HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

[OM TO "OPSATSER" MOT JØDENE]
Christiania Intelligentssedler 28. aug. 1844.

   Raaheden og Uvidenheden, som man saa ofte klager over hos
en ikke ringe Deel af vore Kjøbmænd og Haandværkere, er dog
for en stor Deel uforskyldt. Thi hvad Andet kan man vente af
den blotte Opdragelse ved Disken og af Mængden af de ældre
Haandværkere, som ikke i deres Ungdom lærte at skrive sit
Navn? Men naar Raaheden vover, ved et Spørgsmaal, som er
langt ophøiet over dens Tænkekræfter, at komme frem med sine
værdløse Opinioner i Form af ondskabsfulde, skamløse Skumle-
rier over høit fortjent Mand -- da opfyldes man med Væmmelse
og Harme. To Opsatser i Intelligentssedlerne for idag have hos
ethvert oplyst Menneske vakt disse Følelser. Men ved den Raa-
hed, som kan afføde Saadant, er Intet at gjøre; den er ufor-
bederlig, fordi den ikke vil oplyses, fordi den kun sjelden eller
aldrig tager en nyttig Bog ihaand -- maaskee fordi den kun
med Vanskelighed kan læse, eller fordi vor fornemste Haand-
værkers Exempel viser, at man kan blive en mægtig Mand uden
slige Kunster og uden nogen anden Opdragelse fra Barnsbeen,
end kanskee Almueskolens. Massen af Generationen maa op-
gives. Den vil forblive lige raa, lige uvidende, lige uduelig og
-- med hæderlige Undtagelser -- lige langt tilbage for Udlæn-
dingen i hvad den skulde forsyne Landet med. Det er saadanne
Slags Folk, som frygte for Jødernes Indkomme i Landet, og som
nu, bragte i Bevægelse ved et latterligt Skrift af en forrykt
omvendt Jøde, der fem Gange er rømt fra Daarekisten, udgyder
sin Ængstelse og sin Vrede i Avisen, -- i Form da naturligviis
af saa nederdrægtige Skumlerier over Personer, der staae i
Spidsen for den modsatte Mening, at man endogsaa ikke blues
ved at forsøge at udbrede Rygter om Bestikkelser. Fy! jeg
væmmes atter over denne Lavhed, saa jeg kun med Møie kan
føre Pennen.
d.III,b.3,s.618      Skjønsomhed til at see, at hiint Skrift, der skal være bleven
uddeelt til en heel Deel inden hiin raa Masse, alene er et Harm-
produkt, fuldt af saadanne Udskeielser, som kun tillades for-
rykte Folk eller Tremarksmænd, der kunne yttre hvad de ville,
burde man vel have ventet af den simple Fornuft, og at Smøre-
riet saaledes vilde have tabt al Indflydelse. Men -- Fordommen
vil have Næring ligesom Lidenskaben, og naar det gaaer daar-
ligt med Trafik eller Værksted, saa er det dog en Trøst at kunne
politisere og at have Noget at udgyde sin Harme paa.

   Den 26de August.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE