|
STUDIOSUS JURIS MARCOLFUS. EN PERSONLIGHED
(Indsendt.)
Efter Wergelands manuskript april (?) 1845.
Det fortælles at Prindserne her forleden vilde besøge Pro-
fessor Munchs historiske Forelæsninger; men fandt Auditoriet
tomt. Der havde kun indfundet sig 1, siger og skriver een, Til-
hører, og saa vare denne og Professoren blevne enige om at
absentere sig, som rimeligt ogsaa kunde være. Hr. Marcolfus,
indfødt Løve og Studiosus juris -- altsaa med Tiden en af Ver-
dens Herrer, ja maaskee endog Expeditionssecretair i Kirke-
departementet -- stod just paa Trappen og studerede over,
hvad han gjorde bedst i, enten at gaae ind paa den juridiske
Forelæsning, som just holdtes dictando, eller at gaae hjem og
tage sig en Pibe Tobak og forresten oppebie Forelæsningens
Udkomst i Contratryk; men da han havde bemærket hvad der
|
| d.III,b.3,s.647 |
var passeret paa den historiske Side, gjorde han, før han gik
(thi dertil bestemte han sig) følgende Glose:
Ak fattig Norrige! du ejer
en P. A. Munch; men ingen Erik Geijer.
Hr. Marcolfus blev besværet med nedenstaaende Spørgsmaal
af sin Huusvært, der var en af de ulykkelige "Mennesker paa
Jorden", som en vis Prest altid plejer at udtrykke sig. Han var
nemlig Aktieejer i det, vi veed, og fandt sig derfor beføjet til
"Jeg ei begriber,
at i en Direktion, hvor der er tvende Viber,
den Dumhed kan grassere,
at, naar man Normænd seer, med Jydsk man tør traktere.
Og Hvem? . .
Marcolfus.
Tye! Stille! Efter nogen Pøns
jeg fundet har, at Resten vist er Høns.
Borgermand.
Man dræber Wergeland i Bladet atter.
Troer De, han døer?
Markolfus.
Man værre Streg nok hørte om ham før;
men tro mig, Fatter!
Et Epigram han paa sig selv først gjør.
|
| BLA BAKOVER |