften, der er kjølende og modstaaende Forraadnelse,
laves godt Feberdrikke, tjenligt ogsaa i Guulsot og Skjørbug.
Den gjør Citroner undværlige. Veden og Roden guulfarvende.
Bruges til at farve Saffian. Læder bliver grønt, naar det indigo-
farves, efterat være farvet guult med Berberis. Guultfarver
alunbeitset Tøi, og gjør det olivengrønt, naar det er beitset med
Jernvictriol. Basten af Busken og Roden ogsaa guultfarvende.
Betonie, Læge B. -- (XIV, 1).
Afførende. Tilligemed Hestehov- Lavendel- vild Timian- vild
Rosmarin- og Øjentrøst-blade giver den en Tobak, der er god
mod Hovedpine, Flyvegigt, Flodd, Sliimsygdomme, Øiensvaghed
og overflødige Vædsker.
(Kronerne mørkrøde, haarede, i Ax).
Birk, Bjørk -- (XXI, 4).
Sevjen, hvoraf kan laves Viin samt Øl alene ved at koges
med Humle, Sirup og Sukker er, naar den drikkes indtil den
affører, orm- urin- steen-drivende, samt, som blodrensende, god
at drikke i Hudsygdomme. The af spæde, hastigtørrede Blade
bruges imod Gigt. Som Afkog ogsaa brugt imod Fnat; som
Omslag imod vattersotige Hævelser. Mange have ogsaa forjaget
den flyvende Gigt ved at lade sig tildække med de spæde Blade,
hvorved de ere komme i en Sved. Birkeolie smøres paa Saar
og 2 -- 10 Draaber med en Æggeblomme indtages mod Rosen.
Saften, som ved Ilden tyter af raa Bjerk smøres varm paa Tør-
værk. Kulstøvet gives Faar mod Spolorme, og betager raa-
dent Vand dets Lugt og Smag. Bladene (bør da afplukkes før
St. Hans-tid) give, kogte med Alun og Kridt, guult; ligeledes
den indvendige, tykkere Bark, der dog især er tjenlig til at
garve Huder og Fiskegarn, som ogsaa farves røde med Barken
og Hasselaskelud. Malet kan den ogsaa tjene til Føde for Faa-
|
| d.IV,b.1,s.106 |
rene. Smukkere guult giver Dværgbjerkens eller Vivangens
Blade.
Ælle-Birk, Ohr, Orr, Older, Svartor, Steenolder, Rødor.
Barken feberdrivende, sammensnerpende, bruunguultfarvende,
og sortfarvende med Slibesteensgruus eller Jernvictriol eller Jern-
oker. Blomsterne, Knopperne og Frugten ligeledes sortfarvende.
Roden rødtfarvende. Af Asken kan koges god Potaske. Afkog
af Bladene er Gurgelvand mod Hidsighed i Mund og Svælg.
Ligeledes ere Bladene gode til at fordele Melken i Brystene og
til betændte Knuder. Gigtsyge have med Held svedet i Senge
af dem.
Bølle, Blaabær-Bølle, Blaabæer-riis -- (VIII, 1).
Bærene sunde mod Skjørbug; Blaabærsuppe mod Tyndliv.
Bladene under Blomstringen gode som The. Bærene rødfarve
alunbeitset Uld, blaafarve alunbeitset, luudvasket Tøi, og give
Alunbeitset, med Jernvictriol, olivengrøn Farve. Med Kobber-
kalk og Salmiak faaer Maleren en rød Farve af dem. Med
Edike, lidt Alun og Kobberslag give de Blaat, som bliver mør-
kere med Galæbler, lysere uden Kobberslag. Garverplante.
Almindelig Bølle, Mikkelsbær, Skindtryter, Øienbær, Blakbær,
Blokkebær.
Har omtrent samme farvende Egenskaber. Bladene tjenlige til
Garvning.
Tytebær-Bølle, Tytlyng, Tytling, Tyttebær, Krøslinger, Krøsebær.
Saften kjølende, modstaaende Forraadnelse. God altsaa i
hidsige Sygdomme og i Skjørbug blandt Drikken. Garveplante.
Tranebær-Bølle, Strandbær. Samme Egenskaber. Bladene under
Blomstringen gode som The.
Blærerod, Almindelig B., Vasrøllike -- (II, 1).
Rodtrevlerne blaafarve Linned.
(Vandplante. Rod og Blade blærebesat).
Bovist, Almindelig B., Fiissop -- (XXIII, 5).
Med Støvet puddres hudløse Steder paa Børn.
|
| d.IV,b.1,s.107 |
Brandbæger, Almindelig B., Svineblom, Korsurt, Stolten-Henrik,
Mester-Henrik -- (XIX, 2).
Blomsterne guultfarvende.
Eng Brandbæger, Svin-Soløje, Vild Jacobsstav, Jacobsgræs.
Farver vismuth-beredet Uld bestandigt-olivengrøn.
(Bladene tandede, glatte).
Bregne, Almindelig Bremmeløv, Enestab, Eensav, Eenføtting,
Korsblom -- (XXIII, 1).
Rodsaften paasmøres Brændt. Roden ormdrivende; pulveri-
seret imod Bendelorm. Bladene strøes i Stien, naar Gjæssene
plages af Luus. Rødderne skulle ogsaa bruges ved Carduan-
beredning; give tillige et fortrinligt Fedningsmiddel for Sviin,
samt ere afsættelige til Apoth.
Bridurt, Brudgras, Tusindkorn -- (V, 2).
Urindrivende. Indeholder Saltdele. Ædes derfor med Nytte
og Begjær af Qvæget.
Brøndsel, Tredeelt B., Brendsle, Bruunskjær -- (XIX, 1).
Giver med Alun og Potaske Guult. Gives Faar ind om Høsten
mod Orm.
Bruunrod, Knollet B., Knubrot, Halsbyldrot, Surot, Lugtnosle --
(XVI, 2).
Smertestillende. Brugt mod Halsbylder. I Afkoget vaskes
skabede Sviin. Roden gives Qvæg for Busot.
(Knollet Rod. Mørkbrune klasede Blomster.)
Bukkeblad, Almindelig B., Gedekløv, Vaskløver, Saltgræs, Myre-
Konge -- (V, 1).
Bladene anvendes, som styrkende, opløsende, afførende, mod
skorbutiske Svagheder, Udslet, Gulsot og onde Vædsker, enten
som Afkog alene, eller med Fyrreknopper tilsammenkogte i Øl.
De anvendes og hos Dyr imod slet Fordøielse, Vandsot og Lever-
syge. Pulveriserede ere de brugte mod Orm hos Børn. Stenglen
skal bevirke Brækning. Rod og Blade kunde bruges istedetfor
Humle. Saften giver Grønt; Afkoget af Bladene, med Vismuth,
|
| d.IV,b.1,s.108 |
smukt Guult. Er en sund Føde for Qvæg, især for Faar. Bladene
afhændes til Apothekerne.
(Bladene 3 koblede. Kronernes Overflade lodden. Roden tyk,
ledet, sort).
Burre, Almindelig B., Lungegræs, Klunger, Klæg, Luseblad --
(XIX, 1).
Bladene og Afkog deraf bruges, da de ere blodrensende, urin-
og sved-drivende, mod Gigt, Skab, Kirtelforstoppelse og brændte
Saar. Stenglen og Roden er om Vaaren spiselig, og skal, kogt
i Øl eller Vand være brugt imod Gift. Den friske Saft af Planten,
nyttig i Skjørbug. Roden afsættes til Apoth.
Bynke, Malurt B., Malurt -- (XIX, 2).
Et fortræffeligt mavestyrkende, ormdrivende Middel. Blomst-
knoppene sættes paa Brændeviin. Malurt-øl, drukket fastende,
godt mod Koldfeber og Vattersot, meget lædskende, styrkende,
befordrende Renselsen. Bruges og, tilligemed Agermynte o. fl.
styrkende Urter, i Fodbad, samt som Omslag alene. Malurt tye
man ogsaa til i Milt- og Modersyge og slimet Mave. Malurt,
Krusemynte, Salvie, Kamilleblomster, Hyldblomster, Abrod, Loe-
stilke, kogte sammen til Grød i Ædike eller Øl, lægges paa
Hævelser, man vil fordele. Blandes Malurt i Øl, surner det ikke.
Fordriver Møl og Lopper. Lægges og paa brudne Been. Dam-
pen af kogt Malurt inddraget i Mund og Øre skal stille Tand-
og Ørepine. En Næve Malurt og Salt samt et Skeeblad Tjære
gives Storfæ, naar de blive tørre om Mulen, faae rindende Øine
el. plages af indvortes Hede, samt naar der slippes. 3 Haand-
fulde Malurt- eller Regnfand-knopper kommes med 3 Haandfulde
Liinfrøe i 3 Potter kogende Vand, hvoraf 1/2 Pot -- efterat det
har aftrukket og er blevet koldt -- tilligemed 1/2 Pægl Sildelage,
1 Spiseskee gnedet Krudt og 1 Spiseskee Karve, omrystes paa
en Flaske og indgives Hesten 1 Gang daglig i Qversill. Hesten
rides derefter varm og tildækkes, og faaer, først efter 2 Timer,
kuldslaaet Vand med Klid og Salt i. Planten afsættes til Apoth.
Strand-Bynke, Fjærabu, Qvitbu, Katbu.
Har omtrent samme Kræfter.
(Hele Planten hvid-sølvgraae. Frugtbunden nøgen).
|
| d.IV,b.1,s.109 |
Graa-Bynke, Buegræs, Graabue.
Styrkende. Brugt mod Trommesyge hos Faar, samt i Fodbad
mod trætte Been. Styrker Ølet, naar den lægges paa Rosten.
I Omslag med Malurt mod Qversillbylder, samt mod Hals-
Kjertel-Hævelser hos Koen, hvilket da, 2 Gange om Dagen,
varmt paabindes. Derhos gives samme Urter som Afkog i
Drikket.
(Bladene mørkegrønne oven, hvidfiltede under. Blomsterne
ægdannede og Klaserne oprakte, ikke ludende som de forrige
Arter).
Abrod Bynke, Abrod.
Fordelende. En Haandfuld, kogt i Øl, godt mod Skurv, naar
Hovedet dermed dagligen vaskes. Som The god mod Hvidflodd.
Cikorie, Stor Jernurt -- (XIX, 1).
Roden mavestyrkende, opløsende, sved- urin-drivende, guult-
farvende; samt kan, indsamlet om Foraaret, strimlet, tørret og
malet som Kaffe, bruges istedetfor eller iblandt denne. For
Kjørene er denne nærerige Plante et sundt Foder, saa Alt er
til Nytte paa den. Den fortjener da i Haverne sit Bed fugtig,
løs, ikke nygjødslede Jord, hvor den, tidligt-saaet, udplantes idet-
mindste 5 -- 6 Tommer vidt.
Endivien-Cikori.
Har samme Kræfter. God Føde for Menneskene (som Salat)
og for Dyr.
Conval, Lilie C., Nyseblad -- (VI, 1).
Blade og Blomster, samlede før Solhverv, guultfarve; med
Kalk grønt. Blomsterne afførende; sættes paa Brændeviin. Rod
og Blade give fordelende Plaster.
Conval, Kantet C., Skjorpgræs, Gietskjorp, Salomons-segl, Sigt-
tunrot, Seentog.
Blødgjørende. Roden, hvoraf kan laves Stivelse, borttager
Pletter efter Slag.
(Blomstklokken har grønne Fligspidser; Blomstilkene sidde i
Bladhjørnene.)
|
| d.IV,b.1,s.110 |
Conval, Rundstenglet C.
Bladene og Bærene virke Brækning. Roden kan bruges til
Stivelse.
Dill, -- (V, 2).
Krampestillende, vinddrivende. Som Sylteplante dyrket i Ha-
verne tilligemed
Fenikel-Dill.
Samme Kræfter, foruden at Frøet skal forbedre og øge Die-
givendes Melk. Roden blodrensende, urindrivende. Frøet afs.
til Apoth.
Eeg, Stilk E., Eik -- (XXI, 6).
Friske Olden eller Pulver af de tørrede, godt imod Halsbrynde.
Kaffe af brændte Olden er fordelende, styrkende, og et nyttigt
Middel især for Børn imod Forstoppelse i Halskjertlerne, Svind-
sot, aabne Skader og deraf kommende Tæresygdomme. Især
Barken og Nøddehamserne ypperlige til Garvning; ligeledes
bruges de tørre Saugspone, Blade og Qviste. Efterat Barken
saaledes er brugt, er den endnu tjenlig i Mistbænkerne som
meget godt Gjødningsmiddel, samt til at bestrøe Havegange med,
da den qvæler Ukrudet. Barken giver ogsaa Staalgraat og
Citronguult, og Nødderne godt Svinefoder. Bladene skulle der-
imod ikke være tjenlige for Qvæg. Afkoget af den indvendige
røde Bark, med lidt Alun, Honning og fransk Brændeviin til,
giver et godt Gurgelvand i langvarige Halssyger og megen Sliim.
Med Afkog af Barken eller Bladene bades Børn i Sædet for
Tarmefald. Støvet af Egebark lægges i en Pose, fugtet med
varm Rødviin, paa Brokstedet under Baandet. Saugspaanerne
lysblaatfarve. Bark og Nødder afs. til Apoth.
Eener, Almindelig E., Eine, Brisk, Bruse -- (XXII, 12).
Bærene have i høi Grad vind- sved- urin-drivende, mave-
og blod-rensende Kræfter. Afkoget af Bærene, brændte som
Kaffe eller ubrændte, brugt med Nytte i Vatersot (mod hvilken
Sygdom ogsaa Eneraske i Øl med Malurt og lidt Hvidløg er
tjenlig) mod Koldfeber og Galdefeber, samt, tilligemed Perikon-
|
| d.IV,b.1,s.111 |
blade mod Steen. At nyde de modne Bær tørre, virker det
Samme. Smaaskaarne, lillefingertykke Rødder give en ypperlig
The mod Tørfnat, andet Udslet og Skjørbug. Modne, friske
Eenebær kogte med lidt Sukker, og Afkoget indkogt til Honning-
tykkelse give Enebærmoos, hvilket er fortrinlig i Hoste, For-
kjølelse, Skjørbug, Vattersot og til at forebygge Koldfeber. Lige-
saa ypperligt et Helsemiddel er Enebæroljen. Med Baret og
Bærenes Røg fordrives tung, usund Luft, samt gjennemrøges
Deres Gangklæder, som lide af den engelske Syge. Enerlaag
med Malurt og Salt gives Buskapen mod Hoste; ligeledes Ener-
laag med malet Malt. Bærene afs. til Apoth.
Engelsød, Almindelig E., Sisilrod, Steensøte, Sirilrod, Heilsøta
-- (XXIII, 1).
Blødgjørende, sliimopløsende. Kogt med Humle i Vand, giver
den en behagelig Drik. Pulver af Roden gives Køer i tørre
Sommere som Helsemiddel. Roden afs. til Apoth.
Storfinnet Engelsød, Grofte, Molfoor, Molforblom, Jæske, Bujæske,
Skorv, Hanblom, Rysteblom, Klojæske, Bustlokke.
Løvet tjenligt til Garverie. Roden lagt under Tungen paa
Heste skal befordre Staldning.
Ert, Sæde E. -- (XVII, 3).
Afkoget læger skurvet og saart Hoved.
Evighedsblomst, Tveboe E., Høilok, Tudseurt, Kattefod, Katte-
blom, Jasalap, Haralab -- (XIX, 2).
(Stenglen udeelt) samt
Tydsk Evighedsblomst, Blodsotgræs, Musegræs.
(Stenglen tredeelt)
Garveplanter.
Forglemmigei, Eng F., Jomfru Soløye, Emalje-blomster -- (V, 1).
Knust paalægges Saar, og, i Klud lunken, paa betændte Øine.
Fredløs, Almindelig F., Guularv, Aunegræs. -- (V, I).
Bladsaften imod Blodspytning og Næseblod. Luden af Planten
imod Menneskeutøi. Bladene guulfarve Uld. Roden bruunfarver.
(Blomsterstilken fleerblomstret. Kronerne hjuldannede gule).
|
| FORRIGE |