HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

KORRESPONDENCE. CHRISTIANIA, 4DE NOVEMBER
Lillehammers Tilskuer 12. nov. 1844.

   Her passerer intet; men destomere i den lille By Kragerø,
hvorom man før ikke hørte Nogen kny, uden der var kommet
Østers til Bryggen, og da i Forbindelse med denne Lækkerhed,
(der, imellem os sagt, uden at skifte Navn har flyttet sig noget
nærmere op i Fjorden; Nogle sige endog lige til Sandvigen).
d.III,b.3,s.633   Alles Øine hersteds ere da henvendte paa Kragerø, hvor alle
Dæmoner synes at rase pro & contra Rigtigheden med Pastor
Juells Storthingsvalg. Ærligheden synes dog at holde sig endnu
imellem dem der paa Stedet; thi noget ærligere og oprigtigere
end den ene af de tre Valgmænd, Kjøbmand Schweigaards Er-
klæring i Morgenbladet for igaar, vilde neppe den gyldne Tids-
alder kunne opvise. Han tilstaar reent ud, at han af Juell har
ladet sig paavirke til at stemme paa ham; og saaledes bliver der
vel for Pastoren hverken af nogen Plads i Storthinget, Hoved-
stadsophold, Theatersaison, Fester under de Kongeliges Nær-
værelse eller hvad der nu kunde falde af en saadan lang Tur
herind.
   Men Hvem, der har læst Romeo og Julie, hvori de to Familier
Montuchinnes og Copuleternes Had og blodige Slagsmaal paa
aaben Gade oprører Verona, vil ikke finde, at Kragerø, med sine
Bjørne- og Thomesen-Familiers rasende Stridigheder, fortiden
afgiver en ypperlig Parodi paa hiin Skildring af Patriciers Parti-
kampe? Der maatte naturligviis Kjærlighed til ligesom hos
Shakespeare, og saaledes maatte Prokurator Homann vel blive
Romeo, istedetfor den vilde Tybalt, som han ellers maatte være
-- Nei, Tybalt, som vildt styrter sig i Striden, maatte Homann
dog være, siden han har gjort ligesaa, og siden han, ligesom
Tybalt, gjerne optræder paa Gaden. Til Romeo og Julie maatte
et Par blide, i Familiestriden ikke interesserede, Krambod-
dukker fabrikeres. Og saa kunde Stykket gaa, ja tilfældigviis
endog lige til og med den rystende Scene i Begravelseshvælvin-
gen. Thi man har jo seet, at Kragerøpatricierne have sine mu-
rede Gravhvælv, medens der klages over, at Folkets Liig saa-
godtsom slænges for de vilde Dyr. Nu Stedets gamle Klokker i
Begravelseshvælvet under Opvaagningen og Katastrofen og jeg
tænker Stykket har sin Knude. Men saavidt som i Romeo og
Julie maa det dog ikke komme. Der maa blive Opstandelse og
Bryllup, hvorved den Flaske Champagne passende kunde blive
drukken, som unge Thomesen høist sandsynlig har vundet af
unge Homann, der ved den Leilighed, Thomesen fik Anledning
til at vinde den, unægteligen -- til Prokurator at være -- har
gaaet noget for vidt i sin Paastand.

   Epilogus kunde intimere saaledes omtrent:
d.III,b.3,s.634  

           "De Montuchi
                            satte Skræk i
           Alt-Veronas stolte By.
                 Copuleter
                 ved Pamfleter
           blæste altid op paany.
                 Saa i Krager-
                 Ø tildrager
           sig det midt i dette Aar,
                 at de Bjørner
                 og de o. s. v.

Naturligviis, at Parterne sloges som Ørner og "fik hinanden udi
Haar."
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE