|
KORRESPONDENCE. CHRISTIANIA, 25DE NOVEMBER
Lillehammers Tilskuer 29. nov. 1844.
Hvorledes det kan gaa til, at der har været anstukket Ild
i den overfyldte Raadstue, uden at noget Byblad knyer derom,
er ikke godt at forstaa. Det er dog imidlertid Tilfælde. Uagtet
Lueudbrudet skede ind til Gaarden, saaes dog Flammen baade
fra Taarnet og inde i andre Gaarde f. Ex. i Hotel du Nord. Der
var sat Ild i Madratser, som skulle have været stillede op mod
Vinduerne paa Slutterigangen; men forøvrigt hviler der en dyb
Hemmelighed over det Hele. Der sagdes vel, at den Soldat, der
paa Bankens Ordre hensidder som Gjeldsfange som Medvider
i hvor Resten af Ole Høilands Penge er, skulde have anstiftet
Ilden for at echapere; men denne Person vanker fri om, gaar
Ærinder for de andre Gjældsfanger o. s. v.
-- Slaverne ere, efter Sigende, fremdeles yderst misfornøiede
med det nye Madarrangement, der hverken skal yde dem god
Føde eller endog blot Nok. De Skraabrugende befinde sig ilde,
ordentlig syge. De have ogsaa allerede optygget Lommer og
hvad der ellers kunde klæbe noget Tobak ved.
|